Velkommen til afslutningsdag i forløbet

Transkript

1 Velkommen til afslutningsdag i forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 29. april

2 Vores opdrag Overordnet formål for forløbet Et overordnet mål for folkeskolereformen er, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Kompetenceforløbet skal bidrage til, at skolevæsnet i Herlev lever op til dette og medvirke til at skabe en skole, som i højere grad styres efter mål med fokus på skolens kerneopgave For at understøtte denne proces deltager lærere, ledere og repræsentanter fra Center for Dagtilbud og Skole i forløbet. Side 2 2

3 Herlev forløb Forvaltning og skoleledere 13/ / Skoleledere 23/9 7/ Fælles start 8/ / Fælles afslutning Kl august 2014 Didaktik Vejledning Metode Kl april 2015 Læringsvejledere 3/ / / / / / / /

4 Vores formål med dagen At ledere og læringsvejledere får overvejet, hvad der for dem har været centrale pointer ved det gennemførte forløb At ledere og læringsvejledere igen får reflekteret over og drøftet deres respektive opgaver og samarbejde om udvikling af læringsmålsstyret undervisning At ledere og læringsvejledere på den baggrund får udviklet forslag til konkrete handlinger på egen skole 4

5 Dagens videre program Intro og Del 3 pointer Pause Ledere og vejledere hver for sig: Om ledelse og vejledere, Oplæg og refleksion. Pause undervejs Frokost Skolevis: Hvad gør vi hos os?, Oplæg og samtaler. Pause undervejs Fælles opsamling og afrunding 5

6 Hvad er for dig de tre vigtigste pointer ved det gennemførte forløb? Tænke, tænke A. B. C. 6 Side 6

7 Fang en makker Rammer: Op med hånden når du er klar og fang en makker Den højeste begynder ved at fremlægge 1 af sine 3 pointer Byt roller den anden fremlægger 1 af sine pointer Tak af, op med hånden og fang en ny makker 7

8 Fælles opsamling Vigtige pointer fra forløbet? 8

9 Skriv jeres de 3 vigtigste pointer (I har nu) på post-it s og sæt dem på tavlen Skriv L for leder Skriv LV for læringsvejleder 9

10 Pause til kl

11 Læringsvejledere til venstre Ledere til højre

12 Hvad er opgaven og hvorfor? Opgaveforståelse Den gode læringsvejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan kan opgaven løses? Metoder Hvilke vilkår er der/bør der være? Kontekst 12

13 Det er lettere sagt end gjort at være kollegial vejleder Hvordan får man adgang til kollegerne? Hvordan får man skabt en legitim position? Hvordan får man etableret en tillidsfuld, ufarlig /konstruktiv relation? - Særligt med henblik på, at kollegerne (frivilligt) vil søge individuel vejledning Vejledernes strategier afspejler OG medskaber kultur 13

14 Legalitet Grundlaget for den formelle styring. Den legale styring handler om det formelle opdrag! Altså, hvilke krav og forventninger rettes mod vejlederen formelt set som giver formel ret og magt til at handle. Legitimitet Grundlaget for den mere uformelle styring. Kan have sammenhæng med traditioner, uskrevne regler, hvem der fungerer som meningsdannere. Handler om tillid til og accept af handlinger og normer. En vejleders legitimitet blandt kollegerne må analyseres ud fra, hvilke forståelse for sine handlinger, hun møder hos kollegerne. 14

15 Brugbarhedsideologien BRUGBARHED som kulturel værdi: For at få adgang, legitimitet og tillid forholder vejlederen sig strategisk til en kulturel værdi om brugbarhed BRUGBARHED symboliseret ved: - Praktisk hjælp i hverdagen - Tips og ideer til undervisningen - Håndgribeligt og Håndterbart - Praksisnærhed 15

16 Fra Særlige ressourcepersoner i folkeskolen, (2009) Oplevelse af en stor efterspørgsel på ressourcepersonernes viden og indsigt men ikke nødvendigvis i forhold til at udvikle undervisningen snarere om støtte til elever med læsevanskeligheder eller AKTvanskeligheder eller om at få praktisk hjælp til at bruge it Frikvartersrådgivningen passer ind i skolekulturen Vejledning med fast rammesætning og spørgsmål fra ressourcepersonen opleves akavet/afviger fra den normale kollegiale omgangsform DRIFT UDVIKLING 16

