Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016
|
|
- Laurits Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 1 Sundhedsanalyser 3. maj 1
2 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige, og er forbundet med et behov for behandling og pleje. Denne analyse belyser kontakten til sundhedsvæsenet for borgere med demens sammenholdt med borgere uden demens. Formålet med analysen er at undersøge, om borgere med demens har et andet kontaktmønster end øvrige borgere. Analysen består af to dele. Kontakt til det regionale sundhedsvæsen Første del af analysen ser på kontakten til det regionale sundhedsvæsen for borgere (5+ år) med og uden demens. Der ses på indlæggelser og ambulante kontakter i sygehusvæsenet samt kontakt til alment praktiserende læge. Opgørelsen af kontakt til det regionale sundhedsvæsen viser generelt, at borgere med demens tidligt har flere kontakter end øvrige borgere, men at dette vender i de ældre aldersgrupper. Samlet set er borgere med demens gennemsnitligt lidt oftere indlagt end borgere uden demens, mens de har lidt færre ambulante besøg på sygehus. Det gennemsnitlige antal fysiske kontakter til alment praktiserende læge er stort set det samme for borgere med og uden demens. Der ses forskelle i kontaktmønsteret på tværs af alder. For borgere med demens falder kontakten til det regionale sundhedsvæsen med alderen, mens det modsatte gør sig gældende for borgere uden demens. Kommunale pleje- og omsorgsydelser Analysens andel del ser på kontakten til den kommunale sektor, i form af pleje- og omsorgsydelser for borgere (5+år) med og uden demens. Opgørelsen af kommunale pleje- og omsorgsydelser viser generelt, at borgere med demens har betydelig flere kontakter med kommunen end øvrige borgere i samme aldersgruppe. Samlet set modtager en betydelig større andel borgere med demens kommunale omsorgsog plejeydelser end borgere uden demens. Det gælder gennemsnitligt mere end 8 pct. af borgere med demens sammenlignet med knap pct. af de øvrige borgere. Borgere med demens modtager også i højere grad mere intensive ydelser, såsom plejebolig og hjemmesygepleje. Fx bor 3 pct. af borgere med demens i plejebolig, mens det tilsvarende gælder pct. af de øvrige borgere i aldersgruppen. Gennemsnitligt har borgere med demens flere uger med kommunal kontakt (ekskl. hjemmehjælp i form af praktisk bistand) end borgere uden demens. Gennemsnitligt har borgere med demens kommunal kontakt i 37 uger, mod 5 uger for de øvrige borgere. Forskellen mellem borgere med demens og uden demens bliver mindre med stigende alder. Når den kommunale kontakt opgøres på alder ses, at kontaktmønsteret for borgere med demens i de yngste aldersgrupper svarer til kontaktmønsteret for borgere uden demens i de ældste aldersgrupper. Fx bor 8 pct. af 5-9-årige borgere med demens i plejebolig, hvilket svarer til andelen af 95+ årige uden demens.
3 Boks 1. Population af borgere med demens Antal borgere med demens er opgjort på baggrund af de reviderede algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), hvor borgere med kronisk sygdom identificeres vha. nationale sundhedsregistre. En borger med demens identificeres ved, at vedkommende har haft kontakt til sygehusvæsenet med en demensrelevant diagnose, jf. Landspatientregisteret, og/eller har købt et demenslægemiddel, jf. Lægemiddelstatistikregisteret. Borgere der ikke har været i kontakt med sygehuset og ikke har købt demensmedicin indgår således ikke i denne opgørelse, og antal borgere med demens i analysen kan derfor være underestimeret i forhold til andre opgørelser. Baggrund Demens er en samlebetegnelse for tilstande, hvor de mentale færdigheder er svækket af sygdom, hvoraf Alzheimers sygdom er den hyppigste. Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige. Borgere med demens oplever bl.a. hukommelsesbesvær, tab af andre mentale færdigheder samt ændringer i sociale kompetencer og personlighed. Demens er ofte forbundet med et behov for behandling og pleje. Denne analyse har til formål at belyse kontakten til sundhedsvæsenet for borgere med demens, sammenholdt med borgere uden demens. Analysen er udarbejdet som led i arbejdet med Statusrapport på demensområdet i Danmark (Sundheds- og Ældreministeriet 1). 