Evaluering af komplekse teknologier
|
|
- Sebastian Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser Praksisviden færdigheder i at leve sundt dvs. at kunne påvirke årsagerne Erfaringsvisdom om livet med kronisk sygdom Dias 2
2 Fra DSI Rapporten (frit formuleret) Videnstyperne lever ret uproblematisk side om side i praksis, men når praksis skal evalueres, tvinges den ind under ét videnskabeligt perspektiv, og så bliver der problemer! Eller gør der? Dias 3 Implementering Program Indsatser Årsager Sårbarhed Sygdomme Dias 4 Sygdomskonsekvenser
3 Forskning og udvikling for forebyggelse Kilde: Diderichsen et al: Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet. Sundhedsstyrelsen 2009 Analysetype Videnstype Årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser Effekt af forebyggende indsatser Organisering og implementering af indsatser Forskning Epidemiologisk forskning Interventionsforskning Implementeringsforskning Monitorering Epidemiologisk monitorering Systematiske evidens oversigter Kvalitetssikring Lokal analyse Lokal planlægning og prioritering Effektevaluering Procesevaluering Dias 5 er vigtigt Få vil hævde at vi ikke skal prøve at få så meget sundhed for skatteborgernes penge som muligt Men det gør det uomgængeligt nødvendigt at vide noget om effektivitet og omkostninger. Men hvilken effekt taler vi om? Og er den helt afhængig af videnstype? Dias 6
4 Ned til det helt basale: Om kriteriet for en god samfundsudvikling er at øge menneskers frihed at leve det liv de sætter pris på (Amartya Sen 2000) - Så har vi sundhedsprofessionelle ansvar for at fjerne så mange af de hindringer som muligt, som sygdom og sygdomskonsekvenser skaber for denne frihed Og det gælder uanset videnskabelig tilgang og videnstype (?) Dias 7 Er der et fælles effekt mål: Kan sygdomskonsekvenser og deres begrænsning af livsudfoldelsen måles? Objektiv funktionsevne og sociale konsekvenser af sygdom snarere end subjektiv sundhed og trivsel, lægger sig op ad Sen s definition Ulighedsbias i måling af det subjektive, fordi der er ulighed i forventninger! Om vi ved tilstrækkeligt om årsagerne og årsagernes effekt på sygdom og funktionsevne kan man monitorere dem. Med årsager menes her fx fysisk aktivitet Dias 8
5 Standardisering og kontekst(u)afhængighed Det er en typisk tænkemåde i sundhedsfaglige sammenhæng at en forebyggende eller behandlende indsats skal evalueres så at man ved om den virker. Om den virker bør den sættes i drift og der skal ikke spiller flere penge på evaluering. Om den viser sig ikke at virke skal den tages ud af drift. Ved vi endnu ikke svaret, skal der laves en undersøgelse som giver os det svar. Det forudsætter dog to ting: At viden om effekt er uafhængig af kontekst ( og om ikke - hvad er så pointen med Cochrane reviews!?) At indsatsen kan standardiseres Men indsatser for egenomsorg i patientuddannelser opfylder næppe disse to kriterier vi taler om komplekse interventioner. Dias 9 Implementering Program Kont ekst Sårbarhed Indsatser Årsager Sygdomme Sygdomskonsekvenser Dias 10
6 Komplekse interventioner Definition: Interventioner som består af mange interagerende indsatser i modsætning til simple interventioner som kun består af én indsats (et lægemiddel fx) En kompleks intervention er mere end summen af de indgående indsatser. Det betyder at det er svært at identificere effekten af den enkelte indsats, og det komplekse mønster af forskellige grader af implementering af de enkelte indsatser, kan næppe standardiseres og er meget kontekstafhængig MRC: Developing and evaluating complex interventions new guidance Dias 11 Implementering Program I1 I2 I3 Kont ekst Sårbarhed Årsager Sygdomme Sygdomskonsekvenser Dias 12
7 Implementering Program I1 I2 I3 Kont ekst Sårbarhed Årsager Sygdomme Sygdomskonsekvenser Dias 13 Hvad karakteriserer komplekse interventioner Flere interagerende komponenter dvs. de påvirker hinandens implementering og effekt Alt. Definition: Enkle interventioner i komplekse system Flere typer af adfærd som skal påvirkes Flere målgrupper eller organisationer som skal påvirkes Flere typer af udfald (effekt) Varierende grad af fleksibilitet i udformning og implementeringen En forståelse af hvordan de enkelte komponenter virker, og under hvilke forudsætninger de gør det, fremmer muligheden at forstå årsagsmekanismerne og dermed muligheden for at tilpasse interventioner til lokale kontekstuelle forhold. Dias 14
8 Hvordan kommer vi videre? Lokal samfundsstudier fanger bedre end individstudier betydningen af kontekst for implementeringen. Men påfaldende mange stor kostbare komplekse interventioner i lokalsamfund har ikke vist effekt Hvad er løsningen? At helt opgive tanken på randomiserede effektstudier (som WHO-Euro s WG on health promotion evaluation)? At standardisere indsatsernes funktion og lade formen være kontekstafhængig (Hawe et al: BMJ 2004;328: )? At bruge en af de mange ikke-randomsierede studiedesigns (MRC 2008) Dias 15 Konklusioner: Viden om effektivitet er afgørende for at hævde sig i den politiske prioriteringsdiskussion Fælles mål på effekt uanset videnstype er muligt: objektiv funktionsevne og sociale konsekvenser af sygdom - enklere med årsager længere tilbage i årsagskæden Kontrollerede (randomiserede studier) er svært og dyrt men ikke umuligt. Med bedre monitorering af de centrale effektmål bliver det lettere at får god validitet uden randomisering. Naturlige eksperimenter kan da lettere evalueres. Lad komponenternes form være kontekstafhængig og fleksibel men fasthold standardisering af funktionen i implementering af komplekse interventioner Dias 16
9 Tak for ordet!! Dias 17
Forebyggelse og forskning i samarbejde
Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles
Læs mereForebyggelse og forskning i samarbejde
Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION NORDJYLLAND 20.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til fælles
Læs mereHvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.
Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og
Læs mereSamarbejde mellem forskning og praksis
20. januar 2015, KL s sundhedskonference, Kolding Samarbejde mellem forskning og praksis Chefkonsulent Kurt Æbelø, kae@rsyd.dk Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Rammer for samarbejde om forskning
Læs mereEgenomsorg og patientuddannelse
Egenomsorg og patientuddannelse Anbefalinger fra konferencen den 8. maj 2012 juni 2012 Erfaringer og anbefalinger Forord Flere og flere danskere lever en dagligdag med kronisk sygdom. Nogle lever et godt
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereVidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø
Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø AM:2016, 8. november 2016 Anne Helbo Jespersen CAVI CERPA erhvervs-ph.d. Erhvervs-ph.d-projekt: Hvordan audit af psykisk arbejdsmiljø
Læs mereFra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL
Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have
Læs mereHvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten
Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereSeminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen
Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,
Læs mereLÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år
LÆR AT TACKLE Evidens og metodeudvikling Fagligt symposium, Slagelse d. 18. januar 2019 Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år Anne Birkedal,
Læs mereEn forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.
Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereProjekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel
Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel Agenda ASFALT et forsknings- og interventionsprojekt GAME gadeidræt for børn og unge - Frivillighed
Læs mereForskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD
Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Indhold Hvem er vi? Eksempler fra samarbejder
Læs mereFrokostpause. vi starter igen her i salen kl 13.30
Frokostpause vi starter igen her i salen kl 13.30 Lokaler Session 1 Tilbud Teatersalen (her) Session 2 Plejefamilie Lokale B Session 2 Plejefamilie Lokale C Session 3 Økonomi Lokale Meeting 3 Session
Læs mereSamarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet
Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet 2009 Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Finn Diderichsen 1 Else Nygaard 1
Læs mereKronisk sygdom og patientuddannelse
Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet
Læs mereNår RCT ikke er vejen frem
Evidensbaseret viden: Når RCT ikke er vejen frem Margit Velsing Groth, DTU Fødevareinstituttet, Afd.for Ernæring; mvgr@food.dtu.dk Diskussionen om evidensbaseret viden: Videnskabelig: hvad er videnskab?
Læs mereHvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?
SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereDet Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA
Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse
Læs mereSvangrepraksis i Danmark En rundringning
Svangrepraksis i Danmark En rundringning Sarah Fredsted Villadsen, Hodan Jama Ims og Anne-Marie Nybo-Andersen Afdeling for Social Medicin Dias 1 Baggrund i europæisk sammenhæng - Etnisk ulighed i reproduktiv
Læs mereRehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Læs mereForudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis
Forudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis Tine Curtis, forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Brug af ny viden
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereEvidens og kommunal prioritering
Evidens og kommunal prioritering 26. november 2007 - Nyborg Strand v/ Helle N.Rasmussen, Sundhedschef, MPH Evidensbaseret kommunal forebyggelse - hvorfor? Opnå sundhedsgevinst blandt borgerne omkostningseffektivt
Læs mereSamarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet
Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet 2009 Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Finn Diderichsen 1 Else Nygaard 1
Læs mereVIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL
VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereKliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereDen kommunale evalueringsindsats. Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse
Den kommunale evalueringsindsats Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, lrm@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Præsentation Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, forebyggelsesdokumentation
Læs mereinformation der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel
NBS - Kommentarskema til diagram [ 20150831 ] - udtræk [ 2015 08 31 11.24 ] Diagramnavn Nr. Oplysningstype (Kommentaren vedrører: term, begreb, synonym, diagram,definition, etc.) Oplysning (begreb, term,
Læs mereKL s sundhedskonference 2012
KL s sundhedskonference 2012 Session 1: Patientuddannelse på tværs af diagnoser til borgere med størst behov de første erfaringer Projektkoordinator Malene Norborg, Komiteen for Sundhedsoplysning og projektleder
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereBorgerinvolvering i evalueringen af komplekse interventioner i Tingbjerg
Borgerinvolvering i evalueringen af komplekse interventioner i Tingbjerg Møde i Sund-By-Netværkets Temagrupper Dokumentation og Evaluering Sundhed og Lokalsamfund 28. november 2017 Paul Bloch, Seniorforsker,
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs mereSundhedsfremme, evidens og evaluering
Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sund By Netværket Temadag om Dokumentation og Evaluering 2. November 2016 Professor Peter Dahler-Larsen Institut for Statskundskab, KU Efterspørgsel efter viden om
Læs mereMTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.
MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. marts 2010 Formålet med denne præsentation at præsentere de centrale resultater
Læs mereMental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur
Mental sundhed- indsatser til unge og ældre To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur WHO definition på mental sundhed En tilstand af velbefindende hvor den enkelte kan magte dagligdagens
Læs mereHøringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant?
Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne - I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereKompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie
Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Rehabiliterende palliative indsatser er ofte komplekse 1) Antal af
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereForebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Læs mereEffektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)
Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner
Læs mereINDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL
INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs merePårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter
Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?
Læs mereStofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mere18. september #sundinaturen
Fysisk aktivitet & udeliv: Hvad virker? Og hvordan ved vi det? Dokumentation og evaluering af sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende indsatser med natur- og friluftsaktiviteter 18. september
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereHvordan udvælger vi målgruppen?
Hvordan udvælger vi målgruppen? Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom Oplæg på ERFA-møde på MarselisborgCentret den 23. november 2011 om monitorering og kvalitetssikring af patientuddannelse
Læs mereClearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages
Clearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages VIDA-konference DPU, Aarhus Universitet, 1. februar 2011 Sven Erik
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereForløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen
Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM PRAKSIS OG FORSKNING
SAMARBEJDE MELLEM PRAKSIS OG FORSKNING TINE CURTIS, LEDER AF CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS, KL OG FORSKNINGSCHEF I AALBORG KOMMUNE ADJ. PROFESSOR SYDDANSK UNIVERSITET OG AALBORG UNIVERSITET Eksempel:
Læs mereHvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar
Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering
Læs mereFRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED
FRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED National Alkoholkonference 19. januar 2016 Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis og adj. professor Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereEVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING
EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereINDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED
INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer
Læs mereBehovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereType og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.
TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse
Læs mereInstruktørkursus Xhale rygestop for unge. Afdelingen for Kommunesamarbejde
Instruktørkursus Xhale rygestop for unge Afdelingen for Kommunesamarbejde Instruktørkursus Xhale rygestop for unge Fokus på kurset Deltagerne får redskaber og materialer til at gennemføre rygestopkurser,
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereTELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)
Nordisk Konference: Egenomsorg ved kronisk sygdom. 3. december 2010 København TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Ved Birthe Dinesen, adjunkt,
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de
Læs mereModul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1
Læs mereEgenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark
Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereMonitorering og effektmåling af kommunale patientrettede forebyggelsesforløb - Fælleskommunalt samarbejde i 6-by regi
Monitorering og effektmåling af kommunale patientrettede forebyggelsesforløb - Fælleskommunalt samarbejde i 6-by regi 6-by samarbejdet Arbejdsgruppe nedsat af 6-by sundhedsdirektørerne Mål: Udvikle en
Læs mereHøringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab
Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling
Læs mereSikker viden i sundhedsarbejdet? Vibeke Normann Andersen, Analyse- og Forskningschef, KORA Peter Holm Vilstrup, Odense Kommune og Sund By Netværket
Sikker viden i sundhedsarbejdet? Vibeke Normann Andersen, Analyse- og Forskningschef, KORA Peter Holm Vilstrup, Odense Kommune og Sund By Netværket Dagsorden Evalueringstilgange inden for folkesundhedsområdet
Læs mereKort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune
Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne
Læs mereFølgegruppemøde ang. FELIS- Projekt og Evalueringsdesign. Deltagere repræsentanter fra Fredericia Kommune & Forskere fra SDU
Følgegruppemøde ang. FELIS- Projekt og Evalueringsdesign Deltagere repræsentanter fra Fredericia Kommune & Forskere fra SDU Foreløbige resultater - empowerment Empowerment bliver ofte defineres som at
Læs mereProgramteori: Fra indsats til virkning
Programteori: Fra indsats til virkning Rikke Krølner rkr@niph.dk Adjunkt, centerkoordinator Ph.d., cand.scient.san.publ. Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereVisionen (hvad stræber vi efter?)
Sammen - på spring Visionen (hvad stræber vi efter?) Odense skal være en by, hvor det er let og naturligt at leve sundt sammen. Arbejdsstyrken skal være sundere Den mentale sundhed skal styrkes Større
Læs mere