17 Kulturelle udfordringer DET PARADOKSALE OMKRNG DET BRUGBARE: Refleksion/teori/læring: det højeste, - men svært at gøre brugbart Råd & tips: det laveste, - men mest brugbare 17

18 TILPASNING ELLER FORANDRING Rolletager Tilpasning : at blive kulturelt genkendt & respekteret Rollemager Forandring : at udnytte muligheder & insisterer på uvante og ubekvemme læreprocesser 18

19 Relationen ressourceperson ledelse Ledelsens perspektiv Relationen vurderes generelt positivt. Forskelle i indholdet i samarbejdet i forhold til de forskellige typer RP Ressourcepersonerne opleves generelt som en væsentlig kilde til viden om, hvad der sker på skolen. De fortæller os da om den virkelighed de ser. De giver os nogle meldinger fra frontlinjen som vi ellers ikke ville få. De er som krigskorrespondenter Citat fra skoleleder 19

20 Relationen ressourceperson ledelse Ressourcepersonens perspektiv Ledelsesopbakning er afgørende Synliggørelse, opmærksomhed Hyppig kontakt til ledelsen Der er det med, at hvis man er profet i sit eget hjemland, så er det rædselsfuldt, hvis der ikke er nogen, der siger: Jeg har gjort hende til profet så ledelsen er et omdrejningspunkt Citat fra rapporten Stof til eftertanke: Ingen ressourcepersoner efterspørger mere autonomi og mindre ledelsesinvolvering tværtimod! kan opleves som en belastning af ledelsen 20

21 Ledelse og vejledere Fra Rudersdalprojektet, (2012) AF GENNEM OMKRING sparring/hjælp/evaluering ift. den enkelte vejleder ift. vejlederne som team på skolen fx skabe mulighed for videndeling rammesætning af opgaven - legaliteten Påvirke lærere/pædagoger og team Påvirke kultur og praksisser Fagteam / enkelte medarbejdere Skabe strukturer/formulerer mål Hjælpe med rolleafklaring - legitimitet Gøde kulturen holde gryden i kog 21

22 Ledelsesopgaven - sagt på en anden måde Vedr. vejledernes opgave: Beslutning og præsentation af vejlederens opgave Vise den positive vilje til/tro på værdien af kollegial vejledning Vedr. organisering Træffe beslutninger om, hvordan området organiseres og struktureres på skolen Følge op på samme beslutninger Vedr. kultur Sætte vejledning på skolens dagsorden Sætte vejledning ind i skolens løbende historie og ift. aktuelle kulturelle dynamikker. Holde gryden i kog 22

23 Refleksion ved bordene ledere og læringsvejledere for sig 1. Hvad tænker vi, er det centrale i læringsvejledernes opgave? 2. Hvad tænker vi, er det centrale i ledelsens opgave med at lede læringsvejledningen på skolen? 3. Hvad er vi i tvivl om? 23

24 FROKOST TIL KL.

25 Og nu til Skolevis: Hvad gør vi hos os?, oplæg og samtaler

26 Fem tiltag, der kan fremme læringsmålstyret undervisning Ledelsen kan med vejlederes hjælp 1. understøtte konstant fokus på elevernes læringsudbytte og undervisningens kvalitet 2. skabe en fælles forståelse af betydningen af forandringen 3. sikre kompetenceudvikling af lærere og pædagoger med fokus på læringsmålstyret undervisning 4. rammesætte forandringen organisatorisk 5. tildele forandringen synlige resurser

27 Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger med fokus på læringsmålsstyret undervisning Hvordan kan ledelse og vejledere bidrage til den kompetenceudvikling, der er nødvendig for at udvikle den læringsmålstyrede undervisning?