1 Analysen består af to dele. o Første del ser på kontakten til det regionale sundhedsvæsen for borgere (5+år) med og uden demens. Dels ses på indlæggelser, ambulante sygehusbesøg samt kontakt til alment praktiserende læge. o Anden del ser på kontakten til den kommunale sektor i form af pleje- og omsorgsydelser for borgere (5+år) med og uden demens. Sundhedsdatastyrelsen har desuden udarbejdet en særskilt analyse vedrørende boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 1 (Sundhedsdatastyrelsen 1). Boks. Population og afgrænsning Via de nationale sundhedsregistre er 35.1 borgere (5+år) identificeret med demens pr. 1. januar 1. En borger med demens identificeres ved, at vedkommende har haft kontakt til sygehusvæsenet med en demensrelevant diagnose, jf. Landspatientregisteret, og/eller har købt et demenslægemiddel, jf. Lægemiddelstatistikregisteret. Borgere, der ikke har været i kontakt med sygehuset og ikke har købt demensmedicin, indgår således ikke i denne opgørelse, og antal borgere med demens i analysen kan derfor være underestimeret i forhold til andre opgørelser. I hele analysen er der afgrænset til patienter på 5 år og derover med en gyldig bopælsadresse registreret i CPR-registeret pr. 1. januar 1. For at kunne sammenholde aktivitet pr. borger hen over året er de borgere, der dør, forsvinder eller er udrejste pr. 1. januar 15 (jf. CPR-registeret) ekskluderet fra analysen /Statusrapport-paa-demensomraadet-i-dk.ashx Fra kommunernes elektroniske omsorgs- og plejejournaler (EOJ-data): Hjemmehjælp i form af praktisk bistand, hjemmehjælp i form af personlig pleje, hjemmesygepleje og plejeboligoplysninger. 3
4 I analysens anden del er populationen yderligere afgrænset til borgere fra kommuner 3, hvis oplysninger fra de kommunale elektroniske omsorgsjournaler (EOJ), Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet. Kontakten til det regionale sundhedsvæsen falder med alderen for borgere med demens, mens den stiger for borgere uden demens Antal indlæggelser falder med alderen blandt borgere med demens Samlet set er det gennemsnitligt hver anden borger med demens, der har en indlæggelse i 1. Dette er flere end blandt borgere uden demens, hvor omkring hver tredje har en indlæggelse, jf. figur 1. Op til 8-års alderen har borgere med demens flere indlæggelser end borgere uden demens, og der ses en tendens til, at antal indlæggelser falder med alderen. Det modsatte gør sig gældende for borgere uden demens, hvor antal indlæggelser stiger med alderen. Med de modsatrettede alderstendenser har borgere med demens over 8 år færre indlæggelser end jævnaldrende borgere uden demens, mens dem under 85 år har flere. Borgere med demens over 7 år har færre ambulante besøg på sygehus end borgere uden demens Borgere med demens under 75 år har lidt flere ambulante sygehusbesøg end borgere uden demens på samme alder. Det modsatte gør sig gældende for borgere over 7 år, jf. figur. Blandt borgere med demens er antallet af ambulante besøg stødt faldende med alderen på linje med antallet af indlæggelser. For borgere uden demens er der en stigning i antal ambulante besøg i de yngste aldersgrupper, hvorefter antallet også falder med alderen. Mænd med demens bliver hyppigere indlagt og har flere ambulante besøg på sygehus end jævnaldrende kvinder med demens, jf. bilag 1 og. 3 Svarende til 1 pct. af borgere med demens pr. 1. januar 1, der ikke er udrejst, forsvundne eller døde pr. 1, januar 15.
5 Figur 1: Gennemsnitligt antal somatiske indlæggelser pr. borger (5+år), opdelt efter demens og alder, 1 Figur : Gennemsnitligt antal somatiske ambulante besøg på sygehus pr. borger (5+år), opdelt efter demens og alder, 1,8,8,7,7,, 5 5,5,5,, 3 3,3,3,,,1,1 1 1, 5-9 år 7-7 år år 8-8 år år 9-9 år 95+ år, 5-9 år 7-7 år år 8-8 år år 9-9 år 95+ år Antal indlæggelser pr. borger uden demens Antal indlæggelser pr. dement Gennemsnitligt antal indlæggelser pr. borger uden demens Gennemsnitligt antal indlæggelser pr. borger med demens Antal ambulante besøg pr. borger uden demens Antal ambulante besøg pr. dement Gennemsnitligt antal ambulante besøg pr. borger uden demens Gennemsnitligt ambulante besøg pr. borger med demens Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet, 1. marts 15) samt reviderede (marts 15) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. Borgere med demens over 7 år har færre fysiske kontakter til alment praktiserende læge og betydeligt flere - og telefonkonsultationer end jævnaldrende borgere uden demens Uanset demensstatus har borgere (5+år) gennemsnitligt knap syv fysiske kontakter til almen praksis og vagtlæge, jf. figur 3. Der ses dog forskelle mellem hhv. borgere med demens og borgere uden demens, hen over alderen. Borgere med demens, der er yngre end 75 år, har flere fysiske kontakter end borgere uden demens, mens det modsatte gør sig gældende for borgere over 7 år. For borgere med demens falder antallet af fysiske kontakter til almen praksis og vagtlæge med alderen, ligesom det gælder for indlæggelser og ambulante besøg. Når der ses på telefon- og konsultationer har borgere med demens et betydeligt højere gennemsnitligt antal end de øvrige borgere, jf. figur. Denne tendens kan afspejle pårørendes og plejepersonales mulighed for elektronisk kommunikation med lægen. Overenskomst om almen praksis, 1: 95 Elektronisk kommunikation mellem lægen og kommunes plejepersonale. 5
