Prøvestenen, matr. nr. 639, Amagerbros Kvarter, til Københavns Havn.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse Copenhagen Malmø Port Containervej 9 Postboks Nordhavn Att.: Peter Landgren / C5651 Sendes kun pr. Peter.Landgren@cmport.com Sagsnr Dokumentnr Tilladelse til udledning af vejvand fra UPS arealet på Prøvestenen, matr. nr. 639, Amagerbros Kvarter, til Københavns Havn. I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr af 19. november 2015, 28, stk. 1, meddeles hermed tilladelse til udledning af overfladevandd fra det tidligere Prøvestensdepot, matr. nr. 639, Amagerbros Kvarter, til Københavns Havn. Baggrund Niras har den 17. november 2015 på vegne af Copenhagen Malmø Port (CMP) søgt om tilladelse til udledning af overfladevand fra 4 arealer på Prøvestensdepotet til Københavns Havn i forbindelse med byggemodning af arealerne. Oplandenes placering fremgår af nedenstående kort, figur 1. Opland 1 er det nordvestlige opland op mod A-vej og Kajgade VI og udgør et areal på m 2, belagt med ½ m skærvestabil. Derudover et befæstet areal på m 2, hvoraf ca m 2 er vej- og kajareal. Opland 2 udgør et areal på m 2, belagt med ½ m skærvestabil. Derudover et befæstet areal på m 2, hvoraf ca m 2 er vejog kajareal. Opland 3 har et areal på m 2 belagt med ½ m skærvestabil. Derudover et befæstet areal på m 2, hvoraf ca m 2 er vejog kajareal. Opland 4 har et areal på m 2 og er tilsluttet eksisterende ledning under støjvolden. Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks København S Mobil B98A@tmf.kk.dk EAN nummer

2 Figur 1. Oversigt over de 4 oplande på Prøvestenen Der er tale om 3 nye og 1 eksisterende udløb, der vil komme i brug ved alle regnhændelser. Se bilag 1 for placering af udløbene. Vilkår for tilladelsen Generelt 1) Tilladelsen er gældende fra den 1. april ) Center for Miljøbeskyttelse (herefter CMB) skal orienteres via vand@tmf.kk.dk, når udledningen påbegyndes. 3) Der må kun udledes overfladevand fra befæstede veje og kajgader med en trafikbelastning på mindre end 5000 biler pr. dag. 4) Der må kun udledes overfladevand fra virksomheder på parceller i de på bilag 1 angivne oplande, såfremt virksomhederne forinden udledning har søgt og fået tilladelse til dette. 5) Udledningspunkter skal (jf. bilag 1) placeres i UTM 32 Euref89, koordinaterne således: Opland 1, X: ; Y: Opland 2, X: ; Y: Opland 3, X: ; Y: Side 2 af 13

3 Opland 4, eksisterende udløb under støjvolden, koordinaterne for indløbet i støjvolden er ca. X: ,60; Y: ,80 6) Brøndristene, på de brønde der opsamler overfladevand, skal udformes på en måde så de adskiller sig tydeligt fra kloakriste, fx ved at vælge riste med påskriften kun til regnvand eller lignende. 7) Alle udløb etableres med målebrønd samt kontraklap 8) Overkanten på udløbene 1,2 og 3 skal placeres under vandoverfladen. Under vandoverfladen defineres som: minimum kote -0,5 m DVR90. Udløbet skal udformes, så havbundsmateriale (sediment) ikke ophvirvles. Vandkvalitet og rensning 9) Vandet skal renses inden udledning. Der skal etableres sandfang og olieudskiller inden hvert udløb. Opland 1, der skal etableres en lameludskiller af typen IBFG- Unisep med en kapacitet på 600 l/s og klasse 1 kapacitet på 25 l/s eller tilsvarende. Opland 2, der skal etableres en lameludskiller af typen IBFG- Unisep med en kapacitet på 900 l/s og klasse 1 kapacitet på 45 l/s eller tilsvarende. Opland 3, der skal etableres en lameludskiller af typen IBFG- Unisep med en kapacitet på 600 l/s og klasse 1 kapacitet på 25 l/s eller tilsvarende. Opland 4, der skal etableres en lameludskiller af typen IBFG- Unisep med en kapacitet på 400 l/s og klasse 1 kapacitet på 20 l/s eller tilsvarende. 10) Renseforanstaltninger skal vedligeholdes, tilses og tømmes regelmæssigt. For olieudskiller og sandfang skal det ske således: Sandfang skal senest tømmes og bundsuges, når 50 % af slamvolumen er fyldt op. Olieudskiller skal senest tømmes, når olieprodukter udgør 70 % af opsamlingskapaciteten for den pågældende udskiller, eller mindst én gang årligt. Bundfældet materiale skal i øvrigt fjernes efter behov, dette afgøres fx ved pejling. Efter tømning skal udskiller fyldes med vand. I forbindelse med hver tømning, og mindst én gang årligt, skal olieudskilleren og alarmer mm. inspiceres for synlige fejl og mangler. Inspektionen skal ske af tømt olieudskiller. Hvor der er automatiske lukkeanordninger, skal disse renses jævnligt så tilstopning undgås. Side 3 af 13

