Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at:
|
|
- Julius Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mariagerfjord Kommune Levende mennesker levende foreninger Forslag til ny politik på folkeoplysningsområdet Endeligt forslag fra arbejdsgruppen Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at: 34 Stk. 1.1 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde Mariagerfjord Kommune (fremover benævnt MFK) ønsker at give kommunens borgere mulighed for at leve et aktivt og oplysende foreningsliv, der kan skabe grundlaget for engagerede fællesskaber, sunde borgere og et rigt og varieret udbud af aktiviteter til alle uanset alder, eventuelle handicaps, forudsætninger og interesser. MFK ønsker et stærkt foreningsliv forankret i de frivillige traditioner og værdier, og samtidigt at skabe forudsætningerne for at foreningerne og aktiviteterne på området kan udvikle sig i takt med samfundsudviklingen og befolkningens ændrede livsmønstre og organiseringsformer. MFK ønsker at give mulighed for aktiviteter på alle niveauer både bredde og elite. 1 af 9
2 34 Stk Rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, herunder de fysiske rammer De frivillige ledere MFK ønsker, at det skal være attraktivt, nemt og fleksibelt at være frivillig leder i kommunen. Det betyder, at kommunen vil arbejde aktivt for at gøre det så nemt som muligt at være frivillig leder. Alle regler, rammevilkår og administrative ordninger skal udformes med dette for øje. Aftenskoler og foreninger I MFK ønsker vi at sikre gode betingelser for den folkeoplysende virksomhed med: En demokratisk tilgang til aktiviteterne på folkeoplysnings området. Nytænkning og lydhørhed. Gennemsigtighed. Ensartet og hurtig sagsbehandling. Kontinuitet og stabilitet. Tilskud til lederuddannelse MFK yder tilskud til lederuddannelser og foreningskurser for frivillige ledere indenfor nærmere fastsatte retningslinjer. De frivillige ledere De frivillige ledere er hele grundlaget for et levende foreningsliv i MFK og en afgørende faktor i bestræbelserne på at fastholde MFK som et levende og dynamisk samfund med en bred vifte af foreningsaktiviteter. Derfor bør fokus på de frivillige ledere være af højeste prioritet. Tilskud til lederuddannelse Udvikling af foreningerne og uddannelse af de frivillige ledere er en forudsætning for at kunne opretholde et forsat bæredygtigt foreningsliv. Endvidere er uddannelse en af måderne, hvorpå de frivillige ledere kan påskønnes for deres indsats. Derfor bør tilskud til foreningers uddannelse af de frivillige ledere prioriteres. De frivillige ledere De frivillige ledere er vigtige og skal værdsættes. Det skal være så nemt som muligt at være frivillig leder. Aftenskoler og foreninger MFK fortsat understøtter aftenskolerne jf. Folkeoplysningsloven og opfordrer til partnerskaber. Fagenheden arbejder løbende på at udarbejde nemmere og bedre indberetningsmuligheder til tilskudsbehandling. Tilskud til lederuddannelse MFK prioriterer lederuddannelse højt med så høj en tilskudsats som muligt. I en evt. budgetbesparelse ønsker MFK ikke at spare på tilskud til lederuddannelse. 2 af 9
3 Børn og Unge MFK ønsker at give børn og unge gode muligheder for at være foreningsaktive for at sikre et sundt og aktivt børneliv. Dette sikres ved at yde tilskud til foreningernes aktiviteter for børn og unge. Tilskud til børn og unge prioriteres over tilskud til voksne. Voksne og ældre MFK ønsker at give voksne og ældre medborgere gode vilkår for at være foreningsaktive gennem hele livet. Det skal ske ved at stille gode, fleksible og tilgængelige faciliteter til rådighed for foreningsaktiviteter. Personer med handicap Kommunen vil i videst muligt omfang indtænke personer med handicap i aktivitetsmulighederne. Både med henblik på Børn og Unge Det er i barndommen gode vaner for foreningsaktivitet, fysisk udfoldelse og en sund livstil skabes. Derfor bør tilskud til foreningsaktiviteter for børn og unge være en af de vigtigste prioriteter i politikken. Voksne og ældre Politikken