6 Figur 3: Gennemsnitligt antal fysiske kontakter hos almen praksis og vagtlæge pr. borger (5+år), opdelt efter demens og alder, år 7-7 år år 8-8 år år 9-9 år 95+ år Figur : Gennemsnitligt antal - og telefonkonsultationer hos almen praksis og vagtlæge pr. borger (5+år), opdelt efter demens og alder, 1 Antal tlf- og konsultationer pr. borger med demens Antal fysiske kontakter pr. borger uden demens Gennemsnitligt antal tlf- og konsultationer pr. borger uden demens Antal fysiske kontakter pr. borger med demens Gennemsnitligt antal tlf- og konsultationer pr. borger uden demens Gennemsnitligt antal fysiske kontakter pr. borger uden demens Gennemsnitligt antal fysiske kontakter pr. borger med demens Kilde: Sygesikringsregisteret (1. marts 15) samt reviderede (marts 15) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen år 7-7 år år 8-8 år år 9-9 år 95+ år Tlf- og konsultationer pr. borger uden demens Anden del af analysen ser nærmere på, om de kommunale pleje- og omsorgsydelser som borgerne modtager. Kommunale pleje- og omsorgsydelser omfatter eksempelvis, at borgeren bor i plejebolig eller modtager hjemmesygepleje og hjemmehjælp. Formålet er at belyse forskelle mellem borgere med og uden demens Borgere med demens modtager i højere grad kommunale pleje- og omsorgsydelser end jævnaldrende borgere uden demens Borgere med demens modtager i betydeligt større omfang kommunale pleje- og omsorgsydelser end jævnaldrende borgere uden demens. Gennemsnitligt er det kun 17, pct. af borgere med demens (5+år), der ikke modtager kommunale pleje- og omsorgsydelser, hvilket gælder mere end 8 pct. af de øvrige borgerne, jf. figur 5. Af figuren ses også, at det samlet set er en stor andel af borgere med demens, der modtager de mest intensive kommunale kontaktydelser. Fx bor,8 pct. af borgere med demens i plejebolig, mens det kun gælder for pct. af de øvrige borgere.
7 Figur 5: Intensitet af kommunale pleje- og omsorgsydelser (5+år), opdelt efter demens, , 8,8, 8 3, 8,8,8,7 1,5 1,9 Demente, Uden demens Plejebolig Personling pleje Ingen EOJ eller plejebolig Hjemmesygepleje Praktisk hjælp Kilde: Reviderede (marts 15) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPRregisteret, Kommunernes EOJ-data og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet 1-15 af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Der er afgrænset til borgere på 5 år og derover med en gyldig bopælskommune og -vej pr. 1. januar 1, der ikke er døde, forsvundne eller udrejste pr. 1. januar 15, jf. CPR-registeret. Der er afgrænset til borgere fra kommuner (pr. 1. januar 1 og 15), hvis EOJ-data Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet ( kommuner). Opgørelsen af intensitet klassificerer de kommunale pleje- og omsorgsydelserne således, at modtageren kun tælles med i én af grupperne. Modtagere af flere ydelsestyper henføres først til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje og hjemmehjælp i form af praktisk bistand. Boks 3. Intensitet af de kommunale ydelser Opgørelsen af intensitet klassificerer de kommunale pleje- og omsorgsydelser således, at modtageren kun tælles med i én af grupperne. Modtagere af flere ydelsestyper henføres først til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje og hjemmehjælp i form af praktisk bistand. Som eksempel vil en borger, der har modtaget både hjemmesygepleje og hjemmehjælp, alene indgå i kategorien af borgere, der har modtaget hjemmesygepleje. I de yngste aldersgrupper (5-75 årige) bor over en fjerdedel af borgerne med demens i plejebolig i løbet af 1 5, mens næsten ingen af de øvrige borgere i samme aldersgruppe bor i plejebolig jf. figur og figur 7. Andelen af borgere, der bor i plejebolig eller modtager hjemmesygepleje, stiger med alderen blandt både borgere med og uden demens. 5 Opgørelsen er alene lavet for de borgere der ikke dør, forsvinder eller er udrejste pr. 1. januar 15. 7
