Redegørelse om Innovationsloven

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret Redegørelse om Innovationsloven maj 2001 til juni 2002 Juli 2002

2 2 REDEGØRELSE OM INNOVATIONSLOVEN 1 SAMMENFATNING 3 BAGGRUND 4 BEVILLINGER 2001 OG INNOVATIONSLOVENS FORMÅL OG INDHOLD 6 OPGØRELSER OVER ANSØGNINGER OG FORDELINGEN AF TILSKUDSMIDLERNE 7 UDVIKLINGSPROJEKTER I DET PRIMÆRE JORDBRUG 7 UDVIKLINGSPROJEKTER UNDER FORARBEJDNING OG FORÆDLING 8 FORSKNINGSPROJEKTER I DET PRIMÆRE JORDBRUG OG I FORARBEJDNINGSSEKTOREN 9 FØTEK 10 ØKOLOGISKE PROJEKTER (INFORMATION OG FORSKNING) 10 UDVIKLINGSPROJEKTER I DET PRIMÆRE FISKERI 11 INFORMATIONSINDSATS 11 REJSEHOLDET OG ANDRE RÅDGIVERE 12 KONKLUSION 14 ØGET INNOVATIONSINDSATS SMV 15 TILSKUDDENES FORDELING PÅ SEKTORER OG PROJEKTTYPER 15 SAMARBEJDSPROJEKTER 16 SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER 17 BILAG 1 - INNOVATIONSLOVENS UDVALG 18

3 3 Sammenfatning Siden innovationslovens ikrafttræden den 16. maj 2001 og indtil 30. juni 2002 er der under innovationsloven behandlet 414 ansøgninger, hvoraf 277 fik tilsagn om tilskud på i alt 247,6 mio. Det vurderes, at innovationsloven har bidraget til en øget innovationsindsats i små og mellemstore virksomheder (SMV 1 ) og til etablering af samarbejdsprojekter mellem SMV, store virksomheder og forsknings- og forsøgsinstitutioner. Det vurderes, at mange af de støttede projekter særligt fra SMV og forskningsinstitutionerne ikke ville være blevet iværksat uden offentlig støtte. Lovens mål om at øge innovationsindsatsen i SMV og om at øge den anvendelses-orienterede forskning, vurderes at være opfyldt. Her et år efter lovens ikrafttræden er kun enkelte af de støttede projekter afsluttet. Resultaterne fra hovedparten af de støttede projekter vil tidligst blive kommercialiseret om 2-3 år. Når dette er sket, vil det blive muligt at vurdere, om tilskuddene har medvirket til at øge innovationskraften i og omkring den danske fødevaresektor. De støttede projekter fremmer alle en eller flere af innovationslovens indsatsområder som er: arbejdsmiljø, fødevaredokumentation, fødevare- og ernæringssikkerhed, eksport, økologi, non-food, anvendelsesorienteret forskning, uddannelse af kvalificeret arbejdskraft, dyrevelfærd, nye produktionsprocesser, spisekvalitet, sporbarhed og kvalitetssikring, sikring af miljø, natur og ressourcegrundlaget. Af de støttede projekter under innovationsloven, vedrørende projekter indenfor det primære jordbrug og forarbejdede produkter, vurderes det, at SMV har modtaget ca. 50 % pct. af de samlede tilskudsmidlerne, store virksomheder ca. 5 % pct. og forskningsinstitutionerne ca. 45 pct. af midlerne. Antalsmæssigt udgør projekterne fra SMV ca. 66 pct. af de støttede projekter. Beløbsmæssigt er SMV-projekterne betydeligt mindre end forskningsprojekterne. Lovens mål om særligt at fremme SMVs innovationsindsats og om, at andelen af de årlige tilskudsmidler til de store virksomheder skulle falde fra ca. 25 pct. under produktudviklingsordningen til 8-10 pct. under innovationsloven, vurderes at være opfyldt. Omkring 45 pct. af tilskudsmidlerne er gået til samarbejdsprojekter, særligt til anvendelsesorienterede forskningsprojekter, men også til enkelte udviklingsprojekter mellem store virksomheder, SMV og forskningsinstitutionerne. Der har været mange deltagere i samarbejdsprojekterne. Lovens intension om, at fremme videnopbygning og videndeling anses for opfyldt. Der har været stor interesse for loven, og det store antal ansøgninger fra SMV viser, at loven har nået sin primære målgruppe. Samlet vurderes det, at hensigten med loven er opfyldt, idet hovedparten af tilskudsmidlerne er ydet til SMV, og der er ydet tilskud en række samarbejdsprojekter inklusiv anvendelsesorienterede forskningsprojekter med deltagelse fra store virksomheder, små virksomheder og forskningsinstitutioner. 1 SMV = Små og Mellemstore Virksomheder er virksomheder med mindre end 250 medarbejdere og under 300 mill. i omsætning pr. år eller en balance der er mindre end 200 mill. pr. år.

4 4 Baggrund Innovationsloven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i maj 2000 og efter den endelige godkendelse af EU Kommissionen trådte loven i kraft den 16. maj De første ansøgninger under innovationsloven blev behandlet på udvalgsmøder i september Den danske fødevaresektor er præget af få, meget store virksomheder og et stort antal mindre virksomheder. De store virksomheder er i høj grad selvbærende på det forsknings- og udviklingsmæssige område og har til en vis grad allerede opbygget et netværkssamarbejde omkring forsknings- og udviklingsaktiviteter. De små og mellemstore virksomheder har derimod ofte idéerne, men mangler kapacitet både viden og kapital til at realisere dem. Hensigten med innovationsloven er dels at tilskynde SMV til en målrettet indsats inden for innovation, forskning og udvikling, dels at bidrage til et større netværkssamarbejde mellem store virksomheder, SMV og forskningsinstitutioner. Dannelsen af netværksmiljøer på tværs af virksomheder og forskningsinstitutioner ses som en nødvendig forudsætning for, at den danske fødevareindustri kan udvikle kvalitetsprodukter til de internationale højprismarkeder og således bevare sin førerstilling på verdensmarkedet. I bemærkninger til lovforslaget forventedes der et fald i andelen af tilskudsmidler til de store virksomheder til 8-10% af de årlige tilskud sammenlignet mod ca. 25% under den tidligere produktudviklingsordning. Tilskudsmidlerne til SMV og forskningsinstitutioner skulle stige tilsvarende. Tilsvarende forventedes loven at have en positiv effekt på antallet af arbejdspladser i fødevaresektor og følgeindustri samt positive miljømæssige konsekvenser. Fødevareministeren vil afgive en årlig redegørelse til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende de områder, der henhører under loven. Nærværende redegørelse indeholder opgørelse over indkomne ansøgninger og fordelingen af tilskuddene mellem de forskellige dele af loven for perioden 16. maj 2001, hvor loven trådte i kraft, og frem til 30. juni Yderligere indeholder redegørelsen opgørelser over tilskudsmidlernes fordeling mellem virksomhedstyper og forskningsinstitutioner samt andelen af samarbejds- og netværksprojekter.

5 5 Bevillinger 2001 og 2002 På finansloven for 2001 blev der under produktudviklingsloven, som blev afløst af innovationsloven, afsat 225,8 mio. til innovation, forskning og udvikling i jordbrugs- og fiskerisektoren inklusiv de videreførte midler fra I maj 2001 blev kontoen forhøjet med 46 mio. for at imødegå BSE-krisen. Da innovationsloven trådte i kraft i maj 2001 var der 165,8 mio. til innovation, forskning og udvikling samt 4,6 millioner til FØTEK og FØTEK fisk. I tabel 1 er midlerne til de forskellige delordninger specificeret. Beløbene i 2001 er inklusiv videreførte midler. I 2002 er videreførelsen specificeret i de efterfølgende afsnit. Tabel 1. Bevillingsrammer for Innovationsloven mill Jordbrug og fiskeri 112,8 111,5 FØTEK 4,2 25,0 FØTEK- fisk 0,4 7,7 Forsøgsfiskeri 1,5 3,2 Særlige økologiske udviklingstilskud og bæredygtig fiskeri 51,5 34,0 I alt 170,4 181,4 2 I december 2001 indførte regeringen i forbindelse med planlægningen af FL2002 et midlertidig udgiftsstop, hvilket betød, at 58 projekter til en tilsagnsværdi på 69,9 mio. fra 2001 blev overført til 2002 og dermed først fik tilsagn lige efter finanslovens vedtagelse i april I denne redegørelse er disse projekter og deres tilsagn om tilskud opgjort under 2001 for at få en sammenhæng mellem antallet af indkomne ansøgninger og bevilgede projekter. Vedrørende ændringerne fra finanslov 2001 til 2002 er der følgende bemærkninger: FØTEK programmet er videreført i uændret omfang i I 2001 blev FØTEK bevillingerne primært givet under den gamle produktudviklingslov, hvorfor de af tabellen fremstår som mindre i Vedrørende tilskud til økologiprojekter er der en del ændringer. Alle tilskud til økologiske projekter bevilliges fra 2002 fra den samme underkonto. Der er efterfølgende afsat særlige øremærkede midler til økologifomål. Det drejer sig om følgende: 3 mill. til opfølgning på vandmiljøplan II, 10 mill. til generel fremme af kommercielle økologiske projekter, 15 mill. med henblik på ydelse af tilskud til økologiske udviklingsprojekter, der skal bidrage til kvalitetsfremme og fremme af eksport af økologiske produkter, herunder nedbrydelse af eventuelle eksportbarrierer, 5 mill. til informationsprojekter vedrørende økologi (opfølgning på pesticidhandlingsplanen), samt 1 mill. til udarbejdelse af projekter i Økologiens Hus. 2 FØTEK = FØdevare TEKnologiske udviklingsprogram, hvor der er afsat 25 mill. årligt til samarbejdsprojekter mellem fødevarevirksomheder og forskningsinstitutioner. Programmet er forlænget med 1 år til og med Programmet er indtil 2002 gennemført som et samarbejdsprogram med Videnskabsministeriet.

6 6 Forskellen i bevillingsomfanget mellem 2001 og 2002 udlignes ved, at der er videreført uforbrugte midler på økologiområdet i et omfang på ca. 20. mill. til eksport og kvalitetsfremme af økologiske produkter. Styregruppen for Græsrodsforskning, samt de øremærkede midler hertil er nedlagt i Græsrodsforskning behandles herefter bevillingsmæssigt på linie med øvrige økologiske udviklingsprojekter. Desuden er de særlige puljer til grønne indkøb og bæredygtigt fiskeri nedlagt, og der ydes ikke længere tilskud til disse formål. For at styrke markedsorienteringen i den danske økologiske fødevareproduktion og derved sikre sektorens langsigtede bæredygtighed har Det Økologiske Fødevareråd efter bestilling fra Fødevareministeren udarbejdet en strategi for eksporten af økologiske fødevarer. Strategien har til formål at kortlægge udviklingen på de mest interessante eksportmarkeder, der udgøres af England, Tyskland, Sverige og USA. Under innovationsloven er der blandt andet afsat øremærkede bevillinger til kommercielle og eksportorienterede økologiske initiativer. Innovationsloven bidrager gennem sin opbygning til fremme af målene i Regeringens vækststrategi Vækst med Vilje. Dette sker gennem vækst i samarbejdet mellem virksomheder og forskningsinstitutioner, samt generel videnopbygning i fødevareerhvervet med vækst som mål. Innovationslovens formål og indhold Formålet med innovationsloven er at fremme fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens innovations-, forsknings- og udviklingsindsats med henblik på at bidrage til at: 1) sikre, at de fødevarer, der produceres er sunde og af høj kvalitet, 2) styrke konkurrenceevnen, 3) fremme udviklingen af nye produkter, herunder non-food-produkter, med højt innovationsindhold, 4) bevare jordbrugs- og fiskerierhvervenes ressourcegrundlag og sikre miljø og dyrevelfærd samt gode arbejdsbetingelser og 5) forbedre forbrugernes mulighed for at opnå relevante og pålidelige oplysninger om produkternes egenskaber og om de forhold, hvorunder produkterne er produceret. Loven er inddelt i kapitler, der afspejler lovens indsatsområder for at opnå ovenstående formål. Kapitlerne er rettet mod følgende områder: Kapitel 2 Innovation, forskning og udvikling i det primærer jordbrug Kapitel 3 Forsøgsfiskeri, innovation, forskning og udvikling m.v. i den primære fiskesektor Kapitel 4 Innovation, forskning og udvikling m.v. i forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter Kapitel 5 Fremme af økologiske udviklingsprojekter inden for jordbrug m.v. samt af udviklingsprojekter vedrørende bæredygtigt fiskeri. Til hvert områder er der nedsat et råd eller udvalg, som rådgiver eller afgør om ansøgerne får tilskud. Udvalgene og rådene er beskrevet i bilag 1. Ansøgningerne sendes til Direktoratet for

