Ifølge EU s Vandrammedirektiv LANDBRUGS- PAKKEN. Forfatterne. et risikabelt kvælstofeksperiment?
|
|
- Alexander Hedegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LANDBRUGS- PAKKEN Forfatterne et risikabelt kvælstofeksperiment? I den nyligt vedtagne Landbrugspakke erstattes de tidligere generelle normer for udbringning af gødning af økonomisk optimale normer, frivillige ordninger og målrettet regulering. Ifølge regeringen vil pakken være til gavn for både landbrug og havmiljø. Men vores revurdering af data tyder på et risikabelt kvælstofeksperiment i fuld skala. Jens Borum, lektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium JBorum@bio.ku.dk Kaj Sand-Jensen, professor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium KSandJensen@bio.ku.dk Hans Henrik Bruun, lektor på Sektion for Økologi og Evolution HHBruun@bio.ku.dk Alle tre ved Biologisk Institut, Københavns Universitet Ifølge EU s Vandrammedirektiv skal Danmark nå en målsætning om god økologisk tilstand i havmiljøet i 221 og allersenest i 227. I dag opfylder mindre end 1 % af de danske fjorde og kystnære farvande målsætningen. Det er beregnet, at udledningen af kvælstof (N) til havet skal reduceres fra et niveau i 215 på 57. til 42. t N per år for at skabe grundlag for at opnå god økologisk tilstand. Regeringen har lanceret Landbrugspakken som et tiltag, der både letter landmændenes rammevilkår og er positiv for især havmiljøet set over perioden fra 216 til 221. Skeptikere har anført, at pakken vil have væsentlige, negative effekter på sårbare naturtyper på land og i vand, på grundvandets nitratindhold og på miljøtilstanden i fjorde og kystnære farvande. Diskussionerne om N-regnskabet har især handlet om tre forhold. 1) Den store positive effekt af udviklingen i baseline, der skulle medføre et forventet fald i N-udvaskningen som følge af tidligere besluttede virkemidler og strukturelle ændringer i landbruget, uafhængigt af Landbrugspakken. 2) Nedsættelse af den beregnede marginaludvaskning af mertilført N fra over 3 til omkring 2 %. 3) Tvivl om hvorvidt de frivillige ordninger og den målrettede regulering, der fremover skal reducere udledningen af N vil kunne implementeres og være virksomme. Punkterne er helt afgørende for regeringens regnskab. Det faglige grundlag for Landbrugspakken bygger på omfattende og komplicerede vurderinger baseret på målinger, modeller og fremskrivninger af afgrødevalg og dyrkningspraksis. Det er stort set umuligt for fagfolk uden specialviden at læse og forstå rapporterne, og det er dermed tilsvarende svært at få overblik over Landbrugspakkens konsekvenser for miljøet. I denne artikel forsøger vi som et alternativ at vurdere Landbrugspakkens mulige konsekvenser for N-udledningen til havet ved hjælp af helt overordnede beregninger og betragtninger. Vores analyser bygger i al væsentlighed på offentliggjorte data samlet og beregnet af DCE Nationalt Center for Miljø og Energi samt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, begge Aarhus Universitet. Grundlaget for N-regnskabet Datagrundlaget består af tal for kvælstof i tilførsel, fraførsel ved høst, udvaskning fra marken og 26 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR.3 216
