Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning"

Tobias Henriksen
8 år siden
Visninger:

1 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER Befolkningsundersøgelser: Hvordan kan et bedre indeklima reducere risikoen for luftvejs- og hjertekarsygdomme hos beboerne? Steffen Loft, Afdeling for Miljø og Sundhed Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

2014 Befolkningsundersøgelser: Hvordan kan et bedre indeklima reducere risikoen for

3 Luftforureningspartikler: kilder, størrelser og effekter Allergener Bioaerosoler Trafik genererede partikler Lille masse stort antal Sod ca. 60 nm (10-20 nm???) Ultrafine <100nm Rent kulstof Metaller tjærestoffer PM 2.5 < 2.5 µm Kondenserede partikler Lang-transporterede og PM 10 <10 µm vindblæst støv slid på vej, dæk, bremser, Fine (og grove) partikler dominerer massen og foreløbigt viden om

??) Ultrafine <100nm Rent kulstof Metaller tjærestoffer PM 2.5 < 2.

4 Resultater af befolkningsundersøgelser i CISBO: Interventionsforsøg, en panelundersøgelse, to tværsnitsstudier og et eksponeringsforsøg alle med: Velkarakteriseret eksponering med målinger ude og inde Biologiske og fysiologiske målinger især knyttet til lunge og hjertekarfunktion og inflammation Befolkningsundersøgelse med 7265 deltagere: 400 (90 om indeklima) punkts spørgeskema Daglig måling af luftforurening I byen og modelberegning ved gadedør Biologiske og fysiologiske målinger: lungekarfunktion og inflammation (5200) Roof level wind Background pollution Alle oplysninger kalibreres med målinger i ca. 170 boliger - modeludvikling Recirculating air Leeward side Direct plume Windward side

deltagere: 400 (90 om indeklima) punkts spørgeskema Daglig måling af luftforurening I byen og modelberegning ved gadedør Biologiske og fysiologiske målinger: lungekarfunktion

5 Biomarkører og funktionelle objektive mål til belysning af helbredseffekter allergener Kemi Mikrobiel (Forbrændings)partikler sensibilisering inflammation oksidativt stress Biomarkører i udåndingsluft og blod NO - signalstoffer - genudtryk - oksidative skader Funktionelle mål Priktest/IgE Lunge funktion Karfunktion Sygdom/anfald

oksidativt stress Biomarkører i udåndingsluft og blod NO - signalstoffer -

6 Fysiologiske målinger og biomarkør i interventions-, panel, tværsnits- og ekponeringsundersøgelser af sammenhænge mellem indendørs og udendørs partikler og kredsløbs- og lungefunktion Lungefunktion med EasyOne spirometer Karfunktion med Endopat2000 Biomarkører Inflammation og celleaktivering CRP WBC, monocyt, neutrofil, lymfocyt, eosinofil CD62L,CD31,CD49d,CD11b på monocytter (gen expression i monocytter) Lungecelleskade (proteiner) Oxidativt stress og endotelcellemarkører Udåndingsluft metabonomics Cytokiner B 5 min baseline D 5 min arterial occlusion Reactive hyperemia index (RHI ) = A 5 min post occlusion C Metabolisme HB1ac (diabetes) total, LDL og HDL kolesterol Triglycerider Oxidativ skade i mononukleære celler DNA strengbrud og baseoxidation Genexpression

monocytter (gen expression i monocytter) Lungecelleskade (proteiner) Oxidativt stress og endotelcellemarkører Udåndingsluft metabonomics Cytokiner B 5 min baseline D 5 min arterial occlusion

