Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009."

Anita Mikkelsen
7 år siden
Visninger:

1 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar J. nr. 1130/2008 Stednr Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Konklusion 4. Dokumentation: Udgravningsmetode og tekniske data Tegningsliste Fotoliste Resumé. Fra tårnets øverste stokværk blev lavet en gennembrydning til kirkeloftet. Teglmuren opmuret af munkesten er en blanding af primært munkeskifte med reparationer af enten udelukkende løbere eller udelukkende af bindere. På det gennembrudte sted er muren ca. 53 cm bred. I tårnrummet kunne iagttages nordsiden af en gavlblænding i tårnets sydside. 1

2 Baggrund. Ribe Stiftsøvrighed gav 23. december 2008 Hunderup Menighedsråd tilladelse til at foretage en gennembrydning af muren mellem tårnets øverste stokværk og kirkeloftet. Det er yderst sjældent, at Stiftsøvrigheder giver tilladelse til et sådant arbejde, hvilket også fremgår af udtalelse fra Nationalmuseet, udformet af overinspektør Michael Andersen. Nationalmuseet har undtagelsesvis anbefalet en gennembrydning til en dør i Hunderup Kirke, da de eksisterende adgangsforhold til kirkeloftet ikke levede op til nutidens standard. Efter aftale med arkitekt m.a.a. Gert Madsen blev det besluttet, at gennembrydningen skulle gennemføres 9. og 10. februar 2009, overvåget af undertegnede. Tårnmur set fra tårnets øverste stokværk. Det venstre foto viser murens nordlige halvdel. Gennembrydningen blev udført ved det lodretsiddende el-kabel. Bemærk lodfugen længst mod syd på foto til højre. Fotos fra vest 2

3 Muren set inde fra kirkeloftet, henholdsvis bund og top. Dør gennembrydning blev foretaget ved el-kabel placeret omtrent midt i muren. Foto fra øst. Konklusion. Dele af det undersøgte murstykke kan stamme fra den oprindelige, romanske gavltrekant. Inden tårnet opføres en gang i 1400-tallet, er gavlen antagelig blevet ombygget i gotisk stil (se nedenfor). Teglmuren er opbygget af munkesten, og den er en blanding af primært munkeskifte med reparationer af enten (stort set) udelukkende løbere eller (stort set) udelukkende af bindere. På det gennembrudte sted er muren ca. 53 cm bred. I tårnrummet kunne iagttages nordsiden af en gavlblænding i tårnets sydside. Det formodes at være resterne efter en gotisk gavlblænding, forud for opbygning af tårnet; hvilket f.eks. ses i Mørkøv Kirke (Danmarks Kirker, Holbæk Amt Bd. 2. s. 777 fig. 5). Mur set inde fra kirkeloft med forstærkning af øverste del af mur i forbindelse med opførelse af tårn. Foto fra øst. 3

4 Dokumentation. Udgravningsmetode og tekniske data. Efter aftale med arkitekt Gert Madsen blev størstedelen af de to murpartier opmålt, se. T1 og T2. Samtidig er de to murpartier gennemfotograferet. Teglmuren er opbygget af munkesten som en kassemur med to halvstensmure på cm og herimellem ca. 25 cm fyld, i alt en murbredde på 53 cm i det berørte murstykke. Kirkeloft, T2 Nederste murstykke primært munkeskifte Mellemste murstykke primært bindere Øverste murstykke indtil tårn forstærkning er mere diffust, da der anvendes en del løbere i ikke fuld længde. Desuden ses en større andel bindere end i almindelig munkeskifte. Dengang tårnet blev opført forstærkedes den forholdsvis spinkle gavltrekant med 4 løberskifter (kun tre tegnet), og en forstærkning langs taget. Herover et næsten intakt munkeskifte. De fire fremspring udgør i alt 28 cm. Dermed flugter denne væg med gavlvæggen i gulvhøjde. Det vestlige tagspær er repareret på sydsiden, således at den øverste halvdel er udskiftet. På den oprindelige endegavl er der i sydsiden påmuret en nyere skalmuret, som fører indersiden op i flugt med tårn forstærkningen. Måske er dette murstykke opsat for at støtte det svækkede spær. Nederst i muren ses et bælte med natursten. Umiddelbart herunder men forskudt ind mod loftet ligger enkelte munkesten. Det tyder på, at der tidligere var et fremspring hér. Der må have været yderligere mindst ét skifte af munkesten, som må have dækket murkernen. Denne opbygning kan iagttages hele vejen ud til cementen ved taget. Nederste del af mur på kirkeloft. Bemærk dele af kassemur. Foto fra øst. 4

5 Tårnrum, T1 Øverste halvdel og nederste 1/5 (under to fremspring på hver 6 cm) er stort set kun munkeskifte, men der er et bånd herimellem med udelukkende løbere. I murens sydligste del ses en lodfuge, som strækker sig over mange skifter 13 i alt fra trægulv. Efter et overspring på ét skifte, kommer yderligere tre samme sted, og herefter forskydes fugen kun 7-8 cm i to af de næste tre skifter, hvorefter lodfugen fortsætter op i træbjælken (kun fotoregistreret). Det må være nordsiden af en gavlblænding fra den formodet - forudgående, gotiske blændings gavl. Det har bl.a. medført en skråtløbende revne. Den synlige mur må være den oprindelige ydermur i gavlen. Arkitekt Gert Madsen har efterfølgende fremsendt til Nationalmuseet materiale med registrering af den etablerede adgangsvej. Materialet består af plan- og snittegninger, samt en fotoserie på en CD- R med registrering af arbejdets udførelse og den færdige dør. Tegningsliste. Tegning nr. 1 Opstalt af tårnmur, opmålt fra øverste stokværk i tårn 1:20 Tegning nr. 2 Opstalt af tårnmur, opmålt fra kirkeloft 1:20 Fotoliste. Nr. 1. Mur set fra tårnrum, nordre halvdel. Foto fra vest. Nr. 2. Mur set fra tårnrum, søndre halvdel. Foto fra vest. 5

6 Nr. 3. Nederste del af mur set inde fra kirkeloft. Foto fra øst Nr. 4. Øverste del af mur set inde fra kirkeloft. Foto fra øst Nr. 5. Forstærkning af mur i forbindelse med opførelse af tårn set nedefra. Foto fra øst Nr. 6. Forstærkning af mur i forbindelse med opførelse af tårn. Foto fra øst. Nr. 7. Nyere reparation ved sydlige spær på kirkeloft. Foto fra nord 6

7 Nr. 8. Nederste del af mur på kirkeloft bemærk kassemur. Foto fra øst. Nr. 9. Udhugning til dør starter. Foto fra vest. 7

Relaterede dokumenter

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans