Indholdsfortegnelse - Bilag

Transkript

1 Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Regionale mål 2014 for Væksthus Hovedstadsregionen...2 Bilag 1: Forslag til regionale mål Bilag 2: Resultatkontrakt 2014 med Væksthus Hovedstadsregionen Oprettelse af fælles EU-kontor...19 Bilag 1: Oversigt over andre kontorer i EU...19 Bilag 2: Tidsplan for oprettelse af EU-kontor...24

2 3.2 Regionale mål 2014 for Væksthus Hovedstadsregionen

3 UDKAST Regionale mål august 2013 I Region Hovedstaden og i KKR Hovedstaden er der stor fokus på at udvikle metropolen under temaet En fokuseret vækstdagsorden. Udviklingen sker i første omgang i samarbejde med Region Sjælland og KKR Sjælland. Hovedstaden er vækstmotor for resten af landet og det er afgørende, at Hovedstaden arbejder med rammerne for udvikling og vækst. Der er særligt fokus på at øge samarbejdet mellem aktørerne og skabe gode vilkår for at nye virksomheder etableres og eksisterende virksomheder udvikles. De regionale mål skal derfor udnytte de forudsætninger regionen har for vækst gennem et sammenhængende enstrenget erhvervsfremmesystem og med fokus på internationalisering. I lyset af den evaluering, der er gennemført af Væksthusene, er der særlig fokus på at Væksthuset skal øge antallet af kunder, som har mere end 10 ansatte og ligeledes øge antallet af kunder, som arbejder med internationalisering. Resultatmål 2014 Evalueringen af Væksthusene viser, at Væksthusene generelt har beskedent fat i Vækstlaget målt ved at Vækstlaget udgøres af virksomheder med mere end 10 ansatte og med en vækst på min 20 % pr år i 2 på hinanden følgende år. Væksthusets målgruppe udgøres af iværksættere og virksomheder, som har et potentiale for at vokse og en ambition om at vokse. Væksthuset har godt fat i gruppen af iværksættere med internationalt potentiale, som over en 5-10 årig periode kan blive stærke vækstvirksomheder. I 2012 har Væksthuset ca. 7 % af kunderne i gruppen af virksomheder med mere end 10 ansatte. I 2014 er det særligt for Væksthus Hovedstadsregionen en opgave, at få bedre fat i større og mere etablerede virksomheder og gennem et vækstforløb bidrage til at skabe vækst i disse. Resultatmål 1: Øget fokus på Vækstlaget Mål Væksthuset skal i 2014 øge antallet af kunder, som har mere end 10 ansatte. Det er målet at min. 20 % af kunderne i Væksthus Hovedstadsregionen har min. 10 ansatte. Målopfyldelse Målet opgøres den 31. december 2014 ved at trække Væksthusets kunder i CRM systemet og opgøre antallet af kunder med min. 10 ansatte. I Region Hovedstaden er der stor fokus på at få endnu flere vækstvirksomheder, som formår at agere i en global verden og skabe eksport. Udfordringerne handler i høj grad om, at de danske virksomheder er små, at der eksporteres for lidt, at der primært eksporteres til nærmarkeder, at der kun i begrænset omfang tiltrækkes udenlandsk arbejdskraft og at udenlandske studerende og expats ikke fastholdes i Region Hovedstaden.

4 Resultatmål 2: Internationalisering Side 2/2 Mål Væksthuset sætter øget fokus på at fremme eksportaktiviteter i vækstvirksomheder. Indsatsen sker gennem vækstforløb suppleret med forskellige eksternt finansierede internationaliseringsinitiativer. Væksthuset har et mål om, at min. 20 % af kunderne gennemfører et vækstforløb med fokus på at øge virksomhedens internationalisering. Målopfyldelse Målet opgøres den 31. december 2013 i form af en oversigt over aktiviteter samt ved at trække Væksthusets kunder i CRM systemet og opgøre antallet af kunder, som har gennemført et vækstforløb med fokus på internationalisering. I Region Hovedstaden og i KKRs erhvervsudviklingsstrategi er der stor fokus på at udvikle det sammenhængende erhvervsfremmesystem gennem kompetenceudvikling, udvikling og implementering af fælles værktøjer, udvikling og gennemførelse af fælles events, projekter mv. Det sammenhængende erhvervsfremmesystem omfatter den lokale erhvervsservice, Væksthuset, regionale indsatser som Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen samt nationale initiativer via bl.a. universiteter, Det Godkendte Teknologiske Servicesystem, eksportrådet mv. I 2014 er der særligt fokus på at udvikle samarbejdet med Copenhagen Capacity og Væksthus Sjælland. Resultatmål 3: Det sammenhængende erhvervsfremmesystem Mål Væksthuset skal i 2014 øge samarbejdet med Copenhagen Capacity, hvis primære opgave er at tiltrække udenlandske investeringer til Region Hovedstaden og Region Sjælland. Samarbejdet skal sikre synergien mellem de forskellige tilbud til erhvervslivet. Væksthuset skal i 2014 etablere et tættere samarbejde med alle Væksthusene om udvikling og implementering af Væksthus 2.0. Herunder skal samarbejdet med Væksthus Sjælland udvides for at understøtte regionernes og KKR ernes samarbejde om En fokuseret Vækstdagsorden. Målopfyldelse Målet opgøres den 31. december 2014 i form af en oversigt over konkrete samarbejdsaktiviteter med Copenhagen Capacity og med Væksthus Sjælland.

