Den pædagogiske læreplan. for. Gentofte Børnehave. i Gentofte Kommune 2010/11

Transkript

1 Den pædagogiske læreplan for Gentofte Børnehave i Gentofte Kommune 2010/11

2 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn og unge Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1

3 Lederens ansvar: Udarbejdelse og offentliggørelse af den pædagogiske læreplan. Forældrebestyrelsen rolle i forhold til den pædagogiske læreplan Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune Visionen for Børn Unge og Fritid 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. I Gentofte Kommune vedtog man i 2004 en Børne- og Unge politik, som derefter danner en overordnet ramme for alle de projekter og arrangementer som igangsættes for børn og unge. De fem værdier er Mangfoldighed, Sunde børn og unge, Ansvar og Medbestemmelse, Alsidig udvikling og Synlige og Tydelige voksne. 1 Børn Unge og Fritid skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov og deres familier får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte servicerammer. 2 1 Se også: 2 Se også: Kommune Børn & Forebyggelse Strategikort for Børn & Forebyggelse 2

4 Dagtilbuddets værdier og pædagogiske praksis (obligatorisk) Dagtilbuddets værdier Gentofte Børnehaves værdier afspejler sig i den måde, vi tilrettelægger det daglige arbejde på. Vi lægger vægt på, at børn og voksne (forældre og personale) møder hinanden med en respektfuld og omsorgsfuld tone. Fra det første Godmorgen til den sidste Vi ses i morgen eller god weekend - hilsen ønsker vi at lære barnet, at det har betydning for alle mennesker at blive set og hørt i det store fællesskab. Fordelen ved denne børnehave er, at den er lille. Det betyder, at der er mulighed for tæt kontakt mellem alle voksne og alle børn. Det, mener vi, har værdi, i forhold til de udfordringer, der kommer udefra i form af krav og nye opgaver. Vi ved, at forældre og andre, der kommer ind i vores hus, mærker roen og den gode stemning. Vi ønsker, at børnene kan henvende sig til, og er trygge ved alle voksne i personalegruppen. Forberedelse, rytme og genkendelighed i hverdagen er værdier, vi arbejder med, fordi vi kan mærke, at det har betydning for barnet at det ved, hvad der skal ske. Alligevel ser vi spontanitet det at gribe det uventede her og nu, og gøre det til en særlig oplevelse, som noget, der er med til at krydre hverdagen, og det skal der også være plads til. Vi har god erfaring med, at det, at fordybe sig og det at arbejde med et emne i længere tid, er et godt fundament for barnets læring. Derfor lægger vi vægt på at forberede og arbejde med projekter, hvor vi giver børnene tid til og mulighed for at arbejde med deres egne udtryk. Forældresamarbejdet er blevet en vigtig del af det pædagogiske arbejde, hvor dialogen om børnene skal kunne give begge parter indsigt i og inspiration til at holde fokus på barnets udvikling. Derfor mener vi, at begge parter, børnehavens personale og forældrene skal forpligte sig på, at der skal være en ordentlig og grundig dialog. Dagtilbuddets pædagogiske udgangspunkt Hvis dagtilbuddets pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i en særlig teori (relationspædagogik, Regio Emilia) eller et særligt pædagogisk grundsyn (leg og læring, naturen) beskrives det. 3