bør understøtte befolkningens muligheder for at leve et sundt og aktivt liv i alle faser af livet. Udviklingen af moderne, fleksible faciliteter af høj kvalitet ses som en væsentlig faktor for at dette skal lykkes. I forhold til voksne ses kvalitet, indretning og tilgængelighed som vigtigere parametre end en lav pris for benyttelse af lokalerne. Hvis der skal være råd til at skabe moderne og attraktive faciliteter og samtidig være midler til udvikling på området,kan det blive nødvendigt at reducere i tilskuddene til voksne og ældre på aktivitetsområdet. Børn og Unge I en evt. budgetbesparelse vil MFK nedsætte lokaletilskudsprocenten på lokaletilskud til voksne på aktivitetsområdet. Tilskuddet kan i yderste konsekvens blive 0%. Hvis procentsatsen til voksne ender på 0%, og der er behov for yderligere besparelse, vil MFK spare på lokaletilskud til børn og unge (medlemmer under 25 år), dog vil den aldrig blive lavere end 65% efter Folkeoplysningsloven. Personer med handicap MFK giver fortsat dobbelt medlemstilskud til børn og unge med handicap. Der gives også medlemstilskud til voksne med handicap. 3 af 9
4 inklusion og tilgængelighed. Som ekstra motivation og støtte til foreninger, der arbejder med handicapidræt, ydes der dobbelt medlemstilskud til aktiviteter for denne gruppe. De fysiske rammer MFK ønsker at kommunens faciliteter både indendørs og udendørs skal udgøre en attraktiv samlende ramme om befolkningens aktiviteter. Det betyder, at der skal iværksættes tiltag til at sikre at faciliteterne udvikles løbende både hvad angår fysiske rammer, tilgængelighed for handicappede, organisering, økonomi og personale. Ønsket om at skabe rammerne for dyrkelse af fællesskaber betyder, at kommunen vil arbejde for at samle så mange aktiviteter som muligt under fælles tag, frem for at understøtte en spredning af aktiviteterne i individuelle klubhuse. Hvor det ikke er muligt at tilbyde kommunale lokaler vil MFK gennem støtteordninger tilstræbe stabile og ensartede tilskudsmuligheder til selvejende og lejede foreningslokaler. De fysiske rammer Faciliteterne i Mariagerfjord Kommune udgør den helt dominerende ramme om befolkningens aktiviteter. Moderne og attraktive faciliteter, tilpasset fremtidens mønster for foreningsudøvelse, udgør et helt centralt element i at sikre en høj deltagelse for befolkningen. Det er ønsket, at foreningsfaciliteterne kan udgøre naturlige samlingssteder for borgerne ikke mindst i de små lokalsamfund. En stadig større del af befolkningen dyrker motion udendørs, og under mere selvorganiserede former. Denne udvikling skal medtænkes i udviklingen på området. Udviklingen i befolkningens aktivitetsmønster, ønsket om stærke fælles faciliteter af høj kvalitet samt kommunens generelle økonomiske vilkår betyder et behov for fokus på optimering af anvendelsen af klubhuse og lokaler på foreningsområdet, således at flest mulige midler kan anvendes til aktiviteter frem for mursten. I de tilfælde hvor det ikke er muligt at samle foreningerne i fælles lokaler, skal der fortsat ydes tilskud til foreningernes egne lokaler og faciliteter. De fysiske rammer MFK har et mål om at alle faciliteter er gode og tidssvarende samt har gode adgangsforhold for ældre og handicappede. MFK ønsker at samle så meget aktivitet som muligt i allerede eksisterende faciliteter i kommunen eks. idrætshaller, spejderhytter m.m. MFK ønsker så vidt muligt ikke, at foreningerne har egne lokaler, men at foreninger deler lokaler, så der er flere til at deles om driftsudgifterne og lokalerne vil ikke stå tomme. Det vil betyde øget aktivitet og bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter. Er det ikke muligt ydes der fortsat lokaletilskud efter gældende regler. 4 af 9
