FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN Opgave 1
|
|
- Børge Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens der hidtil konsekvent havde nægtet, at han havde været Hjørdis utro. Situationens omstændigheder taget i betragtning, indrømmede Mogens, at han i de sidste 6 år havde haft et forhold til den nu 38-årige Tine. Den 1. september 2003 blev ægtefællerne, der havde boet en del i udlandet, skilt ved bevilling. Det fremgik af bevillingen, at Mogens, der var tjenestemand i Udenrigsministeriet, skulle betale bidrag uden tidsbegrænsning til Hjørdis. Bidraget blev straks fastsat til kr. månedlig fra bevillingens dato. Der stod intet i bevillingen om pension efter Mogens. Hjørdis havde i alle årene arbejdet hjemme. Hun havde klaret indkøb til husholdningen og til sig selv ved hjælp af et fast månedligt beløb samt jævnligt ekstra kontante beløb fra Mogens. I juli 2003 havde Mogens dog overladt Hjørdis mindre end sædvanligt. For at få sine udgifter jævnt fordelt havde Hjørdis en konto i eget navn i Magasin, som hun selv betalte ind på. Mogens havde kun en enkelt gang i 2002 været nødt til at betale kr. som afdrag på Magasinkontoen for at få rettet lidt op på tingene. Ægtefællerne havde da aftalt, at Hjørdis skulle betale Mogens de kr. tilbage, når hun arvede sin på det tidspunkt meget syge mor. Moren døde først den 3. oktober 2003, så Hjørdis havde ikke betalt beløbet. Den 1. september 2003 skyldtes på Magasinkontoen kr. for tøj til Hjørdis købt i juni 2003 samt kr. for en madras, som Hjørdis i august 2003 havde foræret sin mor. I alt skyldtes således kr. til Magasin. Siden var kontoen ikke blevet brugt. Hjørdis ville i marts 2004 få udbetalt sin resterende arv på 1,1 mio. kr. efter moren, og hun havde allerede i oktober 2003 fået kr. à conto af arven. Mogens havde derfor valgt ikke at betale de ham pålagte bidrag. 1
2 Mogens havde altid styret økonomien og betalt alle faste udgifter og nyanskaffelser. Han ejede alt indboet, der på skiftet blev sat til en værdi af kr. Han havde en 4% obligationsbeholdning, pålydende kr., kursværdi på kr., hvorfra der 1. oktober 2003 og 1. januar 2004 udbetaltes renter med kr. hver gang. Den 12. december 2003 lånte Mogens kr. i sin bank, da han havde inviteret Tine på en 3 ugers bryllupsrejse i februar Han gav banken besked om at sælge obligationerne pr. 1. januar Mogens og Hjørdis aftalte i julen 2003, at fællesboet, der kun bestod af ovenfor nævnte aktiver og passiver, skulle afregnes med 1. januar 2004 som boopgørelsesdag. Efter Tine og Mogens bryllup den 22. januar 2004 ansøgte Mogens 4. februar om nedsættelse af ægtefællebidraget med virkning fra den 1. februar 2004, idet Hjørdis ville få arven efter sin mor, og idet Hjørdis i slutningen af januar 2004 var flyttet sammen med sin nye kæreste Ib. Bidraget blev den 26. februar 2004 af statsamtet nedsat til 0 kr. Den 25. april 2004 døde Mogens uventet. 1) Med virkning fra hvilket tidspunkt skal statsamtet nedsætte bidraget til 0 kr.? 2) Hvordan skal Mogens og Hjørdis fællesbo beløbsmæssigt opgøres og afregnes pr. 1. januar 2004, når begge ønskede mest muligt, og når de i videst muligt omfang ønskede alle deres mellemværender afregnet? 3) Hvem er berettiget til ægtefællepensionen efter Mogens på kr. månedlig og i givet fald med hvor meget? 2
3 Løsningsvejledning til opgave 1 Ændringstidspunktet for bidraget Bidraget bliver nedsat til 0, fordi Hjørdis har etableret samliv med Ib, jf. ÆL 53, stk. 2. Arven kan ikke medføre en sådan nedsættelse. Derfor vil bidraget utvivlsomt ifølge praksis blive ændret med virkning fra 1. forfaldsdag efter afgørelsen, hvilket vil sige 1. marts Litteratur: Familieret, 2003, s Aktiver og passiver på skæringsdagen Aktiver og passiver på skæringsdagen for formuefællesskabets ophør skilsmissebevillingens dato 1. september 2003 er Mogens indbo kr., Mogens obligationer kr., det indbyrdes krav på kr. (passiv hos Hjørdis og aktiv hos Mogens), jf. RVL 29, og Magasingælden på kr. Med i boopgørelsen skal endvidere renterne af obligationerne i Mogens bodel frem til boopgørelsestidspunktet, altså 2 gange kr. = kr. (Renterne