Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Transkript

1 a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

2 Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom i 2004 under navnet Røgringe. De er skrevet som en hjælp til at overkomme det sværeste element i en rygestopproces: Beslutningen. Grunden til besværlighederne skal søges i de myter, som omgiver rygestoppet. De kan opsummeres i følgende udsagn om oplevelsen: Det er både meget svært og fyldt med stort ubehag at kvitte brugen af tobak! Når vi vover at kalde dette udsagn en myte, så er det, fordi det er en relativ sandhed, der baserer sig på holdninger og overbevisninger. En oplevelse er en oversættelse af hændelser. Denne oversættelse er baseret på holdninger og overbevisninger. Det er almindeligt anerkendt, at holdninger og overbevisninger kan ændres. Når dette sker, sker der en automatisk ændring af oplevelsen. Denne meget enkle observation afliver myten. Den mest fundamentale ændring der påkræves, er ændring af ejerskabet af beslutningen og det efterfølgende stop. Vi kan garantere dig succes, det øjeblik du beslutter dig til at eje din proces. Når

3 du beslutter dig til at acceptere konsekvenserne af din beslutning, vil din oplevelse ændre sig, og du vil lykkes. Det er virkelig så enkelt. Vi underviser på vores kurser i en række redskaber, som kan bruges til håndtering af evt. ubehag. Brugen af disse redskaber hænger tæt sammen med ejerskabet af processen. Dette ejerskab er det eneste effektive middel mod afhængig tankegang, fordi det fjerner offerelementet, som er afhængighedens stærkeste våben mod forandring. Vi håber, du må finde denne lille bog nyttig. At den må inspirere dig til at tage din status som ryger op til revision, og at du finder modet til at betræde nye veje som ikkeryger. Brug gerne lidt tid på siderne Vi skal til sidst anføre, at vores definition på en ryger er en person med et tvangspræget forhold til tobak. Aforismerne skal læses med denne definition i baghovedet. Stopcentret Pernille & Christian Olsen Kokkedal august 2007.

4 INDHOLD AFORISMER Den lykkelige ryger 6 Skal skal ikke 12 Beslutningen 55 Processen 65 Efter processen 86 Tankesæt og overbevisninger Tankesæt og overbevisninger 90 Den fastlåste tankesæt 93 Den udviklende tankesæt 94 4

5 Den lykkelige ryger

6 Der findes ikke lykkelige rygere Vi diskuterer ikke, hvorvidt du er i stand til at være lykkelig som person. Men hvornår er du en lykkelig ryger? En lykkelig tennisspiller har f. eks lige vundet en match, fået en nye ketcher eller en ny makker! Hvornår er du lykkelig? Når konen har taget den sidste smøg? Når hunden har spist dine cigaretter? Når du har været garderoben igennem 3 gange uden resultat? Når døgnkiosken er lukket p.g.a. sygdom? Næppe! Din lykke som ryger baserer sig på fravær af mangler: Du har de smøger, du skal bruge og mulighed for at ryge dem! Det er lykke for den som ryger! 6

7 Lykkelige rygere lider af fortrængning Du kan kun ryge, hvis du bevidst eller ubevidst har koblet den indre kommentator fra. Du kender godt stemmen: Jeg burde ikke Jeg skal også se at få gjort noget ved det Bare jeg ikke fik så kolde tæer Den satans hoste o.s.v. Det er faktisk overvældende, så meget du er nødt til at se bort fra, hvis du skal gennemføre rygningen sorgløst. Afhængigheden forsyner rygeren med vat til både det indre og det ydre øre. 7

8 Lykkelige rygere mener, de er heldigere end andre personer alle statistikker taget i betragtning Hvis du bliver bedt om at gå over en gade med bind for øjnene og en fifty/fifty chance for at overleve gør du det så? Nej vel! Ikke desto mindre er det et faktum, at hver anden ryger dør af en rygerelateret sygdom! Hvad er forskellen? Den kontante afregning! Med rygning bliver du kørt over hver dag uden at mærke det de første mange år.

