Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice
|
|
- Jeppe Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice
2 Indledning Formålet med denne kvalitetsrapporten er: 1) At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen 2) At give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå 3) At bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen 4) At bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Folketinget vedtog i 26, at der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår og godkendes i Byrådet senest den 31. december i det kalenderår, hvor afsluttes. Byrådet skal på baggrund af kvalitetsrapporten tage stilling til status for kommunens skolevæsen og beslutte, hvordan der skal følges op på eventuel utilstrækkelig undervisningskvalitet på skolerne. Forud for drøftelsen i Byrådet skal der indhentes udtalelse fra skolebestyrelserne. Eventuelle opfølgende handlingsplaner skal være udarbejdet inden den 31. marts året efter. Mål og rammer for undervisningen i Folkeskolen Handleplan for 214/215 Kvalitetsrapport 2 og Handleplan 2 Kvalitetsrapport 212/213 Proces for arbejdet med kvalitetsrapporten 2 Skolerne har frem til primo oktober 213 genereret hovedparten af data m.v. til kvalitetsrapporten. Stab og Administration har derefter sammenskrevet oplysningerne til en samlet rapport og fremhævet de områder, hvor kvalitetsrapporten giver anledning til opfølgning. Konklusioner er udarbejdet i samarbejde med skolelederne. Den samlede kvalitetsrapport skal i høring i perioden fra 6. november 213 til 26. november 213 i skolebestyrelserne. Indholdet i kvalitetsrapporten er: 1) Samlet konklusion om kvaliteten for folkeskolerne i Haderslev Kommune 2) Faktuelle data om folkeskolerne i Haderslev Kommune 3) Det faglige niveau 4) Pædagogiske processer 5) Opfølgning på tidligere års kvalitetsrapporter 6) Indsatsområder i udviklingen af undervisningen 7) Bilag Rapporten offentliggøres på internettet efter den politiske behandling i Byrådet den 17. december 213.
3 1. Samlet konklusion om kvaliteten for folkeskolerne i Haderslev Kommune (udformes efter høring i skolebestyrelserne). Om de faktuelle data kan det konstateres Om det faglige niveau kan det konkluderes Om de pædagogiske processer kan det konkluderes
4 Diagram 1: Elevtal for folkeskolerne Diagram 4: Antal elever, der modtager specialpædagogiske bistand i spc.lklasser, på spc.skoler og som modtager dansk om andet sprog på folkeskolerne i Haderslev Kommune Elevtalet er fortsat dalende og vil ifølge befolkningsprognosen falde med ydereligere ca. 4 elever frem til 221. En nyopstartet friskole i 13/14 betydet et fald i elevtallet med ca. 1 elever. Diagram 2: Klassekvotienter og antal lærer pr. elev ,2 15,1 17,9 19,8 11,2 1,8 9,9 12, Antal elever, der modtager spec. pæd. bistand i spec. klasser Antal elever på spec.skoler Antal elever, der modtage unv. i dansk som fremmedsprog Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer I takt med den store skolestrukturændring i er klassekvotienten steget betydeligt. Diagram3: Andel af elever i.-3. kl., der går i skolefritidsordning. 1, 8, 6, 4, 2,, 54,5 58,7 67,2 77,8 Det kan konstateres, at der fortsat er flere elever, der er tilmeldt SFO. 13/14 bliver sidste skoleår med nuværende form for SFO, inden der indføres en længere skoledag fra 1. august 214. Det er samlet set lykkes at reducere antallet af elever i specialklasser og specialskoler. Færre elever visiteres til specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, og inkluderes i højere grad. Elever med diagnoser inden for autisme og opmærksomhedsområdet er derimod stigende. Antallet af elever, der modtager undervisning i dansk som fremmedsprog er stigende, hvilket bl.a. har den konsekvens, at der til er oprettet ekstra modtageklasser. Diagram 5: Elevernes gennemsnitlige fraværsdage 1 8,3 9,6 8,2 8,2 5 Det gennemsnitlige elevfravær befinder sig på ca. samme niveau i de sammenlignelige år. Der er både kommunalt og på den 4