frem til skæringstidspunktet er et aktiv på skæringstidspunktet, men det er unødvendigt at periodisere, da alle renterne skal med). Mogens banklån, Hjørdis bidrag og Hjørdis arv vedrører ikke fællesboet, da disse poster er etableret efter skæringsdagen. Det er også uden betydning, at Mogens har solgt obligationerne. Litteratur: Familieret, 2003, s , Gælden til Magasin Hjørdis hæfter som kontohaver for gælden på kr. udadtil. Det gør Mogens også for de kr. vedrørende tøj, jf. RVL 11, stk. 1, 2. pkt., om indkøb til Hjørdis særlige behov. I det indbyrdes forhold er det Mogens, der skal betale tøjet fra juli pga. den indbyrdes ordning (stiltiende eller udtrykkelige aftale) med Mogens som eneste pengeindtjenende og betalende, og Hjørdis som hjemmearbejdende. Modargumentet er, at Mogens månedlig betaler Hjørdis et kontantbeløb, som hun skal disponere inden for, men dels har Hjørdis også fået ekstra beløb, og dels oplyses det, at Hjørdis har fået færre penge end sædvanligt i juli Hjørdis køb af tøj ligger derfor inden for rammerne af den praktiserede ordning og inden for RVL 2 og de kr. er således et passiv i Mogens bodel. Hjørdis kan påberåbe sig FSKL 65 a, da hun hæfter udadtil. Litteratur: Familieret, 2003, s. 456 f., 462, 469 f., 618. Gaven hæftelse og vederlagskrav De kr. for gaven til moren falder derimod uden for denne ordning og uden for 2 3
4 og må bæres alene af Hjørdis. Gaven kan ikke betragtes som vederlagsfremkaldende på grund af misbrug, jf. RVL 23, stk. 1, selv om Hjørdis intet ejer eller tjener. Ægtefællerne havde en udmærket økonomi, og Hjørdis kan disponere i rimeligt omfang, selv om hun er hjemmearbejdende. Hjørdis havde yderligere en større arv i vente, og der er intet odiøst i dispositionen. Allerede fordi Hjørdis bodel er negativ, jf. nedenfor, har Mogens heller ikke lidt et tab. Købet er ikke omfattet af RVL 11. Litteratur: Familieret, 2003, s. 419, 421, 426, , 629. Boopgørelsen Værdiansættelserne og boopgørelsestidspunktet var ægtefællerne enige om. Kun Mogens bodel skal skiftes. Hjørdis bodel er klart negativ hun har udelukkende gæld. Mogens bodel : Obligationer kr. Renter kr. Indbo kr. Lån H kr. Magasin kr Nettobodel kr. Boslodder kr. til hver. Mogens tilgodehavende på kr. kan modregnes i boslodstilsvaret på kr., dvs. at Mogens skal aflevere kr. til Hjørdis. Hjørdis kan forlange, at Mogens betaler de kr. til Magasin, jf. FSKL 65 a. Mogens skylder Hjørdis bidrag fra 1. september 2003 til 1. januar 2004, dvs. 4 mdr. à kr. = kr. Bidragene må inddrives efter de sædvanlige regler, da kravene ikke er omfattet af FSKL 67 a, og da der ikke er en modregningsmulighed for Hjørdis. Litteratur: Familieret, 2003, s , 627. Enkepensionen Når der ikke står noget i skilsmissebevillingen om enkepensionen, betyder det, at retten til pension er bevaret i henhold til EPL 2, stk. 1, idet Hjørdis er berettiget til bidrag, og ægteskabet har varet i mere end 5 år. Enkepensionen skal deles mellem de to berettigede Tine og Hjørdis, jf. 2, stk. 3, idet det er uden betydning for Hjørdis ret til enkepension, at bidraget af statsamtet er fastsat til 0, jf. 2, stk. 1, 3. pkt., og at Hjørdis er flyttet sammen med Ib, jf. 2, stk. 4, modsætningsvis. Det er den principielle pligt på skilsmissetidspunktet til at betale bidrag, der er afgørende. Pensionen deles efter det påbegyndte antal år, hver af dem har været gift med Mogens, jf. 2, stk. 3., men hver af de berettigede får mindst 1/3. Tine får 4
5 derfor kr., og Hjørdis får kr. månedlig. Det er uden betydning for Hjørdis ret til pension, at størrelsen af bidraget på intet tidspunkt har været så stort som pensionen. Litteratur: Familieret, 2003, s
