Sproget skal sprudle i Halsnæs. Analyse og fremtidig organisering af arbejdet med sprog i Halsnæs Kommune

Transkript

1 Sproget skal sprudle i Halsnæs Analyse og fremtidig organisering af arbejdet med sprog i Halsnæs Kommune 1

2 Indhold 1 Analyse af den sproglige indsats i dagtilbud Baggrund Formål Metode og organisering Andelen af sårbare børn Sprogarbejdet i Halsnæs Kommune Grundforudsætninger for sprogindsatsen Overordnede konklusioner fra spørgeskemaundersøgelsen: Fremtidig organisering af sprogarbejdet i dagtilbud og 30 timers tilbud efter dagtilbudslovens Sprogpædagoger som tovholder for arbejdet med sprog Priotering af midler til uddannelse og sprogunderstøttende materialer Nedsættelse af styregruppe og oprettelse af netværk for sprogpædagoger Det økonomiske perspektiv på nyorganiseringen Bilag

3 1 Analyse af den sproglige indsats i dagtilbud 1.1 Baggrund Børns miljø og de voksnes måder at bruge sproget på er helt afgørende for børns muligheder for at tilegne sig sproget. Interaktionen og dialogen mellem voksne og børn har en helt særlig privilegeret rolle. Kilde: Sprogpakkens Forskningskortlægning. Halsnæs Kommune har en målsætning om, at alle børn skal blive så dygtige som de kan. I de seneste år, har der for at understøtte denne målsætning, været et fokus på at klæde det pædagogiske personale i daginstitutionerne på i forhold til at styrke den sproglige pædagogiske praksis. Der har i de senere år været et tæt samarbejde med Syddansk Universitet (SDU), herunder Dorthe Bleses, Anders Højen m.fl., for at arbejde med en tidlig målrettet og effektiv sprogstimulerende indsats for alle børn i dagtilbud. Dog viser sprogvurderingerne af de 3 årige børn, at der stadig er mange børn, der placerer sig i indsatsgrupperne, der kræver en fokuseret eller særlig sprogindsats, hvilket viser, at det er en stadig og løbende udfordring, der skal arbejdes målrettet med. Det er således vigtigt at den generelle sprogindsats, herunder tosprogsindsatsen, styrkes. Som en del af sprogindsatsen i Halsnæs Kommune, er der oprettet et 11-tilbud i Frederiksværk Børnehus, der er normeret til 15 børn i alderen 3-6 år, som ud over at være tosprogede, i deres første leveår ikke har gået i dagtilbud. Tilbuddet er oprindeligt tiltænkt de børn, som jf. dagtilbudsloven 1 skal tilbydes et sprogstimulerende tilbud, men praksis har de senere år været, at alle tosprogede børn, der ikke har været tilmeldt dagtilbud, har fået tilbuddet. Baggrunden for nærværende analyse, er at der opleves en skævvridning imellem det tilbud der gives til 15 børn i Frederiksværk Børnehus og det tilbud man giver de nyankommne flygtningebørn, som ofte er dårligere stillet, men alligevel inkluderes i de almindelige institutioner. Ligeledes går tilbuddet i Frederiksværk Børnehus i mod inklusionstanken om at flest mulig børn inkluderes i almenmiljøet. I forlængelse af ovenstående er der fra forvaltningens side en undren over, at kun ca. halvdelen af matriklerne søger penge til sprogstimulering af de tosprogede, gennem en dertil afsat pulje. Ovenstående giver derfor anledning til at overveje om den nuværende organisering af 11 indsatsen er rigtig, herunder organiseringen af gruppen i Frederiksværk Børnehus, og i forlængelse af dette om ressourcerne til sprogindsatsen i Halsnæs Kommune bliver brugt, så de kommer flest mulige børn til gode. 1.2 Formål Formålet med analysen er at afdække de faglige og organisatoriske udfordringer, der er i forhold til sprogindsatsen i dagtilbud med henblik på at kvalificere det generelle sprogmiljø samt sikre en ensartet kvalitet over hele kommunen. I forbindelse med dette, ønskes der en kortlægning af, hvordan der arbejdes med sprogindsatser på de enkelte matrikler, hvilke udfordringer der forhindrer arbejdet med sprogmiljøer, samt et overblik over, hvordan ressourcerne til sprogindsatsen kommer flest mulige børn til gode. 1 Jf.I dagtilbudslovens 11 og 12 hvor det er beskrevet at tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud skal sprogvurderes når de er imellem 2,8 og 3,4 år. Hvis det på baggrund af en sprogvurdering vurderes at barnet har brug for et sprogstimulerende tilbud, skal kommunen tilbyde et sådan et. 3