7 7 FødevareErhverv, Udviklings- og Forskningskontoret, som udfører den administrative sagsbehandling af alle ansøgninger. Innovationsloven henvender sig til små og mellemstore virksomheder (SMV), ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter eller sammenslutninger heraf, ejere eller forpagtere af danske erhvervsfiskerifartøjer, brancheorganisationer eller sammenslutninger, store virksomheder og forsknings- og forsøgsinstitutioner. Innovationsloven er primært rettet mod SMV, idet tilskudsfølsomheden vurderes som værende høj hos SMV hertil regnes alle jordbrugets og fiskeriets primærproducenter - i modsætning til store virksomheder, som normalt har en større egenfinansieringsevne. Den maksimale tilskudsprocent er højere for SMV end for de store virksomheder, og i modsætning til disse kan SMV modtage tilskud til markedsføring, dog under forudsætning af at det markedsførte produkt er udviklet med tilskud under innovationsloven eller den tidligere produktudviklingslov. SMV er ligeledes undtaget fra et krav om tilbagebetaling for projekter, hvis resultater udnyttes kommercielt når tilskuddet er mindre end Tilbagebetalingskravet gælder heller ikke projekter inden for det primære jordbrug, hvor der ikke søges eneretsbeskyttelse. Store virksomheder og forsknings- og forsøgsinstitutioner skal for at opnå tilskud etablere et samarbejdsprojekt. De store virksomheder skal samarbejde med en eller flere SMV eller forskningsinstitutioner, og forsknings- og forsøgsinstitutioner skal tilsvarende samarbejde med en eller flere virksomheder. Opgørelser over ansøgninger og fordelingen af tilskudsmidlerne Udviklingsprojekter i det primære jordbrug I 2001 er der indkommet 77 ansøgninger under det primære jordbrug, heraf er der givet tilskud til 58 projekter med 39,2 mio. I første halvår af 2002 er der indkommet 78 ansøgninger, heraf er der ydet tilskud til de 47 projekter med 18,6 mio. (se tabel 2). Tabel 2. Udviklingsprojekter - primær jordbrug 2001* 2002 Indkomne Støttede projekter Indkomne Støttede projekter antal antal tilskud antal antal tilskud *inkl. 31 projekter med et tilskud på 12,3 mio., der blev overført til 2002 Der er nogle gennemgående træk for fordelingen af de tilskud, der er bevilget, jf. tabel 3. Der har generelt været ret få ansøgninger fra enkelte landmænd og landmænd i grupper, mens der har været flere ansøgninger fra gartnere. De gartneriprojekter, som har fået tilskud, har ofte omhandlet udvikling af nye planter (f.eks. potteplanter), mens projekterne inden for grøntsager, bær og frugt ofte har været projekter rettet mod at forbedre produktet over for forbrugeren på hjemmemarkedet.

8 8 Tabel 3. Fordelingen af tilskud primære jordbrug 2001* 2002 Indkomne Støttede projekter Indkomne Støttede projekter antal antal tilskud antal antal tilskud i alt Enkelte landmænd Grupper af landmænd Enkelte gartnere Grupper af gartnere Øvrige virksomheder I alt *inkl. 31 projekter med et tilskud på 12,3 mio., der blev overført til 2002 Hovedparten af ansøgningerne er kommet fra øvrige virksomheder, hvilket f.eks. har været ansøgninger fra landbrugsfaglige foreninger, maskinværksteder, maskinstationer og producenter af gyllebehandlingsanlæg. Gruppen omfatter også ansøgninger fra brancheorganisationer, der f.eks. har søgt om tilskud til et fælles tiltag, som vil kunne være til gavn for en hel branche. Der kan også være tale om projekter med markedsføring af et produkt f.eks. en plante eller en maskine, hvor det er en forudsætning, at der skal have været ydet tilskud til produktets udvikling under produktudviklingsloven eller innovationsloven. I denne gruppe af øvrige virksomheder foreligger der en del samarbejdsprojekter, hvori der indgår flere virksomheder. Udviklingsprojekter under forarbejdning og forædling I 2001 er der indkommet 45 ansøgninger inden for forarbejdning og forædling. Heraf har 33 ansøgninger opnået tilsagn om tilskud på i alt 17,4 mio., og 12 ansøgninger har fået afslag (se tabel 4). Hovedparten af udviklingsprojekterne i 2001 udføres af enkelte virksomheder, det vil sige små og mellemstore virksomheder (SMV), mens 3 af projekterne udføres som samarbejdsprojekter enten mellem flere SMV eller mellem SMV, store virksomheder og forskningsinstitutioner. Tabel 4. Udviklingsprojekter - forarbejdning og forædling 2001* 2002 Indkomne Støttede projekter Indkomne Støttede projekter antal antal tilskud antal antal tilskud SMV Samarbejde I alt *inkl. 5 projekter med et samlet tilskud på 4,1 mio., der blev overført til år 2002 I første halvår af 2002 indkom der 51 ansøgninger, hvoraf 28 fik tilskud (tabel 4). Hovedparten af ansøgningerne er kommet fra små og mellemstore virksomheder. Sammenlignet med 2001 er der i 2002 indkommet flere samarbejds- og netværksprojekter. Alene i de 7 samarbejdsprojekter i 2002 indgår der 25 SMV er, 10 store virksomheder og 4 forskningsinstitutioner. Der kan dog være virksomheder eller institutioner, der medvirker i flere projekter, og derfor er talt med flere gange. I første halvår af 2002 modtog SMV 78 pct. af de samlede tilskudsmidlerne.