6 Opgave 2 Mikkel og Heidi blev gift i Efter Heidis død i 1991 hensad Mikkel i uskiftet bo med fællesbørnene Ask og Bent. Der var ingen af ægtefællerne, der havde andre børn. I 1993 døde Ask. Han efterlod sig hustruen Clara og datteren Daisy. Clara overtog fællesboet til hensidden i uskiftet bo med den i 1984 fødte Daisy. Mikkel flyttede i 1996 sammen med Tove. For at sikre Tove i tilfælde af sin død indsatte Mikkel Tove ved navns nævnelse som begunstiget i sin Danica livsforsikring og i sin PFA-gruppelivsforsikring. I 2003 ønskede Mikkel at skifte det uskiftede bo for at indgå ægteskab med Tove. Han indgav derfor i maj 2003 en begæring om skifte af det uskiftede bo. Hvordan skal det uskiftede bo og arven efter Heidi fordeles, når det uskiftede bo er på kr., når alle ønsker mest muligt, og når det oplyses, at Heidi formgyldigt havde testeret mest muligt til fordel for Bent? Efter det uskiftede bos slutning døde Tove til Mikkels store sorg pludselig i november 2003, inden de var blevet gift. Da Mikkel havde et nært forhold til Bents eneste barn Ellen, indsatte han i december 2003 formgyldigt Ellen som begunstiget i sin PFA-gruppelivsforsikring i stedet for Tove. Mikkel blev i løbet af vinteren meget deprimeret. Han håndskrev et brev dateret den 13. marts 2004, hvori der stod: "Kære familie, og hvem der i øvrigt måtte have interesse i disse linier. Jeg orker ikke mere. Det er mit ønske, at min Opel Astra skal tilfalde Bent. Ellen skal have mit jagtudstyr, som hun altid har ønsket sig. Det er også mit ønske, at Ellen skal have forsikringssummen fra min livsforsikring i Codan. Der er vist ca kr. Clara og Daisy skal have mindst muligt. Jeg skylder ikke nogen noget. Kærlig hilsen Mikkel". Brevet blev fundet ved siden af Mikkels seng, hvor Mikkel den 14. marts 2004 blev fundet død af en overdosis af sovepiller. Der var ikke tvivl om, at brevet var skrevet af Mikkel 6
7 umiddelbart før, han havde taget sit liv. Mikkel efterlod sig forsikringen i Danica med en forsikringssum på kr., Codanforsikringen med en sum på kr. og PFA-gruppelivsforsikringen, der havde en forsikringssum på kr. Endvidere efterlod Mikkel sig da hans formue var forøget med arv efter Tove netto kr., hvoraf værdien af jagtudstyret udgjorde kr., og værdien af Opel Astraen var kr. Alle ønskede mest muligt. Bent ønskede at få bilen og Ellen jagtudstyret. Clara og Daisy bestred, at Ellen og Bent kunne støtte ret på nogen af de af Mikkel trufne dispositioner. Clara og Daisy gjorde dog ikke gældende, at Mikkel manglede evnen til at oprette de pågældende dokumenter, men de bestred, at formkravene var overholdt, og de hævdede, at Mikkel havde overskredet sin testationskompetence. Det blev oplyst, at Mikkel ikke havde indsat en begunstiget ved tegningen af forsikringen i Codan. Hvordan skal Mikkels efterladte aktiver deles? 7
8 Løsningsvejledning til opgave 2 Det uskiftede bo og arven efter Heidi Boslodderne er kr. Friarven efter Heidi er kr., og tvangsarven er kr. til hver af Mikkel, Daisy og Bent, jf. AL 6 smh. m. 1, 19 og 25. Mikkel har derfor krav på suppleringsarv efter AL 7 b, stk. 2, på kr. Disse kr. tages fra friarven, hvorefter der resterer kr. af friarven, som tilfalder Bent. Mikkel får altså kr., Daisy kr. og Bent kr. Litteratur: Arveret, 1998, s. 11 ff., 29, 43 ff., særlig note 60, 57, 66, 76, 78. Arveretlig materialesamling, 2004, s. 1. Mikkels arvinger Mikkel efterlader sig tvangsarvingerne Bent og barnebarnet Daisy, og testamentsarvingen Ellen. Clara er ikke arving efter Mikkel og kan slet ikke rejse indsigelse, jf. AL 55. Litteratur: Arveret, 1998, s. 138 ff. Det holografiske testamente Brevet må på grund af selvmordssituationen anses for et holografisk testamente, jf. AL 44, der er formgyldigt, idet det er håndskrevet og underskrevet af Mikkel, umiddelbart før han tog sit liv. I retspraksis er underskrift med kun fornavn accepteret i selvmordssituationer, jf. eksempelvis U H. Litteratur: Arveret, 1998, s Forsikringerne hvem er begunstiget Danica: Begunstigelsen af Tove bortfaldt ved Toves død. Der er derfor ingen begunstiget, og forsikringssummen på kr. indgår i boet, jf. FAL 106 og 104, stk. 1. Codan: Brevet må anses for at opfylde kravene til en gyldig indsættelse i FAL 103, jf. praksis om selvmordssituationer. Det er stilet til "hvem der i øvrigt måtte have interesse i dette", hvilket må sidestilles med formuleringerne i U H og U H. Det kan ikke betage meddelelsen formgyldighed, at den i sig selv formgyldige meddelelse er skrevet i et dokument, der samtidig er et holografisk testamente. Ellen må derfor anses for at være formgyldig indsat som begunstiget. PFA-gruppelivsforsikringen: Det er oplyst, at Ellen er formgyldigt indsat i denne forsikring. Litteratur: Arveret, 1998, s. 268, 271, ,