4 1.3 Metode og organisering Udgangspunktet for analysen er en spørgeskemaundersøgelse foretaget på de enkelte institutioners matrikler i dagtilbud, ud fra et ønske om at kortlægge sprogindsatsen på området. Spørgeskemaet er udsendt til ledelsen, der har udvalgt de nøglepersoner, der ligger inde med viden omkring sprogarbejdet på matriklen. Der er dermed valgt en kvantitativ tilgang med mulighed for efterfølgende at indhente uddybende kvalitative svar. Som tillæg til undersøgelsen er institutionerne blevet bedt om at indsende tilgængeligt skriftligt materiale om sprogindsatserne, hvis de havde dette. I forhold til dagplejen er de samme informationer indhentet ved et gruppeinterview, idet sprogindsatsen for dagplejen koordineres og faciliteres via de kommunale dagplejekonsulenter. Derudover er der i forbindelse med analysen indhentet data fra økonomiafdelingen og HR-afdelingen. Ligesom der er inddraget viden fra de forskningsprojekter, som Halsnæs Kommune har deltaget i samarbejde med bl.a. SDU. Sammen med konklusionerne fra spørgeskemaundersøgelsen ligger disse til grund for analysens fremadrettede anbefalinger. I forbindelse med analysen er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af konsulenter fra Børn, unge og læring. Arbejdsgruppen har refereret til leder af BUL, samt PPR-teamleder for høre-talekonsulenterne, som har haft en rolle i forhold til kvalificering af arbejdet. 1.4 Andelen af sårbare børn I november 2015 udgav KORA en rapport Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen. Rapporten fokuserer på de 10 % af børnene fra fødselsårgangene , som i kraft af deres sociale og sundhedsmæssige baggrund har størst risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger. I rapporten defineres denne gruppe af børn, som sårbare børn, og der tages dermed afstand fra begrebet udsatte børn, der ofte har været brugt om den gruppe af børn og unge, der modtager sociale foranstaltninger. De sårbare børn er ikke jævnt fordelt mellem landets kommuner og tallet svinger således fra under 5 % i kommuner som Allerød, Rudersdal og Egedal, mens det i andre kommuner, herunder Halsnæs, udgør mere end 15% 2. Med rapporten fra KORA bliver antallet af udsatte børn og unge således opgjort ud fra andre parametre end de, vi normalt anvender i forhold til sociodemografi, og Halsnæs Kommune ligger med 15,9 % næsthøjst i landet efter Rødby. Rapportens resultater stemmer godt overens med den opfattelse, der eksisterer indenfor fagområderne på børne-, unge- og familieområdet i kommunen. Dette er således vigtigt at have i mente, i tilrettelæggelsen af den fremafrettede sprogindsats, så indsatsen kommer fleste mulig børn til gode. 1.5 Sprogarbejdet i Halsnæs Kommune Alle børn, uanset om de er etsprogede eller tosprogede, har brug for et udviklende sprogmiljø. Det gode sprogmiljø er kendetegnet ved, at der kontinuerligt arbejdes med understøttende sprogstrategier, der hjælper børnene til at bruge sproget varieret, nuanceret og ikke mindst meget. Målet konkret for Halsnæs er, at øge kvaliteten og kvantiteten af den daglige sproglige interaktion, hvilket er det mest centrale i 2 Mere om KORAS undersøgelse kan læses her: 4

5 barnets sproglige udvikling. Sprogmiljøet skal afspejle et rigt sprogmiljø med stor variation for, at barnet kan deltage i det sproglige samspil, der grundlæggende skal til for at lære sprog gældende for alle børn. Når udgangspunktet er, at sprog er både mål og middel for alle aktiviteter, skal der sikres en stærk opmærksomhed på at sproget indgår i alle pædagogiske og sociale rum, og formuleres som en del af det enkelte barns læringsprocesser. Hvem er de tosprogede børn? Når der er tale om tosprogede er det nødvendigt at præcisere, hvilken gruppe der er tale om, fordi tosprogethed defineres på flere måder. I Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven defineres tosprogede som børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk. Overordnet set lærer tosprogede dansk på samme måde som etsprogede, eneste forskel er at det tager lidt længere tid at tilegne sig to sprog. Se ministeriets definition: Sprogvurderinger og efterfølgende indsatser for børn i dagtilbud Ifølge Dagtilbudslovens 11 skal alle børn i kommunen omkring 3-årsalderen sprogvurderes, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Der skal tilrettelægges et målrettet forløb for de børn, der på baggrund af vurderingen viser sig at have behov for en særlig tilrettelagt sprogstimulering. Det blev i efteråret 2014 besluttet at alle børn i Halsnæs Kommune i alderen år skal sprogvurderes. Beslutningen om en obligatorisk sprogvurdering af alle børn i 3-årsalderen blev taget som opfølgning på deltagelsen i forskningsprojektet Fart på sproget, da det i denne forbindelse blev udtrykt, at vurderingerne skaber en bevidsthed hos pædagoger i forhold til sprogarbejdet og opfølgningen på dette. På sigt ønskes det, at alle 5 årige ligeledes sprogvurderes, for at kunne følge progressionen i barnets sproglige udvikling. Dette er dog endnu ikke vedtaget, og det undersøges hvordan denne ændring bedst håndteres. Tosprogede småbørn tilbydes på lige fod med etsprogede børn en sprogvurdering ved 3 årsalderen. Formålet med en dansksproglig screening er at gøre sprogstimuleringen så målrettet som muligt, samt give barnet optimale muligheder for at udvikle dansksproglige kompetencer på et niveau, der giver barnet mulighed for at deltage ligeværdigt i dagtilbud og dets omverden. Det daglige arbejde med sprog og sprogindsatser varetages af den enkelte institution, der ligeledes står for at sprogvurdere børnene. Det er i analysearbejdet blevet tydeligt, at det varierer fra institution til institution, hvordan indsatserne varetages og prioriteres. Sprogvurdering og tilbud om sprogstimulering til børn, der ikke er tilmeldt dagtilbud Jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 2 er det kommunens ansvar at foretage en sprogvurdering af alle børn omkring 3-års alderen, der ikke er optaget i et dagtilbud. De børn, der på baggrund af sprogvurderingen, vurderes at have behov for et sprogstimulerende tilbud, skal modtage dette 3. Tosprogede børn, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogstimulering, skal jf. dagtilbudslovens 11 modtage et tilbud om sprogstimulering 15 timer ugentligt (30 timer ugentligt for de børn, hvor mindst en af forældrene ikke er i beskæftigelse). Denne gruppe børn, er der som tidligere nævnt 3 Det er vigtigt at bemærke, at der måske er lovændringer på vej på området. Der er i efteråret 2016 fremsat et nyt lovforslag, der indeholder forslag om at den obligatoriske test af børn, der ikke er tilmeldt dagtilbud, sker i toårsalderen, samt at det modtagne tilbud i alle tilfælde skal være på 30-timer. Lovforslaget er dog endnu ikke vedtaget. 5