2 PERSPEKTIV Landbrugspakkens regnskab Regeringen fremlagde et regnskab over Landbrugspakkens betydning for udledning af kvælstof (N) til havet i perioden 216 til 221. Alle tal er i tusinde tons N pr. år. Trods tallenes tilsyneladende præcision er de alle behæftet med betydelig usikkerhed. Regnskabet angiver effekterne af Landbrugspakkens lempelser og indsatser samt baseline. Den væsentligste lempelse består i, at de generelle regler for udbringning af gødning erstattes af økonomisk optimal gødningstilførsel, som ligger op til 2 % højere end den tidligere norm. På indsatssiden er det især de kollektive initiativer, som primært består af frivillige tiltag, og den målrettede regulering, der skal opveje den negative virkning af lempelserne. Vi har ikke kunnet fi nde præcise oplysninger om, hvordan den målrettede regulering rent faktisk Tons N Randzoner Normen Forbud mod jordbearbejdning Akvakultur Sum lempelser Forpagtningsordning [x] MFO Kollektive indsatser (samlet) Målrettet regulering Sum indsatser Difference Baselineeffekt Ændring i tilførsel Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet, Dep., S 426, svar fra ministeren tænkes udformet. Baseline effekten er den nedgang i udledningerne af kvælstof, der skyldes bl.a. udtagning af arealer til veje og byer, indsats mod tilførsler fra atmosfæren, udvikling i høstudbytter samt effekter af tidligere politiske initiativer. Baseline-effekten er ikke en del af Landbrugspakken, men indgår alligevel i regeringens regnskab. udledning til havet for perioden fra omkring 199 til i dag. Kun en del af den tilførte N optages i afgrøderne og fjernes med høsten. Forskellen mellem tilførsel og høst tabes til omgivelserne, herunder til grundvandet, vandmiljøet og i sidste ende havet. Tal for tilførsel af gødning og fjernelse af N med høsten bygger især på statistikker, herunder landbrugenes gødningsregnskaber. Tallene kan antages at være rimeligt retvisende. Den del af tilførslerne, der vaskes ud af rodzonen, beregnes ved anvendelse af modeller (NLES - Nitrate Leaching EStimator). Modellerne er komplicerede, idet de tager højde for forskelle i tilførsel, jordtype, afgrøder/sædskifter samt nedbør. Modellerne er vurderet overfor markforsøg, hvor man har målt nitratudvaskning (men ikke udvaskning af organisk bundet N) fra rodzonen under forskellige vilkår. Modellerne kan være velegnede til at vurdere effekter af specifi kke virkemidler fx virkningen af efterafgrøder i et specifi kt sædskifte på en bestemt jordtype. Faren ved de komplicerede modeller er imidlertid, at de kan være stærkt usikre, når de bliver skaleret op til udvaskningsestimater for hele landet. Udledningerne af N til havet modelberegnes på basis af målinger af vandføring og koncentrationer af total N (nitrat, ammonium og organisk bundet N) på en lang række målestationer i vandløb fordelt ud over landet. Beregningerne normaliseres i forhold til år-til-år variationer i vandføring, der afhænger af forskelle i nedbør. Beregningerne tager ikke højde for den klimabetingede stigning i vandføring og dermed N-udledning. Udledningsmodellen er ligesom NLES-modellerne behæftet med usikkerhed, men udledningsmodellen er mindre kompliceret, lettere at validere og derfor mindre usikker. Historisk udvikling Tilførslen af N til de dyrkede arealer sker primært via udbringning af handels- og husdyrgødning. Omkring 199 blev det dyrkede areal tilført ca. 75. tons N pr. år, svarende til hvad 1. lastbiler med anhængere kan transportere i form af fast handelsgødning. Siden da har utallige handlingsplaner reduceret tilførslerne til i dag at ligge på godt 5. tons N pr. år. Trods reduktionen i N-tilførslerne har landbruget ved en målrettet indsats med optimeret dyrkning stort set opretholdt høsten af N fra 199 til i dag. Udnyttelsesgraden, bereg- AKTUEL NATURVIDENSKAB NR Foto: Colourbox
