Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum
|
|
- Hanne Kronborg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N) på kvæggårde med høj dyretæthed. Sammenligning af N-balancer på studielandbrugene i 1999 viser, at de konventionelle kvægbedrifter fortsat har de største N-overskud på bedriftsniveau. Niveauet for kvæggårdenes N-balancer er stort set uændret over de sidste tre år. Dog er den gennemsnitlige anvendelse af N i handelsgødning i 1999 faldet med 2 kg N/ha i forhold til et niveau på omkring 1 kg N/ha hvert af årene (15 konventionelle kvæggårde). Der var i 1999 ikke nogen klar sammenhæng mellem rådighed over en stor mængde N i husdyrgødning og et tilsvarende mindre indkøb af N i handelsgødning på kvæggårdene blandt studielandbrugene. Kvægbedrifter med mere end 25 kg N/ha i husdyrgødning havde typisk et indkøb af N i handelsgødning på 6-1 kg N/ha. Et eksempel viser, at det ud fra givne forudsætninger i teorien er muligt at reducere N-overskuddet med op til 3% på en almindelig praktisk kvægbedrift. I et videre projektforløb skal de reelle muligheder for forandring afdækkes i et samarbejde med landmænd og deres rådgivere. Indledning Den praktiske fortolkning og anvendelse af næringsstofbalancer på gårdniveau er stadig et felt, der er i sin vorden. Hvordan bruger vi et kendskab til en gårds omsætning af næringsstof til at opnå nogle mål, som landmanden har sat sig eller af samfundet er tvunget til at sætte sig? Det kunne f.eks. være mål om at reducere gårdens samlede tab af kvælstof af hensyn til drikkevandet under gårdens marker. Der er beregnet kvælstof(n)-balancer på studielandbrugene siden Ud fra data kan forskelle mellem bedriftstyper beskrives og betragtes over en årrække. Studielandbrugene udgør en vigtig base for vor forståelse af N-omsætningen og for en videre udvikling af en aktiv brug af næringsstofregnskaber på gårdniveau. Fakta En N-balance udtrykker forholdet mellem den mængde kvælstof(n) der er tilført, og den mængde kvælstof der er bortført. Viser regnskabet, at der er tilført mere, end der er fraført, er resultatet på bundlinien et N-overskud. N-overskuddet kaldes også bedriftens N-balance. Det overskydende kvælstof vil enten ophobes i jorden, fordampe eller udvaskes. På langt sigt stabiliserer ophobningen i jorden sig. Dermed taber man en mængde kvælstof, der svarer til N-overskuddet. Et blik på årets N-balancer En gårds N-balance er resultatet af et sæt specifikke forudsætninger (Nielsen, 1999). Den klassiske opgørelse består i at vise gårdens N- overskud i forhold til den mængde N i husdyrgødning, der er til rådighed for marken. Som de foregående år ses, at N-overskuddet stiger jo mere N, der er til rådighed i husdyrgødning (Figur 1). Den nærmest lineære sammenhæng mellem husdyrtæthed og N-overskud er illustreret ved den bedste rette linie gennem punkterne. Jo længere en bedrift ligger under linien, desto mindre N-overskud har den i forhold til en gennemsnitsbedrift ved tilsvarende dyretæthed. Et lavt N-overskud tyder på en god husholdning med kvælstoffet. Det væsentlige er, at de højeste N-overskud pr. hektar findes på de konventionelle kvægbrug. Det er tankevækkende i forhold til offentlighedens og mediernes fokus på svineproducenternes kvælstoftab til miljøet (se bl.a. - hvornår havner den bold i kvægproducenternes skød? Hvis man ser på de seneste tre år, har der ikke været nogen væsentlig ændring i N-overskuddet (Figur 2). De bedste rette linier gennem punkterne for hvert år er stort set sammenfaldende. 17
2 Figur 1. Sammenhængen mellem husdyrtætheden udtrykt som kg N i husdyrgødning pr. ha og det tilsvarende N-overskud pr. ha på studielandbrugene i Bedrifterne er opdelte i konventionelle kvæg-, svine- og planteavlsbrug, samt økologiske kvægbrug (øko-kvæg). 4 N-overskud bedrift. kg N/ha Husdyrgødning, kg N/ha Kvægbrug ØkoKvægbrug Planteavlsbrug FrilandsSvin Svinebrug Der er flere forklaringer på kvæggårdenes højere N-overskud. Harmonireglerne tillader mere husdyrgødning pr. ha på kvæggårde end på svinegårde. Det medfører bl.a., at kvæggårdene ikke eksporterer nær så meget N i husdyrgødning som svinegårdene. Kvæggårde har kvælstofkrævende grovfodersædskifter med en høj N-norm, hvor der tillige er megen bælgsæd og dermed en høj N-fiksering. Dertil kommer også brugen af N i handelsgødning, som er et direkte input af kvælstof til bedriftens N-balance. I 1999 faldt det gennemsnitlige forbrug af N i handelsgødning med omkring 2 kg pr. ha på kvægbrug blandt studielandbrugene (figur 3). Det skal ses i forhold til et niveau på omkring 1 kg N pr. ha de tre foregående år. Det er antageligt lavere normer for N- gødskning af græsmarker, der er slået igennem, Figur 2. Sammenhængen mellem husdyrtætheden udtrykt som kg N i husdyrgødning pr. ha og det tilsvarende N-overskud pr. ha på konventionelle kvæggårde blandt studielandbrugene i N-overskud bedrift. kg N/ha N i husdyrgødning, kg N/ha Lineær (1997) Lineær (1998) Lineær (1999) 18