6 oprettet et særskilt tilbud til, normeret til 15 børn i alderen 3-5 år. Tilbuddet er fysisk placeret i Frederiksværk Børnehus. Som praksis er i dag, ligger der ikke en sprogvurdering af børnene som udgangspunkt for at modtage tilbuddet i sproggruppen i Frederiksværk Børnehus. Denne praksis skal fremadrettet ændres, således at målgruppen for et sådan tilbud alene vurderes ud fra en foreliggende sprogvurdering foretaget af PPR, og dermed opfylder dagtilbudslovens bestemmelser. På samme måde skal børn, der alene har dansk som modersmål, sprogvurderes omkring 3-årsalderen. De børn som vurderes at skulle modtage et sprogstimulerende tilbud, modtager dette tilbud gennem PPR. Rent praktisk sker det opsøgende arbejde og den efterfølgende fordeling via pladsanvisningen. Tre gange årligt bestilles en afrapportering fra KMD omkring de børn, der ikke er tilmeldt dagtilbud. Herefter rettes der henvendelse til de familier med børn omkring treårsalderen, og PPR foretager derefter en sprogvurdering med hensigt på at vurdere, hvorvidt der er påkrævet en indsats. I de tilfælde, hvor det vurderes at barnet har brug for en særlig indsats visiteres det til et 11 tilbud. Pulje til tosprogsarbejde Daginstitutionerne kan, ved indsendelse af handleplaner, hvert halve år søge ressourcer fra en pulje til arbejdet med tosprogede børn. Derudover får institutionerne hvert år udbetalt ressourcer til sprogvurderingerne af de 3 årige. En opgørelse over udbetalte ressourcer fra de to puljer viser, at kun ca. halvdelen af institutionerne i kommunen har søgt midler fra puljen til tosprogsarbejde. Som et resultat af dette, er kun halvdelen af midlerne fra puljen blevet brugt i Dette skal ses i lyset af, at flere institutioner i spørgeskemaundersøgelsen efterspørger flere ressourcer til sprogindsatserne, herunder arbejdet med tosprogede. PPR s arbejde med sprog på dagtilbudsområdet Vi ved, at skolestartere med utilstrækkelige sprogfærdigheder er i risiko for at udvikle sprog, skrive-og læsevanskeligheder. Derfor arbejder PPR arbejder via en tidlig, integreret og helhedsorienteret indsats, løbende på, i samarbejde med BUL og de lokale institutioner, at udvikle alsidige sprogindsatser i forhold til børn, forældre og dagtilbud. PPR s Psykologer og talehørekonsulenter er tilknyttet kommunens distrikter og deltager på institutionernes lokale kontaktmøder. Herudover observeres, testes og vurderes enkelte børn, og der udarbejdes pædagogisk-psykologiske vurderinger med handleforslag. PPR s konsulenter støtter op om udførelse, opfølgning og evaluering. PPR S Talehørekonsulenter underviser enkelte børn med vidtgående tale-/sprogvanskeligheder lokalt i institutionerne, og varetager derudover PPRs Sproggrupper i Familiehuset, lokalt aftalte kurser, Temapakker m.m. PPRs Sproggrupper har som formål at styrke børnenes kommunikation, sprog-og taleudvikling og forbygge senere sprog-, tale-og læsevanskeligheder. Tilbuddet gives til småbørn mellem 4 og 6 år med svære sproglige udfordringer, svær dysfonologi eller verbal dyspraksi. Børnenes forældre og dagtilbud involveres løbende ved samtaler, i møder, i undervisningen og understøtter den daglige træning af specifikke sproglyde. Sproggrupperne mødes to gange om ugen, 2½ time, i 15 uger (30 gange). Gruppeforløbet varetages af en talehørekonsulent og en sprogpædagog, og består henholdsvis af sprogarbejde, leg og læring i gruppen og individuel undervisning. Børnene sprogtestes før og efter forløbet. 6