5 enkelte skole fokus på elever med bekymrende fravær. Det gennemsnitlige fravær dækker over store forskelle med hensyn til enkelte elever. Elever med f.eks. store angstproblematikker og psysiske diagnoser trækker gennemsnitet væsentligt op. I bør der udarbejdes en nærmere analyse over sammenhængen mellem elevfravær og elevens andre problematikker. Diagram 6: Andel af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetencer (eller tilsvarende kompetencer) 1 79,6 76,7 86, Procentdelen i 2 er baseret på skolernes indberetning til ministeriet. Andelen af lærere, der underviser i deres linjefag er desværre igen faldet. Skolerne vurderer, at det bl.a. har sammenhæng med, at der er kommet flere skoler/matrikler med kun. 6. årgang. Frem mod 22 er der et stigende nationalt krav om at lærerne skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Diagram 7: Tid til lærernes efter- og videreuddannelse ,6 26,8 2,9 15,5 efterfølgende handleplan er der i 213 igangsat en række efter- og videreuddannelsestiltag på folkeskoleområdet. Diagram 8: Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Flere skoler har været presset på økonomien de senere år. Dette ser ud til at have konsekvens for indkøb af undervisningsmilder. Diagram 9: Driftsudgift pr. elev¹ I forbindelse med strukturændringerne i 2 var der en forventning om at kunne opnå en lavere udgift pr. elev. Som det fremgår af diagramet er det lykkes at opnå et mindre fald. Diagram 1: Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 6 4,7 5,6 3, Igennem de mange strukturelle ændringer i Haderslev Kommune har efter- og videreuddannelse tydeligvis ikke være prioriteret højt. På baggrund af kvalitetesrapporten 211/212 og den De gamle computere bliver udfaset og på flere skoler er der investeret i andet itudstyr fx elektroniske tavler og I-pads. I den nye IT-stategiplan, der er vedtaget i 1 Udgiften er i beregnet i 213- priser 5
6 213, er der bl.a. fokus på at løbende at invistere i IT-infrastrukturen på skolerne, således at de trådløse netværk kan håndtere at eleverne i højere grad medbringer eget IT-udstyr. Diagram 11: Andelen af planlagte undervisningstimer, der bliver gennemført 99 97,9 94,5 89,6 Diagram 12: Andelen af lærernes arbejds tid, der bliver brugt til undervisning ,9 39,2 4,2 39,2 I oversigten er der set bort fra lockoutperioden i april 213. Det kan konstateres, at der er se en meget stor gennemførselsgrad i Haderslev Kommune. I tallene for skoleårene og indgår børnehaveklasselederen og der er tale om skolernes vurdering, mens børnehaveklasselederen ikke indgår i tallet for og. 6
7 2. Det faglige niveau basseret på de nationale test, faglige prøver og læseundersøgelse. De nationale test. De nationale test er it-basserede test, der tegner et billede af, hvad eleverne kan inden for centrale områder i udvalgte fag. Hver test er inddelt i tre faglige områder de såkaldte profilområder. Testene tilpasser sig elevernes niveau. Hvis en elev svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver spørgsmålene sværere. Svarer eleven forkert, bliver spørgsmålene lettere. Testresultaterne på skole- og kommuneniveau skal indgå i kvalitetsrapporten og være en del af det grundlag, Byrådet baserer sine vurderinger af kommunens skoler og samlede skolevæsen på. Resultaterne indgår som en blandt flere indikatorer, der kan sige noget om undervisningens faglige niveau, fx karaktererne fra folkeskolens afgangsprøver, læseundersøgelser. Da resultatet af de nationale test er fortrolige, må konkrete resultater ikke indgå i kvalitetsrapporten. Diagram 3: Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin, der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Diagram 4: Folkeskolens afgangsprøver for Haderslev set i forhold til landsgennemsnittet Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøver 1/11 Haderslev Landsg.snit Haderslev Landsg.snit Haderslev Landsg.snit Haderslev Landsg.snit Haderslev *Landsg.snit Dansk læsning 49, 5, 5,7 6,1 6, 6, 6,2 6,5 5,9 Dansk, retskrivninge 5,3 5,4 6,1 6,2 5,9 6,2 6, 6,5 5,9 Dansk skriftlig 5,5 5,6 6, 6,1 6,1 6,3 6, 6,3 6, Dansk mundtligt 7,1 7, 7,4 7,2 7,1 7,3 7,1 7,4 6,9 Engelsk 6,8 6,9 7, 7,1 7,4 7,2 7,1 7,3 7,3 Matematik, færdighed 6,8 7,7 7,5 7,5 6,5 6,7 6,3 7, 6,7 Matematik, problemregning 6,8 6,9 6,6 6,7 5,7 6, 5,9 6,3 5,5 Fysik/kemi 5,8 5,8 6, 5,9 6,3 6,1 6,1 6,3 6,3 *Landsgennemsnit for forventes først frigivet i løbet af november måned 213 7