9 9 Forskningsprojekter i det primære jordbrug og i forarbejdningssektoren I 2001 er der indkommet 26 forskningsansøgninger, heraf 18 under det primære jordbrug og 8 under forarbejdnings- og forædlingsdelen. Af de indkomne ansøgninger har 18 fået tilsagn om tilskud, heraf 11 projekter inden for primære jordbrug med et tilskud på 42,4 mio. og 7 projekter inden for forarbejdningssektoren med et tilskud på 24,4 mio., mens i alt 7 ansøgninger har fået afslag (tabel 5). Tilskuddene til forskningsprojekterne udgjorde i gennemsnit 54 pct. af de samlede omkostninger til projekterne. Restfinansieringen af projekterne stammer primært fra de deltagende erhvervsvirksomheder. Tabel 5. Forskningsprojekter - primære jordbrug og forarbejdningssektoren 2001* 2002 Indsendte Støttede Indsendte Støttede Antal Antal Tilskud Tilskud Antal Antal Tilskud Tilskud % % Primære jordbrug % % Forarbejdning % % I alt % % *inkl. 6 projekter med tilskud på 30 mio., der blev overført til 2002 Ud af de midler, der blev bevilget til forskningsprojekterne i 2001, er 2 pct. gået til SMV, 10 pct. til store virksomheder, mens 89 pct. af tilskudsmidlerne er gået til forskningsinstitutioner - men beløbsmæssigt med store variationer fra projekt til projekt afhængigt af projektets karakter. I tabel 6 fremgår forskellene mellem forskningsprojekterne inden for det primære jordbrug og forarbejdningssektoren. Tabel 6. Forskningsprojekter - fordelingen af tilskuddene ift. samlede tilskud * 2001 SMV Store virksomheder Forskningsinstitutioner Tilskud Del af samlede tilskud Antal virks. Tilskud Del af samlede tilskud Antal virks. Tilskud Del af samlede tilskud % % % Primære jordbr % % % 25 Forarbejdning % % % 17 I alt % % % 42 * inkl. 6 projekter med tilskud på 30 mio., der blev overført til 2002 Antal instit. I første halvår af 2002 er der indkommet i alt 44 forskningsansøgninger, heraf vedrørte de 26 af ansøgningerne det primære jordbrug, mens de 18 vedrørte forarbejdnings- og forædlingssektoren, tabel 5. Af de indkomne ansøgninger har 70 pct. fået tilsagn om tilskud, mens 30 pct. har fået afslag. I første halvår af 2002 udgjorde tilskuddet i gennemsnit 45 pct. af projekternes budgetterede omkostninger. For 2002 er tilskuddet endeligt fordelt mellem samarbejdsparterne i 25 af de 31 støttede projekter. I disse projekter har SMV modtaget 7 pct. af tilskuddet, og store virksomheder har modtaget 4 pct. af tilskuddet, mens forskningsinstitutionerne har modtaget de resterende 88 pct. af tilskuddet, jf. tabel 7.

10 10 Tabel 7. Forskningsprojekter - fordelingen af tilskuddene ift. samlede tilskud * 2002 SMV Store virksomheder Forskningsinstitutioner Tilskud Del af samlede tilskud Antal virksom heder Tilskud Del af samlede tilskud Antal virksom heder Tilskud Del af samlede tilskud Antal instituti oner % % % Primære j % % % 23 Forarbejdn % % % 12 I alt % % % 35 * beregnet på basis af 25 projekter I hele perioden indgår der i de 43 støttede og endeligt opgjorte forskningsprojekter 52 SMV, 44 store virksomheder og 77 forskningsinstitutioner eller -afdelinger. Der kan dog være virksomheder eller institutioner, der medvirker i flere projekter, og som derfor er talt med flere gange. Antallet af virksomheder og forskningsinstitutioner pr. projekt inden for forarbejdningssektoren sammenlignet med den primære jordbrugssektor er næsten ens. Samarbejdsprojekterne i den primære jordbrugssektor foregår i mange tilfælde mellem flere forskningsinstitutioner og med en eller flere landbrugs- eller gartneribedrifter. Der synes at være en tendens til, at der i første halvår af 2002 har deltaget flere virksomheder i hvert projekt i forhold til 2001, og at de medvirkende virksomheder i større udstrækning har ydet bidrag i form af arbejdsindsats eller finansiering til projekterne uden at modtage tilskud til deres arbejde. FØTEK I 2001 er der færdigbehandlet 2 FØTEK-ansøgninger, som var bevilliget under Produktudviklingsloven. I 2002 har der har været en rekordstor mængde ansøgninger til FØTEK-programmet, hvor der til forskel fra tidligere år er anvendt en totrinsprocedure ved ansøgningsfasen. Der er modtaget 56 interessetilkendegivelser med ansøgninger til et samlet beløb af ca. 158 mill. til den afsatte bevilling på 32,7 mill. 22 ansøgere er blevet bedt om at indsende en uddybet ansøgning til anden runde, som vil blive færdigbehandlet i oktober Økologiske projekter (Information og forskning) Under innovationsloven kan der ydes tilskud til informationsvirksomhed, udarbejdelse af undervisnings- og informationsmateriale, undervisning og kursusafholdelse, markforsøg, græsrodsforskning og andre ikke kommercielle foranstaltninger, som er af særlig betydning for udvikling af økologisk jordbrugsproduktion, herunder non-food. Tilskudsområdet er her opdelt i delområderne information og undervisning, græsrodsforskning og grønne indkøb. Økologiske informations- og undervisningsprojekter Under innovationsloven kan der ydes op til 100 pct. tilskud til udviklingsprojekter vedrørende information og undervisning. Der er i 2001 ydet tilskud til 17 økologiske udviklingsprojekter med et samlet tilskud på 21,0 mio. Der er i 2002 indgivet 10 ansøgninger og ydet tilskud til 8

