HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. oktober 2011

Transkript

1 Lukkede døre HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. oktober 2011 Sag 310/2009 (1. afdeling) M (advokat Helle Carlsen) mod H (advokat H. Feldt-Rasmussen, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 12. afdeling den 13. november I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jytte Scharling, Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen, Vibeke Rønne og Hanne Schmidt. Påstande Appellanten, M, har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Indstævnte, H, har nedlagt påstand om, at M skal betale kr. med procesrente af kr. fra den 18. august 2005 til den 20. oktober 2008 og af kr. fra den 20. oktober Supplerende sagsfremstilling Syns- og skønsmanden, statsautoriseret revisor Tom Sønderup, har i en supplerende udtalelse af 18. august 2011 besvaret bl.a. følgende spørgsmål således: 2. I supplerende syns- og skønsrapport af 25. august 2009 har syns- og skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 1 foretaget en vurdering af, om der ved værdiansættelsen af A Holding ApS skal foretages en vurdering af goodwill i de enkelte selskaber hver for sig eller for koncernen som helhed. Syns- og skønsmanden bedes oplyse, efter hvilke principper en sådan vurdering foretages, herunder om det heri indgår som et parameter, om de enkelte selskaber sælges til tredjemand til den selvstændigt opgjorte værdi.

2 - 2 - Ad 2. Vurderingen tager som nævnt i den supplerende syns- og skønsrapport pkt. 1 udgangspunkt i at selskaberne er selvstændige juridiske enheder, som har handlet på markedsvilkår (armslængde). I vurderingen lægges det til grund at selskaberne i koncernen vil kunne sælges særskilt til tredjemand. Vi kan ikke udtale os om, hvorvidt der vil kunne effektueres et salg til uafhængig tredjemand til den beregnede værdi, idet vores beregning har taget udgangspunkt i historisk regnskabsmateriale. Ved gennemførsel af salg til uafhængig tredjemand vil man ved opgørelse af selskabets værdi se på selskabets forventninger til den fremtidige indtjening et parameter som vi ikke har kunnet anvende på grund af manglende oplysninger. C. Har skønsmanden ved fastsættelsen af den handelsmæssige værdi af A Holding ApS haft adgang til budgetter for den fremtidige indtjening i koncernen. Ad C. Nej, skønsmanden har ikke ved fastsættelse af den handelsmæssige værdi af A Holding ApS haft adgang til budgetter for den fremtidige indtjening i koncernen, ligesom vi, som tidligere nævnt, heller ikke har haft adgang til specifikationer til årsrapporten, men kun de summariske oplysninger i årsrapporten. D. Har der ved fastsættelsen af den handelsmæssige værdi af A koncernen pr , herunder særlig goodwill, været taget hensyn til, at ledelsen ikke har nedskrevet goodwill i B A/S 2002 regnskab (eller i noget senere regnskab), at ledelsen i juni 2003 i 2002 regnskabets ledelsespåtegning på side 2 udtaler: Selskabets ledelse har iværksat tiltag, der forbedrer selskabets indtjening. Selskabets ledelse forventer på baggrund heraf markant forbedret resultat for 200., og at der er udloddet udbytte i A Holding ApS for 2002? Ad D. Vi har i forbindelse med afgivelse af den første syns- og skønsmandsrapport konstateret, at der har været årlige afskrivninger men ingen større nedskrivning af goodwillen. Vi har vurderet hvad ledelsen og den tidligere revisor har gjort, men det er stadig vor vurdering, på baggrund af de oplysninger som vi har modtaget, at goodwillen skal nedskrives til kr. 0. Ledelsens udtalelse i 2002 regnskabets ledelsesberetning, er en generel udtalelse som vi ikke tillægger større værdi, da ledelsen ikke udtaler hvilke tiltag man har iværksat for at forbedre resultatet for Ligesom det ikke påvirker vor vurdering af goodwillens størrelse, at A Holding ApS i 2002 udlodder udbytte på kr , da selskabet har frie reserver på mere end kr. 11 mio. Vor vurdering af goodwillen i B A/S bygger stadig primært på, den negative resultat udvikling i perioden E. Giver besvarelsen af spørgsmål A-D skønsmanden anledning til at ændre sin værdiansættelse, særligt med hensyn til nedskrivning af goodwill posten i B A/S på kr ,00 til 0, jf. syns- og skønsrapporten af , pkt. 4? Ad E. Besvarelsen af spørgsmål A-D giver ikke anledning til ændring af værdiansættelsen af B A/S herunder nedskrivningen af goodwill.

