Høringssvar praksisplan for fysioterapi

Transkript

1 Region Syddanmark Att.: Høringssvar praksisplan for fysioterapi Region Syddanmark har den sendt et udkast til Praksisplan for fysioterapi til høring med svarfrist den kl Vi har med interesse læst praksisplanen og har følgende bemærkninger: 1. Generelle bemærkninger 1.1 Anbefalinger og målsætninger for fysioterapi Overordnet vil vi gerne rose, at praksisplanen indeholder anbefalinger, visioner og udviklingsområder for fysioterapi i praksissektoren. Herunder anbefalinger vedrørende øget fysioterapeutisk kapacitet og udvikling af praktik- og uddannelsestilbud i praksissektoren. Endvidere indeholder praksisplanen en vision for et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sektorerne. Vi ønsker, at praksisplanen bliver et omdrejningspunkt for aktører på fysioterapeut-området. Det gælder både forvaltninger/politiske beslutningstagere og fysioterapeuter i praksis, kommuner og regioner. På nogle områder ser vi gerne, at praksisplanen i højere grad indeholder målsætninger og anbefalinger, herunder at praksisplanen skal være et operationelt værktøj i forbindelse med f.eks. praksisflytninger og fleksibel anvendelse af kapacitet, samt udmøntningen af regionernes og kommunernes forpligtelser i henhold til overenskomsternes protokollat om samarbejde, koordination og kvalitetsudvikling. 2. Specifikke bemærkninger 2.1. Kapacitet i Region Syddanmark Vi finder det positivt, at det anbefales i praksisplanen, at der sker en udvidelse af den fysioterapeutiske kapacitet i form af en række nynedsættelser. Vi vil her bemærke, at det er Danske Fysioterapeuters generelle opfattelse, at der er behov for mere kapacitet. Kapaciteten skal øges blandt andet fordi: Der er givet 136 mio. nye kr. på landsplan til vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsnedsættelse som følge af progredierende sygdom (2009-niveau). Dette må forventes at betyde flere patienter i denne gruppe. Antallet af patienter er steget. Demografien viser, at der kommer flere og flere ældre. 1

2 2.2. Demografi i forhold til efterspørgsel efter fysioterapeutiske ydelser Der redegøres i afsnit 4.1. for udviklingen i antal borgere pr. kapacitet på baggrund af en befolkningsfremskrivning frem til Men der tages ikke højde for effekten af forskydninger i aldersfordelingen i form af, at der vil komme flere borgere i de ældste aldersgrupper (+50-årige). Vi skal hertil bemærke, at patienterne er mere behandlingskrævende, jo ældre de er. Tal for hele landet viser, at det gennemsnitlige behandlingsbehov er ca. 17 pct. større for personer over 65 år i forhold til behandlingsbehovet for børn for vederlagsfri fysioterapi, mens det er mere end dobbelt så stort for fysioterapi. Vi foreslår, at der indarbejdes en oversigt over udgiften pr. person i de forskellige aldersgrupper, og at vurderingen af efterspørgslen efter fysioterapeutiske ydelser kvalificeres på denne baggrund Opdeling i praksisområder, flytning og fleksibel anvendelse af kapacitet Praksisplanen indeholder ikke en udtrykkelig beskrivelse af inddelingen i praksisplanområder. Det er vores holdning, at praksisplanen bør indeholde en sådan inddeling. Dette vil f.eks. gøre det mere klart for den enkelte fysioterapeut, hvilke muligheder der er for f.eks. flytning. Normalt vil en praksisplan indeholde en inddeling i praksisområder. Endvidere gælder det, at en fysioterapeut, der har fået tilladelse til at nedsætte sig i et bestemt område, forsat har mulighed for at flytte inden for dette område, såfremt fysioterapeuten fortsat lever op til de fastsatte kriterier om f.eks. faglig bæredygtighed og faciliteter. Tilsvarende gælder, at praksisplanen bør understøtte fleksibel anvendelse af kapacitet i form af f.eks. deling af kapacitet samt etablering af flere praksisadresser af hensyn til henholdsvis fysioterapeuten og borgerne jf. overenskomsternes bestemmelser herom. Praksisplanen bør således så vidt muligt være et operationelt, klart og smidigt redskab, som ikke virker unødigt begrænsende. Vi vil endvidere bemærke, at nynedsættelserne skal ske som ejer eller som fysioterapeut uden fast klinikadresse jf. overenskomsternes bestemmelse om fysioterapeutens tiltrædelse af overenskomsten. Tildelingen er således personlig og sker på baggrund af en række kriterier, som samarbejdsudvalget skal tage stilling til, herunder det geografiske dækningsområde som kapaciteten kan anvendes inden for. Flytning inden for området kan ske, hvis fysioterapeuten lever op til de krav, der var gældende på tildelingstidspunktet Samarbejdsrelationer omkring fysioterapeutiske praksis I afsnit 5.4. Anbefalinger for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende fysioterapeuter er citeret de opgaver, som regionen og kommunerne har i henhold til protokollatet om samarbejde. Vi skal her bemærke, at dette er opgaver, som regionen og kommunerne allerede har. Vi ser derfor gerne anbefalinger, som er mere konkrete vedrørende udførelsen af opgaverne. Vi ser det som positivt, at halvdelen af kommunerne har oprettet et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter (afsnit ), og at flere kommuner er ved at etablere et samarbejde. Vi foreslår, at det skrives ind i praksisplanen som en tydelig anbefaling, at alle kommuner etablerer et samarbejdsforum. Overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi fastsætter i 15, stk. 3 punkt 9, at planen skal indeholde en oversigt over de kommunale træningstilbud vedrørende vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning. Endvidere er det fastsat, at kommunen løbende bør orientere 2

