Om forældrenes viden om uddannelse og indflydelse på uddannelsesvalg

Transkript

1 FAKTA-ARK Om forældrenes viden om uddannelse og indflydelse på uddannelsesvalg Forældre ved mest om de gymnasiale uddannelser og rådgiver deres børn i den retning 77 % af forældre til børn mellem 14 og 23 år regner med at vejlede/har vejledt deres børn mod en gymnasial uddannelse, mens kun 11 % af forældrene regner med at vejlede/har vejledt deres børn mod en erhvervsuddannelse, og kun 3 % regner med at vejlede/har vejledt deres børn mod EUX. 21 % af forældrene svarer, at de ikke føler sig godt nok klædt på til at vejlede deres børn om valg af ungdomsuddannelse. 40 % forklarer, at det især er de forskellige uddannelsers indhold, de mangler information om. Og 10 % siger, at det er jobmulighederne, de især mangler information om. 77 % af forældrene angiver, at de ved mest om de gymnasiale uddannelser, mens 61 % angiver, at de ved mindst om EUX og erhvervsuddannelserne. Kilde: Undersøgelse mediebureauet IUM og IPG Mediabrands har lavet for Den Regionale Ungeenhed, august 2016, blandt forældre, der har børn mellem 14 og 23 år. 520 respondenter. Forældre taler mere om gymnasiale uddannelser end erhvervsuddannelser 73 % drøfter det almene gymnasium med deres barn, når de taler om uddannelse efter grundskolen. 38 % drøfter erhvervsuddannelser eller EUX med deres barn, når de taler om uddannelse efter grundskolen. 31 % af de forældre, der ikke vil anbefale deres barn en erhvervsuddannelse, angiver, at det er fordi, de er bekymrede for, om der er praktikpladser nok eller job efterfølgende. 16 % af de forældre, der ikke vil anbefale deres barn en erhvervsuddannelse, angiver, at de slet ikke har overvejet det som en mulighed. 28 % af de forældre, der ikke vil anbefale deres barn en erhvervsuddannelse, angiver, at erhvervsuddannelserne ikke interesserer deres barn. Kilde: Facebookundersøgelse, Den Regionale Ungeenhed (2016), 128 respondenter i Region Hovedstaden Forældre ikke klædt på til studievalget Halvdelen af de unge spørger deres forældre til råds om valg af videregående uddannelse. 95 % af forældrene taler med deres børn om uddannelsesvalget. Kun godt 40 % af forældrene føler sig klædt på til at rådgive deres børn. Næsten hver fjerde ung mangler information om ledighedsgrad og hver femte ung om indkomstniveau. Henholdsvis 21, 17 og 13 % af forældrene føler, de mangler information om jobmuligheder, ledighed og løn. Kilde: Epinion for Uddannelses- og Forskningsministeriet (2016)

2 De unges uddannelsessøgning Flertal søger stadig gymnasiet 74,3 % af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, har valgt en gymnasial uddannelse som 1. prioritet. 18,4 % af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, har valgt en erhvervsfaglig uddannelse som 1. prioritet. 27 % af de elever, der har søgt en erhvervsuddannelse, har tilkendegivet ønske om eux (fremgår ikke af figuren ovenfor). 1,2 % af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, har valgt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (EGU, STU eller kombineret ungdomsuddannelse) som 1. prioritet. 6,1 % af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, har valgt produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet Kilde: 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 10. klasse mv. 2016, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Målsætning for uddannelsesvalg Mindst 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 % i Kilde: Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2014, mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Forældre har ansvar for unges uddannelsesvalg Vejledningsreformen fra 2014 har gjort, at forældre har en meget større rolle at spille som rådgivere af deres børn, da det kun er en mindre andel af de unge (dem der ikke erklæres uddannelsesparate), der får tilbud om individuel vejledning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Alle unge udskolingselever tilbydes kollektiv uddannelsesvejledning, og der er også kommunale forskelle på disse tilbud, men der er udbredt enighed om, at forældrenes rolle i forhold til at rådgive og vejlede deres børn om uddannelse er blevet vigtigere. Derfor er det også vigtigt, at forældrene husker at opdatere deres viden - og ikke baserer sig på forældede facts og fordomme. Kilde: Bl.a. Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