8 Figur : Intensitet af kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere (5+år) med demens, opdelt efter alder, 1 Figur 7: Intensitet af kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere (5+år) uden demens, opdelt efter alder, år 7-7 år år 8-8 år år 9-9 år 95+ år år 7-7 år år 8-8 år år 9-9 år 95+ år Plejebolig Hjemmesygepleje Personling pleje Plejebolig Hjemmesygepleje Personling pleje Praktisk hjælp Ingen EOJ eller plejebolig Praktisk hjælp Ingen EOJ eller plejebolig Kilde: Reviderede (marts 15) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPRregisteret, Kommunernes EOJ-data og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet 1-15 af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Der er afgrænset til borgere på 5 år og derover med en gyldig bopælskommune og -vej pr. 1. januar 1, der ikke er døde, forsvundne eller udrejste pr. 1. januar 15, jf. CPR-registeret. Der er afgrænset til borgere fra kommuner (pr. 1. januar 1 og 15), hvis EOJ-data Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet ( kommuner). Opgørelsen af intensitet klassificer de kommunale pleje- og omsorgsydelser således, at modtageren kun tælles med i én af grupperne. Modtagere af flere ydelsestyper henføres først til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje og hjemmehjælp i form af praktisk bistand. I det følgende ses der på antal uger med kommunale pleje- og omsorgsydelser for hhv. borgere med og uden demens. Hjemmehjælp i form af praktisk bistand indgår ikke i opgørelsen af antal uger, da der er fokus på ydelser indeholdende behandling og pleje. Borgere med demens modtager pleje- og omsorgsydelser i flere uger end borgere uden demens Borgere med demens har betydeligt flere uger med kommunal kontakt end jævnaldrende borgere uden demens. Gennemsnitligt modtager borgere med demens kommunale ydelser i 37 uger. Borgere uden demens modtager kommunale ydelser i gennemsnitligt 5 uger, jf. figur 8. Boks. Antal uger med kommunale ydelser Opgørelsen omfatter antal uger borgeren har modtaget minimum en af nedenstående kommunale pleje- og omsorgsydelser i 1: - Hjemmesygepleje - Hjemmehjælp i form af personlig pleje - Bor i plejebolig i den pågældende uge Hjemmehjælp i form af praktisk bistand medregnes ikke i denne opgørelse, da der er fokus på ydelser indeholdende behandling og pleje. Antal uger med kommunal kontakt stiger med borgernes alder både blandt borgere med demens og blandt borgere uden demens. Den relative forskel bliver dog mindre med alderen og afspejler, at der 8
9 med alderen er et øget behov for pleje- og omsorgsydelser, uanset om borgen har demens eller ej. For både mænd og kvinder med demens ses samme udvikling i det gennemsnitlige antal uger med kommunal kontakt med alderen, jf. bilag 3. Figur 8: Borgernes (5+år) gennemsnitlige antal uger med kommunal kontakt (ekskl. hjemmehjælp i form af praktisk bistand), opdelt efter demens og alder, Antal uger med kommunale plejeydelser pr. borger uden demens Antal uger med kommunale plejeydelser pr. dement Gennemsnitligt antal uger borgere uden demens Gennemsnitligt antal uger borgere med demens Kilde: Reviderede (marts 15) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPRregisteret, Kommunernes EOJ-data og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet 1-15 af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Der er afgrænset til borgere på 5 år og derover med en gyldig bopælskommune og -vej pr. 1. januar 1, der ikke er døde, forsvundne eller udrejste pr. 1. januar 15, jf. CPR-registeret. Der er afgrænset til borgere fra kommuner (pr. 1. januar 1 og 15), hvis EOJ-data Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet ( kommuner). Opgørelsen omfatter antal uger borgeren har modtaget minimum en af følgende kommunale pleje- og omsorgsydelser ydelser i 1: Hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje eller bor i plejebolig i den pågældende uge, dvs. eksklusive uger alene med hjemmehjælp i form af praktisk bistand. Læs mere om brug af kommunale plejeydelser for borgere med demens i eget hjem i analysen Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 1 (Sundhedsdatastyrelsen 1). 9
10 Bilag 1. Antal somatiske indlæggelser pr. borger med demens (5+år), opdelt efter køn og alder, 1,8,7,,5,,3,,1,,8,7,,5,,3,,1, Kvinder Mænd Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet, 1. marts 15) samt reviderede (marts 15) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. Bilag. Gennemsnitligt antal somatiske ambulante besøg pr. borger med demens (5+år), opdelt efter køn og alder, Kvinder Mænd Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet, 1. marts 15) samt reviderede (marts 15) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. 1
