Svag udvikling i kommunernes brug af private leverandører understreger behov for måltal

Transkript

1 April 2016 Svag udvikling i kommunernes brug af private leverandører understreger behov for måltal Fortsat svag stigning i PLI'en 1. Sagen kort Med de netop offentliggjorte kommuneregnskaber har DI beregnet det Private Leverandør Indeks (PLI) for Det vil sige andelen af de udbudsegnede serviceopgaver i kommunerne, der er konkurrenceudsat og overtaget af private leverandører. PLI en er kun steget marginalt. Derfor er det fortsat ikke mere end godt hver fjerde serviceopgave i kommunerne, der sættes i fri konkurrence med private leverandører. Den svage stigning i PLI en bekymrer DI, da samspillet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder er afgørende for at effektivisere den offentlige sektor og kvalitetsudvikle den borgernære velfærd. DI mener derfor, at det nødvendigt at lægge pres på kommunerne for at sende flere offentlige serviceopgaver i udbud. Fra 2014 til 2015 er PLI en steget fra 26,2 pct. til 26,3 pct. Udviklingen fortsætter dermed den svagt stigende tendens, der har fundet sted siden Der er fortsat kommunale serviceopgaver for 166 mia. kr., som ikke udsættes for konkurrence fra private leverandører. Den svage stigning i brugen af private leverandører understreger behovet for at genindføre måltal for konkurrenceudsættelse og krav om udbudsstrategier i de enkelte kommuner. Langt de fleste offentlige serviceopgaver udsættes ikke for konkurrence 2. Kommunernes konkurrenceudsættelse i 2015 PLI en er baseret på de kommunale serviceopgaver, der i princippet kan udføres af såvel kommunale som private leverandører. Det vil sige serviceopgaver som rengøring, affaldsindsamling og hjemmehjælp, men ikke myndighedsopgaver. På bag-

2 grund af kommunernes regnskaber har DI beregnet, at de udbudsegnede opgaver i 2015 beløb sig på 226 mia. kr. Heraf udliciterede kommunerne 26,3 pct. af opgaverne svarende til 60 mia. kr. Kommunerne vinder også selv en række af de udbudte opgaver, men der er endnu ikke offentliggjort tal for kommunernes egne vundne bud. De udbud, som kommuner selv vinder, udgør som regel ikke mere end 0,1 pct. af det samlede antal udbudsegnede opgaver. På det grundlag har DI estimeret, at 73,7 pct. af de udbudsegnede opgaver svarende 166 mia. ikke er blevet udsat for konkurrence med private leverandører. Svag IKU-stigning er en langsigtet tendens Fra 2014 til 2015 er der trods alt sket en stigning i PLI en fra 26,2 pct. til 26,3 pct., men der er tale om en marginal fremgang, der blot fortsætter den langsomme udvikling i PLI en. Som det fremgår af nedenstående figur, er PLI en steget gradvist og med små ændringer siden Derfor er PLI en i 2015 kun 3,9 procentpoint højere, end den var i Pct. 27,0 26,0 25,0 24,0 23,0 Udviklingen i brugen af private leverandører ,2 26,3 25,7 25,1 24,6 24,7 23,7 23,8 22,4 22,0 21,0 20, PLI DI-beregninger på baggrund af kommunernes regnskaber En række kommuner trodser udviklingen Det kan lade sig gøre at øge inddragelsen af private leverandører i den offentlige sektor. Det understreges af, at en række kommuner har formået at øge PLI en væsentligt på trods af en nærmest stagnerende udvikling for kommunerne samlet set. En af disse kommuner Guldborgsund Kommune, der fra 2014 til 2015 øget graden af inddragelse af private leverandører med 5 procentpoint. Det skyldes, at Guldborgsund Kommune har foretaget en strategisk satsning på konkurrenceudsættelse. For eksempel har Guldborgsund Kommune gennemført et rengøringsudbud, hvor de samler alle kommunale rengøringsopgaver for et 2