3 Landsdækkende tal for beskæftigelse og mangel på faglærte Rekruttering, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) (forår 2016) 6 % af landets virksomheder har oplevet udfordringer i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere 1. halvår af 2016 I alt har virksomhederne haft problemer med at rekruttere medarbejdere til stillinger. Det svarer til 0,6 % af den samlede beskæftigelse i Danmark og er det højeste niveau i en forårsmåling siden foråret 2008, hvor der blev målt godt forgæves rekrutteringer. De stillingsbetegnelser, der oftest er søgt besat uden held, er elektriker, tømrer, kok, programmør og systemudvikler. Der er flest forgæves rekrutteringer i brancherne bygge og anlæg, handel, hotel og restauration samt information og kommunikation. Tilsammen er der søgt forgæves efter knap personer i disse 4 brancher, dvs. knap halvdelen af de forgæves rekrutteringer i foråret Fremskrivning af beskæftigelsen, STAR (2016) I 2017 vil der være behov for 7500 flere beskæftigede inden for bygge- og anlæg, end der var i Inden for industri vil der være behov for 5600 mere. AE-analyse: Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere (2016) Lidt mere end hver femte nyuddannede akademiker går direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed. AE-rapport: Danmark kommer til at mangle faglærte (2015) Helt konkret er der risiko for, at vi i 2025 kommer til at mangle omkring med en faglært uddannelse, med kort videregående uddannelse og personer med en mellemlang videregående uddannelse. Samtidig vil vi have et overskud af ufaglært arbejdskraft på personer og med en gymnasial uddannelse. DI Indblik (2015) Danmark vil mangle faglærte i Primært inden for tekniske områder som elektrikere, værktøjsmagere og industriteknikere. Nyt fra Danmarks Statistik (Marts 2016) Den sæsonkorrigerede andel af ledige stillinger steg i fjerde kvartal til 1,7 %. Det er 0,1 procentpoint højere end kvartalet før. Det er det højeste niveau siden statistikkens start i Det sæsonkorrigerede antal af ledige stillinger steg med og var i fjerde kvartal på Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. Region Syddanmark havde den største stigning, idet andelen af ledige stillinger steg med 0,5 procentpoint til 1,4 % I Region Sjælland steg andelen af ledige stillinger steg med 0,3 procentpoint

4 til 1,2 %. Med 0,1 procentpoint er de mindste stigninger at finde i Region Hovedstaden (en stigning til 1,8 %) og Region Midtjylland (en stigning til 1,2 %). Med et fald på 0,2 procentpoint siden samme kvartal 2014 er Region Nordjylland den eneste region, hvor andelen af ledige stillinger faldt. I fjerde kvartal 2015 var andelen af ledige stillinger i Region Nordjylland 0,8 %. Regionale tal for mangel på faglærte Region Hovedstaden Frem mod 2020 bliver der flere arbejdspladser for både faglærte og personer med en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse. Antallet af arbejdspladser vil stige inden for flere vigtige grupper af faglærte: handel og kontor, bygge og anlæg, jern og metal, samt social og sundhed, dog mindst inden for social- og sundhedsområdet. Antallet af arbejdspladser for ufaglærte vil falde og føre til øget arbejdsløshed. Der forventes således ufaglærte i overskud i hovedstadsregionen i Der vil mangle faglærte i Region Hovedstaden i 2020 især inden for handel, service, jern og metal. Der var i foråret 2016 i alt 37 faglærte stillingsbetegnelser i hovedstadsregionen, der blev kategoriseret som Mangel på faglært arbejdskraft. Det gælder elektriker, bygningsmaler, bygningssnedker, flisemontør, gastekniker, murer, tømrer, vvs-montør, vvs-tekniker, teknisk designer, kok, køkkenchef, maskinoperatør, klejnsmed, automatikmontør, automatiktekniker, CNC-operatør, fræser, industritekniker, lastvognsmekaniker, mekaniker, smed, svejser, værktøjsmager, finansmedarbejder, bager, fabriksbager, ejendomsfunktionær, rengøringsassistent, butiksassistent, indkøber, isenkræmmer, telemarketingmedarbejder, hospitalsserviceassistent, plejehjemsmedhjælper, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper. Beskæftigelse Generelt er beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede på erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden meget høj. Nyuddannede struktører og brolæggere har den højeste beskæftigelsesgrad, dernæst finmekaniker, og så kommer automatik- og procesuddannelsen, data- og kommunikationsuddannelsen og elektriker. Snedkeruddannelse ligger lavest. Kilder: Analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen (2015), Faglært til vækst Baseline Region Hovedstaden (2016), Regionale løsninger på regionale udfordringer ( ). Region Midtjylland Per 1. juli 2016 er der mangel på arbejdskraft inden for en lang række fag i Region Midtjylland. I Vestjylland kategoriseres følgende fag indenfor kategorien Mangel på arbejdskraft : Bygningssnedker, elektriker, murer, projektleder i bygge og anlæg, tagdækker, tømrer, vvsinstallatør, vvs-montør og vvs-tekniker, kok, køkkenchef, programmør og systemudvikler,