11 11 projekter med et samlet tilskud på Hovedparten af tilskuddene er ydet med 100 pct. tilskud. Græsrodsforskning Under innovationsloven kan der ydes op til 70 pct. i tilskud til anvendelsesorienteret forskning. Græsrodsforskning gennemføres af den enkelte økologiske jordbruger eller en sammenslutning af økologiske jordbrugere. Der er i 2001 indkommet 25 ansøgninger vedrørende græsrodsforskning, heraf er der ydet tilskud til 12 projekter med en samlet tilskud på 1,1 mio. Der er i første halvår af 2002 indkommet 13 ansøgninger, og der er ydet tilskud til 9 projekter med et samlet tilskud på 1,2 mio. To projekter har fået henholdsvis 70 pct. og 60 pct. tilskud, og de resterende projekter har fået 50 pct. tilskud eller derunder, idet disse projekter indeholder udviklingsopgaver. Karakteristisk for græsrodsforskningsprojekter er, at de er små, og at de udføres af økologiske landmænd. Grønne indkøb Under innovationsloven kunne der i 2001 ydes op til 50 pct. tilskud til offentlige og selvejende institutioner vedrørende omstilling til anvendelse af økologiske fødevarer. Der er søgt og ydet tilskud til 8 projekter vedrørende grønne indkøb i De samlede udviklingsomkostninger er 19,6 mio. For hovedparten af projekterne vedrørende grønne indkøb er der bevilget 50 pct. i tilskud af projektomkostningerne. I første halvår af 2002 er der indkommet tre ansøgninger. Alle ansøgningerne har fået afslag, fordi der på FL02 ikke er afsat midler til grønne indkøb. Udviklingsprojekter i det primære fiskeri I 2001 er der indkommet 6 ansøgninger under det primære fiskeri, heraf blev der ydet tilskud til 4 projekter og afslag til 2 projekter (tabel 8). Hovedparten af ansøgningerne er kommet fra enkelte fiskere, en enkelt er kommet fra en forskningsinstitution i samarbejde med en brancheorganisation, og en projektansøgning er kommet fra en virksomhed, der har aktiviteter både i det primære og sekundære fiskerierhverv. I første halvår af 2002 er der indkommet 6 ansøgninger, heraf er der givet tilsagn om tilskud til 4 ansøgninger. Der er givet afslag til 2 ansøgninger. Tabel 8. Udviklingsprojekter - primære fiskerisektor 2001* 2002 Indkomne Støttede projekter Indkomne Støttede projekter Antal Antal Tilskud Antal Antal Tilskud * inkl. 2 projekter med et tilskud på 1,1 mio., der blev overført til 2002 Informationsindsats For at udbrede kendskabet til innovationsloven blev der i forbindelse med lovens ikrafttræden i maj 2001 publiceret en lang række artikler i aviser og fagblade. Artiklerne har særligt været rettet mod målgruppen SMV.

12 12 Derudover blev der udarbejdet 7 pjecer, der hver især beskriver en delordning under loven. Hver pjece er tilpasset en specifik målgruppe i ordningen. Titlerne på pjecerne er Har I en ny, god idé så har vi penge med følgende undertitler: 1. Landbrug, gartneri, frugt og bær 2. Små og mellemstore forarbejdningsvirksomheder 3. Store virksomheder, forsknings- og forsøgsinstitutioner samarbejdsprojekter 4. Økologiske informationsprojekter 5. Økologiske fødevarer i offentlige institutioner og storkøkkener - Grønne indkøb 6. Græsrodsforskning 7. Tilskud til forsøgsfiskeri, akvakultur. Derudover blev der udarbejdet tre generelle vejledninger: i) Vejledning om tilskud under innovationsloven, ii) Vejledning om udbetaling til projekter med tilskud i henhold til innovationsloven samt iii) Vejledning om tilbagebetaling af tilskud givet i henhold til innovationsloven. Som opstart på innovationsloven blev konferencen Udvikling og fornyelse i fødevareerhvervet afholdt i september Konferencen havde ca. 150 deltagere. De forskellige indlæg på konferencen repræsenterede eksempler på projekter, som det er muligt at få tilskud til under loven. Direktoratet har desuden udviklet en særlig hjemmeside hvor alle pjecer og vejledninger er tilgængelige i elektronisk form. Desuden indeholder hjemmesiden skabeloner til alle relevante skemaer, som ansøgere har brug for til ansøgning og afrapportering af projekterne. Hjemmesiden har haft et stort antal besøgende efter etableringen i august Udover rekvirering af skriftlig materiale får direktoratet mange tekniske og faglige forespørgsler fra ansøgere, især fra små og mellemstore virksomheder. Rejseholdet og andre rådgivere Rejseholdet består af 4 konsulenter og hjælper potentielle ansøgere med at udforme ansøgninger. Rejseholdet er placeret på Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby ved Århus, men som navnet antyder, rejser konsulenterne rundt i landet efter behov. Rejseholdets rådgivning er gratis for brugerne. Direktoratet for FødevareErhverv afholder Rejseholdets udgifter i forbindelse med denne rådgivning. Også Frugt og Grønt Rådgivningen, Dansk Erhvervsgartnerforening og Økologiens Hus yder rådgivning til potentielle ansøgere. Direktoratet for FødevareErhverv yder tilskud til denne rådgivning, så brugerne delvist selv skal betale for rådgivningen. Rejseholdet vurderer, at omkring 70 pct. af de henvendelser de får, resulterer i egentlige ansøgninger under innovationsloven. De resterende 30 pct. bliver afvist i første omgang, enten fordi deres projektidé ikke er tilstrækkelig bearbejdet, eller fordi den ikke indeholder tilstrækkelig nyhedsværdi. De potentielle ansøgere, som ikke har bearbejdet deres idé tilstrækkeligt i første omgang, får gode råd med på vejen og klarlagt, hvilke konkrete ting de mangler at undersøge/belyse, før de er klar til at udarbejde en ansøgning. Mange af dem vender således tilbage på et senere tidspunkt, hvor Rejseholdet så strukturerer og udarbejder en ansøgning for dem.