5 Læreplanens 6 temaer (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) 4

6 Hvordan arbejder dagtilbuddet med læreplanens 6 temaer Den alsidige personlige udvikling. Mål for børnenes læring Vi ønsker at støtte barnet i dets fysiske, psykiske, sociale og intellektuelle udvikling ved at skabe trygge og gode rammer, ved at give sig tid og tilbyde forskellige former for aktiviteter. Et barn, der er trygt, tør. Det vil have mod til at kaste sig ud i de udfordringer, som enten opstår i legen eller gives i form af de aktiviteter, de voksne tilbyder. Vores synspunkt er, at når børnene gennem en længere periode har været beskæftiget med et bestemt emne, viser der sig tydeligere tegn på læring I Gentofte Børnehave er legen en prioriteret pædagogisk aktivitet. Gennem legen bearbejdes og udtrykkes oplevelser. Venskaber og samværsfølelse opstår i leg, dette kræver fred og ro. De voksne sørger for rammerne og går ind og tager ansvar i de situationer, hvor det vurderes, at barnet ikke har overblikket. 1. Som inspiration til leg og bearbejdelse vil vi i det kommende år arbejde med et teater og musikprojekt. et projekt som indebærer at det enkelte barn, under hensyntagen til alder og udvikling, stifter bekendtskab med de elementer, der indgår i teater og musik. 2. I forhold til at udvikle barnets selvstændighed og selvværd vil vi have særligt fokus på, at det enkelte barn får mulighed for at kunne hjælpe sig selv i flere situationer. F.eks. oplever vi, at flere børn har vanskeligt ved at tage tøj på og derfor opgiver og må sidde og vente på, at der er en voksen, der får tid til at hjælpe. Hvor forventningen til forældrene er, at de har lært deres barn at tage tøj og sko på, er målet, at børnene udviser initiativ og lyst til at klare sig selv. Metoder og aktiviteter 1. Musik og teater projektet foregår over en længere periode, hvor børnene lærer sange, leger sig ind i roller, finder passende udklædning, bygger og dekorerer kulisser og forbereder premieren. Aktiviteterne vil indgå i stuernes ugeplan 2. Vi vil opfordre forældrene til at anskaffe tøj og fodtøj, som gør det let for barnet at klare sig selv. Vi vil samarbejde med forældrene om at give den nødvendige tid og opmuntring, barnet har brug for. I det daglige tror vi, at barnet vil kunne få store fordele ud af lige at kunne smutte i tøjet, når der f.eks. skal samles blade eller pinde udenfor. Fordelen er også, at det vil give de voksne større mulighed for at støtte de børn, som skal have særlig opmærksomhed. Vi vil evaluere på følgende måde: Gennem læringshistorier 5

7 De sociale kompetencer. Mål for børnenes læring Vi betragter sociale kompetencer som en forudsætning for, hvordan vi mennesker trives og opfører os i fællesskabet sammen. Vi mener, at det at være i besiddelse af social kompetence har stor betydning for et barns livskvalitet. Det har betydning for barnets selvopfattelse og følelser, ligesom det har betydning for relationerne til andre, både børn og voksne. Social kompetence indebærer, foruden social adfærd, også forståelse for andres følelser og tanker, samt det at kunne handle hensynsfuldt på baggrund af denne forståelse. I Gentofte Børnehave har vi i det kommende år det mål, at det enkelte barn får forståelse for og mærker venskabets betydning. Vi vil bevidst arbejde på, at alle børn har mindst én ven. Metoder og aktiviteter Vi vil interviewe det enkelte barn for at få et indtryk af, hvordan barnet ser sine relationer til børn og voksne. Vi vil sammenligne besvarelserne med de forestillinger, vi selv gør os om børnenes relationer til de andre børn og voksne. Vi vil gå i dialog med forældrene om de iagttagelser, vi gør i forhold til børnenes relationer, således at vi kan understøtte kontakten mellem forældre f. eks. via legeaftaler Begrundelsen for denne metode er antagelsen om, at vi kan forbedre det pædagogiske arbejde ved at inddrage så mange perspektiver på relationer som muligt. Vi vil bruge materialet fra Fri for mobberi -projektet. Materialet er tilgængeligt for forældrene på den enkelte stue. Vi vil på baggrund af børnenes interviewsvar skabe rammer/rum til leg Vi vil bruge nærområdet til ture for nye sammensatte grupper af børn med henblik på, at børnene får øje på hinanden og på at skabe nye legerelationer. Det samme gælder for de aktiviteter, vi sætter i gang i det daglige i børnehaven. Personalet på den enkelte stue, men også på tværs af stuer samarbejder om at tilrettelægge aktiviteter i overensstemmelse med målet for børnenes læring. Udfordringen er, hvordan vi ved at inddrage flere perspektiver finder muligheder for at støtte børnene i deres relationer. Vi vil evaluere på følgende måde: Gennem læringshistorier 6