9 En lykkelig ryger er en ryger uden abstinenser Rygning tilfører kroppen nikotin. Kroppen nedbryder den med en halveringstid på 2 timer. Du mærker efter nogen tid uden nikotintilførsel såvel fysisk som psykologisk ubehag. En del af dette ubehag fjernes næsten omgående ved at tænde en cigaret. Årsagen til at morgencigaretten regnes for en af dagens bedste hænger sammen med, at kroppen i løbet af natten har bragt nikotinniveauet længere ned, end det normalt kommer i dagtimerne. Een morgensmøg kommer derfor sjældent alene. 9

10 En lykkelig ryger har ofte en rygende onkel, der netop er blevet 92 Rygere bruger ikke sjældent langtlevende, storrygende slægtninge som undskyldning for at ryge. Der hersker tilsyneladende en udbredt opfattelse af, at familier med langtlevende, storrygende slægtninge er særligt velsignede genetisk set. Hvis du har sådan en person i din familie, så glæd dig over hans/ hendes tilstedeværelse og lad det være godt med det. 10

11 Ambivalensens vippetur 11

12 Tvivl er den uafvendelige start på en stopproces Den dag du begynder at sætte spørgsmålstegn ved de cigaretter, du ryger, den dag hvor den lille indre stemme begynder at protestere, den dag er din stopproces startet. Det er nemlig umuligt at komme med en fornuftig indvending og det er umuligt at få den indre stemme til at holde kæft. Du får ikke fred før den endelige beslutning er taget og det værste ved det hele er, at du selv så småt begynder at få problemer med at tage dine egne indvendinger alvorligt. 12

13 Rygere er ikke seje de er afhængige Alle kender reklamen Come to Marlborough Country med de store vidder, den grænseløse frihed, den ultra rene luft og den seje cowboy. Der er temmelig langt fra det skitserede image til den reelle virkelighed, som i nogle tilfælde består af rygebåse på max 6 kvm, hvor 12 cowboys klemmer sig sammen uden at kunne se hinanden. De 6 kvm er virkelighedens Marlborough Country og ingen i båsen synes det er morsomt at få deres tilstedeværelse i dette lille ildelugtende indelukke kommenteret alligevel befinder de sig der. Hvorfor udsætter de sig selv for dette? Ganske enkelt fordi de ikke kan lade være. De er afhængige. 13

14 Indvendinger mod rygestop bunder i afhængighed De fleste ikkerygere kan simpelthen ikke forstå, hvordan man overhovedet kan finde på at argumentere for rygning. For dem er argumenterne indlysende tåbelige. Det mest forbavsende er imidlertid, at de bliver brugt af alle rygere uanset begavelse. Argumenterne er skabt af afhængigheden og indvendingerne mod rygestop er, hvor tåbelige de end måtte være et værn mod at blive tvunget ud i en stopbeslutning. En stopproces skal motiveres indefra. Lad være med at diskutere med en ryger. 14

15 Skrækkampagner mindsker ikke rygetrangen De mulige konsekvenser af rygning: Hjerte-, lunge- og diverse andre lidelser er nærmest uvirkelige for rygere under 40. I den alder kunne man måske godt ønske sig en bedre vejrtrækning, på den anden side er den, man har, ikke foruroligende dårlig og i den alder tillader man sig også den luksus at hævde, at man jo skal dø af et eller andet. (De skulle bare vide)! For rygere over 40 giver kampagnerne nok stof til eftertanke, men på den anden side: Dét, der går godt, kommer jo ikke skidt tilbage og i betragtning af at det altid er den stakkels nabo, som får lidelserne, så går det jo nok alt sammen. Skræk-kampagner, skræk-etiketter mm. er imidlertid velanbragte, fordi de holder gryden i kog. 15