5 3.2 Regionale mål 2014 for Væksthus Hovedstadsregionen

6 Resultatkontrakt 2014 KKR Hovedstaden Væksthus Hovedstadsregionen Resultat kontrakten indeholder mål for KKR Hovedstadens samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen i 2014, herunder vilkår for den samlede kommunale finansiering af Væksthuset med kr. xxx 1 Indledning Fra den 1. januar 2011 er det kommunerne i regionen, som både ejer og finansierer Væksthus Hovedstadsregionen. Det betyder, at der er mulighed for at sætte et stærkere kommunalt aftryk på Væksthuset. Kommunerne i hovedstaden samarbejder om et fælles fundament for hvordan hovedstadsområdet skal udvikle sig, og her er Væksthuset et vigtigt redskab. Væksthuset er skabt i en national sammenhæng, som stadig er en væsentlig del af husets identitet. De 5 væksthuse er oprettet som en aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet, og husene finansieres og bedre vækstvilkår i Danmark. Det er en del af aftalegrundlaget om væksthusene, at de bevarer en fælles identitet på tværs af de 5 huse, ligesom en række praktiske forhold som f.eks. visse resultatmål og itsystemer stadig er fælles. Væksthus Hovedstadsregionen indgår altså i krydsfeltet mellem 2 fællesskaber. Horisontalt; som et af 5 væksthuse på nationalt plan, som er led i en statslig strategi. Og vertikalt; som led i det samlede arbejde på regionalt plan for at udvikle hovedstadsregionens erhvervsliv, i samarbejde med kommunerne og de lokale erhvervsserviceenheder. Denne balance skal udvikles og forfines i de kommende år. Region Hovedstaden omfatter 29 kommuner heriblandt Bornholm, hvor det er afgørende at Væksthuset er fysisk til stede på grund af den geografiske afstand fra resten af regionen ligesom det er afgørende at Væksthusets ydelser kommer bredt ud i regionen. I denne aftale fastlægges både KKRs forventninger til Væksthuset som regional aktør og de konkrete indsatser og mål for Væksthusets arbejde i Der er 3 regionale mål for 2014, som er særlige temaer af væsentlig betydning for hovedstaden. Hertil kommer 9 mål, som er overført fra den nationale aftale mellem KL og staten, som er fælles mål for alle væksthuse, dateret 13. juni Baggrund Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse af finansieringsansvaret for Væksthusene, blevet evalueret i Evalueringen viser et stærkt rationale bag Væksthusene. Når bundlinjen gøres op, har Væksthusene en positiv samfundsøkonomisk effekt. For hver offentlig krone, der investeres, skabes værdi for 2,6 kr. over en toårig periode. Væksthusene er med til at skabe en mervækst i omsætningen hos væksthuskunder (ift. en kontrolgruppe) på 11 pct. to år efter vejledningen. Det har i samme periode resulteret i nye job. Væksthusene er desuden velfungerende som regionale knudepunkter. Evalueringen peger også på potentialer for at stimulere strategi og vækst yderligere. Det er derfor KLs og EVMs ønske med denne aftale at understøtte Væksthusenes indsats i forhold til opfølgning på evalueringens anbefalinger. KL og EVM anser dette arbejde som en vigtig forudsætning for at Væksthusene også fremadrettet bidrager til at løfte målsætningen om, at flere iværksættere og virksomheder skal ind i solide vækstforløb bevilling afventer udmelding fra Økonomi-og Indenrigsministeriet. 1

7 Med afsæt i evalueringen er der med denne aftale indført et nyt mål for Væksthusenes udvikling af kontakten til vækstlaget af danske virksomheder. KL og EVM er derudover enige om, at det er et strategisk mål at øge det samfundsmæssige afkast af Væksthusene. Rammer for Væksthusenes aktiviteter i 2014 Vækst skabes i virksomhederne. Væksthusene skal opsøge, vejlede og understøtte iværksættere og mindre virksomheder med vækstambitioner og potentiale. Det skal bidrage til, at flere iværksættere og mindre virksomheder kommer ind i solide vækstforløb. Derfor skal Væksthusene: 1. uvildigt og uden vederlag hjælpe virksomheder med at kortlægge deres vækstpotentiale og udarbejde en vækstplan, og Væksthusene skal henvise til private og offentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere vækstpotentialet, 2. være knudepunkter i et sammenhængende rådgivningssystem, hvor Væksthusene skaber samarbejde mellem aktørerne og er dynamoer i udviklingen af initiativer, der styrker vækstkultur i og vækstvilkår for virksomhederne, samt 3. være operatører på projekter, der skaber vækstmuligheder for virksomhederne, fx projekter udbudt af kommunerne, regionerne, staten og EU. Væksthusene må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til private aktører. Indsatsområder KL og EVM er enige om, at evalueringen peger på tre centrale indsatsområder, som bør løftes væsentligt med nærværende aftale: 1. Væksthusene skal øge kontakten/appellen til vækstlaget i Danmark 2. Væksthusenes vækstmodel skal justeres 3. Væksthusene skal fastholde og styrke knudepunktsrollen i de regionale økosystemer 1. Væksthusene skal øge kontakten/appellen til vækstlaget i Danmark KL og EVM er enige om, at det er Væksthusenes opgave at opsøge, vejlede og understøtte vækstvirksomheder i forhold til at udløse deres vækstpotentiale. Derfor skal husene styrke indsatsen på to områder. Væksthusene skal blive mere relevante for vækstvirksomhederne ved at udvikle og prioritere differentierede services og programtilbud, som matcher disse virksomheders behov og tilfører ekstra værdi, fx ved at understøtte virksomhedernes internationalisering og ekspansion gennem vækstkortlægningen. Dernæst skal husene, for at realisere denne målsætning, udvikle modeller til at identificere virksomheder med særligt vækstpotentiale. 2. Væksthusenes vækstmodel skal justeres I evalueringen anføres 10 anbefalinger til, hvordan den nuværende vækstmodel kan styrkes, så flere virksomheder kommer ind i solide vækstforløb. KL og EVM er enige om, at der er behov for at justere vækstmodellen, og lægger vægt på, at evalueringens 10 anbefalinger til en justeret vækstmodel indarbejdes ind i en ny strategi for Væksthusene. 2