9 Den kvantitative deling af boet og forsikringerne Da Ellen ikke er tvangsarving efter Mikkel, skal forsikringssummerne fra Codan og PFAgruppelivsforsikringen medregnes i boet ved beregningen af tvangsarv, jf. FAL 104, stk. 2. Boet er på kr. + Danicaforsikringen kr., i alt er boet kr. Beregningsmæssigt er det yderligere kr kr., dvs kr. Tvangsarven efter Mikkel er derfor kr., der skal ligedeles mellem Bent og Daisy, jf. AL 1. Der er dækning i boet for tvangsarven. Forsikringssummerne på i alt kr. tilfalder derfor fuldt ud Ellen uden om boet, jf. FAL 102, stk. 1, 2. pkt. De resterende kr. i boet er friarven efter Mikkel, der tilfalder Ellen fsva kr. i medfør af det gyldige holografiske testamentes bestemmelse om jagtudstyret. De resterende kr. af friarven tilfalder Bent, da den anden legale arving Daisy skal have mindst muligt. (De studenter der ikke ser, at formkravene i FAL 103 er opfyldt, skal give Ellen forsikringssummen på baggrund af en formgyldig testamentarisk bestemmelse, hvilket giver samme resultat. Bent og Daisy kan derfor ikke rejse indsigelse mod bestemmelsen, da de arver samme beløb i begge situationer, jf. princippet i AL 55). Testationen over bilen må antages at være rent kvalitativ der er intet, der tyder på, at den også er kvantitativ. Den kan holdes inden for Bents arv, jf. ndf. Litteratur: Arveret, 1998, s Den kvalitative fordeling Testationen til fordel for Ellen over jagtudstyret til kr. holder sig inden for friarven på kr. og er dermed gyldig. Testationen over bilen til kr. til fordel for livsarvingen Bent er gyldig i medfør af AL 26, stk. 2. Litteratur: Arveret, 1998, s. 192, 205 ff. Konklusion Boet på kr. deles derfor med kr. til Daisy, kr. til Bent herunder bilen og jagtudstyret til kr. til Ellen. Ellen får forsikringssummerne direkte fra Codan og PFA. 9
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen
Læs merePå det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt
Læs mereOpgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter
Læs mereJura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi
Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.
Læs mereEfterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.
HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar
Læs mereLængstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død
Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,
Læs mereRisikostyring. Økonomikonference Februar 2015
Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:
Læs mereIndholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET
Indledning 1. Lidt terminologi 29 2. Kort oversigt over arverettens historie 30 3. Den arveretlige litteratur 33 I. DEL DEN LEGALE ARVERET Kap. 1. Slægtens arveret 1. Arvefølge og arvedeling 37 1.1. De
Læs mereKoncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn.
Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. G E N S I D I G T T E S T A M E N T E Idet undertegnede ægtefæller Hanne Hansen, cpr.nr. 080176-1706 og medundertegnede Mogens Madsen,
Læs mereJ E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R
J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000
Læs mereFamilieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS
Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en
Læs mereHvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version 1.2 - februar 2012
Hvem skal have pengene, hvis du dør? Når du opretter en livsforsikring, beslutter du, hvem du vil sikre med livsforsikringen. På samme måde er det vigtigt, at du tager stilling til, hvem der skal have
Læs mereTestamente mellem samlevende
- 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage
Læs mereSAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk
SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension
Læs mereNy arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket
DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008
Læs mereHvad er et uskiftet bo?