3 Kvælstoffets vej fra de dyrkede arealer til havet Kvælstof (N) tilføres marken ved udbringning af husdyr- og handelsgødning, atmosfærisk nedfald og planternes kvælstoffi ksering. Tilførsel til marken: 1% Over halvdelen af den tilførte N optages i dag i afgrøderne og fjernes med høsten. Forskellen mellem tilførsel og høst kan vaskes ud af rodzonen og videre ud i miljøet, tabes til atmosfæren ved fordampning af ammoniak eller som frit kvælstof eller lattergas eller ophobes i jordens N-puljer. I runde tal vil 3 % af den tilførte mængde i dag blive vasket ud af markens rodzone. Udvaskning: 3% Den udvaskede del af kvælstoffet transporteres via grundvand, vandløb og søer ud til havet, men undervejs tabes hovedparten af kvælstoffet i de dybere jordlag, i søerne og ikke mindst ved denitrifi kation i vådområder og vandløb. Det er således kun omkring 1 % af den tilførte N-mængde, der i sidste ende udledes til havet. Men det betyder også, at selv små usikkerheder på beregningerne kan føre til store procentvise forskelle i udledning, når man regner på de fremtidige effekter af Landbrugspakken. Fotos: Colourbox Til havet: 1% net som den procentvise mængde N høstet ud af den tilførte mængde, er øget fra omkring 45 % i 199 til godt 55 % i dag. Ifølge beregningerne er den årlige udvaskning af N fra rodzonen faldet fra omkring 3. t i starten af 199 erne til godt 16. t. Udvaskningen har været stort set uændret i de seneste 1 år. Det afspejler, at der ikke er taget væsentlige politiske initiativer til at nedbringe udvaskningen yderligere siden år 2. Udvaskningen udtrykt som andel af tilførslen lå i starten af 199 erne på knap 4 %. I de seneste 1-15 år har udvaskningens andel ligget ret konstant på et niveau omkring 31 %. De udledninger til havet, som stammer fra de dyrkede arealer (dvs. korrigeret for bidrag fra spildevand og fra de ca. 35 % af det danske areal uden agerdyrkning), er faldet fra t N i starten af 199 erne til lidt under 5. t N pr. år. Udledningens andel af tilførslerne er faldet marginalt fra at udgøre til nu 9-1 %. Er effekten af baseline troværdig? I regeringens regnskab reducerer den såkaldte baseline-effekt i 221 udledningerne til havet med tons. Baseline-effekten er helt afgørende for, om N-udledningerne i regnskabet stiger eller falder i perioden fra 216 til 221 og er dermed afgørende for, om Danmark overholder sine direktivforpligtelser. Regeringen har lavet sine beregninger på baggrund af en revideret baselinerapport udarbejdet af Aarhus Universitet. Vi har problemer med at vurdere grundlag og forudsætninger for den meget tekniske rapport og forstår ikke regeringens anvendelse af rapportens oplysninger. Forskerne bag rapporten har taget afstand fra regeringens opdeling af effekten på år og har i øvrigt påpeget, at baseline-effekten er meget usikkert bestemt og derfor løbende bør evalueres. 28 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR.3 216
4 Udviklingen i kvælstofbalancerne fra 199 til 214 A) B) 8 4 Tilført/ h østet 6 4 Tilført Høstet Udvaskning Udvaskning Høstet N (% af tilført) Høst i % A) Tilførslerne af kvælstof til de dyrkede arealer er faldet med ca. 1/3 fra 199 til i dag. Trods dette fald har landbruget stort set opretholdt den høstede mængde kvælstof ved optimering af dyrkningspraksis. Udnyttelsesgraden er således steget fra omkring 45 % til 55 %. C) Udvaskning (% af tilført) Udledning Udvaskning i % Udledning B) Udvaskningen af kvælstof fra rodzonen i de dyrkede arealer er faldet i takt med faldet i tilførsler og stigningen i udnyttelsesgrad. Udvaskningens andel af den tilførte mængde kvælstof er ligeledes faldet og har siden år 2 ligget omkring 31 %. C) Udledningen af kvælstof fra de dyrkede arealer (fratrukket bidrag fra ikke-dyrkede arealer og spildevand) til havet er faldet til lige