8 KL og EVM lægger i den forbindelse vægt på, at 1) Sammenhængen i regionale økosystemer styrkes, og at der i højere grad arbejdes for vekselvirkning i vejledningsindsatsen af den enkelte virksomhed, 2) Indsatsen for kompetenceudvikling af vækstkonsulenter og af medarbejdere i den lokale erhvervsservice styrkes. Fælles kompetenceudviklingsforløb styrker sammenhængen i systemet, og Væksthusene skal derfor videreføre og udvikle dialogen med øvrige aktører samt spille en aktiv rolle for at fremme videndeling, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling af private og offentlige aktører, 3) Væksthusene styrker deres samarbejde på tværs af regionale grænser og som system - udnytter og dyrker anvendelsen af specialistkompetencer til gavn for virksomhederne. KL og EVM er enige om, at Væksthusene skal værne om deres fælles identitet ved at arbejde med fælles prog markedsføringstiltag samt anvende den fælles designmanual og den fælles kommunikationsplatform, der er aftalt mellem Væksthusene og Erhvervsstyrelsen. 3. Væksthusene skal fastholde og styrke knudepunktsrollen i de regionale økosystemer KL og EVM ønsker, at Væksthusene og kommunerne samarbejder om at skabe en effektiv, sammenhængende, kundeorienteret og fleksibel erhvervsservice ved at styrke netværksdannelser mellem virksomheder og relevante samarbejdspartnere. Skabelsen af en bredspektret iværksætter- og vækstkultur forudsætter et stærkt samarbejde mellem kommunernes lokale erhvervskontorer og kommunernes fælles indsats i Væksthusene. Det forudsætter også, at Væksthusene motiverer til vækst via arrangementer som fx konferencer, netværksaktiviteter og workshops. Den viden, Væksthusene opbygger om virksomhederne og erhvervslivet generelt skal være til rådighed for kommunerne i deres arbejde med generelle erhvervsudviklingsstrategier og omvendt. Fælles redskaber skal understøtte sammenhæng KL og EVM er enige om, at Væksthusene skal benytte de systemer, der er stillet til rådighed for Væksthusene og lokale erhvervskontorer og øvrige aktører omfattet af en samarbejdsaftale. 1. Startvækst.dk 2. Vækstguiden.dk 3. Væksthjulet, udvikling 4. Væksthjulet, brugerlicens 5. CRM drift 6. Brugerevaluering drift 7. Fælles telefonnummer til erhvervsservice 8. Eventuel drift og udvikling af rådgiverbørsen.dk På baggrund af data i CRM-systemet udarbejder Erhvervsstyrelsen årligt statistikker for Væksthusenes målopfyldelse. Erhvervsstyrelsen præsenterer endvidere deskriptive statistikker for den sammenhængende erhvervsservice. KL og EVM er enige om, at Væksthusene fortsat kan ind tænkes i udmøntningen af relevante statslige initiativer målrettet iværksættere og potentielle vækstvirksomheder, herunder opfølgning på regeringens vækstplaner. 3

9 KL og EVM er enige om fortsat at understøtte dialogen mellem Væksthusenes direktører og formænd samt KL og Erhvervsstyrelsen. Disse parter mødes to gange årligt med Væksthusenes interessenter i Det Rådgivende Forum for Væksthusene afholdt af Erhvervsstyrelsen. Derudover mødes KL, ERST og Væksthusdirektørerne fem gange årligt. KL og EVM er enige om at indlede drøftelsen i 2. halvår 2014 om den struktur, der efter 2015 skal sikre et sammenhængende erhvervsfremmesystem til gavn for virksomheder og vækst, samt at der ikke er anledning til at betvivle, at indsatsen for flere vækstvirksomheder skal fortsætte efter Indsatsen bekræftes i forbindelse med økonomiaftalen i sommeren Finansiering Der er på finansloven for 2014 afsat xxx mio. kr. til Væksthusene. Midlerne overføres til kommunerne via bloktilskuddet. Fordelingen mellem kommunerne fremgår af bilag 1. Regionale mål 2014 I Region Hovedstaden og i KKR Hovedstaden er der stor fokus på at udvikle metropolen under temaet En fokuseret vækstdagsorden. Udviklingen sker i første omgang i samarbejde med Region Sjælland og KKR Sjælland. Hovedstaden er vækstmotor for resten af landet og det er afgørende, at Hovedstaden arbejder med rammerne for udvikling og vækst. Der er særligt fokus på at øge samarbejdet mellem aktørerne og skabe gode vilkår for at nye virksomheder etableres og eksisterende virksomheder udvikles. De regionale mål skal derfor udnytte de forudsætninger regionen har for vækst gennem et sammenhængende enstrenget erhvervsfremmesystem og med fokus på internationalisering. I lyset af den evaluering, der er gennemført af Væksthusene, er der særlig fokus på at Væksthuset skal øge antallet af kunder, som har mere end 10 ansatte og ligeledes øge antallet af kunder, som arbejder med internationalisering. Resultatmål 2014 Evalueringen af Væksthusene viser, at Væksthusene generelt har beskedent fat i Vækstlaget målt ved at Vækstlaget udgøres af virksomheder med mere end 10 ansatte og med en vækst på min 20 % pr år i 2 på hinanden følgende år. Væksthusets målgruppe udgøres af iværksættere og virksomheder, som har et potentiale for at vokse og en ambition om at vokse. Væksthuset har godt fat i gruppen af iværksættere med internationalt potentiale, som over en 5-10 årig periode kan blive stærke vækstvirksomheder. I 2012 har Væksthuset ca. 7 % af kunderne i gruppen af virksomheder med mere end 10 ansatte. I 2014 er det særligt for Væksthus Hovedstadsregionen en opgave, at få bedre fat i større og mere etablerede virksomheder og gennem et vækstforløb bidrage til at skabe vækst i disse. Resultatmål 1: Øget fokus på Vækstlaget Mål Væksthuset skal i 2014 øge antallet af kunder, som har mere end 10 ansatte. Det er målet at min. 20 % af kunderne i Væksthus Hovedstadsregionen har min. 10 ansatte. Målopfyldelse Målet opgøres den 31. december 2014 ved at trække 4