11 Bilag 3. Gennemsnitligt antal uger med kommunale plejeydelser (ekskl. hjemmehjælp i form af praktisk bistand) pr. borger med demens (5+år), opdelt efter køn og alder, Kvinder Mænd Kilde: Reviderede (marts 15) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPRregisteret, Kommunernes EOJ-data og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet 1-15 af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Der er afgrænset til borgere på 5 år og derover med en gyldig bopælskommune og -vej pr. 1. januar 1, der ikke er døde, forsvundne eller udrejste pr. 1. januar 15, jf. CPR-registeret. Der er afgrænset til borgere fra kommuner (pr. 1. januar 1 og 15), hvis EOJ-data Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet ( kommuner). Opgørelsen omfatter antal uger borgeren har modtaget minimum en af følgende kommunale pleje- og omsorgsydelser ydelser i 1: Hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje eller bor i plejebolig i den pågældende uge, dvs. eksklusive uger alene med hjemmehjælp i form af praktisk bistand. 11
12 Bilag. Metode Populationsafgrænsning Populationen er afgrænset til patienter på 5 år og derover med en gyldig bopælsadresse registreret i CPR-registeret pr. 1. januar 1. For at kunne sammenholde aktivitet pr. borger hen over året er dem som er døde, forsvundne eller er udrejste pr. 1. januar 15 (jf. CPR-registeret) ekskluderet fra analysen. Borgere med demens Opgørelsen af personer med demens er foretaget på baggrund af de reviderede RUKS-algoritmer, og data udtrukket den 13. marts 15. I data optræder personerne med demens med en debutdato, der kan være første kontakt i Landspatientregisteret eller første medicinkøb på recept, en slutdato og en årsag til slutdato (død, udrejst, forsvundet, raskmeldt, ingen aktivitet). Personer optræder kun i data, hvis de har et gyldigt CPR-nummer og er, eller har været, bosat i Danmark. Antallet af personer med demens i et givent år, er i denne optælling opgjort som antallet af personer identificeret med demens pr. 1. januar det pågældende år. Ud over definition af sygdom via de reviderede RUKS-algoritmer gælder det, at personerne skal have dansk bopælskommune pr. 1. januar det pågældende år. På den baggrund afviger denne optælling fra en opgørelse, der foretages direkte på baggrund af de reviderede RUKS-algoritmer. Når der opgøres aktivitet, både for den øvrige befolkning og for borgere med demens, er de som dør i løbet af opgørelsesåret, ekskluderede fra opgørelsen. Borgerne med demens er identificeret ud fra følgende kriterier: Personer med minimum ét køb af demenslægemidler i Lægemiddelstatistikregisteret (LSR). Personer registreret med minimum én indlæggelse eller ambulant kontakt i LPR med relevante diagnosekoder som aktions- eller bidiagnose. Med undtagelse af personer, der udelukkende er registreret i LSR, og kun har én indløsningsdag med et lægemiddel, der kun er godkendt til demens. Landspatientregisteret (LPR) ICD-1 koder, inkl. underkoder, som A eller B diagnose: F (Demens ved Alzheimers sygdom) F1 (Vaskulær demens) F (Demens ved andre sygdomme klassificeret andetsteds) F3 (Ikke specificeret demens) Lægemiddelstatistikregisteret (LSR) Lægemiddelgruppe (ATC-gruppe), kun godkendt til demens: ND, der omfatter donepezil, rivastigmin og galantamin (kolinesterasehæmmere) samt memantin (glutamatreceptorantagonist) Forbehold Personer indgår først i opgørelsen, når der er indsamlet en vis mængde information. Personer, der ikke har været i kontakt med sygehuset som følge af deres sygdom eller indløst medicin mod deres sygdom, indgår ikke opgørelsen. Antallet af personer med demens kan derfor være lavere i forhold til andre opgørelser. Samtidig er metoden til opgørelse af borgere med demens afhængig af registreringspraksis og praksis for diagnostik. Hermed vides det ikke, hvorvidt de identificerede borgere med demens i denne opgørelse er repræsentative for den samlede population af borgere med demens i landet. På samme vis er det usikkert, hvorvidt den registrerede aktivitet for de identificerede borgere med demens er repræsentativ for aktiviteten for hele populationen af borgere med demens. 1
13 Kontakt til det regionale sundhedsvæsen Definitionerne vedrørende kontakt til det regionale sundhedsvæsen følger definitionerne fra nøgletallene i Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 9-1 (SSI 15). Data er afgrænset til patienter med dansk bopælsregion på behandlingstidspunktet. Patienter med en udenlandsk eller ukendt dansk bopæl er ekskluderet fra opgørelserne. Sygehusaktivitet Sygehusaktivitet baseres på Landspatientregisteret (DRG-grupperet). Sygehusaktivitet inkluderer somatisk sygehusaktivitet på offentlige sygehuse samt aktivitet på private sygehuse, som er offentligt finansieret. Raske ledsagere og raske nyfødte ekskluderes fra opgørelserne. Indlæggelser Antallet af somatiske indlæggelser opgøres som antallet af udskrivninger fra en sygehusafdeling, hvor patienten har optaget en normeret sengeplads. Overflytninger mellem sygehusafdelinger tæller ikke