7 Design og deltagere i studie af partikelfiltrering blandt ældre Study 1 design (Paper I) 27 lejligheder med 48 ældre beboere fra København og tæt på trafikkerede gader. Tilfældig rækkefølge af aktiv og inaktiv filtrering I 2 x 14 dages perioder SBI konstruerede HEPA filtreringsenheder i stue og soveværelse November 2010-May 2011 Ingen statistisk sikker effekt af filtrering som sådan på Karfunktion Lungefunktion Inflammationsmarkører Men meget varierende effektivitet af filtreringen på partikelantal og PM 2.5 med gennemsnit fald fra 8 til 4 µg/m 3 Omfattende stigning på 7 µg/m 3 til fald på 24 µg/m 3 Samarbejde med Michal Spilak, Marie Frederiksen og Lars Gunnarsen, SBI, Aalborg Universitet, København Karottki et al. Environ Health 2013

effekt af filtrering som sådan på Karfunktion Lungefunktion Inflammationsmarkører Men meget varierende effektivitet af filtreringen på partikelantal og PM 2.

8 Forbedret karfunktion relateret til effektivitet af partikel filtrering Procent ændring (95% CI) i mikrovaskular funktion associeret med et 10 µg/m 3 fald i PM 2.5 in soveværelse og stue gennem 2 ugers aktiv filtrering Kun klar effekt hos 25 beboere der ikke tog medicin i perioden Karottki et al. Environ Health 2013

2.5 in soveværelse og stue gennem 2 ugers aktiv filtrering Kun klar effekt hos

9 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt? Forbedret lungefunktion hos børn og voksne med eller uden astma af fritstående filtrering (alle slags) i rygerhjem (med høj eksponering) Ingen effekt af filtrering på lungefunktion hos raske ved lavere eksponering Forbedret lungefunktion og mindre symptomer hos allergikere med astma Filtreret luft over hoved i sengen Kombineret ventilation og filtrering af luftforsyning i soveværelse Fritstående filtre i soveværelse og stue Forbedret karfunktion ved fritstående HEPA filtrering af mindst moderate PM 2.5 niveauer og fokus på soveværelset

lungefunktion hos raske ved lavere eksponering Forbedret lungefunktion og mindre symptomer hos allergikere med astma Filtreret luft over hoved i sengen Kombineret

10 Panelstudie Anvendelse af alle data fra interventionsstudiet 27 lejligheder med 48 beboere fra København og 7 gentagne biologiske målinger over 4 uger Gabriela Karottki Study 2 design EDC EDC PM2.5 PM2.5 PM2.5 PM2.5 H.C. Ørsted Instituttet PNC PNC PNC o o o Indendørs måling: PM 2.5 ugentlig UFP 24 timers monitoring: 3 gange med 2 ugers mellemrum Opsamling af støv på Electrostatic Dust Collector EDC over 2 uger (bakterier, endotoxin, svampe, serin protease og NAGase) Ude måling: (24 timer) o UFP o PM 2.5 o PM 10

EDC PM2.5 PM2.5 PM2.5 PM2.5 H.C. Ørsted Instituttet PNC PNC PNC o o o Indendørs måling: PM 2.

11 Study 3 design Tværsnitsstudie 1 58 boliger i København Gabriela Karottki 80 deltagere (41 til 68 år) Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB) October 2011-February 2012 EDC PNC PM2.5 H.C. Ørsted Instituttet day1 day3 Indendørs målinger: 48 timer o UFP (Phillips Nanotracer) o PM 2.5 o 4-ugers opsamling af støv på EDC (for bakterier, endotoxin, og svampe) Samarbejde med Gabriel Beko og Geo Clausen, DTU, Anne Mette Madsen, NFA Ude (48 timer) o UFP o PM 2.5 o PM 10

12 Tværsnitsstudie 1 resultater Eksponering Udendørs UFP over 48 timer Inde UFP Inde UFP og PM 2.5 Inde endotoxin Inde UFP, endotoxin, svampe Bakterier og PM 2.5 Sammenhæng Nedsat karfunktion Nedsat lungefunktion Diabetes markør Inflammation Nedsat lungefunktion Nedsat aktive monocytter Nedsat eosinofile Karottki et al. Environment International in press