28 Fælles kurser, seminarer, workshops, uddannelsesmoduler kan være værdifulde, men vi kan ikke undvære professionelle læringsfællesskaber, hvis læringsmålstyret undervisning skal udvikles på skolerne Læringsfællesskab som forpligtende samarbejde mellem professionelle i form af kollegial videndeling fælles erfaringsopsamling kollegial støttet refleksion

29 Udvikling af undervisningskvalitet og elevernes læringsudbytte gennem læringsfællesskaber Vi træder ikke ind i opgaven som lærere med fuldt færdig professionel kompetence Vi oplever hele tiden for forandringer med krav om omstilling, kompetenceudvikling, kvalitetsudvikling, effektivisering m.v. Derfor er vedvarende læring i og med arbejdets udførelse en vital funktion

30 Professionelle læringsfællesskaber - definition integrating doing the work with learning how to improve the work. (Robinson, s. 103) Effective professional development is a colletive rather than individual endeavor (Robinson, s. 106) Professionelle som har en ekspertise og kender dens grænser, er forpligtede på begrundet faglig viden og en professionel etik Læringsfællesskaber som en kollektiv forpligtelse til at være undersøgende og videndelende mhb på kvalitetsudvikling af den professionelle praksis, og som en omsorg for hinandens liv som professionelle 30

31 Karakteristiska ved professionelle læringsfællesskaber 1. Fælles afklaring om den professionelle opgave og visioner for virket 2. Fokus på den værdi indsatsen har for dem, der skal bruge den 3. Reflekterende dialoger mellem kollegaer 4. Afprivatisering af praksis åbenhed og fællesskab 5. Samarbejde om planlægning, gennemførelse og evaluering af opgaveløsningen

32 Teamene som professionelt læringsfællesskab Fælles forberedelse af undervisningen Aktionslæring, lesson studies m.v. Kollegiale besøg Kollegial feedback Didaktisk refleksion i team Det er veje til selviagttagelse og fælles refleksion med fokus på elevernes læringsudbytte og undervisningskvalitet

33 Teamunderstøttet læring for lærerne Kompetenceudvikling hos lærerne Kvalitetsudvikling af undervisningen Udvikling af undervisningen Trivsel på arbejdspladsen Bedre læringsresultater for eleverne Trivsel og godt læringsmiljø for eleverne

34 En grundmodel for læringsfællesskabet 1. I fællesskab identificeres og formuleres et udviklingsbehov 2. Udviklingsbehovet omsættes til en praktisk handling, en aktion, et eksperiment 3. Aktionen, eksperimentet iværksættes under observation fra kollega/kollegaer 4. Observationer og erfaringer udveksles og analyseres i en reflekterende samtale 5. Bearbejdning af erfaringer fører til identifikation og formulering af nyt udviklingsbehov

35 Vejlederes mulige rolle i teamsamarbejde Vejlederens rolle i professionelle læringsfællesskaber handler om at facilitere reflekterende dialog Vejlederen kan med observation og præsentation af anden dokumentation give materiale til refleksion i teamet Vejlederen kan gennem sin vejledning facilitere at en lærer bringe refleksion ind i teamet Når fokus er på læringsmålstyret undervisning er det optimalt, at læringsfællesskabet også giver mulighed for refleksion sammen med fagkollegaer

36 Første drøftelse Først individuelt: Find et eksempel på at læringsfællesskaber for lærerne er opstået på jeres skole Dernæst i makkerpar: Ræk hånden i vejret når du er klar med dit eksempel Find en makker, der har hånden oppe Præsenter dit eksempel og lyt på makkerens

37 Anden drøftelse Først individuelt: Hvilke barrierer er der på din skole for at udvikle professionelle læringsfællesskaber? Find eksempler. Dernæst i makkerpar: Ræk hånden i vejret når du er klar med eksempler Find en makker, der har hånden oppe Præsenter dine eksempler og lyt på makkerens

38 Tredje drøftelse Først individuelt: Hvilke muligheder er der på din skole for at udvikle professionelle læringsfællesskaber? Formuler nogle gode bud. Dernæst i makkerpar: Ræk hånden i vejret når du er klar med dine bud Find en makker, der har hånden oppe Præsenter dine bud og lyt på makkerens

39 Tilbage til grupper ved bordene Fælles drøftelse Hvad er de næste skridt, vi skal tage på vores skole?

40 Fælles opsamling og afrunding Hver skole præsenterer de næste skridt de som skole vil tage ift. samarbejdet om udvikling af læringsmålsstyret undervisning!