3 og det bliver interessant at følge udviklingen i år 2. Forskellen er for lille til med sikkerhed, at kunne ses i figur 2. Figur 3. Anvendelsen af N i handelsgødning på 15 kvægbrug og 8 svinebrug blandt studielandbrugene i årene Handelsgødning, kg N/ha kvægbrug 8 svinebrug Man kunne have en forventning om, at bedrifterne med mest N til rådighed i husdyrgødning ville have et tilsvarende lavere forbrug af N i handelsgødning. Der er ingen klar tendens i den retning, hvis man betragter høståret 1999 på kvæggårdene blandt studielandbrugene (figur 4). Bedrifterne længst til højre i figur 4 kendetegnes ved flere forhold: høj belægningsgrad stort N-overskud på bedriftsniveau grovfodersædskifter med høj tilførsel af N med gødning og høj bortførsel af N med afgrøder staldsystem med dybstrøelse/fast gødning Der vil altid være en variation i forholdet mellem mængden af N til rådighed i husdyrgødning og den N, der indkøbes i handelsgødning på grund af forskelle i jordbund, forventning til udbytte og sædskifternes sammensætning. Der kan også være praktiske problemer forbundet med at gøde optimalt med store mængder dybstrøelse og møg i et sædskifte med megen afgræsning. Endelig er kravet til N-udnyttelsen lavere for fast gødning end for gylle. Men det er også blandt gårdene længst til højre i figur 4, at man finder majsmarken, der er tildelt 61 kg N/ha med et udbytte på mindre end 6 FE/ha! Hvis samfundets fokus på landbrugets kvælstoftab flytter i retning af kvægproducenterne, bliver der brug for at opnå en bedre udnyttelse af kvælstoffet på kvægbedrifter med megen husdyrgødning. Figur 4. Kvælstof til rådighed i husdyrgødning og handelsgødning (kg N/ha) på konventionelle kvæggårde blandt studielandbrugene i høståret Første tal over søjler angiver bedriftens dyretæthed (DE/ha), andet tal over søjlerne angiver bedriftens N-overskud (kg N/ha). N til rådighed, kg N/ha , ,84, N i husdyrgødning N i handelsgødning ,47 1, ,67 1,66 En aktiv anvendelse af N-balancer Optimering af gårdens N-udnyttelse, ud fra en analyse af gårdens N-regnskab, er ét eksempel på det, vi forestiller os, når vi taler om aktiv brug af en N-balance. I de områder som amterne udpeger af hensyn til særlige drikkevandsinteresser, er der (bl.a.) fokus på landbrugets tab af kvælstof. En gård i et sådant område kan have en særlig interesse i at tilpasse driften, så den opfylder særlige krav mht. kvælstof. 19
4 Et andet eksempel kunne være i forhold til den ændring af miljøreguleringen af landbrugets produktion, som dele af landbruget nu efterlyser. Man vil gerne have ny miljøpolitik, som bygger på en dokumentation af den produktion, der er forløbet på den enkelte bedrift, frem for at alle bedrifter forud reguleres via fælles normer og forventede udbytter. Her handler den aktive brug af N-balancen om dokumentation af miljøpåvirkning ud fra et regnskab over gårdens omsætning af næringsstof. Begge måder at bruge N-balancen på forudsætter kendskab til de enkelte komponenter i N-balancen og de komplekse sammenhænge, der ligger bag (Nielsen, 1999). I et projekt der bliver gennemført i Fabjerg-området ved Lemvig, arbejder vi med N-balancer på almindelige praktiske bedrifter. Ud over ni studielandbrug (syv kvægbrug og to svinebrug) indsamler vi data fra alle bedrifter i et område på ca. 2 ha. Vi arbejder på den måde både med N-balancen på bedriftsniveau, men også i en bredere sammenhæng i hele området. En del af de studier, der er gennemført mht., hvordan bedriftens N-regnskab kan optimeres, bygger på teoretiske bedriftsmodeller og beregninger (Intern Rapport, 1997). I projektet afprøver vi således effekten i den praktiske virkelighed af nogle af de faktorer, som man kan anvise ud fra teori og erfaring fra andre sammenhænge (tabel 1). Et af målene i projektet er at afdække nogle af de barrierer, der findes på den enkelte bedrift og i samarbejdet mellem bedrifterne i forhold til at flytte N-balancen. Det kan være barrierer af praktisk og økonomisk art, og landmanden samt hans rådgiver er derfor vigtige elementer i hele processen. På den enkelte bedrift analyserer vi N-balancen for de år, vi har indsamlet data. Ud fra analysen søger vi at opstille nogle alternative planer for fodring og markdrift ud fra et fokus på kvælstof. I dialog med landmanden og hans rådgiver afsøger vi derefter de praktiske muligheder og de eventuelle økonomiske konsekvenser. Hvis det er muligt, kan planerne efterfølgende gennemføres i et givent omfang. Tabel 1. Oversigt over en række faktorer af betydning for N-balancen på (kvæg)bedriften. Stalden Fodereffektivitet og intensitet N-indholdet i foder Husdyrgødning Fordampning fra stald, lager og ved udbringning Marken Udbytteniveau Indregning af høj forfrugtsværdi af især kløvergræs Afgræsningandel Sædskifteudveksling (grovfoder og salgsafgrøder ml. bedrifter) Et eksempel på en N-balance der kan flyttes - første trin i en proces Beskrivelse af nu-driften (se tabel 2 og 3): Bedrift nr er en kvæggård med relativt høj belægningsgrad (1,8 DE/ha). Bedriften har både i 1998 og 1999 et højt N-overskud på 258 hhv. 36 kg N/ha. Gårdens ejer er alene om arbejdet, men er interesseret i problematikken og indstillet på at medvirke i en dialog. Køerne går i en ny stald med dybstrøelse. Der er direkte adgang til græsning, og jorden er overvejende god lerjord. Markdriften er et enkelt grovfodersædskifte med bygært-helsæd med udlæg efterfulgt af tre-fire års kløvergræs. Majs (3,2 ha) er taget ind i markplanen i stedet for roer, og er dyrket ensidigt på samme areal. Fra år 21 udvides arealet med syv ha, som er egnede til majsdyrkning. En stor andel af sommerfodringen er afgræsning (maj-oktober 1999: 244 FE/ko) primært suppleret med pulpetter og en lavprocentig kraftfoder. Det giver en proteinrig ration med høj PBV og lav fylde. Vinterfodringen (1999/2) var baseret på bygærte/majs-helsæd, højprocentig kraftfoder og græsensilage samt en mindre mængde pulpetter og melasse. Også vinterrationen er ligeledes relativt proteinrig. Der blev i gennemsnit opfodret 18 FE pr. ko pr. dag i både sommer 1999 og vinter 1999/ 2. Især i 1999 var ydelsen påvirket af sundhedsproblemer i besætningen, som dog forventes at være løst ultimo 2. 2
5 Tabel 2. Nøgletal for studielandbrug nr. 9882, 1998 og Ydelse, kg EKM pr. årsko % fedt 4,11 4,17 % protein 3,38 3,29 FE pr. årsko Foderudnyttelse, % Belægningsgrad, DE/ha 1,71 1,83 N ab dyr, kg N/DE N ab lager, kg N/ha N-overskud, bedrift kg N/ha Tabel 3. Udbytter og arealanvendelse på studielandbrug nr. 9882, 1998 og Udbytte, a.e./ha Areal, ha Afgrøde Efterafgrøde, græs ,3 16,7 Fodersukkerroe 45 4,3 Helsæd, vårsæd ,3 16,7 Majs ,2 3,2 Sædskiftegræs ,2 35,1 Resultat: Med ovenstående forudsætninger og fokus kan bedriftens N-overskud reduceres med omkring 3 % svarende til 9 kg N/ha. Resultatet af de første analyser viser således, at der umiddelbart er mulighed for en betydende ændring i N-balancen på en gård i almindelig praktisk drift. Forskellen fremkommer væsentligst ved et lavere indkøb af N i foder og en lavere fiksering. En reduceret import af N i handelsgødning bidrager også. Efter disse foreløbige beregninger skal resultatet sammen med resultater ud fra andre alternative planer for bedriften indgå i vor dialog med landmanden. Der skal også laves yderligere beregninger af de mulige økonomiske konsekvenser. Referencer Intern rapport (1997) Driftledelse, foderforsyning og kvælstofudnyttelse i fremtidens landbrug; Intern Rapport, Statens Husdyrbrugsforsøg, nr. 91, 1997, 82 p. Nielsen, A. H. (1999) Næringsstoffer, produktion og penge. Næringsstofbalancer i 1998; Studielandbrug Årsrapport 1999, Landbrugets Rådgivningscenter, p Forudsætninger og fokus for optimering, ændringer i fht. nudrift=1999: majsareal øges med 3,5ha, og udbyttet forventes at nå 65 FE pr. ha proteinforsyning i foderration søges bedre afstemt, bl.a. ved lidt reduceret afgræsning og mere (majs)helsæd sommerplanen proteinindkøb i højprocentig kraftfoder reduceres fodereffektivitet øges til 85% byghelsæd frem for bygærtehelsæd, udbytte=45 FE/ha introduktion af vårbyg til modenhed med efterafgrøde reduceret N-gødskning (især i majs) arealet øges med i alt syv ha produceret mælkemængde fastholdes (ca kg mælk) 21
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereIntroduktion kortfattet vejledning til MarKo
Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereNæringsstofregnskaber vist som balancerede netværk
Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)
Læs mereFoderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, VFL. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereBusiness Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.
Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereForberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1)
Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Balancegruppen (F1) Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurderingen af erhvervets påvirkning af miljøet Danmarks JordbrugsForskning 15. august
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereØkonomiNyt nr. 3,1-2007
ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereType 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle
1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereFODRING OG FODERPRODUKTION
FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune
6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...
Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereFoderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, SEGES Kvæg. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune
2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereValg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion
KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereFodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer
Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut
Læs mereBilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4
Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereNæringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud
Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mere10. Resultatopgørelse
87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag
Læs mereFodringsteknologier og ny DE-
Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af
Læs mereKonsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER
Læs mere2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:
11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune
17 5600 6430 6200 6440 6400 330 6300 6320 6470 6340 6310 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereØkologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark
Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt
Læs mereNotat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.
Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen
Læs mereStyring af og opfølgning på foderproduktionen Erfaringer fra projekt Produktionsstyring på økologiske malkekvægbedrifter
Styring af og opfølgning på foderproduktionen Erfaringer fra projekt Produktionsstyring på økologiske malkekvægbedrifter Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Økologikonsulent Solvejg Pedersen, Dansk
Læs mereArne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereFå bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereModelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereØkologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Læs mereDEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017
DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017 Følgende gennemgang kan blive UBEHAGELIG, og kan også give bivirkninger, som: Mere likviditet Færre omkostninger
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker
Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks
Læs mereNæsgaard Mark Slam Februar 2003
Næsgaard Mark Slam Februar 2003 DataLogisk ApS, Stubbekøbingvej 41, 4840 Nørre Alslev Tlf: 70 20 33 11 Fax: 70 20 34 56 E-mail: mail@datalogisk.dk www.datalogisk.dk Næsgaard Mark Version 7 Indhold Slam
Læs mereTidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.
KvægInfo nr.: 1352 Dato: 11-08-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af seniorforsker Troels Kristensen Afd. for JordbrugsProduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereGårdrapport Grundbeskrivelse
Gårdrapport 00121 Indholdsfortegnelse Gårdrapport 00121 Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance 2000 2002... 2 Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling...
Læs mereKvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet
Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereDIGITAL FODERSTYRING - MARKEN
DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN Mælkeproducent Per Vestergaard, Vildbjerg Seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, HusdyrInnovation SEGES Kvæg Kvægkongres Februar 2017 AGENDA 1. Overblik Den digitale verden 2.
Læs mereFå prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.
Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereFREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II
Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs mereOptimér den økologiske foderforsyning
Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine F. Jørgensen VFL, Økologi KvægKongres Tirsdag den 26. februar 2013 Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug GROVFODER MAJS kontra GRÆS Udbytte
Læs mereDriftsgrensanalyse med benchmarking
med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs mere4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Læs mere1. Landbruget i samfundet
7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning
Læs mereSmå planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.
Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at
Læs mereMange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion
Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion V/ konsulent Lars A. H. Nielsen, S:\Prodsyst\Kongres2003\LANoverheads.ppt 1 Disposition! Omkostninger til lager og udfodring! Omkostninger til dyrkning!
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereUdfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov
Kort opsummering Skema 2 Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark er en individuel behovsberegning på markniveau. Ved beregningen tages ikke hensyn til et evt. bedriftskrav til eftervirkning
Læs mere