7 1.6 Grundforudsætninger for sprogindsatsen Et godt sprogmiljø er vigtigt for børns muligheder for at tilegne sig og udvikle sproget. Et godt sprogmiljø er en betegnelse for de sproglige påvirkninger et barn får fra sine omgivelser. Sprogmiljøet påvirkes af mennesker, materialer, fysiske rammer og oplevelser. Det afstikker rammen for, hvilke sproglige påvirkninger barnet har mulighed for at modtage fra sine omgivelser i.f.t: graden af sproglig mangfoldighed og sproglige nuancer mængde og kvalitet af det talte sprog stemning og stemthed indretning tilgængelige materialer (bøger, skrivematerialer, IT) musiske/kreative indtryk og udtryk kulturelle oplevelser (jf. forskningsprojektet Fart på sproget ) Undersøgelser fra Syddansk Universitet viser, at der er store forskelle på sprogmiljøer i de danske dagtilbud. Pædagoger er traditionelt gode til at understøtte børnenes sociale og emotionelle udvikling, hvor der ikke er samme fokus på den sproglige, og særlig den skriftsproglige udvikling. Et godt udviklingsstøttende literacymiljø er et alsidigt kommunikativt miljø, hvor forældre, pædagoger og børn taler og interagerer omkring både tale-og skriftsproget. Et godt sprog-og literacymiljø i hjem og dagtilbud spiller en væsentlig rolle for børns nysgerrighed, kendskab og udvikling af tidlige skriftsproglige kompetencer. Barnet tilegner sig tale og skriftsprog parallelt. At arbejde systematisk med sprogarbejdet i dagtilbud er således en vigtig forudsætning for at løfte kerneopgaven i dagtilbud og støtte op om kommunens brændende platform om uddannelse. Derfor er der i Halsnæs Kommune opstillet nogle grundforudsætninger for den generelle sprogindsats i dagtilbud som forventes tilgodeset: De pædagogiske medarbejder som i dag varetager sprogvurderinger og det generelle sprogarbejde forudsættes at være pædagogisk uddannet, ligesom det forventes at pædagogerne har modtaget uddannelse og undervisning indenfor ICDP, sprogpakken mm. At der i institutionen er en tydelig rammesætning og struktur for sprogarbejdet. Lederen af institutionen og den daglige pædagogiske leder er ansvarlige for at rammesætte arbejdet med sprogindsatser, sprogvurderinger og sprogmiljø. Som en del af læringsmiljøet i dagtilbud forventes det, at der er sprogunderstøttende materialer tilgængelige for både børn og voksne. Der skal dermed være bøger og andet sprogunderstøttende materiale i børnehøjde, ligesom der i vuggestuen skal være materialer, så der er mulighed for at børnene kan eksperimentere med sprog, lyd, form, farve mm. Der skal arbejdes synligt med tegn, symboler, tal og bogstaver som en del af arbejdet i forhold til at understøtte den brændende platform omkring faglige og uddannelse. 7

8 Barnet tilegner sig tale og skriftsproget i det daglige samspil med de nære voksne og andre børn, dvs. i mødet med gode sprogmodeller, der arbejder bevidst med sprog, præsentation af tegn, symboler, tal og bogstaver. Det er helt afgørende at alle børn får en grundlæggende sprogindsats i hverdagen, så det ikke bare er i isolerede sammenhænge som fx i sproggrupper børnenes sprog stimuleres. Dette bør afspejle sig i måden sprogindsatsen organiseres. Dette kan således både organiseres med målrettede sproglige aktiviteter som fx 2*20 minutter 4 ugentligt og at sproget ind tænkes i alle hverdagsaktiviteter. Flygtningebørn i dagtilbud Tosprogede børn skal som udgangspunkt mødes som alle andre, dog med den forskel, at deres hverdag, læring og udvikling foregår på flere sprog. Tosprogede børn er i stadig sproglig udvikling på baggrund af egne erfaringer og forudsætninger og sprogudvikling hos tosprogede fremmes ved deres deltagelse i præcis samme type læringsmiljøer som etsprogede børn. I Halsnæs Kommune integrationsstrategi 5 er der fokus på at nytilkomne børn hurtigt kommer i dagtilbud eller skole. På dagtilbudsområdet placeres børnene i et tilbud i kommunens almene daginstitutioner. Rent organisatorisk placeres de efter skoleforhold, bolig mm. Der arbejdes systematisk med sprog og der er i integrationsstrategien sat et mål om, at der som minimum arbejdes 3x20 min/ugentligt for børn med sproglige udfordringer, herunder nytilkomne børn. Ved manglende sproglig udvikling indstilles de som alle andre børn til PPR. Uddannelse og indsatser for det pædagogiske personale Nedenstående tabel viser de platforme og uddannelsesmuligheder der har været tilgængelig for det pædagogiske personale i Halsnæs Kommune fra på tværs af forvaltningerne PPR og dagtilbud (BUL). År Koncept Bemærkninger Uddannelse i sprogvurderinger udbudt af Halsnæs Kommunes PPR Sprogpakken.dk Et kursusforløb med formålet at styrke børns sprogtilegnelse via praksis, der gør en forskel. Kursus blev udbudt som et led i en landsdækkende efteruddannelsesindsats under Socialstyrelsen Fart på sproget Forskningsprojekt (SDU) omkring virkningen af målrettede sproglige indsatser for de 3-5 årige i dagtilbud. Pædagogisk personale fra børnehavegrupperne har deltaget i 4- dages kursus i forbindelse med sprogpakken.dk Læs mere: Læs mere: entre/c_boernesprog/forskningsprojekter 4 Vi ved fra forskningsprojektet Fart på sproget, at fokuserede sproglige aktiviteter to gange om ugen skaber et øget læringsudbytte ift. børnenes sproglige udvikling ( 5 Halsnæs Kommunes integrationsstrategi forventes politisk vedtaget i november måned. 8

9 Har senere skiftet navn til Vi lærer sprog, som er en opsamling på den forskning der er fremkommet i forskningsprojekterne SPELL og Fart på sproget Styrk sproget Læringskonsulenterne har givet praksisnær sparring og arbejdet med at udvikle lokale løsninger ift. tosprogsarbejdet i kommunen. /Vi+laerer+sprog Alle pædagogiske medarbejdere har deltaget i temadage sprogtilegnelse, forældresamarbejde, overgange og implementering af nye tiltag. Læs mere: rk%20sproget%20i%20dagtilbud.pdf Vi lærer sprog i vuggestue og dagpleje Et forskningsprojekt (SDU) med fokus på sprogtilegnelsen for børn i vuggestue og dagpleje. Alle medarbejdere på 0-2 års området har modtaget to dages kompetenceudvikling projektets opstartsfase (2016) og der er planlagt yderligere kompetenceudvikling senere i projektet (2017) med fokus på forældresamarbejdet i arbejdet med barnet sprog. Læs mere: reve%20bul/orienteringsdokument%20- %20vi%20lærer%20sprog.ashx 1.7 Overordnede konklusioner fra spørgeskemaundersøgelsen: Spørgeskemaundersøgelsen, der blev igangsat i efteråret 2015, viser, at der grundlæggende er sprogarbejde i gang på alle matrikler. De større indsatser som fx Styrk Sproget og Fart på sproget, der er initieret fra kommunalt niveau, har sat spor i sprogarbejdet, og flere matrikler har således ord for og værktøjer fra disse sprogindsatser. Nogle steder er projekterne dog bedre implementeret end andre, og der er således stor forskel på, hvor rodfæstet indsatserne er. Der er stor forskel på, hvem der varetager/er tovholder for sprogarbejdet i institutionerne. Nogle steder er det én pædagog, der er ansvarlig på hele matriklen, hvor denne funktion i andre institutioner er givet til en stuepædagog på hver enkelt stue. En enkelt institution har nedsat en styregruppe bestående af en ledelsesrepræsentant samt pædagogisk personale. I næsten alle institutioner opleves samarbejdet med tale-høre-konsulenterne som berigende, hvilket understreger vigtigheden af et tværfagligt samarbejde mellem PPR og BUL. Derudover beskrives samarbejdet og sparringen med andre fagpersoner fx sprogpædagogen i Frederiksværk Børnehus som værende af stor værdi for institutionerne. Ingen af matriklerne har i undersøgelsen beskrevet indsatsen i vuggestuen. Det skal dog her tilføjes, at der hverken nationalt eller forskningsmæssigt er tradition for at tænke de 0-2 årige med ind i sprogarbejdet, og dette afspejles også i Halsnæs Kommune. For også at få fokus på den tidlige sprogtilegnelse, er Halsnæs 9

10 Kommune fra september 2016 juli 2018 med i et forskningsprojekt omkring sprog i vuggestue og dagpleje. I forhold til oplevede udfordringer italesættes disse mange steder at bunde i manglende ressourcer i form af tid til forberedelse, opfølgning og evaluering, samt manglende viden. Der er således efterspørgsel på mere kompetenceudvikling og værktøjer i forhold til det pædagogiske arbejde med sprog, herunder arbejdet med børn med sproglige vanskeligheder. I forhold til dagplejens opbygning er omdrejningspunktet for de sproglige indsatser legestuen, hvor dagplejerne mødes hver uge. Her arbejdes der ud fra et årshjul med temaer og fokusord, som der ligeledes arbejdes videre med hos de enkelte dagplejere. I legestuen bruges der sprogunderstøttende materialer såsom bøger og interaktive tavler og der følges op på emnerne i legestuen hos de enkelte dagplejere det opleves dog at opfølgningen er af varierende karakter, ligesom nogle dagplejere er mere engagerede i sprogarbejdet i legestuen end andre. Generelt giver undersøgelsen et billede af en noget ujævn sproglig indsats i Halsnæs Kommune, og selvom om mange institutioner er på vej, så er det ikke alle steder, at tale- og skriftsproget er en del af det generelle pædagogiske arbejde. Dermed understøtter den generelle indsats ikke kommunens brændende platform om at hæve uddannelsesniveauet. Derudover har enkelte matrikler udfordringer ved at leve op til dagtilbudsloven i forhold til sprogvurderinger og efterfølgende særlige indsatser. 10

11 2 Fremtidig organisering af sprogarbejdet i dagtilbud For at understøtte Halsnæs Kommunes brændende platform omkring uddannelse, samt understøtte arbejdet med sprogmiljøet i dagtilbud anbefales følgende tiltag (mere information om de enkelte tiltag kan læses i afsnittene nedenfor): Nedlæggelse af det eksisterende 11 tilbud i Frederiksværk Børnehus pr. 1. august 2017 Nedlæggelse af den eksisterende pulje til arbejde med sprogunderstøttende indsatser for tosprogede pr. 1. august 2017 Nedlæggelse af pulje til sprogvurderinger af alle børn i alderen 2,10-3,4 år pr. 1. august At de børn der fremover skal modtage et 15 eller 30 timers tilbud efter dagtilbudsloven 11 modtager tilbuddet i distriktsinstitutionen 7. Oprettelse af funktionen sprogpædagog på alle institutionsmatrikler. Prioritering af midler til uddannelse og sprogunderstøttende materialer Oprettelse af netværk for sprogpædagoger faciliteret af BUL og PPR. Oprettelse af styregruppe på tværs af forvaltningerne PPR og BUL der skal stå organiseringen i forhold til uddannelse, sprognetværk mm. Formålet med ovenstående tiltag, er at skabe en organisering, der understøtter det generelle sprogmiljø for alle børn, herunder tosprogede børn samt børn, der har brug for en særlig eller fokuseret indsats. I den nye organisering fordeles de ressourcer, der før var tilegnet 15 børn i sproggruppen i Frederiksværk Børnehus, samt puljerne for arbejdet med tosprogsbørn og sprogvurderinger nu ud i almenmiljøet. De samlede ressourcer bruges til at frikøbe en sprogpædagog på hver matrikel i et antal timer om ugen, beregnet ud fra institutionens grundnormering. Sprogpædagogernes arbejde bliver at varetage sprogvurderinger og sprogarbejde på matriklen. I forlængelse af dette oprettes der en pulje til materialer og uddannelse ligesom der afsættes penge til udgifter til et fremtidigt digitalt system til sprogvurderinger leveret af Rambøll og 30 timers tilbud efter dagtilbudslovens 11 8 Det anbefales at Halsnæs Kommunes nuværende tilbud sproggruppen, som er oprettet efter dagtilbudslovens 11 nedlægges, og at de børn, der fremafrettet vurderes, at skulle modtage et 15 eller 30 timers tilbud efter dagtilbudslovens 11, modtager dette tilbud i den distriktsinstitution, de er tilknyttet. Dette gøres med udgangspunkt i ovenstående beskrivelse af den nuværende procedure, der problematiserer, om det er de rette børn, der i dag modtager tilbuddet. Derudover vil en fordeling af børnene i alle institutionerne, være med til at støtte op om den inklusionsdagsorden, der er i Halsnæs Kommune. 6 Størstedelen af de frigivne midler bruges til finansiering af sprogpædagoger på alle matrikler, mens en mindre del bruges til opkvalificering og sprogunderstøttende materialer. 7 Det er vigtigt at bemærke, at der er en ny lovgivning på vej på området for de børn, der skal modtage et 15/30 timers tilbud. 8 Det er vigtigt at bemærke, at der måske er lovændringer på vej på området. Der er i efteråret 2016 fremsat et nyt lovforslag der indeholder forslag om at den obligatoriske test af børn, der ikke er tilmeldt dagtilbud, sker i toårsalderen, samt at det modtagne tilbud i alle tilfælde skal være på 30-timer. Lovforslaget er dog endnu ikke vedtaget. 11

12 Udover en ændret organisering af tilbuddet, ændres proceduren for vurdering af, hvem der skal modtage tilbuddet. Dette betyder, at der i henhold til lovgivningen laves en sprogvurdering, der viser, hvorvidt barnet skal modtage et 15-timers sprogstimulerende tilbud (30-timers tilbud, hvis den ene af forældrene ikke er i beskæftigelse). For yderligere information om organisering og kriterier for modtagelse af ovenstående sprogstimuleringstilbud se bilag: Organisering og målgruppe for 15-timers tilbud efter dagtilbudslovens 11 og 12. I forhold til ovenstående forslag aftales en afvikling af sproggruppen mellem leder af Frederiksværk Børnehus og leder i BUL. 2.2 Sprogpædagoger som tovholder for arbejdet med sprog Halsnæs Kommune har som tidligere omtalt deltaget i forskningsprojektet Fart på Sproget. Her blev det tydeligt at de danske pædagoger kan udføre sprogaktiviteter til stor gavn for børnene, når de 1) får viden om hvorfor sprogarbejdet er vigtigt, 2) får konkrete sproglige læringsmål inden for definerede læringsområder, de skal arbejde med, 3) bliver introduceret til systematisk og eksplicit metode og 4) får konkrete redskaber til at tilpasse de sproglige aktiviteter og samtalen til det enkelte barns sproglige færdigheder ( Organiseringen med en sprogpædagog på hver matrikel skal sikre, at der er en lokalt forankret tovholder for arbejdet med sprog. Sprogpædagogen skal sikre en faglig udvikling i sprogarbejdet på matriklen, og er derudover ansvarlig for arbejdet med de børn, der har brug for en særlig eller fokuseret indsats pga. sproglige udfordringer. Arbejdet med sprog skal ske med udgangspunkt i viden om, hvad der virker (evidens), og sprogpædagogen skal i sit arbejde være med til at formidle viden om sprog og sprogarbejde til sine kollegaer, og være en medspiller i at udvikle og igangsætte nye sprogstimulerende aktiviteter. Derudover er forældrene en vigtigt medspiller i forhold til barnets sproglige udvikling, og forældreinddragelse bliver ligeledes en vigtigt del af arbejdet. Andre konkrete opgaver bliver at foretage sprogvurderinger, lave handleplaner, dokumentere og evaluere arbejdet med sprog på matriklen. Sprogpædagogen er en pædagog, som et antal timer hver uge er frikøbt til sin opgave som sprogpædagog for hele matriklen. Sprogpædagogen bliver uddannet i et modul på diplomniveau, og tilknyttes et kommunalt netværk. Dette giver mulighed for sparring på særlig udfordrende indsatser, ligesom institutionens kontaktmøder også kan bruges til dette. Derudover gives et særligt løntillæg svarende til det antal timer, som funktionen er berammet til. I ovenstående forslag vil hver matrikel få tildelt et ugentligt antal timer beregnet ud fra matriklens grundnormering. Det er vurderingen, at de fleste matrikler i denne model vil opleve at få flere midler tildelt til arbejdet med sprog end de har modtaget i 2015 gennem de søgte puljer. I 2015 er der på baggrund af institutionernes ansøgninger således maksimalt blevet tildelt 165 timer for hele året pr. matrikel, mens halvdelen af matriklerne har fået tildelt mindre en 20 timer for hele