8 Den sproglige udvikling. Mål for børnenes læring Kropssprog og stemme er nødvendige udtryksmidler, når vi skal forholde os til hinanden; når vi skal kommunikere, forklare og forstå; når vi skal beskrive og fortælle; når vi skal lytte aktivt og lære. Vi ønsker at styrke børnenes bevidsthed om sproget. Vi ønsker at fremme børnenes lyst til at bruge sproget personligt og i alsidigt samspil med andre. Vi ønsker at stimulere deres udtryksglæde og indlevelse. Vi ønsker, at de får en fornemmelse for sprogets nuancer. I det kommende år har Gentofte Børnehave det mål: At børnene skal lære mange nye sange At de skal lære nye rim og remser At de skal kunne dramatisere eller fortælle en historie Metoder og aktiviteter Hver måned vil vi lave et nyt opslag med månedens sang samt et rim eller en remse. Vi vil holde samling hver dag, hvor vi synger, rimer og fortæller små historier. Over en længere periode vil vi lade børnene få fornemmelsen af, hvordan man ved at øve sig, kan lave et musik - og teater stykke, ved at lade børnene spille forskellige roller. Vi vil evaluere på følgende måde: Gennem læringshistorier 7

9 Krop og bevægelse. Mål for børnenes læring Kroppen er vores bevægelses og sanseapparat. Vores fysiske tilstand har betydning for vores sundhed, livskvalitet, læring og trivsel. Det siger sig selv, at vi har kroppen med i alt, hvad vi foretager os. Krop og bevægelse har betydning for vores position i det social fællesskab og indgår ligeledes som en væsentlig faktor i vores kulturelle identitet. I Gentofte Børnehave er børnene ude og bevæge sig hver dag. Vi har fået ny legeplads designet til fysisk udfoldelse. Når det er muligt, bruger vi den store boldbane på nabogrunden og klatretræerne ved Gentofte Sø. I det kommende år er det målet: at se børnene turde bevæge sig og bruge deres krop at de lærer udholdenhed at vi kan se, at børnene bliver mere selvhjulpne. Et andet mål er, at børnene lærer at læse andres kropssprog, som f.eks. i denne situation: En flok store og mellemstore drenge (4-5 år) har slåskamp i den nye store hjørneskumgummisofa. En dreng, som kun har gået i børnehaven i kort tid, slår sin fod og sætter sig grædende. Én af de andre drenge råber STOP, alle står stille, er du ok?. Drengene fortsætter legen, indtil trætheden melder sig, og pædagogen foreslår at drengene tager en pause på legepladsen. Uden opfordring råbes tak for kampen, gutter, og drengene giver hinanden håndslag. Metoder og aktiviteter Børnene aldersopdeles i 2 grupper og har i vinterhalvåret en ugentlig rytmikdag. Her bliver der danset, gjort gymnastik, lavet balanceøvelser, spillet bold. Vi bruger boldbanen på nabogrunden, hvis den er ledig. Her spiller børnene bl.a. rigtig fodbold og løber kondiløb. Vi går ned til den store legeplads ved søen, hvor der er mange fysiske udfordringer. I det daglige har vi stor glæde af vores nye legeplads, især klatrestativet. Vi vil evaluere på følgende måde: Gennem læringshistorier 8

10 Naturen og naturfænomener. Mål for børnenes læring Det siges, at det forhold, man får til naturen som voksen, skabes i barndommen. I naturen er der rum at finde for leg, fantasi og fysisk udfoldelse. Naturen giver rigelige muligheder lige fra at undres til at blive nysgerrig og inspireret til at undersøge tingene nærmere. Vi har opstillet 5 mål for det kommende år: 1. Børnene skal kende de fire årstider 2. De skal kende forskellige vejrtyper og forholde sig til dem, f.eks. lære hvilket tøj, der passer til vejret 3. Børnene skal kunne genkende mindst 5 forskellige blomster/træer/dyr i vores nærområde 4. De skal vide noget om, hvordan man passer på naturen 5. De skal lære at bygge en hule i skoven Metoder og aktiviteter Vi vil tage på ture i nærområdet, f.eks. ved Gentofte Sø og i Bernstorffsparken. Vi vil tage fiskenet og beholdere med, så vi kan se, hvad vi fanger. Vi vil finde spændende ting/frugter fra træer og buske og finde ud af, hvad man kan spise/ikke spise. Vi vil presse blomster, så vi kan huske dem. Vi vil vende tilbage på de kendte steder på forskellige årstider, så vi kan se forskellen. Vi vil deltage i naturens dag og bruge de materialer, vi vil modtage i den anledning. Vi vil deltage i projektet Hold naturen ren. Vi vil lave forundringsæsker/ bøger med vores fund/oplevelser. Vi vil fortælle hinanden, hvad vi har oplevet i naturen. Vi vil synge om dyr/vejr/skov/land. Vi vil evaluere på følgende måde: Gennem læringshistorier 9