13 13 Der var langt flere henvendelser i andet halvår af 2001 end normalt. Det skyldes Rejseholdets og direktoratets målrettede markedsføring af innovationsloven, herunder direktoratets nye informationsmateriale, som blev vel modtaget af såvel landmænd som forarbejdningsvirksomhederne. Rejseholdet udarbejdede i 2001 i alt 77 ansøgninger til innovationsloven. Dette tal svarer til en stigning på 11 pct. i forhold til året før. Projekternes fordeling under innovationslovens forskellige dele ses i tabel 9. Tabel 9. Fordeling af rejseholdets ansøgninger i 2001 og Antal Positiv behandlede i pct. af de indsendte Antal Positiv behandlede i pct. af de indsendte Primære jordbrug Forarbejdning Græsrodsprojekter SUM Første kvartal i 2002 var præget af en god aktivitet, men samtidig også en afventende holdning blandt ansøgerne på grund af den nye finanslov. Rejseholdet har i første halvår af 2002 udarbejdet i alt 90 ansøgninger. Fordelingen på de forskellige ordninger fremgår ligeledes af tabel 9. For både det primære jordbrug og forarbejdning og forædlingssektoren er der tale om en markant stigning i forhold til 1. halvår af 2001 (primære jordbrug: 17,5 pct. og forarbejdning: 47 pct.), mens der for græsrodsforskning er tale om en nedgang på grund af den under innovationsloven reducerede tilskudssats. Foruden den voksende interesse omkring tilskud til udviklingsprojekter i forbindelse med overgangen fra produktudviklingsloven til innovationsloven har Rejseholdet noteret sig følgende tendenser: Interessen for samarbejdsprojekter var/er fortsat stigende, både inden for det primære jordbrug og for forarbejdningssektoren Forskningsinstitutionerne og andre eksperter udviste/udviser en stigende interesse for innovationsloven Ca. 1/3 af de indsendte projekter inden for forarbejdning omhandlede økologiske produkter, hvilket er uændret i forhold til tidligere Et fald i markedsudviklingsprojekter (fra 25% til 12% af forarbejdningssektorens projekter i 2001), specielt på eksportsiden, som følge af innovationslovens skærpede krav til denne type projekter Nedsættelsen af tilskudsprocenten på græsrodsprojekter i forbindelse med overgangen til innovationsloven betød, at antallet af græsrodsansøgninger blev halveret i 2. halvår af 2001 i forhold til 1. halvår af Rejseholdet har derudover noteret sig følgende for 1. halvår af 2002: Samarbejdsprojekter udgjorde inden for det primære jordbrug omkring 30 pct. af ansøgningerne i perioden og inden for forarbejdning godt 10 pct. For samarbejdsprojekterne inden for det primære jordbrug er forskningsinstitutionerne med i hovedparten af projekterne, enten som samarbejdspartner eller som ekstern bistand.

14 14 Konklusion Der er i perioden fra maj 2001 til juni 2002 indkommet i alt 414 ansøgninger, hvoraf der er ydet et samlet tilskud på 247,6 mio. til 277 projekter. Fordelingen af tilskuddene mellem de forskellige ordninger fremgår af tabel 10. Tabel 10. Samlet tilskud under innovationsloven 2001* 2002 Indkomne Støttede projekter Indkomne Støttede projekter antal antal tilskud antal antal tilskud Udviklingsprojekter primære jordbrug Udviklingsprojekter forarbejdning Forskningsprojekter Økologiske informationsprojekter Økologisk græsrodsforskning Grønne indkøb Primære fiskeri I alt * inkl. 58 projekter med et tilskud på i alt 69,9 mio., der blev overført til Fordelingen af tilskuddene i perioden august 2001 til juni på størrelsesgrupper fremgår af nedenstående figur. Fordeling af tilsagn efter størrelsesgrupper Procentandel Andel af antal tils agn i 2001 Andel af antal tils agn i 2002 Andel af tilsagnsbeløb 2001 Andel af tilsagnsbeløb Størrelsesgrupper