8 3.1 Vurdering af det faglige niveau for dansk på baggrund af de nationale test, folkeskolernes afgangsprøver, læseundersøgelsen og skolernes egne vurderinger Vurdering af dansk, læsning - jf. de nationale test Årgang 2. Eleverne i Haderslev Kommune ligger omkring landsgennemsnittet, hvor vi tidligere lå signifikant over. Vigtigt med tydelig målsætning, opfølgning og tæt forældresamarbejde. En håndsrækning til dette arbejde er LUS(LæseUdviklingsSkemaet), der skal fastholdes som løbende evalueringsværktøj. Bekymrende, at de skoler, der har de dårligste resultater på Afkodningsdelen også har ageret anderledes på læseskubområdet. Resultaterne viser også, at vi fortsat skal have fokus på Sprogforståelsen i samarbejde med daginstitutionsområdet Vigtigt med netværksdannelse til sparring og kompetenceudvikling. 4. Eleverne i Haderslev Kommune ligger omkring landsgennemsnittet generet i den laveste del. Generelt vigtigt med fortsat fokus på basisfærdighederne Afkodning og Sprogforståelse. Dette kræver systematisk indsats samt TID til træning med inddragelse af skolens læsevejledere. Forskning viser, at læsevejlederne som medpraktiker i undervisningen kan være med til at skubbe udviklingen i en positiv retning. Vigtigt med større vægtning af læsning for at lære læsning i alle fag. Væsentligt med større fokus på læsning af fagtekster for også at styrke motivation og læselyst. 6. Eleverne i Haderslev Kommune ligger omkring landsgennemsnittet, hvor vi tidligere lå omkring og under landsgennemsnittet. Viser, at der er gevinst ved at have fokus på Faglig Læsning Læsning i alle fag. Vigtigt, at denne indsats foregår systematisk med opfølgning i klassens team med fokus på motivation og samarbejde med forældrene. Væsentligt med et ledelsesmæssigt fokus på dette område i samarbejde med skolens læsevejledere. 8. Eleverne i Haderslev Kommune ligger omkring landsgennemsnittet i den nederste del eller under landsgennemsnittet. Det er nødvendigt, at der er fokus på læsning generelt i Ungeuniverserne. Her bør være fokus på den enkelte lærers viden om læsning, så alle lærere i et team har den fornødne viden om læsning. Desuden vigtigt, at der kommer fokus på de elever, der er i store skriftsproglige vanskeligheder med et udvidet samarbejde med kommunens læseklasse(ikt-klassen) med henblik på en større systematisk indsats, som kan munde ud i større gennemførelse af ungdomsuddannelse (aktuel undersøgelse af læseklasseeleverne viser, at alle tidligere læseklasseelever er i gang med et uddannelsesforløb - 3 elever er flyttet fra kommunen). 8
9 Diagram 5: Resultater for dansk ved Folkeskolens afgangsprøver 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, 1/11 Dansk læsning Dansk, retskrivninge Dansk skriftlig fremstilling Dansk mundtligt Vurdering af dansk - jf. afgangsprøverne Diciplin Læsning Vi kan konstatere at resultaterne i ungeuniverserne er gået,3 procentpoint tilbage i forhold til 211/212, og ligger,6 procentpoint under sidste års landsgennemsnit. Vi kan konstatere at karaktererne er fra første år med ungeuniverser, hvilket er kendetegnet ved et skoleår med mange lærer- og elevflytninger grundet etableringen af ungeuniverserne. Vi kan konstatere at der er store niveau forskelle mellem de enkelte skoler. Vi kan konstatere at flere elever inkluderes i almenklasser også i ungeuniverserne. Retskrivning Vi kan konstatere at resultaterne i ungeuniverserne er gået,1 procentpoint tilbage i forhold til 211/212, og ligger,6 procentpoint under sidste års landsgennemsnit. Vi kan konstatere at karaktererne er fra første år med ungeuniverser, hvilket er kendetegnet ved et skoleår med mange lærer- og elevflytninger grundet etableringen af ungeuniverserne. Vi kan konstatere at der er store niveau forskelle mellem de enkelte skoler. Skriftlig fremstilling Vi kan konstatere at flere elever inkluderes i almenklasser også i ungeuniverserne. Vi kan konstatere at resultaterne i ungeuniverserne er uændret forhold til 211/212, men ligger,6 procentpoint under sidste års landsgennemsnit. 9
10 Vi kan konstatere at karaktererne er fra første år med ungeuniverser, hvilket er kendetegnet ved et skoleår med mange lærer- og elevflytninger grundet etableringen af ungeuniverserne. Vi kan konstatere at der er store niveau forskelle mellem de enkelte skoler. Vi kan konstatere at flere elever inkluderes i almenklasser også i ungeuniverserne. Mundtlig Vi kan konstatere at resultaterne i ungeuniverserne er gået,2 procentpoint tilbage i forhold til 211/212, og ligger,5 procentpoint under sidste års landsgennemsnit. Vi kan konstatere at karaktererne er fra første år med ungeuniverser, hvilket er kendetegnet ved et skoleår med mange lærer- og elevflytninger grundet etableringen af ungeuniverserne. Vi kan konstatere at der er store niveau forskelle mellem de enkelte skoler. Vi kan konstatere at flere elever inkluderes i almenklasser også i ungeuniverserne. Læseundersøgelsen 