10 Væksthusets kunder i CRM systemet og opgøre antallet af kunder med min. 10 ansatte. I Region Hovedstaden er der stor fokus på at få endnu flere vækstvirksomheder, som formår at agere i en global verden og skabe eksport. Udfordringerne handler i høj grad om, at de danske virksomheder er små, at der eksporteres for lidt, at der primært eksporteres til nærmarkeder, at der kun i begrænset omfang tiltrækkes udenlandsk arbejdskraft og at udenlandske studerende og expats ikke fastholdes i Region Hovedstaden. Resultatmål 2: Internationalisering Mål Væksthuset sætter øget fokus på at fremme eksportaktiviteter i vækstvirksomheder. Indsatsen sker gennem vækstforløb suppleret med forskellige eksternt finansierede internationaliseringsinitiativer. Væksthuset har et mål om, at min. 20 % af kunderne gennemfører et vækstforløb med fokus på at øge virksomhedens internationalisering. Målopfyldelse Målet opgøres den 31. december 2013 i form af en oversigt over aktiviteter samt ved at trække Væksthusets kunder i CRM systemet og opgøre antallet af kunder, som har gennemført et vækstforløb med fokus på internationalisering. I Region Hovedstaden og i KKRs erhvervsudviklingsstrategi er der stor fokus på at udvikle det sammenhængende erhvervsfremmesystem gennem kompetenceudvikling, udvikling og implementering af fælles værktøjer, udvikling og gennemførelse af fælles events, projekter mv. Det sammenhængende erhvervsfremmesystem omfatter den lokale erhvervsservice, Væksthuset, regionale indsatser som Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen samt nationale initiativer via bl.a. universiteter, Det Godkendte Teknologiske Servicesystem, eksportrådet mv. I 2014 er der særligt fokus på at udvikle samarbejdet med Copenhagen Capacity og Væksthus Sjælland. Resultatmål 3: Det sammenhængende erhvervsfremmesystem Mål Væksthuset skal i 2014 øge samarbejdet med Copenhagen Capacity, hvis primære opgave er at tiltrække udenlandske investeringer til Region Hovedstaden og Region Sjælland. Samarbejdet skal sikre synergien mellem de forskellige tilbud til erhvervslivet. Væksthuset skal i 2014 etablere et tættere samarbejde med alle Væksthusene om udvikling og implementering af Væksthus 2.0. Herunder skal samarbejdet med Væksthus Sjælland udvides for at understøtte regionernes og KKR ernes samarbejde om En fokuseret Vækstdagsorden. 5

11 Målopfyldelse Målet opgøres den 31. december 2014 i form af en oversigt over konkrete samarbejdsaktiviteter med Copenhagen Capacity og med Væksthus Sjælland. Nationale mål 2014 Den nationale del af resultatkontrakterne er ens for alle Væksthuse, bortset for enkelte mål som er tilpasset efter befolkningstørrelsen i de enkelte regioner. KL og Erhvervs- og Vækstministeriet er enige om, at følgende mål skal gælde som fælles mål for Væksthusene i Målene er opdelt i: - Aktivitetsmål - Kvalitetsmål - Effektmål Væksthusenes effektkæde INPUT AKTIVITET OUTPUT EFFEKTINDIKATORER Kort sigt Lang sigt Kortlægning af vækstpotentiale, udarbejdelse af vækstplan samt henvisning til andre tilbud Midler og ressourcer til Væksthusene Knudepunkt i et sammenhængende rådgivningssystem Virksomheder modtager sparring/vækstkortlægning, vækstplan og henvisning Virksomheder opnår øget viden og handlekraft Flere virksomheder i vækstforløb Samfundsøk.effekt: o Øget vækst og o konkurrence Væksthusene er operatører på projekter, udbudt af kommuner, regioner, staten og EU Rådgivning hos private rådgivere og i offentlige tilbud 6

12 Aktivitetsmål 1. Væksthusene skal i 2014 implementere strategien Væksthusene version 2.0. Målopfyldelse Væksthusene udarbejder og implementerer en strategi for Væksthusene version 2.0, der udfolder anbefalingerne i Evaluering af Væksthusene, april 2013, v. IRIS Group ApS, og sætter fokus på kontakten til vækstlaget af danske virksomheder. Væksthusene fremsender senest 30. september 2014 en midtvejsstatus for implementering af strategien. Målet opgøres endeligt af Erhvervsstyrelsen den 15. februar 2015 på baggrund af en fælles skriftlig redegørelse fra de fem Væksthuse., der afspejler de centrale indsatsområder angivet på side 3. Målet betragtes som opfyldt når - samtlige strategiens initiativer er iværksat, samt - strategiens initiativer i overvejende grad er gennemført. 2. Væksthusene skal vejlede og motivere 4000 virksomheder til vækst. Væksthusene gennemfører i 2014 en vækstkortlægning for 2000 virksomheder. Vækstkortlægningen afsluttes med en vækstplan og tilmelding af virksomheden til brugerevaluering. Herudover skal 2000 andre virksomheder deltage i andre væksthusaktiviteter som fx konferencer, workshops el lign. Målopfyldelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den 31. december 2013 hhv. i CRM-systemet for de 2000 virksomheder, der gennemfører vækstkortlægning, hhv. ved separat registrering for de andre 2000 virksomheder, der deltager i andre væksthusaktiviteter. Antallet af virksomheder fordeles mellem Væksthusene efter samme fordeling som bloktilskuddet. 7