3 samarbejdsudvalget om væsentlige påtænkte ændringer i kapaciteten i de kommunale tilbud. Vi ser gerne, at praksisplanen indeholder en nærmere beskrivelse af, hvordan dette bør foregå. I afsnit 5.1. er det anført, at det er en strukturel og organisatorisk udfordring, at borgeren har frit valg af fysioterapeut. Vi finder, at borgerens frie valg er et grundlæggende princip, som ikke bør fremhæves i en praksisplan som en særlig udfordring Praksiskonsulentordningen Vi finder det positivt, at der med praksisplanen lægges op til en udvikling af praksiskonsulentordningen, så den fremadrettet omfatter begge myndighedsområder Kliniske undervisningspladser i praksissektoren. Vi finder det særdeles positivt, at der med praksisplanen lægges op til udvikling og fastholdelse af praktik- og uddannelsestilbud i praksissektoren, herunder i form af indgåelse af 2-aftaler (afsnit 3.7.). Vi vil opfordre til, at dette trækkes mere tydeligt frem i kapitel 2 vedrørende resumé af anbefalinger. Det bør her fremstå som en tydelig anbefaling Palliativ fysioterapi Vi finder det ligeledes positivt, at der anbefales uddeling af ydernumre på særlige vilkår vedrørende lymfødembehandling foruden den øvrige fysioterapeutiske kapacitet i regionen (afsnit 3.3.). Vi forstår praksisplanen således, at der er tale om kapaciteter ud over de anbefalede 8 nynedsættelser. Vi vil opfordre til, at denne anbefaling trækkes frem i kapitel 2 vedrørende resumé af anbefalinger. At udøve palliativ fysioterapi kræver erfaring, viden og kompetencer. Danske Fysioterapeuter foreslår, at ydernumrene i en 2 aftale vedr. palliativ fysioterapi kan uddeles til alle autoriserede fysioterapeuter, og ikke er forbeholdt fysioterapeuter med ydernumre. Herved sikres et større udbud af kvalificerede fysioterapeuter. Vi forventer ligeledes, at tildelingen af kommende 2 ydernumre indenfor palliativ fysioterapi sker ud fra nogle klare kriterier som omfatter dokumenteret erfaring og kompetencer Karakteristik af de praktiserende fysioterapeuter På side 64 har der indsneget sig et par faktuelle fejl: Der står, at der uddannes godt 500 fysioterapeuter årligt i Danmark. Optagelsestallene har i de sidste fire år været således: 2007: 719 studerende. 2008: 776 studerende. 2009: : Heraf er det naturligvis ikke alle der gennemfører uddannelsen, men antallet af dimitterede fysioterapeuter ligger højere end de angivne 500 pr. år. Ligeledes står der at der pr. 1. juni 2010 er etableret en kandidatuddannelse i fysioterapi ved Syddansk Universitet. Kandidatuddannelsen etableres først ultimo 2010 med studiestart 1. september Oversigter vedrørende producerede ydelser I henhold til overenskomsten skal praksisplanen indeholde en oversigt over producerede ydelser. I udkastet er medregnet både de honorarbærende og de ikke honorarbærende ydelser. Der er således medtaget f.eks. antal ydelsesformer. Dette er misvisende og i uoverensstemmelse med overenskomsternes bestemmelse om indholdet i praksisplanen, idet en ydelsesform ikke er en ydelse. Der kan f.eks. være registreret flere forskellige ydelsesformer vedrørende den samme ydelse. Oversigterne er derfor tilfældige og giver ikke et reelt billede af antallet af producerede ydelser, herunder med henblik på beskrivelse af udviklingen. Udkastet bør derfor ændres på dette punkt. 3

