GUIDE Udskrevet: 2016

Transkript

1 GUIDE Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? Udskrevet: 2016

2 Indhold Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? Guide

3 Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? I denne guide får du et overblik over de 3 typiske måder - forening, fond eller selvejende institution - man kan organisere sig på i det frivillig sociale arbejde. Denne guide er skrevet til jer, der er er gået sammen om en almennyttig sag og skal finde ud af, hvordan I vil organisere jer. Der er nemlig flere muligheder, og vi anbefaler at I nøje overvejer, hvorvidt I skal organisere jer som en forening, en fond eller en selvejende institution. Forening I Danmark kan alle oprette en forening. Der findes ingen lovgivning, der bestemmer, hvordan jeres forening skal se ud, hvilke poster I skal have i bestyrelsen, eller hvad der skal stå i jeres vedtægter. En forening er netop en organisationsform, der egner sig godt til, hvis I selv vil bestemme, hvordan I bedst arbejder for jeres sag. En forening er en god ide, hvis I: Gerne vil skabe en organisation, der er åben for alle Gerne vil skabe en demokratisk organisation, hvor alle beslutninger træffes af medlemmerne Selv vil bestemme, hvordan organisationen skal oprettes og drives uden at være underlagt nogen lovgivning Ikke har nogen kapital til at starte organisationen op med Vil gøre det så let som muligt i fremtiden at ændre formål eller nedlægge organisationen igen. Selvom der ikke findes regler for, hvordan netop jeres forening skal se ud, findes der visse traditioner for, hvordan foreninger drives. Det kan blandt andet være i forhold til, hvordan I træffer beslutninger og indholdet af jeres vedtægter. Læs mere i vores guide: Sådan starter I en forening. Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? 3

4 Foreningstradition Der er tradition for, at foreninger er styret gennem et åbent, internt demokrati. Det betyder, at det i sidste ende er jeres medlemmer, der har magten det er blandt andet derfor, at man kalder generalforsamling for foreningens øverste myndighed. Medlemsdemokrati betyder, at jeres medlemmerfx kan ændre i eksempelvis foreningens formål og vedtægter, og at de kan vælge at opløse foreningen og dele en eventuel formue ud til andre almennyttige formål. Det betyder også at alle, der tilslutter sig foreningens formål, kan melde sig ind og få medlemsrettigheder (selv om enkelte foreninger har medlemsbegrænsning i forhold til eksempelvis alder eller køn). Økonomisk er der ingen krav til at starte forening. En forening kan i teorien eksistere helt uden omsætning eller egenkapital. Typisk har en ny forening ikke en startkapital, og midlerne vil ofte komme fra medlemskontingenter. Selvejende institution En selvejende institution er en lidt kompleks størrelse, men kan kort forklares som en selvstændig juridisk enhed, der ejer sig selv. Der er altså ikke andre (fx en moderforening eller en anden stifter), som kan eje eller bestemme over den. Det betyder i praksis, at en selvejende institution kun står til ansvar over for sig selv og ikke overfor stifteren fx en forening eller en fond. En selvejende institution er en god idé, hvis I: Har en konkret driftsopgave eller lignende, som I skal løse Skal indgå bindende aftaler med andre parter (fx offentlige myndigheder), hvor et medlemsdemokrati risikerer at komme på tværs Ønsker at udskille økonomisk tunge opgaver fra den almindelige økonomi i jeres forening. Mange selvejende institutioner bliver oprettet for at løse en særlig driftsopgave for det offentlige. Typisk er opgaven defineret nærmere gennem en driftsoverenskomst. Institutionen kan være oprettet af det offentlige eller af en forening, men uanset hvem stifteren er, vil den ofte være underlagt en specifik lovgivning på det område, hvor den arbejder. Hvilken lovgivning, vil typisk fremgå af driftsoverenskomsten. 4 Guide

5 Krav til selvejende institutioner For at I kan kalde jer en selvejende institution, skal I: Have et formål, som er formuleret i en vedtægt Have en formue/startkapital (der er ikke noget specifikt krav om, hvor stor den skal være, men tidligere afgørelser tyder på, at kr. er acceptabelt) Have en selvstændig bestyrelse. Der findes ingen lovgivning for selvejende institutioner, og der er derfor heller ikke lovkrav til, hvad vedtægterne for en selvejende institution skal indeholde. Vi anbefaler dog, at I nævner følgende I jeres vedtægter: Navn Hjemsted Formål Finansiering Repræsentantskab eller andet rådgivende eller overordnet organ, herunder: Rolle Udpegning/valg Funktionsperiode Møder indkaldelse og dagsorden Bestyrelse - herunder: Udpegning/valg (evt. formand/næstformand) Evt. medarbejderrepræsentation Funktionsperiode Opgaver (fx ansættelse af daglig leder) Forretningsorden Budget, regnskab, revision Den daglige ledelses opgaver særlig i relation til personalet Evt. offentlige regler og tilsyn som institutionen er underlagt Opløsning Ændring af vedtægter Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? 5