5 Sammenhæng Nedsat karfunktion Nedsat lungefunktion Diabetes markør Inflammation Nedsat

13 3. Tværsnitsstudie 2 Gabriela Karottki Yulia Olsen February 2013-May 2013 Study 4 design 60 boliger 83 beboere (30-75 år) Helbred2006 kohorte fra København Vest EDC PNC PM2.5 PNC PERSONAL day1 day3 Indendørs målinger: 48 timer o UFP (Phillips Nanotracer) o PM 2.5 o 4-ugers opsamling af støv på EDC (for bakterier, endotoxin, og svampe) 59 personlige UFP målere og GPS Personlig UFP i 48 timer opdelt på i og væk fra hjemmet Samarbejde med Gabriel Beko, Birthe U. Kjeldsen og Geo Clausen, DTU

5 PNC PERSONAL day1 day3 Indendørs målinger: 48 timer o UFP (Phillips Nanotracer) o PM 2.

14 Endotel (karvæg) stamceller (EPC) i tværsnit 2 (Kim Jantzen) Øgede tidlige EPC er tegn på akut skade (er set ved rygning) Nedsatte sene EPC er tegn på kronisk skade (hjerterisikoprædiktor)

15 Søgade eksponeringsforsøg: 60 ældre og overvægtige deltagere Luft fra Øster Søgade med eller uden filter i 5 timer Indeklimaspørgeskema 15 Jette G. Hemmingsen

16 Lars Georg Hersoug CAMB og CAMBO Studie population Metropolit kohorten N= Mænd født i 1953 i KBH Alder år RH mor barn kohorten N=8.102 Mænd og kvinder Alder år Det Danske longitudinelle studie i arbejdsløshed og helbred kohorten N= Mænd født i 1953 i KBH Alder år N=4.604 Døde eller ville ikke deltage N= N= Blev inviteret til at deltage N=6.814 Boede for langt væk (Jylland) Navn på enhed (Indsæt - -> Diasnummer) N=5.249 Havde valide adresser AIRGIS luftforurening AIRGIS s simulering Modelberegning af den af gennemsnitlige luftforurening på adressen N=7.190 Besvarede et spørgeskema (40%) N=5.522 Deltog i fysiske undersøgelser N=5.199 havde + Fysisk undersøgelse + Blodprøver + Adresse + AIRGIS 90 indeklimaspørgsmål N=5.516 Leverede brugbare blodprøver Monitorering af udeluftforurening 4 døgn før blodprøver og fysiske undersøgelser

355 N=17.937 Blev inviteret til at deltage N=6.814 Boede for langt væk (Jylland) Navn på enhed (Indsæt - -> Diasnummer) N=5.

17 Steffen Loft Inflammation øget med partikler ude og inde Konsistent sammenhæng mellem nedsat karfunktion og ultrafine partikler udenfor hjemmet, men ikke i hjemmet Hjertekarrisiko Sammenhæng mellem hjemmets målte partikelantal, ofte domineret af stearinlys, og bioaerosoler og nedsat lungefunktion, men ikke brug

men ikke i hjemmet Hjertekarrisiko Sammenhæng mellem hjemmets målte

18 Tak for opmærksomheden Spørgsmål? CISBO folket Geo Clausen Torben Sigsgaard Lars Gunnarsen Jette G. Hemmingsen Barbara Kolarik Michal Spilak Elvira Brauner Marie Frederiksen Gabriel Beko Aneta Wierzbicka Mica Frankel Zorana Andersen Anne Mette Madsen Lars Georg Hersoug Results Paper II Kim Jantzen Yulia Olsen

Hemmingsen Barbara Kolarik Michal Spilak Elvira Brauner Marie Frederiksen

Relaterede dokumenter

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. Hvordan kan et bedre indeklima forbedre vores sundhed?

CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning Hvordan kan et bedre indeklima forbedre vores sundhed? Centrale forskningsresultater og anbefalinger Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab