Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Transkript

1 Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/ Sæt vintermad over Side 50 tema: restemad Uden spild! Mad fortjener et langt liv. Samvirke serverer velsmagende rester og lærer dig de gamle husmordyder, så ingenting går til spilde side 26-43

2 samvirke er lettet Når livet hænger i Udrykning. De flyvende læger og redningshelikopterne i Eskadrille 722 rykker ud, der hvor almindelige ambulancer ikke er hurtige nok { tekst: casper tybjerg og liv mygind foto: casper tybjerg } 44 { januar 2012 }

3 en tynd wire Navn: EH-101 Merlin Type: Redningshelikopter Egenvægt: kg Max. fart: 309 km/t Rotordiameter: 18,59 m Motorer: 3 x 2270 hp Rolls-Royce Pris: 200 millioner kroner Antal: Danmark har 14 redningshelikoptere af denne type Før i tiden blev redningshelikopterne brugt til blot at lokalisere og stabilisere patienten og bringe vedkommende hurtigt frem til hospitalet. I dag er der læge og avanceret medicinsk udstyr med om bord, så behandlingen kan begynde, når wiren fires ned samvirke.dk 45

4 samvirke er lettet læge henrik staunstrup: I Roskilde, Skrydstrup og Aalborg sidder SAR-vagtens piloter, reddere, radiooperatører, teknikere og læger på standby. Hele døgnet. Hele året. SAR er en forkortelse for Search And Rescue. Søg og red. Når en båd kæntrer i hårdt vejr, en fiskeskipper får et hjerteanfald på sin kutter, eller en arbejder på en borreplatform kommer slemt til skade, slår politiet alarm, og en redningshelikopter af typen EH-101 Merlin går i luften. Der er seks personer om bord: To piloter. En tekniker, der kender hver en skrue i helikopteren, og som kan give helikopteren førstehjælp, hvis den har brug for det undervejs. Derudover styrer teknikeren hoisten den kran, som redderen bliver firet ned med. Og det er et kunststykke at hejse en mand ned på et skib i stormvejr, hvor bølgerne på åbent hav kan få en båd til at bevæge sig meter op og ned. Og redderen kan brække både arme og ben, hvis teknikeren ikke får ham firet ned i takt med bølgerne. Den fjerde person om bord er radiooperatøren, der har kontakt til politiet eller andre koordinerende myndigheder. Han fortæller piloterne, hvor de skal flyve hen, og han er også den, der søger efter folk, som eksempelvis ligger i vandet. Han leder efter folk via et kamera, der hænger under helikopterens næsetip. Kameraet kan registrere varmeforskelle, og selv om det er bælgravende mørkt, er den smule varme, der er i en persons ansigt, nok til, at kameraet kan opfange det midt i havet. Derudover er der en redder, som hjælper lægen og er den, der bliver hejst ud af helikopteren først og hjælper den tilskadekomne op i helikopteren. Hvis det skal gå rigtig stærkt, springer redderen ud af helikopteren med svømmefødder på og svømmer hen og bjærger personen. Redderen kan starte med at give førstehjælp allerede i vandet. Den sidste og sjette person om bord på helikopteren er lægen;»vi kan klare det meste om bord på helikopteren, men vi kan ikke operere. Det ryster for meget,«fortæller læge Henrik Staunstrup. Han er til daglig akutlæge på hospitalet i Horsens og har været helikopterlæge det sidste halve år. Ud over sin lægeuddannelse har han været på kurser i blandt andet røgdykning, brandøvelser og dunkerøvelser, hvor man sidder i en Vi kan klare det meste om bord i helikopteren, men ikke operere, det ryster for meget helikoptersimulator, der bliver smidt ned i et bassin med vand.»så skal man kunne trække i de rigtige snore i nødudgangen, skubbe vinduet ud og svømme ud og op til overfladen,«siger Henrik Staunstrup. Massage, stød