4 Før tømning af udskiller skal lameller optages, renses og inspiceres for defekter. Ved defekt skal lameller udskiftes. 11) Udledningen må ikke forårsage faner af suspenderet stof el.lign. i Københavns Havn. Det er CMB, der afgør, hvornår dette er tilfældet. 12) Der må ikke i vandet være synlige spor af olie eller andre stoffer, der kan fremkalde uacceptabel, farve, lugt eller uklarhed. 13) Såfremt der opstår gener af de i vilkår 11) og 12) nævnte stoffer, skal CMB kontaktes og afhjælpende foranstaltninger iværksættes snarest muligt. Udledningstilladelsen kan - i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis spildevandsanlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, der er opgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Klagevejledning Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Naturog Miljøklagenævnets digitale klageportal inden den 29. april Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens , hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af Herfra logges der på henholdsvis via for borgere og for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter Side 4 af 13

5 klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på Bemærk at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1, dvs. inden den 10. oktober Grundlag for afgørelsen Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Lov- og plangrundlag 1) Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr af 19. november 2015, 28 stk. 1. Side 5 af 13

6 2) Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 25. februar 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 3) Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, jf. bek af 9. september ) Forskrift vedrørende indretning, drift og tømning af olie- og benzinudskillere samt sand/slamfang i Københavns Kommune 5) Vandplan , Øresund, Hovedvandopland 2.3, Vanddistrikt Sjælland. 6) Den Blå By Københavns Kommunes Vandhandleplan ) Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ansøgningsmateriale 1) Ansøgning af 17. november ) Supplerende oplysninger i s af 1. og 4. december 2015, samt af 10., 22., og 31. marts fra Niras A/S til Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Miljøteknisk redegørelse I forbindelse med byggemodning af Prøvestensarealet søges om udledning af overfladevand til Københavns Havn. Det tidligere depot er afdækket med rene materialer, hovedsageligt 500 mm skærvestabilt. Dette gør, at selv meget tung trafik kan køre over hele dette areal. A- vej er asfalteret. Det er hensigten, at tværvejen gennem området, skråvejen til Kajgade VI samt Kajgade VI vest for skråvejen asfalteres, mens de øvrige veje fortsat henligger i skærvestabilgrus. Der er i øjeblikket regnet med en asfaltfabrik og et betonblandeanlæg i opland 1, der ligger mellem A-vej og skråvejen ud til Kajgade VI. Asfaltfabrikken har et areal på ca m², og betonblandeanlægget ca m². Hovedparten af det øvrige areal er i dag udlejet til virksomheder, der håndterer stenmaterialer. Anvendelsen kan ændre sig. Som området henligger i dag, er der ikke behov for afledning fra Opland 1 3, idet alt regnvand siver gennem belægningen. CMP ønsker, at have mulighed for at udleje delarealer til forskellige virksomheder, der kan have behov for at befæste dele af arealet, enten med belægninger eller tagflader. Derfor ønskes der, baseret på CMP s erfaringer fra andre dele af Prøvestenen, etableret et afvandingssystem, der vil give mulighed for at aflede i gennemsnit indtil 50 % af regnvandet fra parcellerne. Har en virksomhed behov for at befæste et Side 6 af 13