13 3. Væksthusene skal henvise mindst 80 procent af de virksomheder, der har fået en vækstkortlægning, til private rådgivere eller offentlige tilbud. Henvisningen dokumenteres i vækstplanen. Mindst 70 procent heraf skal være henvisning til private tilbud. Målopfyldelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen pr. 31. december 2014 i brugerevalueringssystemet. I opgørelsen indgår virksomheder, der har fået en vækstkortlægning i 2014, er tilmeldt brugerevaluering i 2014, og som i 2014 er registreret i CRM-systemet med en henvisning til privat rådgivning eller offentlige tilbud. Endvidere opgøres med afsæt i brugerevalueringen andelen af væksthuskunder, der har eller har til hensigt at anvende henvisningen. Kvalitetsmål 4. Mindst 80 pct. af de virksomheder, der har modtaget en vækstkortlægning og en vækstplan i 2012 udtrykker i brugerevalueringen, at de er tilfredse eller meget tilfredse med vækstkonsulentens kompetencer. Målopfyldelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen pr. 31. december 2014 i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet Hvor tilfreds var du med vækstkonsulentens kompetencer kan besvares med meget tilfreds, tilfreds, mindre tilfreds, ikke tilfreds. 8

14 5. Mindst 70 pct. af de virksomheder, der har modtaget en vækstkortlægning og en vækstplan i 2012 giver i brugerevalueringen udtryk for, at sparring med Væksthuset har påvirket virksomhedens udvikling i middel eller høj grad. Målopfyldelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den 31. december 2014 i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet Hvordan har brugen af Væksthuset/forløbet påvirket virksomhedens udvikling: besvares med i høj grad, i nogen grad, i lav grad, slet ikke ved ikke på nedenstående 7 underspørgsmål: 1. Forløbet har bidraget til afdækning af ikke-erkendte udfordringer, muligheder eller behov i virksomheden. 2. Forløbet har bidraget til at styrke og forbedre virksomhedens overordnede strategi 3. Forløbet har bidraget til at øge virksomhedens langsigtede vækstambitioner 4. Forløbet har bidraget til at styrke virksomhedens forretningskoncept (produkt, forretningsmodel, markedsposition, etc.) 5. Forløbet har bidraget til at styrke virksomhedens kunderelationer, salg og/eller marketing 6. Forløbet har bidraget til at styrke/professionalisere virksomhedens organisation (herunder ledelsesstruktur, forretningsprocesser, rekruttering, etc.) 7. forløbet har bidraget til at styrke virksomhedens drift (herunder produktion, it-systemer, økonomistyring, dokumentation, etc.) Andelen opgøres som summen af to grupper med henholdsvis middel additionalitet og høj addtionalitet: Middel: Der svares I høj grad eller i nogen grad til mindst 1 underspørgsmål 4-7, og der svares i nogen grad, I lav grad, Slet ikke eller ved ikke til underspørgsmål 1-3. Høj: Der svares I høj grad eller i nogen grad til mindst 1 af underspørgsmålene 4-7, og der svares I høj grad til mindst ét af underspørgsmålene

15 6. Der opnås en Net Promotor Score på mindst 60 i forhold til, at de virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og vækstplan i 2014 samt er tilmeldt brugerevaluering, vil anbefale Væksthusene til andre. Målopfyldelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den 31. december 2014 i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale Væksthuset til andre virksomhedsejere og personer i dit netværk? måles på en skala fra 0 10, hvor 0 er usandsynligt og 10 er meget sandsynligt. Net Promotor Score opgøres ved, at andelen af svar på 9-10 (promotors) fratrækkes andelen af svar mellem 0-6 (detractors). Effektmål 7. Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og vækstplan i 2012 og 2013, og som er tilmeldt brugerevaluering, øger beskæftigelsen med mindst 10 procentpoint mere end sammenlignelige virksomheder fra og fastholder denne vækst over en toårig periode fra Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen på grundlag af de virksomheder, der er tilmeldt brugerevaluering i henholdsvis 2012 og Kontrolgruppen består af alle de øvrige virksomheder. De vægtes efter de vækstkortlagtes fordeling på region, størrelse og branche og alder. Væksten beregnes over henholdsvis ét samt to år, mellem hele kalenderår. Beregningen gennemføres over en ét-årig og over en toårig periode. Målet opgøres henholdsvis for iværksættere, der er 3 år gamle eller derunder og for virksomheder, der er mere end 3 år gamle. Der indgår udelukkende virksomheder, der ifølge Danmarks Statistik har minimum ½ årsværk eller omsætning svarende til ½ årsværk og har under 250 årsværk. Kun virksomheder, der er i drift i hele perioden, indgår i opgørelsen. 10

16 8. Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og vækstplan i 2012 og 2013, og som er tilmeldt brugerevaluering, øger omsætningen med mindst 15 procentpoint mere end sammenlignelige virksomheder fra og fastholder denne vækst over en toårig periode fra Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen på grundlag af de virksomheder, der er tilmeldt brugerevaluering i henholdsvis 2012 og Kontrolgruppen består af alle de øvrige virksomheder. De vægtes efter de vækstkortlagtes fordeling på region, størrelse og branche og alder. Væksten beregnes over henholdsvis ét samt to år, mellem hele kalenderår. Beregningen gennemføres over en ét-årig og over en toårig periode. Målet opgøres henholdsvis for iværksættere, der er 3 år gamle eller derunder og for virksomheder, der er mere end 3 år gamle. Der indgår udelukkende virksomheder, der ifølge Danmarks Statistik har minimum ½ årsværk eller omsætning svarende til ½ årsværk og har under 250 årsværk. Kun virksomheder, der er i drift i hele perioden, indgår i opgørelsen. 9. Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og vækstplan i 2012 og 2013, og som er tilmeldt brugerevaluering, øger eksporten med mindst 10 procentpoint mere end sammenlignelige virksomheder fra og fastholder denne vækst over en to-årig periode fra Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen på grundlag af de virksomheder, der er tilmeldt brugerevaluering i henholdsvis 2012 og Kontrolgruppen består af alle de øvrige virksomheder. De vægtes efter de vækstkortlagtes fordeling på region, størrelse og branche. Væksten beregnes over henholdsvis ét samt to år, mellem hele kalenderår. Beregningen gennemføres over en ét-årig og over en toårig periode. Målet opgøres henholdsvis for iværksættere, der er 3 år gamle eller derunder og for virksomheder, der er mere end 3 år gamle. Der indgår udelukkende virksomheder, der ifølge Danmarks Statistik har minimum ½ årsværk eller omsætning svarende til ½ årsværk og har under 250 årsværk. Kun virksomheder, der er i drift i hele perioden, indgår i opgørelsen. 11