3 - 3 - F. Skønsmanden har i sin skønserklæring af under pkt. 4. Vurderingsberetning af aktierne i B A/S vurderet, at den i årsrapporten indregnede goodwill (på kr ,00 pr ) skal nedskrives til kr. 0. Skønsmanden anmodes om at revurdere goodwillværdien i B A/S pr , hvis det lægges til grund, at bruttoindtjeningen for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 skal forhøjes med henholdsvis kr ,85, kr ,45 og kr ,96. Ad F. Vi har i bilag 1 vedlagt dem oprindelige goodwill beregning, som tidligere er fremsendt i sagen. Af vedlagte bilag 2 fremgår det, at en forhøjelse af bruttoindtjeningen i indkomstårene 2000, 2001 og 2002 vil medføre en beregnet goodwill i B A/S på kr Dette betyder at nedskrivningen af goodwillen på kr ,00 vil ændres fra kr. 0 til kr Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af M og H. Endvidere er der afgivet forklaring af Jørgen Iversen. M har forklaret bl.a., at bruddet med H kom efter mange års uoverensstemmelser. Han flyttede den 27. september 2002, efter at han havde mødt en anden kvinde. I perioden efter bruddet havde parret jævnligt kontakt med hinanden, og de talte meget sammen. De har kendt hinanden siden 1978 og flyttede sammen den 10. oktober 1978, 10 dage før Hs 18-års fødselsdag. Det er ikke er rigtigt, at H har tabt kilo på 3 måneder. Hun tabte sig, men han ville have lagt mærke til det, hvis der havde været tale om så voldsomt et vægttab. De så hinanden jævnligt i denne periode. Bodelingsaftalen af 13. november 2002 er lavet efter ægtepagten, og der er efterfølgende lavet yderligere tilføjelser til bodelingsaftalen efter Hs krav. Selskabet B er så specielt et selskab, at værdien af det ville være 0 kr., hvis han ikke fulgte med selskabet ved en overdragelse. Dette forklarede han H. Selvfølgelig var der aktiver i form af maskiner og materiel, men alt goodwill ville være tabt, hvis ikke han fulgte med selskabet. Og han ville naturligvis ikke først afstå selskabet til H for derefter at arbejde videre for selskabet. Parret var alene enige om værdiansættelsen af villaen og nogle få aktiver så som motorcykel og bil tilhørende den private sfære. Resten af boopgørelsen blev således udarbejdet af parrets fælles revisor. Revisor videregav tallene til advokaten, der på denne baggrund udarbejdede bodelingsaftalen. Han havde først kontakt til advokat Lars Sørensen fra advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll, der overgav sagen til advokat Jørgen Iversen. Han havde ikke megen kontakt til

4 - 4 - advokat Jørgen Iversen, men han lod advokaten forstå, at han ønskede en rimelig aftale for begge parter. Han holdt, så vidt han erindrer, ikke møder med advokat Jørgen Iversen. Mødet i statsamtet den 1. april 2003 var et ret voldsomt møde, og sagsbehandleren var meget subjektiv. På mødet blev bodelingsaftalen gennemgået. Sagsbehandleren fyldte meget og optrådte aggressivt. Sagsbehandleren varetog kun Hs interesser. Efter mødet diskuterede han sagsbehandlerens opførsel med H, og de talte om at sende en fælles klage over den måde, sagsbehandlingen var foregået på. Sagsbehandleren mente ikke, at H skulle acceptere bodelingen. Sagsbehandleren opfordrede H til at få professionel rådgivning og til at tilbagesende protokollatet fra Statsamtet Frederiksborg af 1. april 2003 i underskrevet stand. H har forklaret bl.a., at hun under sin forklaring i landsretten ikke var klar over, præcis hvad skævdeling betød. Hun var således ikke klar over, at det betød, at hun ville få mindre end halvdelen af, hvad hun havde ret til at modtage. Hun var godt klar over, at M ville få flere aktiver, men han havde fortalt hende, at det ville gå op med, at han også ville overtage gældsposterne. Hun var ikke klar over betydningen af det korrigerede boslodskrav, som fremgår af bodelingsaftalen. Hun forstod ikke, at korrektionen betød, at hendes boslodskrav blev reduceret fra kr. til i alt alene kr. Hun har ikke haft nogen rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af aftalen bl.a. efter råd fra M, som sagde, at det ville være spild af penge at få en advokat, og at der ikke ville blive noget tilbage til nogen af dem, såfremt hun gik til en advokat. I forbindelse med bruddet fra M var hun på nervepiller og sovemedicin. Hun var således ikke syg. Hendes virksomhed C er for ca. 2 år siden lukket med et stort underskud, og hun er nu butiksassistent i D. Oven på bruddet med M oplevede hun mange psykiske problemer, og hun måtte derudover også klare sønnens psykiske problemer som følge af skilsmissen. Den nervemedicin, som hun på dette tidspunkt var på, fik hun ordineret efter kontakt med vagtlægen, der i samarbejde med hendes egen læge ordinerede medicinen. Behandlingen med nervemedicinen varede knapt et halvt år. Efter mødet i statsamtet var M sprunget ind i hendes bil. Han sagde, at hun havde lovet at skrive under på bodelingsaftalen. Hun havde ikke på dette tidspunkt søgt nogen juridisk hjælp, og hun tilbagesendte først det underskrevne protokollat fra statsamtet senere. Hun har aldrig været i kontakt med advokat Jørgen Iversen.