med i opgørelsen af indlæggelser. Ambulante besøg Ved ambulant behandling er patienten indskrevet på en afdeling, men optager ikke en normeret sengeplads. Antallet af ambulante besøg opgøres som antallet af patientfremmøder på et ambulatorium eller i en tværgående klinisk serviceafdeling, samt antallet af hjemmebesøg foretaget af sundhedsfagligt uddannet personale og modtagne afregningsberettigede telemedicinske ydelser. Der kan kun opgøres ét ambulant besøg pr. dag pr. afdeling for den samme patient. Den enkelte patient kan godt have ambulante besøg på flere afdelinger samme dag, hvorved der reelt kan indgå flere besøg pr. patient pr. dag. Besøg på akutte ambulante afdelinger indgår i opgørelsen af ambulante besøg. Almen Praksis og vagtlæge Aktivitet hos almen praksis og vagtlæge er baseret på oplysninger fra Sygesikringsregisteret, dvs. aktivitet som er helt eller delvist offentligt finansieret. Aktiviteten er afgrænset til registreringer, hvor patientens alder og bopælsregion kan identificeres. Der medtages maksimalt fem ydelser med samme ydelseskode fra én afregningslinje. Aktivitet i praksissektoren er ikke afgrænset på baggrund af sygesikringsgruppe, hvor der indgår aktivitet for både borgere tilknyttet sygesikringsgruppe 1 og sygesikringsgruppe. Aktivitet i almen praksis dækker over ydelser i Sygesikringsregisteret, der er vurderet at udgøre en reel og særskilt kontakt til almen praksis og vagtlæger. Kontakter til almen praksis og vagtlæge dækker både over kontakter i dagstid og kontakter uden for dagstid. Aktiviteten inddeles i fysiske kontakter og telefon- og konsultationer. De fysiske kontakter udgøres af almindelige konsultationer, ydelser der er vurderet at udgøre et fysisk fremmøde (fx helbredsundersøgelser af gravide og børneundersøgelser), samt sygebesøg. 13
14 Kontakt i form af kommunale pleje- og omsorgsydelser I opgørelserne af kommunale pleje- og omsorgsydelser er populationen yderligere afgrænset til alene at omfatte borgere fra kommuner, hvis oplysninger fra de kommunale elektroniske omsorgsjournaler (EOJ), Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet. Denne del af analysen omfatter hermed omkring 1 pct. af borgere identificeret med demens pr. 1. januar 1, der ikke er udrejste, forsvundne eller døde pr. 1. januar 15. Borgere der bor i plejebolig omfatter dem der har bopæl på en adresse (jf. CPR-registeret), der er indberettet som en plejebolig, jf. plejeboligindberetninger fra kommunerne, indsamlet af Sundhedsdatastyrelsen i Intensitet af de kommunale ydelser Opgørelsen af intensitet klassificerer de kommunale pleje- og omsorgsydelserne således, at modtageren kun tælles med i én af grupperne. Modtagere af flere ydelsestyper henføres først til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje og hjemmehjælp i form af praktisk bistand. Som eksempel vil en borger, der har modtaget både hjemmesygepleje og hjemmehjælp, alene indgå i kategorien af borgere, der har modtaget hjemmesygepleje. Antal uger med kommunal pleje og behandling Opgørelsen omfatter antal uger borgeren har modtaget minimum en af nedenstående kommunale pleje- og omsorgsydelser i 1: - Hjemmesygepleje - Hjemmehjælp i form af personlig pleje - Bor i plejebolig i den pågældende uge Hjemmehjælp i form af praktisk bistand medregnes ikke i denne opgørelse, da der er fokus på ydelser indeholdende behandling- og pleje. Forbehold vedr. EOJ-data Oplysninger i EOJ-data er i en vis udstrækning mangelfulde som følge af bl.a. manglende indberetning fra særligt private leverandører. Ca. 5 pct. af borgerne, som udelukkende har modtaget praktisk bistand, har valgt private leverandører (DST tabel AED1). Det indebærer en vis usikkerhed i omfanget af praktisk bistand, særligt for de kommuner, hvor borgerne i højere grad benytter sig af private leverandører. For oplysninger om personlig pleje og praktisk bistand anvendes leveret tid. Sondringen mellem hjemmesygepleje (efter sundhedsloven) og hjemmehjælp (efter serviceloven) i kommunerne kan være tolket forskelligt på tværs af kommunerne Forbehold vedr. plejeboligoplysninger Der udestår en endelig validering af data. Data indeholder alene de oplysninger, som kommunerne har indberettet til Sundhedsdatastyrelsen. Sundhedsdatastyrelsen har ikke aktivt kontaktet friplejehjem/selvejede institutioner. Plejeboliger, der ikke administreres af kommunen, kan indgå i opgørelsen, hvis kommunen ønsker at kunne lave udtræk for disse institutioner i KØS, og dermed har indberettet dem. Det er dermed en kommunal beslutning hvorvidt data for friplejehjem og selvejede institutioner indgår i data. 1
Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23.
Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 2014 Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereÆldre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med
Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereFå borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme
Læs mereJuni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet
Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereUdvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015
Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen
Læs mereKontakter til almen praksis og sygehuset for borger med KOL
Oktober 2018 Kontakter til almen praksis og sygehuset for borger med KOL En analyse af sammenhængen mellem antal kontakter til almen praksis og kontakt til sygehuset for borgere med KOL 1. Resumé Analysen
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereAlmen praksis analyser - kort fortalt
Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.
Læs mereProfiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter
11. december 2018 Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Fire patientprofiler identificeret ud fra kontakter til det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Resumé Langt
Læs mereSundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...
Læs mereBorgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug
Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug I denne analyse belyses e med KOL på 30+ år
Læs mereFlertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion
19. FEBRUAR 2019 Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden Kontakter på tværs i det danske sundhedsvæsen Resumé I Danmark har størstedelen af befolkningen årligt kontakt
Læs mereAfdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper
A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende
Læs mereSeptember Patienterne med de højeste udgifter i psykiatrien
September 2018 Patienterne med de højeste udgifter i psykiatrien 1. Resume Formålet med analysen er at belyse psykiatriske patienters kontaktmønster i sundhedsvæsnet. Analysen er afgrænset til at omhandle
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereFebruar Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp
33333 Februar 2019 Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp Kommunerne tilbyder hjemmehjælp til borgere, der ikke længere har de fysiske eller psykiske
Læs mereUdvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Indledning og sammenfatning Honorarsystemet i almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt
Læs mereFLIS. Version 1.01 SUNDHED- KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE SUNDHEDSYDELSER
FLIS SUNDHED- KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE SUNDHEDSYDELSER Version 1.01 2017-09-19 Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 3 2 DATAKVALITET... 3 3 TIDSSERIE... 3 4 SYSTEM PÅ KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE
Læs mereUdvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre
A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt
Læs mereBeskrivelse af almen praksissektoren i Danmark
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 216 Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Almen praksis er borgerens primære
Læs mere7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme
Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereSundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling
Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge mønsteret i misbrugeres behandling i det somatiske sundhedsvæsen.
Læs merePrævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose
Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose Bilagspublikation en afdækning i tal af den samlede indsats mod osteoporose 1 / 110 Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet
Læs mereFORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25
FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereAnvendelse af akut beroligende medicin med tvang
ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereFørstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien
April 2018 Førstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien Forløb i sundhedsvæsenet og udvikling i arbejdsmarkedstilknytning 1. Resume Formålet med analysen er at belyse patienters forløb op til første
Læs mereDiabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?
Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1096 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1096 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereUdvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre
A N A LYSE Udvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre patienter,
Læs mereRAPPORT Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017
RAPPORT 2018 Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Forløbsanalyse af kontaktmønstre på tværs af det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik
Læs merePLO faktaark 2017 Region Sjælland
PLO faktaark 2017 Region Sjælland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mereLungefunktionsmåling for borgere med KOL
Oktober 2018 Lungefunktionsmåling for borgere med KOL En analyse af sammenhængen mellem spirometri og udgifter i det regionale sundhedsvæsen for borgere med KOL 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs merePLO faktaark 2017 Region Nordjylland
PLO faktaark 2017 Region Nordjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereSagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015
Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede
Læs mereLedelsesinformation Center for Sundhed og Ældre
Ledelsesinformation Center for Sundhed og Ældre Ledelsesinformation i dette materiale belyser udvalgte nøgletal og procesindikatorer på følgende områder: De nationale mål for sundhedsvæsnet Nøgletal på
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)
ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1
Læs mereEKSISTERENDE DATAKILDER
MINIKURSUS I DOKUMENTATION OG EVALUERING EKSISTERENDE DATAKILDER Ved Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed Agenda Oplæg om sundhedsdata Hvem Hvad Hvor Eksempler på regionale og kommunale sundhedsdata
Læs merePLO faktaark 2017 Region Midtjylland
PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereUdvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni
Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni
Læs mereBehandlinger for kondylomer
