NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

Transkript

1 NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010

2

3 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader arbejdsmarkedet de kommende år SAMMENFATNING De faglærte er i høj kurs i Nordjylland. Mere end hvert tredje nordjyske job bestrides af en person med en erhvervsfaglig uddannelse De faglærte er flittige - de har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og en erhvervsfrekvens på 81,7 mod 76,2 for gennemsnittet Nordjylland risikerer imidlertid at komme til at mangle faglærte i løbet af de næste 15 år Derfor skal der uddannes flere, end der bliver i dag, til bygge- og anlæg, jernog metal, social- og sundhed, handel og kontorområdet samt andre fag, hvis behovet skal efterkommes FOR MANGE FAGLÆRTE HER OG NU, MEN FOR FÅ PÅ LANGT SIGT Det kan være svært at forklare unge og andre, der står overfor et uddannelsesvalg, at det er en god ide at vælge en erhvervsuddannelse 1 inden for f.eks. bygge- eller metalfagene, når det er i disse fag, at ledigheden i øjeblikket er højest. Ikke desto mindre vil virksomhederne i de kommende år få et stort behov for at rekruttere faglærte medarbejdere til byggeog anlæg, jern- og metal, social- og sundhed, handel og kontorområdet samt andre fag. Årsagen til, at offentlige og private virksomheder skal til at rekruttere ganske mange medarbejdere inden for disse områder er, at mange af de faglærte, der er oppe i årene og snart forlader arbejdsmarkedet, tilhører nogle store årgange. De yngre årgange, der kommer ind på arbejdsmarkedet i samme periode, er langt mindre. Der bliver ikke nødvendigvis mangel på faglært arbejdskraft, fordi der bliver flere beskæftigede faglærte. Hvis udviklingen de sidste 10 år fortsætter, ser det nemlig ud til, at virksom- 1 Erhvervsfaglige uddannelser kan påbegyndes umiddelbart efter grundskolen, og giver en uddannelse med erhvervskompetence, der giver adgang til en lang række forskellige job som fx elektriker, snedker, kontorassistent, smed, SOSU-hjælper eller kok. BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND 1

4 hedernes samlede efterspørgsel efter faglærte ikke ændrer sig ret meget. I perioden blev der således kun 621 flere beskæftigede. Det svarer til en stigning på 0,6%. Perioden omfatter vel at mærke også tiden fra 2004 til 2008, hvor den samlede beskæftigelse steg markant. Dog er der underliggende stor forskel på, hvordan sammensætningen i beskæftigelsen hos de faglærte har udviklet sig. Nogle fag efterspørges i stigende omfang, mens andre har oplevet faldende efterspørgsel. Derimod efterspørger virksomhederne i stigende grad personer med videregående uddannelse. I perioden 2004 til 2008 steg den samlede beskæftigelse for personer med videregående uddannelse i Nordjylland med godt FAGLÆRTE ER I HØJ KURS PÅ ARBEJDSMARKEDET Alligevel er personer med en erhvervsfaglig uddannelse stadig den mest efterspurgte type arbejdskraft i Nordjylland. Mere end hvert tredje nordjyske job, nemlig 38,7%, bestrides af en person med en erhvervsfaglig uddannelse. Nordjylland har nemlig en erhvervsstruktur med mange brancher, hvor der af medarbejderne kræves mindst en erhvervsuddannelse eller specialarbejderkompetencer på højt niveau. Figur 1. Befolkningens højeste fuldførte uddannelse i Nordjylland fordelt på socioøkonomisk status, år ,0% 50,0% 40,0% Procent 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Befolkning 32,6% 4,6% 2,6% 35,2% 4,8% 11,7% 1,2% 4,3% 3,1% Arbejdsløse 40,5% 2,9% 1,3% 37,9% 3,9% 5,6% 1,0% 3,8% 3,0% Beskæftigede 26,1% 4,6% 2,8% 38,7% 5,6% 13,6% 1,2% 5,4% 2,0% Udenfor arbejdsstyrken 50,5% 4,6% 2,0% 25,1% 2,3% 6,5% 1,2% 1,5% 6,3% Kilde: Erhvervs- Almen gym. Grundskole gym. uddannelse uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse KVU MVU Bachelor LVU Uoplyst De faglærte klarer sig da også ganske godt på arbejdsmarkedet. Figuren viser, hvor stor en andel personer i de forskellige uddannelsesgrupper udgør af henholdsvis befolkning, arbejdsløse, beskæftigede og personer uden for arbejdsstyrken. For eksempel kan man se, at personer med grundskole udgør 32,6% af befolkningen (16-66 år), men flere, 40,5%, af de arbejdsløse. Personer med grundskole er også stærkt overrepræsenteret blandt personer uden for arbejdsstyrken, hvor de udgør 50,5%. Personer med erhvervsfaglig uddannelse har betydelig stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end personer med grundskole. De er i højere grad i beskæftigelse men også mere arbejdsløse - end deres andel af befolkningen tilsiger. Hvilket vil sige, at de er stærkt repræ- 2 BESKÆFTIGELSESREGION REGION NORDJYLLAND