213 For syvende gang har vi lavet en kommunal indsamling af gruppelæseprøver på klassetrin. Læseundersøgelsen indgår som bilag til kvalitetsrapporten. Vurderingen laves igen i år på baggrund af læsekonsulenternes landsforenings landsnorm, der blev fastlagt i efteråret 21. I denne norm skelnes mellem tre grupper på alle klassetrin. Ud over denne samlede vurdering, har 4 skoler i juni 213 fået en skriftlig vurdering af skolens resultat i gruppelæseprøverne, mens læsekonsulenten har været til møde om resultaterne med læsevejleder og ledelse på 5 af kommunens skoler. Formålet med disse møder har været at få drøftet fremadrettet indsats i forhold til enkelte årgange/klasser/elever. På de fleste skoler formidler læsevejlederen gruppeprøveresultaterne og på mange skoler deltager læsevejlederen i en klassekonference om læsning eller på teammøder med foks på læsning. Samlet vurdering: Samlet set viser resultaterne i år, at noget kan tyde på, vi ikke længere er så gode til at give eleverne det væsentlige fundament for læring i alle fag, nemlig læsning. Om det er en tendens eller om det handler om turbulens i en periode med store omstillinger vil tiden vise. En speciel bekymring for den store gruppe usikre læsere i 1. og 2. årgang. Samlet fokus på læsning er af stor betydning. Resultatet af National Test i læsning for 2. klase har ændret sig fra at være signifikant bedre end gennemsnittet til at ligge omkring gennemsnittet. På 3. og 4. klassetrin ligger vore resultater omkring landsnormen med et fald i læsere, der kan karakteriseres som sikre og hurtige. Sammenligner vi resultatet med National Test i læsning i 4. klasse, viser det sig her, at vi har skoler, hvor der er plads til forbedringer på såvel sprogforståelse, afkodning som tekstlæsning. Faglig læsning: Det er nu femte år vi laver en samlet vurdering på dette område for kommunen. 1
11 Prøven, der er anvendt, er noget anderledes end de læseprøver, vi bruger på klasse. De prøver, vi anvender her, måler elevernes læseudvikling i forhold til, hvad eleverne som et minimum skal kunne på et bestemt tidspunkt. Den faglige læseprøve er opbygget som afgangsprøven i læsning. Den kan således også måle, hvad en elev kan ud over pensum, hvorfor flere elever vil være i de midterste kategorier. Læseprøven på 5. klassetrin er primært tænkt som et pædagogisk redskab til lærerteamet, og den er god som afsæt i forhold til at have fokus på faglig læsning, hvor samarbejdet mellem forskellige fag er nødvendigt. Læseprøven er et godt udgangspunkt for en indsats i forhold til den enkelte elev og for elevgrupper, ligesom enkelte skoler laver læsekurser og holddeling med afsæt i prøveresultatet. Resultaterne af den længste tekst, der vurderes at være lettest at forstå, viser, at eleverne i Haderslev Kommune har signifikant færre elever, der læser med god læseforståelse i passende tempo, mens der er flere elever med nogenlunde læseforståelse. Resultat af teksten, der er vanskeligere tilgængelig, hvis man ikke er vant til at læse fagbøger, viser, at eleverne i Haderslev Kommune her ligger omkring standardiseringen. Konklusion og vurdering af kvaliteten for faget dansk i folkeskolerne i Haderslev Kommune. Det kan konstateres, at vi generelt set har oplevet en svag tilbagegang i elevernes resultater i faget dansk i Haderslev Kommune i Resultatet dækker over store forskelle mellem skolerne. Der er fortsat brug for den løbende opfølgning på den enkelte elev, enkelte klasse og skole. Der bør være ledelsesmæssig fokus på det elevernes faglige niveau via øget dialog med faglærerne og fagteams. Fra mellemtrinet og ungeuniverset bør der være øget fokus på den faglige læsning. 11
12 2.2 Vurdering af det faglige niveau for matematik samt fysik og kemi på baggrund af de nationale test, folkeskolernes afgangsprøver og skolernes egne vurderinger Vurdering af matematik samt fysik og kemi jf. de nationale test Fag og årgang Matematik 3. årgang Matematik 6. årgang Fysik/kemi 8. årgang Eleverne i Haderslev Kommune ligger under landsgennemsnittet, hvilket svarer til resultatet i Indsatsen på matematikområdet, der blev vedtaget i handleplanen for er påkrævet. Resultatet dækker over store forskelle mellem skolerne og klasserne. Eleverne i Haderslev Kommune ligger fortsat under landsgennemsnittet, men lidt dog tættere på landsgennemsnittet en i Indsatsen på matematikområdet, der blev vedtaget i handleplanen for er påkrævet. Resultatet dækker over store