- 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede
Læs mereArveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen
Arveretten Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Indholdsfortegnelse FORORD Kapitel 1 Arverettens formal, genstand og indhold 1.1 Arverettens formal 13 1.2 Arverettens genstand 15 1.3 Arverettens
Læs mereSamlevertestamenter.
- 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har
Læs mereBliver arven på familiens hænder
1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt
Læs mereFORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER
FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige
Læs mereNÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2
NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem
Læs mereÆgtefællers formueforhold
Kapitel 5 Ægtefællers formueforhold I dette afsnit gennemgår jeg de danske regler om ægtefællers formueforhold. Alle ægtepar, som har bopæl her i landet, og som er blevet gift, mens manden havde bopæl
Læs mereNår du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift
Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.
Læs mereIntroduktion til den nye arvelov
- 1 06.13 TC Uge 23 2007.06.09 Introduktion til den nye arvelov Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog den 1. juni 2007 en ny arvelov. Arvelovgivningen ændres kun med mange års
Læs mereVelkommen. Mødegang 2 Dagens program
Velkommen Mødegang 2 Dagens program Velkommen og opsamling på netværksdannelsen Sikring af hinanden Pause Opsamling på netværksdannelse Orlovsmuligheder Evaluering Mødegang 2 Sikring af hinanden Ofte er
Læs mereArvedeling med særbørn
1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310
Læs mereS e k r e t a r i a t e t
Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge
Læs mereFælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente...
Ægteskabsmanual Indhold Fælleseje og særeje.... 4 Familiens forsikringer.... 6 Hvem ejer pensionen?... 8 Hvem får hvad, hvis I skal skilles?.... 8 Arv og testamente....13 Forældremyndighed....13 Børnetestamente....14
Læs mereI afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens
ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,
Læs mereForskellige former for særejer mellem ægtefæller
- 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.
Læs mereArv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende
Læs mereARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE
ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER
Læs mereFamiliens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte
Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold I korte træk.... 4 Praktiske dele af boskiftet.... 5 Boudlæg... 9 Ægtefælleudlæg...10 Uskiftet bo...12 Privat skifte....14 Forenklet privat
Læs mereEFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel
EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange
Læs mereArv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse
ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,
Læs mereKOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget
Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens
Læs mereSYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI
SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI Ved advokat Helle Brandt SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI DAGSORDEN 1. Indledning 4. Pensionsordninger og forsikring 2. Ugifte samlevende - under samlivet - ved samlivsophævelse
Læs mereArv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse
ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,
Læs mereNår ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.
- 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle
Læs mereBegunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5
ERKLÆRING OM BEGUNSTIGELSE PÅ PENSION Forsikringstagers navn CPR-nr. Forsikringsnr. Agentur nr./reg.nr. Adresse Postnr. By Når forsikringstager og forsikrede er samme person udbetaler vi pengene til forsikringstageren.
Læs mereBehandling af dødsboer i Frankrig
Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.
Læs mereRetsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942
Læs mereSKAL I GIFTE JER? November 2017
SKAL I GIFTE JER? November 2017 1 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Skal vi gifte os, når vi skal have et barn sammen? I er ikke alene om at stille de spørgsmål. Mange par gør sig de overvejelser.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2017 Opgave nr. 1 Kunsthandleren Martin og ergoterapeuten Helene blev gift i februar 2004. Parret fik sønnen Bertil. Helene havde fra et tidligere forhold en datter,
Læs mereArveafkald og afgifter
- 1 Arveafkald og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ønsker man en anden arvedeling end lovens ordning, kan et arveafkald være en løsning i nogle tilfælde. Også de skatte- og afgiftsmæssige
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Når man mister en af sine kære
RÅD OG VEJLEDNING Når man mister en af sine kære Side 2 Denne folder er udarbejdet for at give et overblik over sædvanlig behandling af et dødsbo. Valg af skifteform kan bl.a. have stor betydning for ægtefælle
Læs mereFamiliens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte
Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet
Læs mereEr testamentet á jourført?
- 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.
Læs mereFøroya Banks generelle vilkår for kapitalpension
Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene
Læs mereLivsforsikring tegnet som pligtig enkeforsørgelse
Livsforsikring tegnet som pligtig enkeforsørgelse Kritiseret, at undervisningsministeriet ikke besvarede en skriftlig anmodning om en nærmere forklaring på en ordning vedrørende livsforsikringer, tegnet
Læs mereKan man arve retten til at købe et andelsbevis?
- 1 Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Spørgsmål Da der tidligere under Spørg om penge har været bragt spørgsmål og svar om arv, tillader jeg
Læs mere