17 10. Andelen af virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og en vækstplan i 2014, og som er løftet til vækstlaget, er vokset fra 6 procent 2 til 10 pct. Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen på grundlag af de virksomheder, der er tilmeldt brugerevaluering i Vækstlaget opgøres som virksomheder, der I perioden har haft en årlig vækst i omsætningen på 20 pct. eller derover samt i 2014 havde mindst 10 ansatte. Målet opgøres for iværksættere (under 3 år gamle) og virksomheder. [Der indgår udelukkende virksomheder, der er aktive, dvs. har en omsætning over kr Kun virksomheder, der er i drift i hele perioden, indgår i opgørelsen tjekkes med DST samt IRIS eval.]. 2 Evaluering af Væksthusene, april 2013, IRIS Group ApS 12

18 Bilag 1 Tabel 1. Kommunefordeling i DUTsag vedrørende væksthuse Hele landet København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Halsnæs Gribskov Bornholm Region Hovedstaden i alt DUT beløb i Kr fordeling bevilling. Beløbet justeres og udmeldes efter udmelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. 13

19 3.3 Oprettelse af fælles EU-kontor

20 Oversigt over øvrige EU-kontorers arbejde i Bruxelles Kontor Hovedfokus Organisering Finansiering Ansatte Ansættelsesfor hold Region Syddanmarks EUkontor Region Midtjyllands EU-kontor Region Sjællands EU-kontor Kontoret hjælper med udarbejdelsen af projekter og matcher syddanske virksomheder, institutioner og myndigheder med internationale partnere. Kontorets fokusområder er: Energi & Miljø Sundhed & Velfærdsinnovation Forskning, Udvikling & Erhverv, og Internationale kommuner Region Midtjyllands EU-kontor beskæftiger sig primært med erhvervsudvikling, hvor virksomheders behov matches med EU-puljer. Kontoret beskæftiger sig også delvist med interessevaretagelse og informationstilvejebringelse. Der fokuseres hovedsageligt på følgende områder: 1. Grøn Vækst 2. Velfærdsteknologi 3. Forskning og uddannelse Region Sjællands EU-kontors virke er baseret på handlingsorienteret rådgivning og initiering af EU projektdeltagelse, branding, interessevaretagelse, netværksdannelse, internationalisering og bidrag til fremme af europæisk arbejde. Tematisk fokuserer kontoret meget bredt: Klimaforandringer, energi, uddannelse, erhverv, sundhed og infrastruktur. Kontoret ejes og finansieres af en forening bestående af kommunerne i Region Syddanmark, Syddansk Værksforum og Region Syddanmark. Kontoret ledes af en bestyrelse bestående af 5 kommunalvalgte politikere, 1 medlem fra Syddanmarks Vækstforum, 2 medlemmer fra regionsrådet samt 1 medlem fra Syddansk Universitet. Region Midtjyllands EU-kontor er en juridisk forening mellem de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Foreningen har et repræsentantskab, hvor alle ejerne er repræsenteret, som mødes årligt til generalforsamling. En bestyrelse bestående af 7 medlemmer, som repræsenterer Region Midtjylland, kommunerne og Vækstforum, har det overordnede ansvar for foreningen. Bestyrelsen sidder i en 4-årig periode og formandskabet går på skift hvert andet år mellem kommunerne og regionen. Bestyrelsen mødes 3-4 årligt. Region Sjællands EU-kontor er et samarbejde mellem de sjællandske kommuner, Region Sjælland og Vækstforum Sjælland. En styregruppe bestående af tre repræsentanter fra kommunerne, to fra Region Sjælland og en fra Vækstforum mødes 2 gange om året og sætter retning for kontorets arbejde, ansætter medarbejder, følger aktiviteter + økonomi mv. Finansiering deles ligeligt mellem Region Syddanmark og regionens kommuner (50/50). Fordelingsnøglen blandt kommunerne sker på baggrund af de aktuelle indbyggertal. Fordelingen revurderes hvert 4. år. Samtlige 19 kommuner i regionen bidrager et årligt medlemskontingent på ca. 2 kr. pr. indbygger, et beløb som samlet fordobles af regionen. Kontoret har et samlet budget på ca. 6,3 mio. kr. årligt, hvor de ca. 5,5 mio. kr. kommer fra medlemsbidrag (resten fra konsulenthonorarer mv). Kontoret finansieres efter en 50/50 fordelingsnøgle mellem Region Sjælland og de deltagende kommuner. Enkeltkommuner kan, idet omfang det praktisk er muligt, tilknytte egne medarbejdere til kontoret. Kontoret har 12 ansatte: 1 direktør, 1 administrator, 7 EU-rådgivere og 3 praktikanter. Kontoret består af 9 medarbejdere (5 AC ere, 1 projektmedarbejd er, 1 løntilskudstilling og 2 praktikanter). Kontoret består af i alt 6 personer; 1 kontorleder, 1 redaktør, 2 projektledere. Derudover 2 praktikanter. Personalet er ansat og udsendt af Esbjerg Kommune og betaler (reduceret) dansk skat efter ligningslovens 33a Personalet er ansat og udsendt af Århus Kommune og betaler (reduceret) dansk skat efter ligningslovens 33a Personalet er ansat af Region Sjælland og betaler (reduceret) dansk skat efter ligningslovens 33a. Resultater Det Syddanske EU-kontor har kvantitative succeskriterier for følgende områder: International projektudvikling Europæiske konferencer Virksomhedsgennemgang Interessevaretagelse Presse og kommunikation i Syddanmark Internationalisering af kommunerne i Syddanmark Region Midtjyllands EU-kontor resultatbedømmes særligt på tiltrækning af EU-midler, men også tilfredshedsundersøgelser, antal opgaver mv. Region Sjællands EU-kontor har ikke som øvrige danske regionale EUkontorer et særligt fokus på tiltrækning af EU-midler. Succeskriterier fremgår ikke af handlingsplanen for kontoret Afrapportering sker via den usendte årsrapport.