forskelle mellem skolerne og klasserne. Eleverne i Haderslev Kommune ligger under landsgennemsnittet, hvilket er en tilbagegang i forhold til Diagram 6: Resultater for matematik og fysik/kemi ved Folkeskolens afgangsprøver 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, 1/11 Matematik, færdighed Matematik,problemregning Fysik/kemi Konklusion og vurdering af kvaliteten for fagene matematik samt fysik/kemi i folkeskolerne i Haderslev Kommune. Det kan konstateres, at niveauet i Haderslev Kommune generelt set ligger under landsgennemsnittet. Resultatet dækker over store forskelle mellem skolerne. Der er brug for en systematik omkring tidlig indsats i matematik, og være løbende opfølgning på den enkelte elev, enkelte klasse og skole. 12
13 Der bør være ledelsesmæssig fokus på det elevernes faglige niveau via øget dialog med faglærerne og fagteams. Fra mellemtrinet bør der være øget fokus på den faglige læsning, herunder begreber, og de faglige følgevirkninger i matematik samt fysik/kemi. 3.3 Vurdering af det faglige niveau for engelsk, biologi og geografi på baggrund af de nationale test og skolernes egen vurderinger Vurderingen af engelsk, geografi og biologi jf. de nationale test Fag og årgang Engelsk 7. årgang Geografi 8. årgang Biologi 8. årgang Eleverne i Haderslev Kommune ligger fortsat under landsgennemsnittet, hvilket også var gældende i Elever i Haderslev Kommune ligger under landsgennemsnittet, hvilket er en tilbagegang i forhold til Eleverne i Haderslev Kommune ligger under landsgennemsnittet, hvilket svarer til resultatet i , hvor eleverne lå lidt over. Konklusion og vurdering af kvaliteten for fagene engelsk, geografi og biologi i folkeskolerne i Haderslev Kommune. Vi kan konstatere at ungeuniverserne som helhed ligger under resultaterne på landsgennemsnittet i forskellig grad i stort set samtlige målinger i nationale test. Vi kan konstatere at der generelt er sket et resultatfald i forhold til skoleår Vi kan konstatere at målingerne af de nationale test er fra første år med ungeuniverser, hvilket er kendetegnet ved et skoleår med mange lærer- og elevflytninger grundet etableringen af ungeuniversernevi kan konstatere at der er store niveau forskelle mellem de enkelte skoler. Vi kan konstatere at flere elever inkluderes i almenklasser også i ungeuniverserne. 13
14 4. De pædagogiske processer var præget af nye forandringer på skolerne. På syv matrikler skulle man indstille sig på en skoledag uden overbygnig. På tre matrikler blev ungeuniverser startet op med mange nye elever og lærere. På ungeuniverserne er der pågået pædagogiske drøftelser omkring udviklingen af ungeuniversets indhold, struktur og profil. Fællesskolerne har fortsat fokus på at arbejde med en fælles identitett og kultur imellem skolerne, f.eks. via fokus på social kapital. Der arbejdes med overgange i børnenes liv mellem dagtilbud og skole i børneuniverset og mellem junior- og ungeuniverser. Flere skoler er påbegyndt drøftelser omkring elevernes udbytte af undervisning og den løbende evaluering. Der er fortsat fokus på inklusion, trivsel- og AKT-arbejdet. 5. Opfølgning på tidligere års kvalitetsrapporter Haderslev Kommune fik dispensation til ikke at udarbejde en kvalitetsrapport for På baggrund af kvalitetsrapporten for blev der i foråret 213 udarbejdet en handleplan for udviklingen af undervisningen. Effekten af denne handleplan kan endnu ikke aflæses. 6. Indsatsområder i udviklingen af undervisningen Følgende indsatsområder indgår i handleplanen: Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Inklusionstænkningen/-kulturen Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik Læselyst Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser Overgange til ungdomsuddannelserne 7. Bilag til kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporter/Baggrundsmaterialet fra de enkelte skoler Læseundersøgelsen
Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice
Matematikundervisning på Gram Skole 213 Kvalitetsrapport 212-213 Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice 1 Indledning Formålet med denne kvalitetsrapporten er: 1) At styrke kommunalbestyrelsens
Læs mereKvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice
Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal 1AO i Over Jerstal har været ved at lave varmluftsballoner. Den varme luft, der som bekendt stiger til vejrs, blev produceret med hårtørrere. Ballonerne var store affaldsposer.