6 Litteratur om selvejende institutioner Læs evt. mere om selvejende institutioner i bogen: Wivel, Teddy. Bestyrelsesarbejde i selvejende og nonprofit institutioner - en håndbog for bestyrelsesmedlemmer og ledere. Karnov Group, Fond Definitionen af en fond er en smule indviklet, men kan forklares som en juridisk person, der råder over en vis formue, som uddeles for at fremme de formål, der er beskrevet i fondens vedtægter. Fonde har en specifik lovgivning, der regulerer en fonds virke. Lovgivning stiller blandt andet følgende krav: En fond skal ved oprettelsen have aktiver på mindst 1 million kroner Aktiverne og egenkapitalen skal endvidere stå i rimeligt forhold til formålet. En fond er en god idé, hvis I: Ønsker at formalisere en selvejende institution, ved at få den registreret og anerkendt som en fond Ønsker at reservere en del af foreningens formue (minimum 1 million kroner) til særlige formål, og ønsker at sikre jer, at denne beslutning ikke kan omgøres i fremtiden Ønsker at koncentrere beslutninger om økonomi på nogle få hænder (en bestyrelse) frem for på mange (en generalforsamling). Alle både privatpersoner og foreninger - kan oprette fonde. Fælles for begge er, at stifteren skal afgive kompetencen over de midler, man overfører, til fonden. Fonden skal altså have fuld selvstændighed i forhold til stifteren. Krav til fonde Her er nogle af de vigtigste krav, I skal opfylde, hvis I vælger at stifte en fond: Fondens formue må ikke gå i arv, og der kan ikke ske udbetaling til en ejerkreds. Formuen skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue Rådighedsbeføjelserne skal tilhøre en uafhængig ledelse Stifteren må ikke få sit indskud tilbage ved fondens opløsning Fonden skal have et eller flere bestemte formål Fonden skal have en selvstændig ledelse i forhold til stifteren 6 Guide

7 Der kan ikke være et organ over fondsbestyrelsen (fx en generalforsamling, et repræsentantskabsmøde eller lignende). Uddelinger fra fonden skal besluttes af bestyrelsen Fonden er en selvstændig juridisk enhed og kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser Fonden skal ved oprettelsen have aktiver for mere end 1 million kroner Fonden skal i sit navn benytte ordet fond Fondens navn og hjemsted skal angives på dens breve og tryksager Fonden skal have en fundats eller vedtægt, som angiver: Navn Den kommune, hvor fonden har sit hjemsted Formål Størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved oprettelsen Eventuelle særlige rettigheder, der er tillagt stifteren eller andre Antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvordan de udpeges Regnskabsaflæggelse herunder regnskabsåret Anvendelse af overskud. Fonden skal udpege en eller flere revisorer. Har fonden en egenkapital på 3 millioner kroner eller derover skal mindst én revisor være statsautoriseret eller registreret. Hvis I ikke kan leve op til ovenstående krav, kan I stadig godt oprette en fond, men den vil ikke i juridisk forstand blive betragtet som en fond, men som en selvejende institution eller en forening. Hvis I vælger at oprette en fond uden at leve op til de formelle krav Der kan opstå gråzoner, hvor det kan være svært at gennemskue, om I er en forening eller en fond. I sidste ende er det de relevante myndigheder, der afgør tvivlsspørgsmål. I deres vurdering Kigger myndighederne særlig på: Institutionens navn Om der er medlemmer og graden af medlemsaktiviteter Forholdet mellem medlemskredsen og den persongruppe, institutionen efter sit formål skal tilgodese Institutionens indtægtsgrundlag (medlemskontingenter eller -indskud) samt formuens fordeling ved institutionens opløsning. Selv om I lever op til alle ovenstående krav, er der alligevel en række særlige tilfælde, hvor institutionen ikke er omfattet af fondslovgivningen. Inden for det frivillige sociale område er følgende ikke omfattet: Fonde som en kommune har indgået aftaler med om at opfylde kommunens forpligtelser i henhold til lov om social bistand, hvis fonden ikke varetager andre opgaver Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? 7

8 Folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte uddannelsesinstitutioner, hvis fonden ud over sit hovedformål ikke varetager andre opgaver Fonde der er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde Selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer bestemmelse om institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning. Oplysninger til Fondsmyndigheden Hvis I opretter en fond inden for fondslovgivningens område, skal fondens vedtægter indsendes til fondsmyndigheden og til SKAT senest tre måneder efter oprettelsen. For almindelige fonde ligger fondsmyndigheden hos Civilstyrelsen under Justitsministeriet. Hvis der sker vedtægtsændringer eller ændringer i bestyrelsens sammensætning, skal disse indsendes sammen med fondens selvangivelse. Som udgangspunkt skal almene fonde ikke betale skat, men hvis fonden har aktiver for over 1 million kroner, er den underlagt fondsbeskatningsloven og skal indsende en selvangivelse hvert år inden den 1. juli til SKAT Senest revideret: Tirsdag, 9. august Guide

9 Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? 9

10 Vil du vide mere? Denne guide er udarbejdet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA). Har du spørgsmål vedr. guidens emne eller brug for yderligere vejledning, er du velkommen til at kontakte os på telefon: eller mail: Du kan finde andre gode råd om frivilligheden og foreningsliv i vores onlineguider på her kan du også melde dig til vores faglige nyhedsbrev det er gratis og udkommer en gang om måneden. Center for Frivilligt Socialt Arbejde Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) er det nationale videns, kompetence- og udviklingscenter om den sociale frivillighed i Danmark. CFSA opbygger og formidler viden, der styrker frivilligheden og civilsamfundet i Danmark. Centret tilbyder rådgivning, kompetenceudvikling, analyser og konsulentbistand baseret på praktisk og analytisk viden. CFSA løser opgaver for blandt andre foreninger, landsorganisationer, kommuner, ministerier og virksomheder, hovedsageligt på social- og sundhedsområdet. Centret er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet og har sin egen bestyrelse. Centret er etableret i januar 1995 og har godt 20 ansatte. Læs mere om CFSA på Center for Frivilligt Socialt Arbejde Albanigade sal 5000 Odense C info@frivillighed.dk