5 34 Stk. 1.3 Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede folkeoplysningsvirksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter, herunder for så vidt angår de økonomiske rammer for det folkeoplysende udviklingsarbejde Udviklingspulje MFK ønsker at sikre midler og rammer til at sikre en bred udvikling af nye foreningsaktiviteter og organiseringsformer indenfor området. Det betyder, at der reserveres et årligt beløb til udvikling af nye projekter og aktiviteter på området. Puljen kan søges af alle, som har nye tiltag og ideer til udvikling af aktiviteter på området. Puljen kan ligeledes anvendes af Foreningsrådet selv til iværksættelse af større fælles projekter på foreningsområdet. Ansøgninger behandles af Foreningsrådet efter nærmere fastsatte bestemmelser. Puljen kan således søges til udviklingsarbejde, der har et folkeoplysende sigte der giver nye aktivitetsmuligheder for borgerne i MFK. der kan motivere borgere, der ikke i forvejen er aktive på fritidsområdet, til at være aktive fremadrettet Udviklingspulje Befolkningens foreningsvaner er under hastig forandring og vil ændres yderligere i de kommende år. Især de unge, voksne og ældre vil i fremtiden efterspørge nye og mere fleksible tilbud af høj kvalitet. Udviklingen vil være præget af nye og mere uorganiserede former, som betyder, at foreningerne ikke nødvendigvis bliver rammen om alle nye aktiviteter. Endelig sker der en bevægelse i aktiviteterne således, at stadig flere aktiviteter finder sted udendørs. Der bør tages højde for denne udvikling ved at sikre nye aktører mulighed for at eksperimentere med nye former for aktiviteter og tilbud på foreningsområdet. Der foreslås afsat en udviklingspulje pr. år på kr Udviklingspulje MFK ønsker en udviklingspulje i en rimelig størrelsesorden, for at det er muligt, at støtte og udvikle gode projekter. Puljen kan søges at alle, også foreninger som normalt ikke er omfattet af Folkeoplysningsloven. 5 af 9
6 nye tværgående samarbejder og til nye organisationsformer, der kan give borgerne nye aktivitetsmuligheder. 34 Stk Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder muligheder for indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver Partnerskaber MFK vil støtte op om partnerskaber mellem aktører på foreningsområdet og andre aktører, som arbejder med relevante samfundsmæssige opgaver. Dette skal altid ske med respekt for de frivillige foreningsledere, deres ressourcer og interesser. Sundhed MFK vil arbejde aktivt for at integrere sundhed og foreningsliv på de områder, hvor det er muligt. Sundhed Behovet for fysisk aktivitet, sundhed og kampen mod overvægt er i dag blandt de vigtigste samfundsmæssige problemer. For kommunen er understøttelse af en sund livsstil og fysisk aktive borgere af stor vigtighed. En fysisk aktiv befolkning er sundere, har færre sygedage og er selvhjulpen i en højere alder. Især de voksne og ældre borgeres motivation for at være aktive har udviklet sig mere i retning af sundhed, personlig udvikling og fysisk velvære. Foreningslivet, oplysningsforbundene og ikke mindst faciliteterne spiller en meget vigtig rolle på dette område i fremtiden. Partnerskaber MFK støtter op om partnerskaber/samarbejder på tværs af foreninger, aftenskoler, kommunen og private virksomheder. Det skal ske på foreningernes præmisser. Sundhed MFK ønsker at samarbejde på tværs af hele kommunen for at sikre en sundere livsstil. 6 af 9
7 34 Stk. 1.5 Afgrænsning af aktiviteter indenfor den folkeoplysende virksomhed i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter MFK benytter Folkeoplysning til ikkekommercielle aktiviteter. Derfor sikre vi mod konkurrenceforvridning i forhold til private aktører på markedet. Et specifikt område er den mad som serveres i idrætshallerne. Hvis målet om større sundhed for befolkningen skal nås, skal den mad, som serveres i hallerne, have en sundere profil. Udviklingen på foreningsområdet betyder, at grænserne mellem forening og forretning på visse områder udfordres. Det er vigtigt at lovgivningen overholdes, men også at der sikres gode vilkår for en løbende udvikling af attraktive og konkurrencedygtige tilbud i foreningsregi. Foreningerne må ikke gå ind på de private virksomheders marked. 