Læs mereKvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice
Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal 1AO i Over Jerstal har været ved at lave varmluftsballoner. Den varme luft, der som bekendt stiger til vejrs, blev produceret med hårtørrere. Ballonerne var store affaldsposer.
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereLæseundersøgelsen 2013
Læseundersøgelsen 2013 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2013 1 Grundlaget for undersøgelsen: For syvende gang har vi lavet en
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5
Læs mereLæseundersøgelsen 2012
Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1 Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2011/12 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret
Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007
Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereLæseundersøgelse 2009
Læseundersøgelse 2009 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center August 2009 1 Grundlaget for undersøgelsen: Vi har i år for tredje gang lavet
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereEmne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet
Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKvalitetsrapporten 2012
Kvalitetsrapporten 2012 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres Pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLEOMRÅDET 2011/2012 INDHOLDSFORTEGNELSE
2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 STRUKTUR... 4 FORMELLE KRAV TIL RAPPORTEN... 5 ÅRSHJUL EVALUERING AF ÅRETS KVALITETSRAPPORT... 6 Årshjulet Model... 8 FORVALTNINGENS BEREGNINGER I FORBINDELSE MED SKOLEVÆSNETS
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereGodkendelse af Kvalitetsrapport behandling
Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler
Læs mereKvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2014/15 Børn, unge og læring november 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport
Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereDatasamling 2011/12 Frederiksberg Kommune
Datasamling 2011/ Frederiksberg Kommune Tabel 1 - Elev- og klassetal pr. 5/9 2011 Skolen ved Bülowsvej Skolen på Duevej Skolen på la Cours Vej Ny Hollænderskolen Lindevangskolen Skolen på Nyelandsvej Søndermarkskolen
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereKvalitetsrapport 2013-14
Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereResultatrapport - Hvidebækskolen
Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereBørne og Skoleudvalget mål for 2018
Børne og Skoleudvalget mål for 2018 BSU-01 Langsigtet mål Børn, unge og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt, således at, højst 9 % af de bornholmske børn i alderen 0-18 år har en myndighedssag
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereBørne og Skoleudvalget
Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereFrederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14
Frederikshavn Kommune Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Marts 2015 Indhold Indledning... 4 Elevtal... 5 Nationale måltal... 6 Nationale test... 6 De nationale test i dansk læsning.... 7
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereCenter for Børn og Undervisning
Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016
Læs mereDE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde
DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang
Læs mereKvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17
Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17 Holmegårdsskolen - Fortroligt materiale - Indholdsfortegnelse FORMÅL MED KVALITETSRAPPORTER... 4 INDLEDNING... 4 DE NATIONALE MÅL FOR
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereNotat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereKvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen
Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereKvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2009/2010 & 2010/2011
KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2009/2010 & 2010/2011 Godkendt i Byrådet den 22. december 2011 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Rammebetingelser... 11 PPR VESTHIMMERLANDS
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereSkabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015
Til: Skolebestyrelser MED-udvalg SektorMED skole DLF og BUPL Handicaprådet Rådet for socialt udsatte Ungerådet Center for Uddannelse Langes Gård 10, 4200 Slagelse Centerforuddannelse@slagelse.dk Januar
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereEkstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften
Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mere