15 15 Både i 2001 og i 2002 udgør andelen af tilskud på under over 50 pct. af samtlige tilsagn. Endvidere stiger denne størrelsesgruppes andel af det samlede tilskudsbeløb fra 11 pct. i 2001 til 23 pct. i Hvor tilskuddene på over 5 mio. tilsvarende udgjorde 35 pct. af det samlede tilsagnsbeløb i 2001 udgør de indtil videre kun 8 pct. i I forhold til produktudviklingsordningen opgjort for år 2000 er antallet af tilsagn i gruppen faldet med 5 pct. og andelen af midlerne brugt i denne gruppe faldet 7 pct. under innovationsloven. Tilsvarende er antallet tilsagn i gruppen steget 7 pct. under innovationsloven og andelen af midlerne brugt i denne gruppe ligeledes steget med 7 pct. Øget innovationsindsats SMV Af de samlede tilskud, der er ydet til de kommercielle udviklings- og forskningsprojekter, og som omfatter 80 pct. af de samlede afgivne tilskud under innovationsloven, har SMV modtaget 49 pct., store virksomheder 6 pct. og forskningsinstitutioner har modtaget 45 pct. af midlerne. Det vurderes, at hovedparten af alle udviklingsprojekter inden for det primære jordbrug og forarbejdnings- og forædlingssektoren gennemføres af SMV, og oftest gennemføres projekterne kun af en enkelt virksomhed alene. Af de i alt 321 indkomne ansøgninger til forsknings- og udviklingsprojekter skønnes de omkring 78 pct. at være kommet fra SMV, mens resten er kommet fra forskningsinstitutioner eller store virksomheder. Af de støttede projekter skønnes SMV-projekterne at udgøre 66 pct. af de samlede antal støttede projekter. Udviklingsprojekterne er beløbsmæssigt gennemgående relativt små. Der er i gennemsnit ydet 0,5 mio. pr. udviklingsprojekt, hvilket er ca. 45 pct. af projektets samlede omkostninger, mens der til forskningsprojekterne i gennemsnit er ydet 2,1 mio. pr. projekt. SMV har som regel modtaget 45 pct. af deres projektomkostninger i tilskud, store virksomheder 35 pct. og forskningsinstitutioner har modtaget 60 eller 70 pct. i tilskud af deres omkostningerne til et projekt. Tilskudsprocenterne afspejler virksomhedernes tilskudsfølsomhed. Kun i ganske få tilfælde er der givet højere procentsatser til grundlagsskabende forskning eller forprojekter til internationale forskningsnetværk. Ovenstående beregninger omfatter ikke tilskuddene til de økologiske ikke-kommercielle udviklingsprojekter og primære fiskeriprojekter, idet målgruppen og formålet med disse øremærkede midler er anderledes. Tilskud til grønne indkøb er f.eks. alene gået til offentlige institutioner, og tilskud til økologiske græsrodsprojekter er alene gået til SMV. Rejseholdet har medvirket ved udfærdigelsen af 146 (58 pct.) af de indkomne ansøgninger vedr. udviklingsprojekter fra SMV, og ved 21 (51 pct.) af alle indkomne ansøgninger til græsrodsforskning. Tilskuddenes fordeling på sektorer og projekttyper De er i alt bevilget 247,6 mio. i tilskud under innovationsloven i perioden fra maj 2001 til juni Midlerne fordeler sig således: Udviklingsprojekter i det primære jordbrug 23 pct. Udviklingsprojekter under forarbejdning og forædling 15 pct. Forskningsprojekter i det primære jordbrug og forarbejdningssektoren 43 pct. Økologiske informations- og forskningsprojekter 19 pct.

16 16 Fiskeriprojekter 1 pct. Udviklingsprojekter i det primære jordbrug Udviklingsprojekterne i det primære jordbrug har modtaget 23 pct. af de samlede tilskud siden innovationslovens ikrafttræden. Der har generelt været forholdsvis få ansøgninger 19 stk. (12 pct.) fra landmænd, mens 56 ansøgninger (36 pct.) er kommet fra gartnere, og har været udvikling af nye planter (f.eks. potteplanter) eller produktforbedringer rettet mod forbrugerne inden for grøntsager, bær og frugt. Hovedparten af ansøgningerne 80 stk. (52 pct.) er kommet fra øvrige virksomheder, som typisk omfatter brancheorganisationer, landbrugsfaglige foreninger, maskinværksteder, maskinstationer og producenter af gyllebehandlingsanlæg, samt fra brancheorganisationer, der f.eks. har fået tilskud til fælles tiltag til gavn for en hel branche som f.eks. markedsføring af et produkt. I gruppen af øvrige virksomheder foreligger en del samarbejdsprojekter, hvor der indgår flere virksomheder, hvis antal dog ikke er opgjort i denne redegørelse. Udviklingsprojekter under forarbejdning og forædling Udviklingsprojekter inden for forarbejdning har modtaget 15 pct. af de samlede tilskud. Flertallet af disse ansøgninger er kommet fra SMV, men der er fra 2001 til 2002 registreret en stigning i antallet af samarbejds- og netværksprojekter, hvori der både deltager SMV, store virksomheder og forskningsinstitutioner. Økologiske informationsprojekter m.v. De økologiske informations- og undervisningsprojekter, græsrodsprojekter og grønne indkøb har tilsammen modtaget 19 pct. af det samlede tilskud. Primære fiskeriprojekter. Tilskuddene til det primære fiskeri er gået til 12 små projekter, som har modtaget knap 1 pct. af de samlede tilskud. Samarbejdsprojekter Forskningsprojekterne, der omfatter samarbejdsprojekter såvel inden for det primære jordbrug som forarbejdnings- og forædlingssektoren, har modtaget 43 pct. af de samlede tilskud. Langt den overvejende del af tilskuddene til forskningsprojekterne - 88 pct. - er gået til de deltagende forskningsinstitutioner, 8 pct. til store virksomheder og 4 pct. til SMV. I forskningsprojekterne har en del af særligt de store virksomheder kun ydet bidrag i form af f.eks. arbejdsindsats eller finansiering i projektet uden selv at modtage tilskud til deres del af projektet. Derudover har der været flere af udviklingsprojekterne særligt inden for forarbejdningssektoren, der er foregået i et samarbejde mellem SMV, store virksomheder og med bidrag fra forskningsinstitutioner. I forskningsprojekterne har der medvirket 2 og 9 virksomheder pr. projekt, et enkelt projekt har dog haft 21 samarbejdsparter. Alene i 43 af de støttede og endeligt opgjorte forskningsprojekter har der samlet medvirket i størrelsesordenen 52 SMV, 44 store virksomheder og 77 forskningsinstitutioner/ afdelinger. Der synes ikke at være den store forskel mellem antallet af deltagere inden for forarbejdningssektoren sammenlignet med den primære jordbrugssektor. Samarbejdsprojekterne i den primære