5 senteret i arbejdsstyrken 2. Omvendt er der relativt færre uden for arbejdsstyrken (på pension, under uddannelse o.s.v.) end i befolkningen. Faglærte udgør kun 25,1% af personer uden for arbejdsstyrken men 35,2% af befolkningen. De faglærte er flittige deres erhvervsfrekvens er høj, 81,7 mod 76,2 for alle årige. DER ER SVAGT STIGENDE EFTERSPØRGSEL EFTER FAGLÆRTE, MEN KRISEN HAR MIDLERTIDIGT STANDSET DENNE UDVIKLING Hvordan har efterspørgslen i Nordjylland efter erhvervsuddannede på forskellige fagområder da udviklet sig de sidste 10 år? Samlet er beskæftigelsen i perioden steget beskedent med 0,6% eller 621. Det fremgår imidlertid af figur 2, at udviklingen fra har været ret forskellig for de enkelte hovedområder. Figur 2. Udvikling i antallet af beskæftigede med erhvervsuddannelse i Nordjylland og fordelt på fagområder Sundhed Bygge og anlæg Jern og metal Levnedsmiddel og husholdning Pædagogiske Transport mv Grafisk Service Kilde: w w w.jobindsats.dk Bemærk: Der er databrud i beskæftigelsestallene , som bygger på RAS fra Danmarks Statistik. Det skyldes, at Danmarks Statistik har taget en ny opgørelsesmetode i brug. Det betyder, at beskæftigelsen 2009 er lavere, end den ville have været med den gamle metode. Den største stigning har været på sundhedsområdet, hvor beskæftigelsen er steget med godt Der har været størst tilbagegang for faglærte inden for Jordbrug og fiskeri på men også inden for Handel og kontor, hvor beskæftigelsen for personer med erhvervsfaglige uddannelser faldet med Fra er beskæftigelsen faldet inden for samtlige hovedområder med undtagelse af Sundhed. Samlet faldt beskæftigelsen for erhvervsuddannede med godt fra Tabel 1 på næste side, der viser udviklingen for de enkelte fagområder under hvert hovedområde, er mere detaljeret. Den viser f.eks., at beskæftigelsen fra er faldet i alle fag inden for Handel og kontor med undtagelse af Engroshandel, hvor den er steget med 17%. På sundhedsområdet har den helt store stigning i efterspørgslen været på social- og 2 Arbejdsstyrken består af ledige og beskæftigede personer BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND 3