11 Kulturelle udtryksformer og værdier. Mål for børnenes læring Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på. I kunsten og de kulturelle udtryksformer som litteratur, film, teater, musik, billeder osv., møder vi fortolkninger af vores eksistens. Jo flere kulturelle udtryk barnet møder, des bredere bliver dets syn på verden, andre mennesker og på sig selv. Metoder og aktiviteter I Gentofte Børnehave inviterer vi ofte en kunstner til børnehaven Vi vil gerne have, at børnene får forskellige kulturelle oplevelser, som de kan bruge som inspiration for egen virksomhed. I det kommende år skal børnene: møde Klovnen Joey Deltage i en animationsworkshop Møde klassisk musik Danse Hip hop I teatret Se film på biblioteket Være med til at spille et musik og teaterstykke Nogle ting vil være for alle børn, andre ting vil være for en bestemt aldersgruppe. Vi vil lave et teaterstykke sammen i hele børnehaven og opføre det for et publikum, f.eks. børnenes forældre. Vi vil deltage i de spontane tilbud, som, vi har erfaring for, dukker op i løbet af året. Vi vil evaluere på følgende måde: Gennem læringshistorier. 10

12 Fælles fokusområder (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) Forebyggende arbejde børn med særlige behov Et barn kan være sårbart på mange forskellige måder, og efter vores mening findes der ingen opskrifter på, hvordan sårbarhed skal takles. Det vil være forskelligt i hvert eneste tilfælde. Vi vælger at se det enkelte barn, som det er, finde styrkerne og støtte barnet i de situationer, hvor sårbarheden kommer til udtryk. Man kan sige, det er et paradoks, når vi alligevel foruden at fokusere på barnets styrker, også ønsker at fokusere på barnets evt. sårbarhed når det starter i børnehaven. Det gør vi, fordi vi tror, at overgangen til en ny institution vil blive lempeligere for barnet, hvis institutionen gennem information og dialog bliver godt forberedt til modtagelsen og indkøringen af barnet. Børn, der er særligt sårbare, vil vi give en ekstra opmærksomhed. Hvordan den i praksis skal komme til udtryk, vil vi finde ud af sammen med barnets forældre. Ved at skabe et fælles grundlag og et tæt samarbejde vil vi styrke barnets relationer til de andre børn og de voksne i børnehaven. Samtidig vil vi kommunikere med forældrene om, hvad forventningerne til dem er, ud fra den enighed, der er opnået i det fælles grundlag. Metoder og aktiviteter I det følgende år, , vil vi forsøge en anden fremgangsmåde end tidligere, i håbet om at blive bedre til at handle effektivt i mødet med det sårbare barn og familien. Det vil vi bl.a. gøre ved generelt at invitere forældre til dialog om deres barn, så snart det bliver indskrevet i børnehaven. Formålet med dialog tidligt i bekendtskabet er, at forældrene skal have mulighed for at fortælle os om de ting, de mener, vi bør vide om deres barn, således at vi, som tidligere beskrevet, bliver godt forberedt og fra starten kan være særligt opmærksomme på barnet, ud fra den information vi har 11