3 bestemt distrikt i én kontrakt. Det har givet både højere kvalitet og markant besparelser 1. Et andet eksempel er Odsherred Kommune, der i 2014 udbød opgaverne med praktisk hjælp til omkring 500 hjemmehjælpsmodtagere. Kommunen vurderede, at Elite Miljø havde den højeste kvalitetssikring. De blev dermed valgt som alternativ til den kommunale hjemmepleje. Det var medvirkende til, at brugen af private leverandører steg med 4 procentpoint i Odsherred Kommune i De bruger dermed private leverandører til 31 pct. af kommunens samlede driftsopgaver, hvilket løfter dem op i top 15 på landsplan. Politiske værktøjer skal i brug DI foreslår Målsætning i regeringsgrundlaget 3. Behov for politiske initiativer Siden 2007 er der uden undtagelse kun sket en begrænset stigning i brugen af private leverandører. Det understreger, at kommunerne ikke foretager en markant forøgelse af konkurrenceudsættelsen af sig selv. Derfor opfordrer DI til, at regeringen indfører måltal for konkurrenceudsættelse i kommuner, regioner og stat. Nærmere bestemt foreslår DI et måltal på 45 pct. i DI vurderer, at det er en realistisk målsætning, da Gribskov Kommune allerede i 2014 konkurrenceudsatte mere end 45 pct. af de udbudsegnede serviceopgaver. DI foreslår desuden, at måltallet suppleres med udbudsstrategier i de enkelte kommuner, som forklarer, hvordan kommunerne vil øge konkurrenceudsættelsen. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen i indeværende valgperiode vil fremlægge en plan for øget konkurrenceudsættelse, og at planen blandt andet vil indebære måltal 2. DI er positivt indstillet overfor denne udmelding og opfordrer regeringen til snarest muligt at fremlægge en klar og ambitiøs plan for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor. 4. Kontaktinformationer For citater: Mette Rose Skaksen, branchedirektør i DI Service Mobil: mrs@di.dk For uddybende kommentarer: Bertil Egger Beck, konsulent 1 For flere informationer, se følgende casebeskrivelse, som blev vedlagt DI s faktaark om kommunernes konkurrenceudsættelse for 2015: 2 Jævnfør side 9 i regeringsgrundlaget: 3

4 Mobil: Bilag: Forskel mellem PLI og IKU I debatten om konkurrenceudsættelse af kommunale serviceopgaver henvises der typisk til Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) og ikke PLI en. Det skyldes, at IKU en også medregner kommunernes egne vundne bud, og derfor viser IKU en den samlede konkurrenceudsættelse, mens PLI en er afgrænset til udliciteringerne i kommunerne. Som det fremgår af nedenstående figur, har PLI en siden 2007 omfattet næsten hele den samlede konkurrenceudsættelse i kommunerne. Desuden har andelen af egne vundne bud været nogenlunde stabil i hele perioden. Derfor har PLI en og IKU en fulgt den samme udvikling. Det betyder, at PLI en kan bruges som indikator for udviklingen i kommunernes konkurrenceudsættelse. Det er imidlertid først, når der bliver offentliggjort tal for kommunernes egne vundne bud, at der kan beregnes et helt nøjagtigt tal for kommunernes konkurrenceudsættelse i Pct. 27 Udvikling i antallet af udbudte opgaver og private leverandører IKU PLI Måleenhed IKU 22,5 23,8 23,9 24,8 24,9 25,2 26,0 26,4 26,5 PLI 22,4 23,7 23,8 24,6 24,7 25,1 25,7 26,2 26,3 DI-beregninger på baggrund af kommunernes regnskaber Anm: IKU i 2015 er baseret på tal for egne vundne bud i 2014 Tabellen indeholder datamaterialet for figuren. Det giver mulighed for at belyse forskellen mellem IKU en og PLI en, som viser omfanget af kommunernes egnes vundne bud. Som det fremgår af tabellen, har forskellen mellem de to indikatorer i hele perioden været på 0,1-0,2 pct. med udtagelse af 2013, hvor den var på 0,3 pct. Det dokumenter, at kommunernes egne vundne bud 4

5 udgør en marginal og stabil andel af den samlede konkurrenceudsættelse. 5