November 2018 Behandlinger for kondylomer - en seksuelt overført sygdom, der skyldes HPV-infektion 2001 2017 1. Baggrund Kondylomer er en seksuelt overført sygdom, der skyldes en infektion med humant papillomavirus
Læs merePLO faktaark 2017 Region Syddanmark
PLO faktaark 2017 Region Syddanmark Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation marts 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling. Ledelsesinformation December 2016 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling Ledelsesinformation December 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 1
Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka
Læs mereAfdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Diagnostiske pakkeforløb for alvorlig sygdom I hvilken udstrækning anvendes diagnostiske pakkeforløb og hvordan diagnostiske pakkeforløb
Læs mereSundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Danskernes brug af sundhedsvæsenet
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Danskernes brug af sundhedsvæsenet Indledning Det regionale sundhedsvæsen består af forskellige aktører, hvor de største er
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse
Læs mereMEDICINFORBRUG - MONITORERING Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018
1 MEDICINFORBRUG - MONITORERING 2018 Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018 Brug af medicinsk cannabis i 1. kvartal 2018 Som led i implementering af den 4-årige forsøgsordning med medicinsk
Læs mereBilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade
Bilag til Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Beskrivelse af dataopgørelser & dataopgørelser i form af tabeller og grafik Beskrivelse af dataopgørelser til Forløbsprogram
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006
DET NATIONALE DIABETESREGISTER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mere1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte
Læs mereBenchmarking af psykiatrien
Benchmarking af psykiatrien 2016 1. Indholdsfortegnelse Dokumentation... 1 1. Organisering og kapacitet i psykiatrien... 3 2. Antal patienter i psykiatrisk behandling... 8 3. Aktivitet i børne- og ungdomspsykiatrien...
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 675 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 675 Offentligt August 2016 NOTAT Ledsagelse af borgere med demens og svage ældre til behandling hos læge eller på sygehus Borgere med demens og svage
Læs merePLO faktaark 2017 Region Hovedstaden
PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen til og med februar 2018
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen til og med februar 2018 Ibrugtagning af cannabisprodukter til og med februar I dette MedicinForbrug - Indblik belyser Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereBilag 3: Metode. Oktober 2018
Bilag 3: Metode Oktober 2018 Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen på analysen,
Læs mereDiagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom
1. december 2017 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom 2013-2016 1 / 92 Indhold Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom... 1 1. Hovedresultater
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation september 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereBekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet
BEK nr 1781 af 27/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. november 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1610915 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen i januar 2018
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen i januar 2018 Ibrugtagning af cannabisprodukter i januar I dette MedicinForbrug - Indblik belyser Sundhedsdatastyrelsen
Læs merePOTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL
POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL v/ Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed Konference om sundhedsanalyser 25. oktober 2016 POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mereAnalyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereForebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov
N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på forbruget
Læs merePLO Analyse Det koster kun ca kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Det koster kun ca. 1.400 kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge Hovedbudskaber I gennemsnit koster det samfundet 1.405 kr. pr. borger at have
Læs mereHvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider
Læs mereHensigtserklæring 25 Budget 2015
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Hensigtserklæring 25 Budget 2015 1. Indledning I Budgetforlig 2015 indgår følgende
Læs mere18. januar Algoritmer for udvalgte. psykiske lidelser
18. januar 2018 Algoritmer for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser 1. Om dette notat Dette notat beskriver de nyeste udvælgelseskriterier anvendt i algoritmen for udvalgte kroniske sygdomme
Læs mereFor perioden juli- august Ishøj Kommune Nøgletal til Social- og Sundhedsudvalget
For perioden juli- august 2018 Ishøj Kommune Nøgletal til Social- og Sundhedsudvalget Indhold Sammenfatning...3 Nøgletal på det voksenspecialiserede socialområde...4 Oversigt over antal borgere i Pitstop...5
Læs mereBidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering
Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mereIndikatorbeskrivelse. 30-dages akutte psykiatriske genindlæggelser. Version 1.0. Ordliste
15. marts 2018 Indikatorbeskrivelse 30-dages akutte psykiatriske genindlæggelser Version 1.0 Ordliste Kontakt En patientkontakt i Landspatientregisteret i form af enten en indlæggelseskontakt, en akut
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015
Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Analyse, HR & Udvikling 2016 Indhold Kort introduktion til området Aktivitetsbestemt medfinansiering...2 1. Overordnet udvikling i aktivitet og medfinansiering
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 2011
N O T A T 04-12-2012 Benchmarking af psykiatrien 2011 1. Organisering, kapacitet og søgning til psykiatrien Side 2 Tabel 1. Normerede sengepladser i børne- ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien inklusiv
Læs mereSEI Sengepladser og belægningstal. Indberetningsvejledning
SEI2 2019 Sengepladser og belægningstal Indberetningsvejledning Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version
Læs mere