Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

Transkript

1 Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

2 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge på fortiden? Hvad kritisk pædagogik var? Eller nutiden? Hvad det er? / kan være? (et historiserende blik) Skal man opridse hvad der kendetegner krit.pæd. som teoretisk refleksion? Eller skal man snarere opridse, hvad der kendetegner krit.pæd. som praksis? (et blik for dialektikken ml teori & praksis) Skal man fokusere på det kritikken retter sig imod? (samfund og subjekter) Skal man snarere fokusere på kritikken og pædagogikken? (normativitet, etik, ontologi, epistemer) (blikket for samtidskritik/diagnose og kritisk selv refleksivitet) Skal man aktivistisk kaste nogle teser frem til diskussion? Skal man være eftertænksom, refleksiv, holde sig tilbage? (Balancen ml mod/ekpressivitet/aktivisme og tøven/kontemplativ/

3 Et af målene: at fremsætte teser om kritisk pædagogik Oplægget vil begynde tesearbejdet Anlægge forskellige typer blikke Tage hul på nogle af de drøftelser, jeg er optaget af

4 TESE: Det overordnede mål for det kritisk pædagogiske projekt synes at være det samme i dag - som i 1970erne og først i 80erne (men projektet er ikke det selvsamme og dets selvforståelse er næppe helt identisk) Dengang: Det negative mål gøre op med det tilpassede, dresserede og autoritære menneske Det positive mål bidrage til dannelsen af det myndige menneske og det gode liv Det kritisk pædagogiske projektet kan imidlertid ikke være identisk med fortidens, KONTEKSTEN herunder menneskene har ændret sig kampen for myndiggørelse - må nødvendigvis ændre sig i samme udstrækning som samfund, økonomi, politik, kultur, videnskab og diskurserne herom har forvandlet sig

5 Der må trækkes på teoretiske kilder, der kan være til hjælp, samtidig må vi lære af (teori)historien og (praksis)historien endelig må vi i kritisk dialog med os selv og hinanden (op)finde nye veje Det er stadig interessant at tænke i forlængelse af 1969 Adorno - Opdragelse til myndighed (negativ utopi) Reformpædagogik / progressivisme i 20. årh. (empiriske forsøg) 1783 Kant - Hvad er oplysning (filosofisk refleksion) 1762 Rousseau - Emile (kritisk opdragelsesutopi) Samtidig: der er mange teoribidrag og mange former for kritik i spil i dag Tese: Mål og Metoder hænger sammen i kritisk pædagogik dannelsesprocessen er en central del af målet! Pointe: Mål og metoder kan ikke adskilles!

6 Den store forvandling Tese: på 30 år er der sket en samfundsmæssig og kulturel metamorfose eks. på forhold der har ændret sig fra til 2012 i DK Kapitalisme og industrisamfund ( classic ) Klassedeling og klassekultur (finkultur masse/populær kultur) Homogen national kultur Majoriteten: Opdragelse, undervisning og uddannelse til overvejende manuelt arbejde krise, uro, opbrud : arbejdskampe ungdomsoprør, studenteroprør, sociale bevægelser Kapitalismens nye former: neoliberalsme Kapitalismens dominerende klasse: middelklasse: ikke kun arbejde & uddannelse præger identitet - også forbrug og diverse livsstile Kamp ml national kultur og multikulturalitet Kulturel erosion nye kampe om værdier og definitioner Kampe om velfærdsstatens institutioner og om styringsrationaler (neo-liberalt værdigrundlag, NPM, ledelse, definitionskampe) Økonomisk deregulering / finanskapitalen er stærkere end staten Kulturel frisætning / individuelle søgebevægelser snarere end kollektive Velfærdsstaten vokser og bliver til konkurrencestat / service som vare Politikken populariseres / meninger og holdninger gøres til vare Medieoffentligheden dereguleres politisk og reguleres ud fra seertal

7 Definitionskampen / kampen om sproget Kritisk pædagogik handler også om at finde et sprog / terminologi, der udtrykker hverdagens og materialitetens erfaring Den offentlige diskurs domineres af ord og begreber, som kan synes uskyldige og som man vanskeligt kan være imod MEN ordene er samtidig bullshitord/klicheer/varm luft/ ideologi/ reklame: Kvalitet, Innovation, Effektivitet, Modernisering, Udfordringer, Kompetencer, Fremtidssikring, Fantastisk/helt fantastisk At gøre en forskel,.. Kritikken: er blevet pluraliseret og parcelleret Højreorienteret offensiv kritik - kulturkonservatisme - national konservatisme - deregulering, marked, privatisering Venstreorienteret kritik: - forsvar for velfærdsstaten - kritik af umyndigørelse - anknytning til sociale bevægelser (occupy wall street),

8 Forvandlingen af stat og politik, har afgørende betydning for pædagogik / et kritisk pædagogisk projekt Velfærdsstaten Før Socialdemokratisk velfærdsmodel Klassekampsregulering Omfordeling af økonomiske værdier Lighed gennem uddannelse Velfærdsstaten Nu Konkurrencestat Socialdemokratisme er i dag ikke til at skelne fra neo-liberalisme Markedet og konkurrence skal regulere Økonomisk rationalitet står over alle andre former for rationalitet

9 Det hører til nutidens kritisk pædagogiske projekt at pege på og gå imod nutidens autoritære tendenser: kampen mod den autoritære venlighed (positiv psykologi) selvets præstationskampe i systemer, strukturer, institutioner og projekter, selvets præstationskampe mod dereguleringsdiskursen og umyndiggørende systemer, strukturer, institutioner og projekter & sig selv! Vi lever i dag i et meritokrati (livslang læringsprojekt, cv et begynder med barnets kuffert og slutter? aldrig: ) Vi lever i en præstations- og præmiekultur (præmier og medaljer, endeløs måling og vurdering) Pædagogikken felt er blevet koloniseret af social-teknologier (Planer, kompetencemål, tests, evidens, dokumentation, best practice, evaluering, måle- og veje)

10 Man må stoppe et sted Det kritisk pædagogiske projekt må arbejde på flere planer a) Rejse kritik og udvikle kritikformer (utopi, ironi, dokumentation) af nutidens umyndiggørende krav og vilkår b) Lave analyse af nutidens betingelser og brudflader i kampen for myndiggørelse og socialt bæredygtige fællesskaber, miljøer, arbejdsvilkår c) Gøre eksperimenter og forsøg med myndiggørelse og social bæredygtighed Det må ske med fælles kræfter, det må organiseres i fællesskab, det må ske i en løbende proces hen ad vejen, - ellers har vi ikke mange chancer