34 Stk. 1.6 Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den folkeoplysende virksomhed i kommunen, jf. 35, stk. 1 MFK ønsker at sikre den bedst mulige inddragelse og demokratiske indflydelse for brugergrupperne på området. Brugerinddragelsen organiseres i et Foreningsråd, der sammensættes for en 2 årig periode på følgende måde: 2 politikere 3 for Idrætsrådet 1 for øvrige aktive 1 for BUS (Børne- og Ungdomsorg. Samråd) Repræsentanterne til Foreningsrådet fra de etablerede brugergrupper - som f.eks. Idrætsrådet bør udpeges direkte af brugergrupperne. Dette vil sikre en mere demokratisk repræsentation af brugerne i Foreningsrådet. Sammensætningen af Foreningsrådet er valgt på baggrund af den nuværende fordeling af foreninger. Foreningsrådet har kompetence til at tildele Rådene udpeger personer til Foreningsrådet. Det er ikke et krav, at det er en person, der i forvejen sidder i rådet, men må gerne være et medlem af en forening under rådet. For de grupper, der ikke pt. har et råd, vil Fagenheden indkalde til valg ved annonce i lokalaviserne og . Kompetencefordelingsplan: se nedenstående. 7 af 9
8 1 for voksenundervisningsområdet 1 for Handicaprådet 1 for Integrationsrådet 1 for Selvorganiserede Hvor det er muligt udpeger de respektive aktivitetsområder deres repræsentanter til foreningsrådet. De øvrige indkaldes via kommunalt opslag, senest en måned inden udvalget besættes for en 2 årig periode. midler fra udviklingspuljen, således at rådet kan spille en aktiv rolle i udviklingen af foreningsområdet. Der bør afsættes midler til de selvstændige brugerråd som eks. Idrætsrådet, BUS, og et evt. Voksenundervisningssamråd, således at disse har egne midler at arbejde med i forhold til igangsætning af projekter og lignende. Det er Foreningsrådets opgave at: være høringsorgan i forhold til aktuelle sager, tilskudsordninger m.v. på folkeoplysningsområdet. være sparringspartner med fagenheden vedr. udvikling af folkeoplysningsområdet behandle ansøgninger om tilskud fra udviklingsmidlerne i samarbejde med kommunen igangsætte udviklingsprojekter til gavn for folkeoplysningsområdet. Foreningsrådet har høringsret i forhold til væsentlige emner vedr. Folkeoplysningsområdet, og der afholdes mindst 2 årlige møder mellem kommunen og Foreningsrådet. Fagenheden varetager sekretær funktionen i Foreningsrådet. Det er et bærende princip, at opgaver og kompetence i videst muligt omfang flyttes ud i 8 af 9
9 brugernes egne råd og organisationer for at give mest mulig indflydelse og direkte demokrati på foreningsområdet. Kompetenceplan Adm. Behandling Høring Beslutning Udarbejdelse af regelsæt FR KFU Godkendelse af øget lokaletilskud under kr. Godkendelse af øget lokaletilskud over kr. FR Aktivitetstilskud Godkendelse af nye foreninger Tildeling af lokaler Tilbagebetaling af tilskud ved manglende dokumentation FR KFU Tilskud til træner/ledere Udendørsanlæg regelsæt KFU Godkendelse af prioritetslån KFU Godkendelse af øget aktivitet under kr. Godkendelse af øget aktivitet over kr. FR Tilskud fra udviklingspuljen FR/KFU Budget FR KFU Folkeoplysningspolitik FR KFU FR = Foreningsrådet KFU = Kultur- og Fritidsudvalget 9 af 9
Folkeoplysningsstrategi
Kultur og Fritid Folkeoplysningsstrategi 2013-2017 Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 18.14.00-P22-2-11 Ref.: Maria Grønhøj Bisgaard
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereNy folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011
Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune
Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og en forudsætning for kommunens udvikling
Læs mereDRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs mereNotat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011
Notat Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Afsættet for dette notat er, at Folketinget har vedtaget en ny Folkeoplysningslov der træder i kraft
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Folkeoplysningspolitik i Struer Kommune Efter Folkeoplysningslovens 34 vedtager og offentliggør
Læs mereFMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.