13 Nedenstående skema viser tildelingen ud fra matriklernes grundnormering: Model 1 - Fordeling efter grundnormering Matrikel Grundnormering (antal børn) Arresø, Ahornvej 62 Arresø, Skovfogedlodden 62 Baggersvej, Æblehuset 83 Baggersvej, Enghaven 62 Kregme, Præstesvinget 120 Kregme, Hovedgaden 60 Kregme, Ølstedvej 62 Melby, Melbyvej 79 Melby, Jonnasvej 68 Skåninggårdsvej, Skåninggårdsvej 62 Skåninggårdsvej, Ebbedal 50 Spodsbjerg 110 Frederiksværk 100 Hundested 140 Torup 25 Samlet antal timer Tildeling i antal timer pr. uge Tildeling i antal timer pr. år OBS: afventer sociodemografisk udtræk fra Danmarks statistik inden den endelig fordeling falder på plads. 2.3 Priotering af midler til uddannelse og sprogunderstøttende materialer Der er i forslaget til organiseringen af sprogindsatsen afsat midler til uddannelse og sprogunderstøttende materialer. Nærmere beskrivelse og prioritering af midlerne afventer styregruppens beslutning. 2.4 Nedsættelse af styregruppe og oprettelse af netværk for sprogpædagoger I forbindelse med nyorganiseringen oprettes en styregruppe på tværs af forvaltningerne PPR og BUL, ligesom der i styregruppen skal sidde mindst en virksomhedsleder og en daglig pædagogisk leder fra kommunens dagtilbud. Styregruppen er ansvarlig for at følge projektet fremdrift og udvikling, og følge op på effekten af den beskrevne nyorganisering. Derudover skal styregruppen stå for organiseringen af uddannelse og oprettelse af netværk for sprogpædagogerne. Vi ved fra forskningen, at muligheden for sparring med ressourcepersoner kan understøtte institutionernes systematiske sprogindsats, og at kommunale tovholdere spiller en stor rolle i forhold til at fastholde og inspirere institutionernes sprogindsats (kilde?). Med udgangspunkt i denne viden oprettes et fagligt netværk for institutionernes sprogpædagoger. Netværket faciliteres af PPR og BUL. 13

14 2.5 Det økonomiske perspektiv på nyorganiseringen Nedenstående tabel viser det nuværende budget for sprogindsatserne, samt budgettet for en nyorganisering af indsatserne. Budget for sprogindsatsen i dagtilbud Halsnæs Kommune 2016 Sproggruppen i Frederiksværk Børnehus kr ,00 Pulje til indsatser for tosprogsbørn kr ,00 Pulje til sprogscreening af 3-årige kr ,00 Samlet budget kr ,00 1. januar 15 sprogpædagoger (90 timer fordelt på 15 matrikler) kr ,85 Pulje til uddannelse og materialer kr ,00 Digitalt system til sprogvurderinger (Rambøll) kr ,00 Uforudsete udgifter 9 Kr ,00 Samlet budget kr ,85 Ved ovenstående model lægges størstedelen af ressourcerne til sprogarbejdet ud i almenmiljøet i form af timer til en sprogpædagog. Timerne fordeles efter institutionens/matriklens grundnormering, og der tages dermed ikke højde for bl.a. sociodemografiske forskelle institutionerne imellem. 9 Første år forventes pengene at bruges til indkøb af sprogvurderingssystem fra Rambøll samt afvikling af sproggruppen i Frederiksværk Børnehus. I de følgende år er posten medtaget for at imødekomme uforudsete udgifter i forhold til implementering af de forskellige tiltag eller til uforudsete hændelser som fx øget tilstrøm af flygtningebørn mm. 14