6 sundhedsassistenter på over 1.700, mens den har været mere behersket f.eks. for socialog sundhedshjælpere 3. Tabel 1. Udvikling i antal beskæftigede i Nordjylland med erhvervsfaglig uddannelse og fordelt på fagområder og fag Udvikling, absolut og procent Ab s. Pct. Ab s. Pct. Erhvervsfaglige forløb (ef) ,6% ,8% Pædagogiske (ef) ,9% -28-5,8% Handel og kontor (ef) ,4% ,6% Butik ,5% ,6% Engroshandel ,0% 20 0,6% Kontor generelt ,3% ,9% Finans ,7% ,2% It (ef) ,5% -18-3,1% Handel og kontor i øvrigt ,9% -15-3,2% Bygge og anlæg (ef) ,2% ,5% Murer ,5% ,0% Brolægger m.v ,7% 1 0,6% Stenhugger ,5% -1-7,1% Tømrer m.v ,1% ,1% Snedker m.v ,5% -94-5,0% Gas- og vvs-teknik ,1% -35-2,6% Maler ,3% -88-4,8% Elektriker ,5% -79-2,1% Bygge og anlæg i øvrigt ,0% -11-3,6% Jern og metal (ef) ,7% ,8% Smed ,3% ,8% Maskinarbejder ,0% ,2% Mekaniker ,1% ,9% Elektronik ,5% -7-0,3% Plast ,6% -6-7,2% Metal i øvrigt ,8% -24-6,1% Grafisk (ef) ,0% -37-2,9% Teknik og industri i øvrigt (ef) ,2% ,3% Service (ef) ,6% -66-3,1% Frisør ,6% -56-3,6% Service i øvrigt (ef) ,1% -10-1,7% Levnedsmiddel og husholdning (ef) ,8% ,2% Mejerist ,4% -19-5,7% Slagter ,2% -88-4,2% Bager ,4% -38-2,4% Køkken og serviceassistent mv ,2% -26-1,6% Kok mv ,8% -49-2,9% Tjener mv ,8% -23-3,5% Levnedsmiddel og husholdning i øvrigt ,6% -22-6,3% Jordbrug og fiskeri (ef) ,6% ,5% Transport mv. (ef) ,5% -5-0,5% Søfart ,1% ,6% Chauffør og redder ,2% 27 7,3% Transport i øvrigt ,1% 0 0,0% Sundhed (ef) ,4% 52 0,5% Soc.- og sundh.hj., sygehj., pl.hjemsass ,0% 35 0,5% Social og sundhedsassistent ,0% 83 2,8% Beskæftigelsesvejleder ,0% -12-5,8% Tandklinik assistent ,2% -17-4,1% Sundhed i øvrigt ,6% -37-7,5% Kilde: Jobindsats.dk Bemærk: Der er databrud i beskæftigelsestallene , som bygger på RAS fra Danmarks Statistik. Det skyldes, at Danmarks Statistik har taget en ny opgørelsesmetode i brug. Det betyder, at beskæftigelsen 2009 er lavere, end den ville have været med den gamle metode. 3 Dog kan nogle af bevægelserne skyldes omlægning af uddannelser, som vil have konsekvenser i den statistiske opgørelse 4 BESKÆFTIGELSESREGION REGION NORDJYLLAND

7 RISIKO FOR AT MANGLE FAGLÆRTE I NORDJYLLAND DE NÆSTE 15 ÅR En beregning med nogle enkle forudsætninger tyder på, at Nordjylland risikerer at mangle faglærte i arbejdsstyrken i løbet af de næste 15 år. Medmindre det lykkes at uddanne flere faglærte, end der er blevet uddannet de sidste 15 år. Figur 3. Arbejdsstyrken i Nordjylland i 2009 fordelt på uddannelse og alder ÅR ÅR ÅR Forskel (50-64 år)- (16-24 år) Kilde: w w w.jobindsats.dk Faglærte KVU MVU LVU Kilde: Jobindsats.dk og Beskæftigelsesregion Nordjyllands egne beregninger Figuren viser antallet af årige, antallet af årige og antallet af årige i arbejdsstyrken i Nordjylland i 2009 fordelt på højeste fuldførte uddannelse. Der er knap med erhvervsfaglige uddannelser blandt de årige, mens der er næsten i alderen år, som har en erhvervsfaglig uddannelse. Hvis man bruger tallene til det tankeeksperiment, at den uddannelsessammensætning, de årige har i 2009, også vil være gældende for den kommende generation af årige, viser det hvor mange, der er til at erstatte de årige, som de kommende 15 år forlader arbejdsmarkedet. I stedet for de ca faglærte, der forsvinder fra arbejdsstyrken i denne periode, er det de sidste 14 år (de årige) kun lykkedes at uddanne ca faglærte. Regnestykket viser altså, at der vil mangle ca faglærte. Det er en forudsætning, at efterspørgslen er den samme som i Selv med indsatsen for at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, vil det næppe kunne opfylde behovet, fordi befolkningsudviklingen betyder, at der bliver langt færre unge og flere ældre i befolkningen. Manglen kan dog reduceres hvis BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND 5