Ny Folkeoplysningspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne tekst er baseret på input fra opstartsmøder i en arbejdsgruppe under Folkeoplysningsudvalget i 2015. Arbejdsgruppen blev sat i bero pga. manglende
Læs mereFolkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til
Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Idémøde Idéer til handleplan, som har til formål at styrke og udvikle de folkeoplysende aktiviteter. Udarbejdet på idémøde den 1. november 2011. Deltagere: Medlemmer fra foreninger og aftenskoler Idéer
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Brønderslev Kommune har som målsætning
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2017-2020 Baggrund Folkeoplysningspolitikken er en lokal politik, der formuleres ud fra de faktiske kommunale forhold, og som skal bidrage til at sikre dynamik og fremdrift på folkeoplysningsområdet
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereFRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE
FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE 2018-2022 INDHOLDSFORTEGN ELSE Forord 3 Formål 4 Vision 5 Rammer 6 Handicappede 7 Voksenundervisning 8 Foreningsarbejde 9 Rådigheds-
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereFolkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012
Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab. Det er kommunernes rolle
Læs mereET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE
ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde
Læs mereUdkast til revideret Folkeoplysningspolitik
Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik KULTUR OG FRITID 17. januar 2019 Målsætning Frederikssund Kommune understøtter foreningslivet, som dækker kommunen bredt såvel facilitetsmæssigt og økonomisk
Læs mereSLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1
SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Lolland Kommune
Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015-2025 2 Folkeoplysningspolitik - Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Forord Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget 4 Forord Finn Andersen,
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereByrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.
Analyse af fremtidig organisering af Folkeoplysningsområdet. Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereFolkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik 2013-2017 Politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. 1 Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger
Læs mereFolkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken
Folkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken Formålet med politikken er at sætte rammer og mål for folkeoplysningen og
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereLyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik
Lyst til at gøre en forskel Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik 2012-2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Folkeoplysning i Vesthimmerlands Kommune... 5 Vision... 6 Folkeoplysningsloven
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereFolkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.
Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereFolkeoplysningspolitikken som redskab. Fritidssamrådets Konference 25. okt. 2018
Folkeoplysningspolitikken som redskab Fritidssamrådets Konference 25. okt. 2018 www.foreningsudviklerne.dk Kommune X Hvad er formålet? Opfylde lovkrav De voksne i Byrådet og ledelsen sætter scenen Afstemme
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereIndsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet 2019
Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet 2019 Formålet med skemaet er at indsamle detaljerede oplysninger om tilskud, aktiviteter og deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mereLovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet,
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereDebatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Læs mereHøringssvar fra Integrationsrådet
Høringssvar fra Integrationsrådet Det er orden at prioritere tilskud til børn over tilskud til voksne på aktivitetsområdet. Integrationsrådet erfarer at mange voksne nydanskere ikke er medlem af en forening
Læs mereIndsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet
Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Formålet med skemaet er at indsamle detaljerede oplysninger om tilskud, aktiviteter og deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning og det
Læs mereRetningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune
Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens
Læs mereNotat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012
Kultur & Fritidscenter Notat 17. september 2012 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Folkeoplysningspolitik - udkast sep 20 FOLU - klj Udkast til
Læs mereåbent møde for Folkeoplysningsudvalgets møde den 28. februar 2012 kl. 17:00 i Løgstør 214
åbent møde for Folkeoplysningsudvalgets møde den 28. februar 2012 kl. 17:00 i Løgstør 214 Indholdsfortegnelse 001. Orientering - Orienteringer fra administrationen 3 002. Folkeoplysningspolitik - udkast
Læs mereSilkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012
Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes
Læs mereFOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme
Læs mereNy folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011
Ny folkeoplysningspolitik DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 I kraft 1. august 2011 Bevirker at der skal arbejdes med en række konsekvenser
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereHjørring Kommune. Internt notat By, Kultur og Erhverv. Kompetenceplan for fritids- og folkeoplysningsområdet, januar 2018
Hjørring Kommune nternt notat y, Kultur og Erhverv Sag nr. 00.22.04-A21-1-17 29-12-2017 Side 1. Kompetenceplan for fritids- og folkeoplysningsområdet, januar 2018 aggrund Med nærværende kompetenceplan
Læs mereVision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen
Folkeoplysningspolitik 2013-2016 Målsætninger Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen er: Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber,
Læs mereBilag til. Vedtægt for. Folkeoplysningsudvalget. I Assens Kommune
Bilag til Vedtægt for Folkeoplysningsudvalget I Assens Kommune 1. De økonomiske rammer 2.1 Sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed 6.1
Læs mereUdkast til ny Folkeoplysningspolitik
Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske
Læs mereOpgørelse af budget 2019 og beregnet råderum. Råderum er beregnet med 2,7% af budgetbeløbene under de enkelte områder.