5 automatikmontør, drejer, bankrådgiver, agrarøkonom, fodermester, salgskonsulent, frisør, socialog sundhedsassistent, tandplejer, operationssygeplejerske. I Østjylland kategoriseres følgende fag indenfor kategorien Mangel på arbejdskraft : Blikkenslager, bygningssnedker, elektriker, industrimontør, tømrer, vvs-installatør, vvs-tekniker, kok, køkkenchef, programmør og systemudvikler, automatikmontør, automatiktekniker, automontør, CNC-operatør, entreprenørmaskinmekaniker, landbrugsmaskinmekaniker, lastvognsmekaniker, mekaniker, smed, støberitekniker, svejser, speditør, fodermester, butiksassistent, indkøber, salgskonsulent, klinisk tandtekniker, laboratorietandtekniker, social- og sundhedsassistent, chauffør. Ledighed Hvor ledigheden ikke er faldet for akademikerne gennem det seneste år, er ledigheden faldet med 1,7 procentpoint inden for industri- og byggefag og 0,7 procentpoint inden for HK-fag og med 0,5 procentpoint inden for FOA-fag. Beskæftigelse efter uddannelsesniveau 77 % af de, der har taget en erhvervsuddannelse, er i job et år efter endt uddannelse 64,5 % de, der har taget en kort videregående uddannelse, er i job et år efter endt uddannelse 72,6 % af de, der har taget en mellemlang videregående uddannelse, er i job et år efter endt uddannelse 75,2 % af de, der har taget en lang videregående uddannelse, er i job et år efter endt uddannelse Kilder: Arbejdsmarkedsbalancen 2016, Danmarks Statistik, Uddannelsestal 2015 og Praktikpladsanalyse 2015, Region Midtjylland. Region Syddanmark Totalt set forventes behovet for faglærte i Region Syddanmark at stige med ca fra 2013 til Inden for alle hovedområderne ventes en stigning. Den største stigning i en hovedgruppe ventes inden for Bygge og anlæg (ca personer - 27%). I de øvrige to meget store hovedgrupper ventes en meget begrænset stigning inden for Handel og kontor (3%), men en pæn stigning inden for Jern og metal (14%). Går man helt ned på de konkrete uddannelser, vil der bl.a. især blive flere stillinger til dem, der har en uddannelse som murer, tømrer, snedker, mekaniker, elektriker, maskinarbejder, maler, gas- og vvs-teknik, social- og sundhedshjælper, inden for detail og engroshandel, samt inden for de smedeog skibstekniske uddannelser. Kilde: Analyse af det fremtidige behov for faglært arbejdskraft, Region Syddanmark, 2016 Region Sjælland

6 De største rekrutteringsudfordringer i landet ses lige nu i Region Sjælland, hvor der er rekrutteret forgæves svarende til 0,8 pct. af beskæftigelsen, hvilket svarer til 2417 stillinger i Region Sjælland. (Tallet dækker over folk med alle typer af uddannelsesbaggrunde). Det er dog især inden for bygge- og anlæg, man har svært ved at finde tilstrækkelig med arbejdskraft. Fremskrivninger viser, at Region Sjælland allerede i 2017 har brug for flere ansatte inden for bygge- og anlæg, end man havde i Ligeledes vil der blive flere beskæftigede inden for en lang række andre brancher - bl.a. metalindustrien, energiforsyning, handel og transport. Kilder: Rekruttering, STAR, Forår 2016,Fremskrivning af beskæftigelse, STAR, 2016 Region Nordjylland Udviklingen i udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft i perioden i Nordjylland viser, at det ser ud til, at der i de kommende år kommer til at opstå en mangel på personer med en kort videregående uddannelse, og der bliver problemer med at rekruttere faglærte. Derudover ser det også ud til, at der overordnet set vil komme et overskud af både personer med en mellemlangog lang videregående uddannelse. En analyse fra COWI lavet for det daværende Beskæftigelsesregion Nordjylland (Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord) viser, at man i Nordjylland i disse og de kommende år blandt vil opleve mangel på en række faggrupper i bygge- og anlægssektoren. Det er bl.a. pga. infrastrukturprojekter samt faldende tilgang til erhvervsfaglige uddannelser, og derfor vil der være en risiko for arbejdskraftsmangel indenfor f.eks. murere, tømrere, elektrikere, VVS ere, smede og bygningsmalere. Forventninger til beskæftigelse Samtlige sektorer på nær offentlig administration forventer ifølge en survey blandt nordjyske virksomheder at beskæftige flere med en erhvervsfaglig uddannelse om fem år end i dag. Det er især metalindustrien, øvrig produktion og byggeri og støtteerhverv, energi, miljø og støtteerhverv samt turisme, som forventer at beskæftige flere faglærte i 2020 end i dag. Virksomhederne efterspørger især ansatte med en erhvervsuddannelse indenfor de tekniske fag f.eks. elektronikteknikere, værktøjsmagere, smede, industriteknikere samt uddannelser indenfor byggeri. Kilde: FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland, Vækstforum Nordjylland, 2016