15 3 Bilag Forslag til fremafrettet sprogtilbud til tosprogede børn med sproglige vanskeligheder, der ikke går i dagtilbud (efter dagtilbudslovens 11 og 12 ) Målgruppe for 15-timers tilbuddet I dagtilbudsloven står det beskrevet, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud, skal sprogvurderes. Tosprogede børn, der på baggrund af denne sprogvurdering vurderes at have behov for sprogstimulering, skal modtage et tilbud om sprogstimulering 15 timer ugentligt (i nogle tilfælde 30 timer). Som det ser ud i dag, er det kun de danske børn, der får en sprogvurdering i hjemmet. De fleste tosprogede der ikke er tilmeldt dagtilbud får tilbudt en plads (evt. på venteliste) til sproggruppen i Frederiksværk Børnehus. Først herefter bliver de sprogvurderet, som en del af indsatsen i sproggruppen. Dermed er det ikke overblik over om de reelt er i målgruppen for at få et gratis tilbud. Opsporing til tilbuddet Tre gange årligt bestilles der via pladsanvisningen en afrapportering fra KMD omkring de børn, der ikke er tilmeldt dagtilbud. Herefter rettes der henvendelse til PPR, som kontakter familien og foretager en sprogvurdering med hensigt på at vurdere, hvorvidt der er brug for en op følgende sprogindsats. Det er besluttet at PPR fremover varetager sprogvurderingen af alle børn, der ikke er tilmeldt dagtilbud. Tilbuddets form og længde Hvis det på baggrund af en sprogvurdering af det tosprogede barn vurderes, at barnet har brug for en op følgende indsats, skal barnet have et gratis 15-timers sprogstimulerende tilbud (hvis den ene af forældrene ikke er i beskæftigelse skal barnet modtage et 30-timers tilbud.) Barnet indskrives i en daginstitution med plads hver dag fra kl 9-12, hvor det sammen med resten af børnegruppen vil deltage i formelle og uformelle sprogstimulerende aktiviteter. På hver institutionsmatrikel er der ansat en sprogpædagog, der er tovholder for sprogarbejdet, herunder de børn der modtager det gratis 15-timers tilbud. Hvis barnet derimod skal modtage er 30 timers tilbud, indskrives barnet med plads hver dag fra Børnene skal sprogvurderes hvert halve år, for at vurdere hvorvidt de stadig er i målgruppen til at modtage det gratis tilbud. Sprogpædagogen i institutionen er ansvarlig for de løbende sprogvurderinger. 15

16 Der skal med denne organisering laves en procedure for tilbagemelding fra PPR, der skal kontakte BUL i de tilfælde, hvor det vurderes at det tosprogede barn skal modtage et sprogstimulerende tilbud. Derudover skal sprogpædagogens rolle som tovholder beskrives eksplicit i en funktionsbeskrivelse, ligesom der skal laves en procedure for tilbagemelding på de halvårlige sprogvurderinger. Forældre der selv vil varetage sprogstimulering Forældre til børn omkring 3-års alderen, der ikke er tilknyttet dagtilbud, har pligt til at lade deres børn sprogvurdere og deltage i et eventuelt efterfølgende sprogstimulerende tilbud. Hvis forældrene modsætter sig dette, kan kommunalbestyrelsen i sidste ende tilbageholde børneydelsen. Man kan som forælder vælge selv at varetage sprogstimuleringen af sit barn. Det skal dog meddelles skriftligt til kommunen, og det skal oplyses hvilke børn der deltager i sprogstimuleringen, hvor sprogstimuleringen skal foregå og hvem der skal varetage sprogstimuleringen af barnet. Kommunalbestyrelsen har tilsynspligt overfor forældre som selv varetager sprogstimulering. Hvor skal man rette henvendelse, hvis man selv vil sprogstimulere sit barn? Er det PPR og er der i PPR en procedure for det i dag. Der har tidligere været en procedure med at man annoncerede til forældre med børn uden for dagtilbud ang. tilbud om sprogstimulering. Bør dette evt. genoptages? Organisering Det er en grundtanke for sprogindsatsen i Halsnæs Kommune at der arbejdes målrettet med sprogmiljøet, hvor sprogarbejdet er en grundlæggende del af hverdagen. Alle børn skal have en grundlæggende sprogindsats i hverdagen, og arbejdet med sprog ses ikke kun som isolerede indsatser som fx sprogstimulering i sproggrupper. Sprog er en del af alle aktiviteter og gennemgående tema for hele dagen. Dette afspejles i den måde sprogindsatsen organiseres. Tosprogede børn skal som udgangspunkt mødes som alle andre, dog med den forskel, at deres hverdag, læring og udvikling foregår på flere sprog. Tosprogede børn er i stadig sproglig udvikling på baggrund af egne erfaringer og forudsætninger og sprogudvikling hos tosprogede fremmes ved deres deltagelse i præcis samme type læringsmiljøer som etsprogede børn. Ud fra ovenstående grundtanker, skal de børn der modtager et gratis 15-timers tilbud altså mødes som alle andre børn, og derfor lægges der vægt på at tilbuddet foregår blandt den resterende børnegruppe i daginstitutionerne og at tilbuddet er organiseret med sprogpædagogen som tovholder. 16

17 Barnet indskrives i en institution ud fra ønsker, bopæl og plads og skal være i institutionen fra 9-12 hver dag. Tilbuddet følger skolerne ferier, og er således ikke tilgængeligt i ferier. Hvis forældrene ønsker at barnet skal være der ud over de 15 timer (fuldtidsplads), kan de få en reduktion i forældrebetalingen, så de ikke betaler for de første 15 timer. Med dette forslag til en organisering, bliver sprogpædagogen tovholder for tilbuddet til de børn, der modtager det gratis 15-timer tilbud. Tilbuddet organiseres ud fra en grundtanke om at de børn der er modtagere af tilbuddet ikke behøver at være forskellige fra de andre tosprogede børn med undtagelse af at deres forældre har valgt at de ikke skal være indskrevet i et dagtilbud. Der skal tages stilling til madordning! I dag får de mad i Frederiksværk Børnehus, men der skal tages stilling til om det skal være gældende for det fremafrettede tilbud i de institutioner, hvor der er madordning. Hvis man vælger at de selv skal betale, og de ikke vil stå for udgiften, skal de så have et tilbud fra 8-11 i stedet for? Derudover skal der tages stilling til om de børn, der får 15-timers tilbud gælde for 1 eller ½ barn ift. normering? 17