5 - 5 - Jørgen Iversen har forklaret bl.a., at han siden 2008 ikke længere er tilknyttet Dahl Advokatfirma. Ms kontaktadvokat hos Dahl var advokat Lars Sørensen. Han havde ikke nogen personlig kontakt til M inden udformningen af denne bodelingsaftale. Han husker kun meget lidt om sagen. Han fik ikke nogen dokumentation for de værdier, som optræder i bodelingsaftalen, og han har ikke selv deltaget i værdiansættelsen. Han mener, at tallene stammer fra revisoren, og nogle gange fik han tallene fra revisoren gennem M. Han husker ikke, om han har forholdt sig til den udskudte skat i bodelingsopgørelsen. Han har formuleret de vilkår, der fremgår af bodelingsaftalen, hvor der står, der er enighed om, og det er ham, der har bragt de fem at er ind i dette afsnit. Det skete ikke på Ms opfordring. Han indførte dem i aftalen, fordi han blev klar over, at der ville blive tale om skævdeling. Han har kun haft telefonisk kontakt med M under bodelingsaftalens tilblivelse. Han har en enkelt gang talt med H i forbindelse med en samtale med revisoren. Han kan ikke nærmere gengive indholdet af samtalen. Det var M, der havde oplyst ham om, at ægtefællerne havde drøftet aftalen, der var resultatet af fælles grundige overvejelser, jf. det sidste at i bodelingsaftalen. Han husker ikke, hvorfor der ikke er en korrektion af M boslodskrav. Han har drøftet skævdelingen med M, men han kan ikke huske det nærmere indhold af samtalerne. Det var ikke hans indtryk, at M ønskede at få mest muligt ud af skævdelingen. Behovet for skævdelingen viste sig efterhånden i skilsmisseprocessen. Det var ikke hans indtryk, at der fra starten skulle have været skævdeling. Det var en lang proces at få alle tallene til brug for aftalen, og det var i forbindelse med indhentelse af tallene, at han indså, at der ville blive tale om en skævdeling. Han er ikke bekendt med, om parterne var enige om de 5 at er. Han kan heller ikke huske, at han har talt med dem om de 5 at er. M fortalte ham ikke noget om Hs tilstand. Han havde på det tidspunkt, hvor han udarbejdede bodelingsaftalen, en del andre bodelingsaftaler. Han kan ikke nærmere huske, om han overvejede, at H også burde være repræsenteret af en advokat, og han kan ikke huske de nærmere overvejelser, som han gjorde sig i forbindelse med udformningen af de 5 at er. Han kan ikke huske, om den latente skattebyrde skulle passiveres med 100 %, og han kan ikke huske at have fået oplysning om, at virksomheden skulle sælges. Nogle af at erne, i hvert fald at nr. 4, kom i stand efter en forståelse af, at revisor Jan Sørensen ville gennemgå bodelingsaftalen sammen med parterne. Han mener, at samtalen med H fandt sted i forbindelse med, at revisoren skulle gennemgå tallene i aftalen med begge parter.

6 - 6 - Højesterets begrundelse og resultat Højesteret tiltræder af de grunde, der er anført af landsretten, at betingelserne i ægteskabslovens 58 for at ændre bodelingsaftalen er opfyldt, og at H ikke ved passivitet har fortabt retten til at anfægte aftalen. Højesteret tiltræder endvidere landsrettens værdiansættelse af fabriksejendommen E og af ejendommen F. Højesteret finder også under hensyn til, at M ikke har efterkommet landsrettens pålæg om edition i kendelsen af 17. april 2007 ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens værdiansættelse af A Holding ApS. Heller ikke det, der er fremkommet for Højesteret, giver anledning hertil. Højesteret finder endvidere ikke grundlag for at ændre landsrettens skøn vedrørende passiveringen af de latente skatter. Højesteret kan herefter tiltræde landsrettens opgørelse af værdien af fællesboet. Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret endvidere, at Hs yderligere boslodskrav er fastsat til kr. Højesteret stadfæster herefter dommen. Højesteret finder, at M i medfør af retsplejelovens 312, stk. 6, også for Højesteret skal betale sagsomkostninger, der fastsættes til kr. til dækning af advokatudgifter. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal M betale kr. til statskassen. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens 8 a.