og medicin. Lægerne om bord på redningshelikopterne bliver udsat for lidt af hvert. Men helikopteren skal ofte ud på de små øer efter hjertepatienter, på skibe og kuttere efter fiskere, der er røget over bord eller har fået blodpropper i hjerte eller hjerne. De bliver også tilkaldt på boreplatformene, hvis der er faldskader, hvor der er brækkede ben eller ryg- eller brandskader. Der er også født børn om bord på en EH-101 Merlin.»Vi går i gang med behandlingen af patienter allerede om bord på helikopteren, og hvis det er hjertepatienter, kan jeg sende hjertekardiogrammer til hjertelægerne på det hospital, vi flyver hen til, så de kan gøre klar til patienten og komme i gang med yderligere behandling, så snart helikopteren er landet,«siger Henrik Staunstrup. I forbindelse med kæntringsulykker bliver helikopteren også ofte alarmeret og sat til at bjærge folk.»i de tilfælde er folk i princippet døde, når de bliver trukket op. For de trækker ikke vejret og har hjertestop. Man giver hjertemassage, stød og medicin. Og så slås man for at få gang i hjertet og livet igen,«fortæller Henrik Staunstrup. EH-101 Merlin kan sagtens have flere patienter om bord ad gangen og også flyve med to intensivpatienter, der ligger i respirator, med tuber i halsen og fuld bedøvelse.»vi har god plads og kan sagtens arbejde, mens vi flyver,«fortæller Henrik Staunstrup Redningshelikopterne tager også ud på andre opgaver, for eksempel ambulanceflyvninger, hvor kritisk syge patienter skal overføres fra et hospital til et andet, eller til ulykker på land, hvor personer er kommet slemt til skade langt væk fra nærmeste hospital, så almindelige ambulancer ikke kan nå frem hurtigt nok. Helikopteren må maksimalt flyve med 275 km i timen og kan eksempelvis komme fra Aalborg til Anholt på 30 minutter. Og det gælder for de fleste danske øer, at de kan have en helikopter hos sig inden for en halv time en del hurtigere, end hvis akut lægebehandling skulle passes ind med næste færgeafgang. At have hele dette apparat af reddere, læger, piloter med mere kørende koster kroner i timen. Men så er lønnen til mekanikere samt reservedele og brændstof til helikopteren også talt med. Redningsaktioner i tal I løbet af 2010 udførte redningshelikopterne 539 assistancer for sundhedsvæsenet. 529 var patienttransporter fra øer og andre isolerede lokaliteter, og 10 var livsvigtige transporter af eksempelvis lægehold Reaktionstid (kl. 07:00-22:00): Fra alarmen går, til helikopteren letter, i gennemsnit 13 minutter Reaktionstid (kl. 22:00-07:00): Fra alarmen går, til helikopteren letter, i gennemsnit 25 minutter Eskadrille 722 deltog i redningsaktionen i forbindelse med kæntringsulykken på Præstø Fjord i februar 2011, hvor 15 mennesker røg i vandet. 1 omkom, men 14 blev reddet i land Kilde: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd 46 { januar 2012 }

5 Samvirke var med på denne øvelse en tåget dag over Storebælt. Marinehjemmeværnet deltog også i øvelsen, hvor en fiskeskipper havde fået et ildebefindende og var besvimet Redningshelikopteren foretager en enkelt runde om kutteren for at få overblik. Derefter går helikopteren i position cirka 20 meter over fartøjet Sidedøren i helikopteren åbnes. Redderen fires ned, vurderer situationen, manden bjærges op, og lægen går i gang med akutbehandlingen oppe i helikopteren 3 gode råd Brug aldrig badedyr ved stranden Tag kraftigt farvet tøj på, når du sejler Bær altid redningsvest, når du tager på havet, uanset hvor god du er til at svømme I 2010 blev der registreret 12 omkomne til søs. Ingen af dem bar redningsvest samvirke.dk 47