13 fået. Hvis det viser sig, at der er grund til særlig opmærksomhed på et barn, det gælder også for det barn, der har gået i børnehaven et stykke tid, og som der pludselig opstår en bekymring omkring, vil vi gå i dialog og samarbejde med forældrene for at lægge en tids og handleplan for, hvad hver part fremadrettet vil gøre for at understøtte barnet. Denne proces skal løbende ændres i takt med den udvikling, der sker med barnet. Alle børn deltager i børnehavens planlagte aktiviteter, med mindre det vurderes, at noget andet vil være til det enkelte barns fordel. Hvis det er nødvendigt, vil vi opfordre til og indlede et samarbejde med det tværgående team i forvaltningen, Børn Unge og Fritid, i Gentofte Kommune. I god tid inden barnet skal starte i skole, vil vi bestræbe os på, i samarbejde med forældrene, at etablere kontakt og samarbejde med de personer i skoleregi (GFO og børnehaveklasse), som skal modtage og undervise barnet. Dokumentation I Gentofte Børnehave vil vi bruge læringshistorier som metode til at dokumentere vores pædagogiske mål og aktiviteter indenfor de forskellige læreplanstemaer. Læringshistorier er fortællinger om, hvordan børn lærer. Metoden går ud på at fremhæve og udvikle det positive, barnet gør. Når et børn oplever dette, vil det gøre endnu mere for at lære noget nyt. Den pædagogiske praksis går ud på, at pædagogen skriver historier om det, barnet lærer. Historierne samles i mapper, og ved at de læses for barnet og de andre børn og kollegaerne og forældrene også læser dem, vil man opleve, at barnet gennemgår en udvikling ad en positiv vej. Man får på denne måde konkret og positiv fokus på barnet og dets læring. I løbet af ugen skal det være muligt for forældrene at følge med i de refleksioner personalet gør sig. F.eks. ved at skrive på tavlerne eller lægge dem ind på Børnegenvej. Læringshistorierne skal bidrage til, at personalet reflekterer og undrer sig. At personalet får ideer til at indrette børnemiljøet, så det 12

14 understøtter børnenes behov mest muligt På personalemøder året rundt er læreplanerne et fast punkt på dagsordenen, hvor der følges op og evt. revideres i de planer, vi har lagt. Læringshistorierne skal stimulere de faglige diskussioner på personalemøder og give næring til at bygge videre på den pædagogiske praksis. Evaluering Læreplanen evalueres løbende på personalemøder. Der udpeges en pædagog til at være tovholder på en bestemt del af læreplanstemaerne. Tovholderen får ansvaret for at indsamle dokumentation for 1 2 af læreplanstemaerne. Det er den enkeltes stues ansvar at arbejde med en læringshistorie, så den kan præsenteres og reflekteres sammen med den øvrige personalegruppe. Hvis det skønnes, at det forventede udbytte af læreplanen ikke ser ud til at være muligt med den nuværende praksis, skal ændring af praksis til gengæld være en mulighed. Hvis det skønnes, at der bør være et andet mål indenfor læreplanen, der er mere relevant indenfor nuværende praksis, skal det være muligt at ændre målet, hvis det kan begrundes. Dagtilbuddets særlige fokusområder et eller flere (ikke obligatorisk) Det er op til den enkelte institution om de ønsker at have et særligt fokusområde I en tid hvor ressourcerne er knappe har personalet i Gentofte børnehave gjort sig tanker om, hvordan hverdagen i børnehaven kan organiseres, så børnene får mest mulig opmærksomhed i de pædagogiske aktiviteter, vi vægter højest, og hvor de praktiske gøremål bliver klaret med færrest mulige ressourcer. I det kommende år vil vi have fokus på, hvordan vi i samarbejde med børnenes forældre kan minimere de praktiske udfordringer. Begrundelsen for dette fokus er flere ting, bl.a. at vi oplever at måtte bruge unødvendig lang tid på at lede (forgæves) efter børnenes ting, enten fordi der ikke er navn i, eller fordi skiftetøjet er mangelfuldt. Vi tror at ved at indføre bestemte vaner, kan det blive meget nemmere at kunne gøre de ting, som er vigtige, hvis de andre ting er 13

15 på plads. Det handler om påklædning, fodtøj, skiftetøj, at være rask og udhvilet, sund mad, sut og ble i børnehaven, evt. aftaler. Hvordan forholder vi os til følgende? Hvad er forældrenes opgave, ansvar? Hvad skal børnehaven tage sig af? Hvordan kan de voksne omkring barnet bedst muligt hjælpe det til at udvise selvstændighed og have lyst til at klare flere personlige ting? Vi ser i det daglige flere paradokser i det pædagogiske arbejde, når det drejer sig om forventninger til barnet. Vi vil i det kommende år være undersøgende og aktivt handlende i forhold til at finde en fælles forståelse omkring de praktiske udfordringer. Vores drømmescenarium er en institution, hvor vi kan bruge vores ressourcer på de pædagogiske aktiviteter. Derfor har vi brug for forældrenes hjælp. 14