Notat Til: Uddannelse, Børn og Familie Kopi til: Fra: Plan og Kultur, Bodil Christensen 12. februar 2019 Sags id: 19/3473 1. Fritidsområdet under UBF Notatet beskriver fritidsområdet under Uddannelse,
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereHandlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik
SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-
Læs mereDagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Mødetidspunkt 31-10-2018 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse G Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget 31-10-2018 17:00 1 (Åben) Regnskab
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid & Fællesskab Et aktivt fritidsliv og deltagelse i forpligtende fællesskaber skaber livskvalitet og er en del af fundamentet
Læs mereIdræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Idræts- og fritidspolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Idræts- og fritidspolitik 2017-2020... 4 Det gode foreningsliv... 7 Frivillige... 9 Det aktive ungdomsliv...11
Læs mereFritidspolitik - udkast til høring
Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereIshøj Kommune Folkeoplysningspolitik
Ishøj Kommune Folkeoplysningspolitik Ishøj Kommune FORORD Forord Ishøj Byråd har vedtaget en Folkeoplysningspolitik for at sikre fremdrift og dynamik i det frivillige folkeoplysende arbejde, der udføres
Læs mereFritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget
Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017
Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Forslag til revideret Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35
Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. er der i budget
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD TIL GULDBORGSUND KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGS- POLITIK Danmark bliver kaldt foreningernes land. Og vi er overbeviste om, at det folkeoplysende foreningsliv og det fællesskab,
Læs mereIdræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Idræts- og fritidspolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Idræts- og fritidspolitik 2017-2020... 4 Det gode foreningsliv... 7 Frivillige... 9 Det aktive ungdomsliv...11
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35
Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter: Ballerup Idrætsby bestående af Ballerup- og
Læs mereALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK
LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord
Læs mereGuide. til en kommunal folkeoplysningspolitik. De folkeoplysende organisationer
Guide til en kommunal folkeoplysningspolitik De folkeoplysende organisationer September 2011 1 Guide til en kommunal folkeoplysningspolitik Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber
Læs mereForslag. Lov om ændring af folkeoplysningsloven
2010/1 LSV 207 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., Uddannelsesstyrelsen, j.nr. 053.38J.261 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den
Læs mereOffentlig støtte til idrætsaktiviteter
Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereVedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik
Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...
Læs mereKultur- og fritidspolitik
Præsentation Kai Raun, Kultur og Fritidschef Allerød Kommune fra 1986 Kultur, idræt og fritid SSP Formand Fritidssamrådet i Danmark Næstformand Fritid og Samfund Program Kultur- og fritidspolitik er midlet/rammen
Læs mereKultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35
Bevillingsområde 40.35 Folkeoplysende og fritidsaktiviteter mv. 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Ballerup og Måløv Idrætspark, East Kilbride Badet og idrætsanlæg med klubhuse og idrætshaller.
Læs mere