17 17 jordbrugssektor foregår typisk mellem flere forskningsinstitutioner og en eller flere landbrugseller gartneribedrifter, og ikke så ofte øvrige virksomheder. Ændringen af loven har betydet, at samtlige projekter med forskningsindhold nu foregår som samarbejdsprojekter. Der ses desuden også en stigende tendens til at udviklingsprojekter også gennemføres som samarbejdsprojekter. Dette skyldes dels lovens krav om, at store virksomheder kun kan opnå tilskud til samarbejdsprojekter, dels en større anerkendelse af at videndeling er en hurtigere vej til udvikling af nye produkter og processer. Der har i første halvår af 2002 sammenlignet med 2001 deltaget flere virksomheder i hvert projekt, og de medvirkende virksomheder har i større udstrækning udelukkende ydet bidrag i form af arbejdsindsats eller finansiering i projekterne, uden de selv har modtaget tilskud til deres arbejde. Den store virksomhedsdeltagelse i forskningsprojekterne viser, at der blandt forskningsinstitutionerne har været arbejdet på at fremme den anvendelsesorienterede forskning i samarbejde med virksomheder. Dette har således medvirket til at fremme videnoverførslen fra forskningsinstitutionerne til fødevirksomhederne og jordbrugsbedrifterne. Effekten af disse samarbejdsprojekter i forhold til innovationslovens målsætninger vil imidlertid ofte vise sig efter nogle år, når projekternes resultater er blevet kommercialiseret. Særlige indsatsområder Med innovationsloven ønskes prioriteret en række indsatsområder som arbejdsmiljø, fødevaredokumentation, fødevare- og ernæringssikkerhed, økologi, non-food, dyrevelfærd, sikring af miljø, natur- og ressourcegrundlaget, samt nye produktionsprocesser og den anvendelsesorienterede forskning. De prioriterede indsatsområder er indgået i udvalgenes prioritering af projekternes tilskudsmulighed. Det vurderes, at der i hovedparten af projekterne indgår flere indsatsområder i samme projekt. Det kan f.eks. være et udviklingsprojekt, hvor der f.eks. ønskes udviklet en ny maskine eller en ny produktionsproces, hvor projektet samtidig medvirker til at skabe forbedringer i f.eks. arbejdsmiljøet eller fødevaresikkerheden eller til at sikre miljø eller naturgrundlaget. Inden for indsatsområdet økologi er der i alt indkommet 44 ansøgninger vedrørende økologiske kommercielle udviklingsprojekter - heraf vedrører de 20 det primære jordbrug, hvoraf de 40 pct. (8 stk.) har fået tilskud, og de 24 vedrører forarbejdning, hvoraf 50 pct. (12 stk.) har fået tilskud. Der er indkommet 5 økologiske forskningssager og heraf er der ydet tilskud til de 2. Derudover er der indkommet en række ansøgninger vedrørende økologiske informations- og forskningsprojekter.

18 Bilag 1 Bilag 1 - Innovationslovens udvalg Til at yde bistand ved behandling af de indkomne ansøgninger under innovationsloven har Fødevareministeren nedsat følgende tre udvalg: Det Rådgivende Udvalg for det primære jordbrug, Innovationsudvalget og Det Rådgivende Udvalg for Forsøgsfiskeri mv. Derudover bistår Det Økologiske Fødevareråd ved behandling af projekter med økologiindhold. Det Rådgivende Udvalg for det primære jordbrug Udvalgets opgave er primært at rådgive om tildeling af tilskud til projekter vedrørende det primære jordbrug (lovens kapitel 2). Udvalgets medlemmer et udpeget af fødevareministeren, og er i medfør af loven nedsat for en periode på 4 år. Formanden for udvalget er den til enhver tid udnævnte repræsentant fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevareministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og de nærmere regler for udvalgets arbejde. Udviklings- og forskningskontoret i Direktoratet for FødevareErhverv er sekretariat for Det Rådgivende Udvalg. Innovationsudvalget Udvalgets opgave er primært at træffe afgørelse om tildeling af tilskud til projekter vedrørende forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter (lovens kapitel 4). Udvalgets medlemmer er udpeget af fødevareministeren og er i medfør af loven nedsat for en periode på 4 år. Udvalget består af 17 medlemmer heraf 7 personligt udnævnt af fødevareministeren. Fødevareministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og de nærmere regler for udvalgets arbejde. De indkomne ansøgninger behandles og afgøres af Innovationsudvalget på forud fastlagte møder. Udvalget er også rådgivende for ministeren vedrørende den samlede innovations-, forsknings- og udviklingsindsats inden for lovens område. Udviklings- og forskningskontoret i Direktoratet for FødevareErhverv er sekretariat for udvalget og udfører udvalgets afgørelser. Det Rådgivende Udvalg for Forsøgsfiskeri Udvalgets opgave er at yde faglig bistand ved behandlingen af ansøgninger om tilskud til gennemførelse af projekter inden for den primære fiskerisektor (lovens kapitel 3). Fødevareministeren har udnævnt udvalgets medlemmer. Formanden for udvalget er den til enhver tid udnævnte repræsentant fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget kan supplere sig med særligt sagkyndige. Fødevareministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og de nærmere regler for udvalgets arbejde. Udviklings- og forskningskontoret i Direktoratet for FødevareErhverv er sekretariat for udvalget. Udvalget forventes nedlagt. Foreløbig er udvalgets møder suspenderet, idet de midler, der er afsat med finansloven 2002 allerede er disponeret.