4 Vedrørende figur og bemærkes det, at det er misvisende at sammenstille udviklingen i antal ydelser med udviklingen i udgiften pr. patient, idet udgiften afhænger af typen af ydelser. 3. Ridefysioterapi Det ridefysioterapeutiske tilbud Det er vores anbefaling, at regionen træffer beslutning om, at alle regionens borgere med de i overenskomsten nævnte diagnoser, hvorom regionen kan træffe særskilt beslutning, omfattes af tilbuddet om ridefysioterapi Opgørelse af ridefysioterapeutiske ydelser Det er angivet, at ridefysioterapeuterne i 2009 udførte gennemsnitligt 142 ydelser. Dette tal afspejler samtlige ydelser (ridefysioterapeut, hjælpere, rideskole mv.) og ikke kun den ridefysioterapeutiske behandling. Dette kan forstyrre billedet. Landsgennemsnittet for ridefysioterapeutiske behandlinger ligger på 60. Dette bør derfor rettes. Det er angivet, at der er meget stor spredning på det gennemsnitlige antal behandlinger pr. patient hos de enkelte fysioterapeuter. Vi har svært ved at se formålet med dette afsnit og mener ikke, at det hører hjemme i en praksisplan Den ridefysioterapeutiske kapacitet I afsnit er det angivet, at praksisplanen støtter op om overenskomstens anbefaling om minimum 10 timer pr. rideskole. Det er positivt, at dette kobles til ridefysioterapeuternes tildelte timer og limitering, og at der derved lægges vægt på denne uhensigtsmæssighed. Vi finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke i udkastet til praksisplanen er foreslået modeller og endelige løsninger på ovenstående, og at der kun er tale om en anbefaling om, og at man fra kommunal side i løbet af planperioden får udfærdiget modeller og løsningsforslag til at imødekomme udfordringerne med relevante timer på rideskolerne og relevante rammebetingelser for de enkelte ridefysioterapeuter. Der bør snarest arbejdes på løsningsmodeller, som implementeres hurtigst muligt inden for planperioden. Det skal i øvrigt bemærkes, at ridefysioterapi er både regionernes og kommunernes myndighedsområde, og ikke kun kommunernes som anført i afsnit Godkendelse af rideskoler Det er i afsnit angivet, at kommunen godkender rideskolerne og i afsnit at tjeklisten skal tilsendes kommunen. Det er ifølge gældende overenskomst regionen, der godkender rideskolerne og hertil at tjeklisten skal indsendes Øvrige kommentarer vedrørende ridefysioterapi 4

5 Afsnit sidste afsnit vedrører, hvilke patientgrupper der er omfattet af overenskomsten. Afsnittet er ikke fyldestgørende. Det foreslås, at afsnit Hvem kan få lægeordineret ridefysioterapi? erstatter dette afsnit. Det er anført, at Ridefysioterapien gennemføres under ledelse af ridefysioterapeuten og en handicaprideinstruktør ( ). Vi foreslår, at det i praksisplanen synliggøres, at det er ridefysioterapeuten, der har det faglige ansvar for udførelsen af den ridefysioterapeutiske behandling. I afsnittet Hvem kan få lægeordineret ridefysioterapi? mangler diagnosen cystisk fibrose. I afsnittet om Uddannelsen til ridefysioterapeut skal Danske Regioner og Kommunernes Landsforening rettes til overenskomstens parter. I afsnit foreslås det, at handicap erstattes af funktionsnedsættelse. Vedrørende tabel bør det fremgå, at det ikke kun er behandlingsydelser. Vedrørende figur og bemærkes det, at det er misvisende at sammenstille udviklingen i antal ydelser med udviklingen i udgiften pr. patient, idet udgiften afhænger af typen af ydelser. Med venlig hilsen Brian Errebo-Jensen Regionsformand i Danske Fysioterapeuter Region Syddanmark 5