21 Region Nordjyllands EU-kontor DANRO Danske Regioners EU-kontor KL s EU-kontor NordDanmarks EU-kontor fokuserer særligt på rådgivning ift. at initiere EUprojekter med nordjyske aktører med henblik på at skabe vækst og innovation. Men også interessevaretagelse og branding hører til kontorets opgaver. I de kommende år vil det primært indenfor følgende områder: 1: Public Service (servicetilbud til offentlige ejere), 2: EU's Forsknings og innovationsprogrammer, 3: Interreg programmerne med fokus på Nordsø og KASK programmet, 4: Enterprise Europe Network (servicetilbud til regionens virksomheder, der ønsker et øget samarbejde på internationale markeder), 5: Kina aktiviteter for regionens virksomheder og 6: Acces2Innovation som har fokus på udviklingsmarkederne. DANRO s formål er at varetage danske forskningsinteresser. Fokus er på at øge den danske deltagelse i EU s 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7). Kontorets primære formål er interessevaretagelse overfor EUinstitutionerne samt politikerbetjening af de seks danske repræsentanter i EU s Regionsudvalg. De primære fokusområder er: EU s budget Forskning og innovation Horizon 2020 Udbudsregler Klima og energi KL s EU-kontor har som sin primære opgave at assistere de KL-politikere, der deltager i plenar- og udvalgsmøder i EU's Regionsudvalg. Derudover har kontoret et stadigt stigende fokus på interessevaretagelse overfor EUkommissionen, oftest i forbindelse med synspunkter på konkrete enkeltsager indenfor strukturfonde, klima/miljø og vækst/beskæftigelse. NordDanmarks EU-kontor er et samarbejde mellem de nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Aalborg Universitet. Kontorets arbejde bestemmes af en politisk styregruppe bestående af 2 repræsentanter fra Region Nordjylland, 2 repræsentanter fra KKR + 1 repræsentant fra Aalborg Universitet. Derudover er der nedsat et koordinationsudvalg, hvis primære opgave er at igangsætte nye tiltag samt sikre en overensstemmelse mellem regionale strategier og de internationale aktiviteter. Driften af DANRO hører til under Styrelsen for Forskning og Innovation (FI). Der er ikke nedsat en styregruppe for kontoret. Danske Regioners bestyrelse træffer de politiske beslutninger vedrørende kontoret. KL s EU-kontor refererer direkte til direktionen, KL s Internationale Udvalg, samt bestyrelsen. Finansiering er fordelt mellem de nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Aalborg Universitet. Det årlige budget er på ca. 5,5 mio. kr. Kontoret finansieres af den almindelige drift fra Styrelsen for Forskning og Innovation. Finansieringen af kontoret indgår som punkt i Danske Regioners årlige budget. Kontoret er fuldt finansieret af KL med et årligt budget på ca. 3 mio. kr. 2 konsulenter + 2 praktikanter Model baseret på stærk hjemlig forankring, hvorfor man har et team på 10 ansatte med tilknytning til Aalborg Kommunes borgmesterkonto r, som arbejder med hjemlig forankring af information fra Bruxelles. Kontoret består af 3 medarbejdere (en kontorchef, en konsulent + en praktikant). Kontoret består af to faste medarbejdere: En chefrådgiver og en seniorkonsulent. Kun seniorkonsulente n sidder i Bruxelles. KL s EU-kontor er bemandet af 2 AC ere + 1 praktikant. Derudover er der 2 ansatte AC ere + 1 student i KL s hovedkontor i KBH til at modtage og fordele Personalet er ansat og udsendt af Aalborg Kommune og betaler (reduceret) dansk skat efter ligningslovens 33a. Alle medarbejdere er ansat under ministeriet. Seniorkonsulenten er ansat og arbejder i Bruxelles under belgisk lovgivning. Chefrådgiveren er ansat og arbejder i Danmark. Ansættelsesforhold divergerer. 1 AC er er ansat og usendt af KL, mens den anden AC er er ansat på lokale vilkår (men også efter ligningslovens paragraf 33). Bemærk at KL er en privat organisation og derfor har andre Kontoret arbejder ud fra succeskriterier formuleret specifikt for hvert af de 6 fokusområder. Kontorets resultater monitoreres i forhold til en resultatkontrakt udsendt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU). Resultaterne formuleres kvalitativt i årsberetningen. KL s EU kontor fungerer som repræsentationskontor og er derfor del af KL s almene drift, hvorfor der ikke udarbejdes årsrapport mv. Indsats måles på effekt af interessevaretagelse, hvilket sammenholdes med konkrete udfald/resultater.

22 Göteborgs EUkontor Kontoret fokuserer på monitorering og lobbyarbejde ift. udvalgte emner, som er betydningsfulde for Göteborg. Tematisk favner kontoret bredt. Göteborgs EU-kontor er organiseret som et selskab under svensk lov. Selskabet ejes 100 % af Göteborg Kommune. Selskabet har en bestyrelse bestående af medlemmer fra byrådet. Bestyrelsen træffer beslutninger om kontorets opgaver og udvikling. Göteborg Kommune står for 4/5 af finansieringen af kontoret. De strategiske samarbejdspartnere (Götenborg Havn, Gothenborg Business Region og Götenborg Energi ) står tilsammen for 1/5 af finansieringen. oplysninger fra Bruxelles. Kontoret har 3 ansatte: En direktør, en kontorchef og en konsulent. ansættelsesmulighed er end offentlige foreninger. Ansættelsesforhold i Bruxelles foregår i under belgisk lovgivning. Kontoret følger samme retningslinjer for afrapporteringen af resultater som andre kommunale selskaber. Region Skånes EUkontor Kontoret har til formål at styrke og synliggøre Region Skåne i EU. Derudover skal kontoret bistå Region Skåne og andre aktører (universiteter, virksomheder, kulturorganisationer, Business Region Skåne AB mfl.), i arbejdet med EU s programmer og fonde. Kontorets strategiske samarbejdspartnere indgår i en følgegruppe (advisory group), som kan komme med forslag og anbefalinger til bestyrelsen. De strategiske samarbejdspartnere har intet beslutningsmandat. Kontoret ejes 100 % af Region Skåne. Kontoret rapporterer tilbage til en styregruppe med repræsentanter fra Region Skåne. De tre strategiske samarbejdspartneres bidrag er lige store og fastlagt af Göteborg Kommune. I 2012 var hvert bidrag i omegnen af Kontoret finansieres 100 % af Region Skåne. Kontoret har 6 ansatte: 1 chef, 1 økonomi- og administrationsan svarlig, 3 EUrådgivere og 1 praktikant. Kontoret/ansættelse r foregår under belgisk lov. Kontoret dokumenterer sine resultater kvalitativt i en årsrapport, hvori kontorets budget også indgår. Hovedfokus er på interessevaretagelse snarere end på tiltrækning af midler. Region Stockholms EU-kontor Tematisk favner kontoret bredt, men særligt samhørighedspolitik, sundhedspolitik, forskning og innovation, samt miljø og transport er i fokus. Stockholms EU-kontors primære opdrag er interessevaretagelse (ift. EUkommissionen, EU-parlamentet mv.), informationstilvejebringelse og branding af regionen. Kontorets hovedfokus er strategisk prioriteret ud fra følgende temaer: 1) Økonomisk vækst (Fx Stockholm Business Region og Øresundsregionen) 2) Miljø og Energi (fx energieffektiviseringsdirektiv) 3) Forskning og innovation (Fx Horizon 2020) Stockholms EU-kontor ejes af 3 parter: 1) Stockholm Läns Landsting (svarer til Region Hovedstaden sygehuse og transport som primære områder) 2) KSL (svarer til KKR dvs. at organisationen alene repræsenterer de 26 kommuner i regionen) 3) Stockholm by Kontoret strategiske arbejde bestemmes af Stockholmregionens Kontorets samlede årlige budget er på 7,5 mio. svenske kr. (hvert part betaler 2,5 mio. kr.). Kontoret består af 9 medarbejdere: 1 kontorchef, 4 konsulenter 1 projektmedarbejd er, 1 administrativ medarbejder samt 2 praktikanter. Kontoret er registreret i Belgien, hvormed medarbejderne ansættes og beskattes lokalt. Resultater offentliggøres i årsrapporten. Derudover sendes der månedligt en skriftlig rapport til den politiske styregruppe. Succeskriterier måles på, om interessevaretagelse er lykkes, om der fastholdes en høj tilfredshed blandt kontorets ejere (brugertilfredshedsundersøgelser mv.), antal møder med EU-kommissærer, arbejdsgruppeformænd mv.

23 Malmøs EU-kontor 4) Transport og infrastruktur (Fx Interreg, Baltic Sea Group) Malmøs EU-kontor fungerer som servicekontor for hele kommunen og fokuserer primært på interessevaretagelse, informationstilvejebringelse og branding. Europaforening, som mødes 3 gang årligt og består af medlemmer fra alle 3 parter, samt medlemmer fra enkelte kommuner og regioner. Under Europaforeningen findes en styregruppe, som løbende organiserer det internationale arbejde. Kontoret indgår som del af Malmøs internationale afdeling, hvorfor der i strukturen ikke er en selvstændig ovenstående politisk styregruppe. Malmø s EU-kontor ejes alene af Malmø by. Det årlige budget er samlet på 1,6 mio. sv. kr. (inkl. omkostninger til lokaler, løn, administration, repræsentationskonto mv.). Kontoret er alene bemandet af kontorchef Ola Nord. Ansat af Malmø by og udsendt til Bruxelles. Betaler svensk skat, men reduceret. (måske særlig svensk regel?) Malmøs EU-kontor udarbejder i slutningen af hvert år en rapport, som indgår som delelement i den internationale afdelings samlede årsrapport (som bl.a. indeholder Eurocities, ICLEI osv.). Tiltrækning af EUmidler er ikke et selvstændigt mål. I højere grad fokus på synlighed, branding og relationer til EUkommissionen.

24 3.3 Oprettelse af fælles EU-kontor

25 EU-kontor klar til fuld drift Fælles Regionalt EU Kontor, Bruxelles Tidsplan for arbejdet Politiske aktiviteter Administrative aktiviteter Politisk beslutningsgrundlag Politisk behandling Region H Politisk behandling Københavns Kommune Politisk behandling i KKR Politisk behandling i kommunerne Organisation Midlertidig administrativ styregruppe Etablering af politisk bestyrelse og administrativ styreguppe aug-13 sep-13 okt-13 nov-14 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 Ansættelse af daglig leder Opslag og ansøgningsfrist Samtaler Opstart på ansættelse Øvrige ansættelsesprocesser Uddybning af rammer Udarbejdelse af vedtægter Styring og ledelse Organisering og medarbejdere Aktiviteter og indledende fokusområder Snitflader til andre EU kontorer Succeskriterier Politisk godkendelse Fysiske faciliteter Afsøgning og aftale om kontorlokaler Indflytning EU-kontor IT og indretning Strategi og årsplan Udarbejdelse af strategi og årsplan for EU-kontoret Inddragelse af interessenter Bestyrelsens godkendelse