7 større areal, må den etablere den nødvendige forsinkelse af afstrømningen. Afvanding af veje og kajgader sker til trug i vejsiden, hvor der pr. ca. 20 meter er nedløbsbrønde med kuppelriste og sandfang. Så længe der håndteres bulk på arealerne, vil trugene ligge i stabilgrus. Ledningssystemet bliver udført i plast eller betonledninger, der tæthedsprøves i forbindelse med afleveringen af det færdige ledningssystem. Nedløbsbrønde etableres i trug i rabatten langs vejene, så det kun er vand fra overfladen, der afledes her. På grund af den meget solide belægning på hele arealet vil der ikke blive etableret vejkassedræn, som ville kunne lække perkolat fra dybere lag. Alle udløb forsynes med sandfang, klasse 1 olieudskiller samt en målebrønd med kontraklap. Trafikken på området er i dag næsten udelukkende lastvognstrafik, der henter sten og grus. Der er her tale om en belastning, der svarer til det maksimalt tilladte akseltryk. Desuden arbejdes der på arealerne med læssemaskiner, der under læsning kan have et hjultryk, der overskrider det, der er tilladt på offentlig vej. Der er ca. tale om 1 5 biler i timen. Det vides ikke, hvor mange biler, der kan forventes i fremtiden, da alle de fremtidige virksomheder i området ikke kendes. Men området er udlagt til håndtering af bulk og tilsvarende tung trafik. Når der etableres virksomheder i området, skal disse søge om tilladelse til at tilslutte sig til regnvandssystemet. Hvis deres aktiviteter på området medfører, at regnvandet bliver mere forurenet end svarende til almindeligt vejvand fra mindre trafikerede veje, skal virksomhederne selv sørge for en tilstrækkelig rensning til, at det kan ledes til recipient. Afvanding af parcellerne projekteres af lejerne. Afløbssystemet Afløbssystemet ved de tre nye udløb er dimensioneret for en vandmængde på 140 l/s/ha, der inklusiv en klimafaktor på 1,4 giver 196 l/s/ha. Anvendelsen af store dele af arealet er håndtering af bulk, hvor arealet er belagt med grus. Afløbet her er begrænset. Det må forventes, at der kan komme en anvendelse, der kræver fast belægning på dele af arealerne. Derfor regnes der med en gennemsnitlig befæstelsesgrad for parcellerne på 50 %. Denne værdi gør det muligt for CMP at have en vis frihed i forhold til at kunne justere oplandene inden for de ansøgte vandmængder i udløbstilladelsen. Der er regnet med, at der ikke sker opstuvning over terræn, selv under højvande. Opland 1 Dette opland er det nordvestlige opland op mod A-vej og Kajgade VI. Side 7 af 13

8 Oplandet har et areal på m 2 og et befæstet areal på m 2, heraf vej- og kajareal ca m 2. Den dimensionsgivende vandmængde er 505 l/s. Der regnes med en lameludskiller af typen IBFG-Unisep med en kapacitet på 600 l/s og en klasse 1 kapacitet på 25 l/s. Koordinaterne til udledningspunktet er UTM 32 Euref 89 X: ; Y: Topkoten for udløbet ligger i kote 0,50, bundkoten i udløbet er i kote -1,20. Dimensionen er Ø700 mm PE. Opland 2 Oplandet har et areal på m 2 og et befæstet areal på m 2, vej- og kajareal ca m 2. Den dimensionsgivende vandmængde er 640 l/s. Der regnes med en lameludskiller af typen IBFG-Unisep med en kapacitet på 900 l/s og en klasse 1 kapacitet på 45 l/s. Koordinaterne til udledningspunktet er UTM 32 Euref 89 X: ; Y: Topkoten for udløbet ligger i kote 0,50, bundkoten i udløbet er i kote -1,30. Dimensionen er Ø800 mm PE. Opland 3 Oplandet har et areal på m 2 og et befæstet areal på m 2, vej- og kajareal ca m 2. Den dimensionsgivende vandmængde er 490 l/s. Der regnes med en lameludskiller af typen IBFG-Unisep med en kapacitet på 600 l/s og en klasse 1 kapacitet på 25 l/s. Koordinaterne til udledningspunktet er UTM Euref 89 X: ; Y: Topkoten for udløbet ligger i kote 0,50, bundkoten i udløbet er i kote -1,2. Dimensionen er Ø700 mm PE. Opland 4 Afløbssystemet fra Opland 4 er sluttet på den eksisterende ledning under støjvolden. Vandmængden er medregnet i udledningstilladelsen sagsnummer , dateret 15. juni Udledningspunktet er i henhold til vilkårene i tilladelsen placeret mindst 1 m under havoverfladen, de nøjagtige koordinater er ikke kendte. Men koordinaterne hvor vandet løber ind i støjvolden er ca. X: ,60; Y: ,80 Oplandet har et areal på m 2. Den dimensionsgivende vandmængde og befæstelsesgrad er i udledningstilladelsen mindre end det, afløbssystemerne i de andre oplande i denne ansøgning er dimensioneret for. Der var i udledningstilladelsen fra 2009 regnet med en 500 mm PE-ledning, men der er lagt en 700 mm PE-ledning. Dette giver en ekstra kapacitet i ledningssystemet på ca. 230 l/s. Der er i udledningstilladelsen regnet med en regn på ca. 130 l/s/ha med en klimafaktor på 1,4. Hvis der regnes med en befæstelsesgrad på 50 % vil den dimensionsgivende regn blive ca. 230 l/sek. Side 8 af 13