8 flere end i dag får en faglig uddannelse flere gennemfører en faglig uddannelse hurtigere de faglærte bliver længere tid på arbejdsmarkedet Nordjylland kan tiltrække faglært arbejdskraft fra andre dele af landet eller fra udlandet Nogle fag vil blive ramt hårdere og hurtigere af denne udvikling. Det er fag, hvor der er særligt mange ældre medarbejdere. Figuren herunder viser, at ca. 1/3 af de beskæftigede med erhvervsuddannelse er over 50 år. Særlig stor er andelen hos tandkliniksassistenter, hvor 45,9% er 50 år eller mere. Det er dog ikke et særlig stort fag. Derimod er der over beskæftigede over 50 år i hver af de store faggrupper social- og sundhedshjælpere, tømrere og mekanikere ved opgørelsen pr. 1. januar I disse fag bliver der virkelig brug for, at mange nye kræfter kan træde til. For alle 10 fag, der er med i figuren, gør det sig samtidig gældende, at rekrutteringsmulighederne er ekstra begrænsede, fordi det næsten kun er enten mænd eller kvinder, der vælger faget. Figur 4. Andel beskæftigede i Nordjylland fordelt på 50+ fordelt på udvalgte fag, 2009 Social og sundhedsassistent Frisør Elektriker Mekaniker Maler Tømrer Soc.- og sundh.hj., sygehj., pl.hjemsass. Maskinarbejder Murer Snedker Tandklinik assistent Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb (ef) Kilde: w w w.jobindsats.dk 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% 40,0% 45,0% 50,0% Der bliver dog næppe en permanent mangel på Måske vil det lykkes at få flere af de til at blive længere på arbejdsmarkedet. Markedet vil i et vist omfang tilpasse sig udbud og efterspørgsel, strukturerne på arbejdsmarkedet ændrer sig f.eks. efterspørges der færre med kontoruddannelse, men flere med akademiske uddannelser til administrative opgaver, og offentlige og private virksomheder vil finde nye måder at udføre arbejdet på ved f.eks. at anvende teknologi, ændre på organisationsformer og efterspørge alternativ arbejdskraft, f.eks. fra udlandet. Det kan reducere rekrutteringsbehovet. Med disse forbehold giver beregningen et sandsynligt bud på, at det de næste 15 år, efterhånden som de årige forlader arbejdsmarkedet, alligevel vil blive svært at få dækket efterspørgslen efter faglært arbejdskraft. Hvor stort rekrutteringsproblemet bliver, vil blandt andet afhænge af, i hvor høj grad det lykkes at få en større andel af de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og hvor godt det lykkes at få voksne til at tage en erhvervsuddannelse, f.eks. gennem brug af voksenlærlingeordningen. 6 BESKÆFTIGELSESREGION REGION NORDJYLLAND

9 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Nybrogade 16, 1. sal 9000 Aalborg Tlf Web: NÆRMERE OPLYSNINGER: Susanne M. Nielsen, tlf. direkte NYE ANALYSER OM DET REGIONALE ARBEJDSMARKED: Virksomhedernes beskæftigelsesvurderinger, oktober 2010 Kønnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Nordjylland, oktober 2010 Pendling i Nordjylland over grænsen til Midtjylland, april