9 Der regnes med en lameludskiller af typen IBFG-Unisep med en kapacitet på 400 l/s og en klasse 1 kapacitet på 20 l/s. Beskrivelse af vandområdet Beskrivelse af Øresund Den økologiske tilstand i Øresund er overordnet set ringe, og målet for vandkvaliteten i Københavns Havn er ikke opfyldt, det er pt. ikke klassificerbart. Der er behov for stofbestemt indsats før miljømålene i Statens vandplan 2.3 for Øresund er opfyldt. Planmæssige forhold Vandplaner Øresund er generelt målsat til at få en god økologisk tilstand. Områderne omkring havnen (Prøvestenen og Margretheholm Havn) samt Amager Strandpark er dog klassificerede som stærkt modificeret kystvande og er derfor målsat til at opnå godt økologisk potentiale Kommunale planer og målsætninger Området omkring Amager Strandpark samt den sydlige del af Prøvestenen er i Kommuneplan 2011 udlagt til fritidsformål, mens den nordlige del af Prøvestenen er udlagt til havneformål. Amager Strandpark er badestrand, og der skal derfor være badevandskvalitet. Spildevandsplan Det meste af Amager er fælleskloakeret, hvilket betyder, at der kan forekomme overløb ved regn og dermed udledning af både spildevand og regnvand. Prøvestenen og de nordligere havneområder er separatkloakeret, hvilket betyder, at overfladevand som udgangspunkt skal ledes til vandområdet. Udtalelser i sagen By & Havn har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. De havde ingen bemærkninger til sagen. Miljøteknisk vurdering I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er overfladevand defineret som spildevand. Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Prøvestenen er i spildevandsplanen udlagt som separatkloakeret område. Nærværende tilladelse er således i overensstemmelse hermed. Side 9 af 13

10 Der er søgt om udledningstilladelse fra veje og arealer, der forventes asfalterede samt fra tagflader på kommende bygninger. Der er søgt om udledning fra arealer svarende til 50 % af det regnvand, der forventes fra parcellerne. For at sikre at vandet, der udledes, ikke stammer fra tungt trafikerede veje, må trafikbelastningen ikke blive større end biler i døgnet. Samtidig skal de enkelte virksomheder selv søge om og have fået tilladelse til at slutte sig til ledningssystemet, før de har lov til at udlede tag- og overfladevand fra deres respektive parceller. Hvis der skal foregå aktiviteter på virksomhederne, som kan udgøre et problem i forhold til udledning til recipient, vil virksomhederne blive bedt om at rense vandet tilsvarende før udledning og samtidig foretage egenkontrol. Der er stillet vilkår om etablering af sandfang og olieudskiller. Hermed forventes miljøfremmede stoffer at blive tilbageholdt i sandfanget, da disse stoffer bindes til partikler, som tilbageholdes i sandfanget. Der er desuden vilkår om, at der ikke må være hverken faner af suspenderet stof eller olie eller andet, der kan forårsage lugt, farve eller uklarhed i vandet. Hvis der opstår problemer med dette skal der snarest muligt træffes foranstaltninger til at afværge problemet. Det er således samlet set Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at udledningen er forenelig med de eksisterende målsætninger for vandkvaliteten samt med de hydrauliske forhold i Københavns Havn. Forhold til Naturbeskyttelse Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 28, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV. CMB har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Internationale naturbeskyttelsesområder Det ansøgte område ligger ca. 6 km fra det internationale naturbeskyttelsesområde, Natura 2000-område nr. 142 Saltholm og omliggende hav. En eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at af underordnet betydning, dels på Side 10 af 13

11 grund af afgørelsens vilkår og dels på grund af afstanden fra lokaliteten til naturbeskyttelsesområdet. Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV) Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter. Forhold til øvrig lovgivning Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning af overfladevand. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks. planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven. Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Jette Skov på tlf eller vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr Med venlig hilsen Jette Skov Biolog, Vand og VVM Mette Dalgaard Agersted Biolog, Vand og VVM Side 11 af 13

12 Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter Niras A/S, Sortemosevej 19, 3450 Allerød, Att: Jens Saxtorph Kofod, By og Havn, Københavns Kommune, Center for Bygninger, Københavns Kommune, Center for Miljøbeskyttelse, Naturstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Fiskeriforening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, DOF-København, Danmarks Sportsfiskerforbund, Greenpeace, Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: Side 12 af 13

13 Bilag 1. Oversigt over udløbenes placering Side 13 af 13