under 5. t N. Udledningens andel af den tilførte kvælstofmængde ligger i dag på 9-1 %. Udledning (% af tilført) Udledning i % År Det fremgår af rapporten, at den forventede udtagning af landareal til veje og byer i perioden fra 213 til 221 vil udgøre 16. ha, svarende til knap 4 % af det dyrkede areal. Hertil skal lægges effekter af omlægning til økologi, udbyttestigning i høstet N, reduktion af N-tilførslen fra atmosfæren til jorden m.m. Den beregnede baselineeffekt i 221 svarer imidlertid til N-udledningen fra hele 12 % af det i 212 dyrkede areal. Forskellen mellem de 4 og de 12 % så stor, at den beregnede baseline-effekt fremstår stærkt optimistisk. Uden at gå i detaljer vurderer vi efter gennemgang af de enkelte poster, at baseline-effekten snarere vil ligge på omkring 2.5 tons N i 221. Det vil således være lige så korrekt at se bort fra baselineeffekten som at medtage den. Derudover er baseline ikke en del af Landbrugspakken og skal derfor heller ikke medtages i regnskabet. Udvaskning kontra marginaludvaskning I Landbrugspakken anvendes NLES4 model-versionen til at estimere udvaskningen af den mertilførsel af N, som ændring af gødningsnormerne giver anledning til. Denne udvaskning kaldes marginaludvaskning og er godt 18 % af mertilførslen. Det er markant lavere end udvaskningen beregnet for den nuværende gødningsnorm (31 %) og for marginaludvaskningen beregnet med en tidligere modelversion NLES3 (33 %). Konsekvensen for N-regnskabet er, at hvor ændringen af gødningsnormen i 221 giver anledning til en merudvaskning på t beregnet med NLES4, så vil merudvaskningen i stedet blive godt 8. t eller omkring 7 % højere ved anvendelse af den generelle udvaskningsprocent på 31 eller NLES3 s typeudvaskning på 33 %. Det er ikke umiddelbart gennemskueligt, hvorfor udvaskningsprocenten er så markant anderledes i den nye modelversion. Det fremgår heller ikke, hvor forskellen mellem AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
5 Prognoser for de samlede udledninger Prognoser for de samlede udledninger af kvælstof til havet for perioden 216 til 221 (inklusive bidrag fra ikke-dyrkede arealer og spildevand) ved forskellige scenarier. Målsætningen for Vandrammedirektivets krav om opnåelse af god økologisk tilstand er på 42. t N år -1 N-udledning til havet Med lempelser og 31 % udvaskning, men uden nye indsatser og baseline Med lempelser og 31 % udvaskning og med nye indsatser, men uden baseline Kun baseline Regeringens Landbrugspakke med en betydeligt lavere marginaludvaskning Målsætning Uden Landbrugspakken, men med den optimistiske baselineeffekt, vil de samlede udledninger til havet gradvist falde fra udgangspunktet på 57. tons i 215 til godt 51. tons i 221. Landbrugspakken vil ifølge regeringens tal isoleret set give en forøgelse af udledningen i årene 216 til 219 men ender inklusive baselineeffekten med en samlet udledning på knap 5. tons i 221, hvilket stadigvæk er langt fra målsætningen på de 42. tons. Med vores beregning og uden inddragelse af baselineeffekt vil de forventede udledninger i hele perioden ligge væsentligt over den nuværende udledning (op til 62. tons). Estimatet forudsætter, at Landbrugspakkens planlagte frivillige indsatser samt den målrettede regulering når at blive implementeret i perioden og virker. Hvis indsatserne ikke bliver implementeret, vil udledningerne til havet i hele perioden ligge langt over det nuværende niveau med en udledning stigende til godt 66. tons N i 221. Det betyder, at afstanden til opnåelse af målsætningen på 42. tons stiger fra 15. tons i dag til 24. tons i 221. I den senest vedtagne Naturpakke er det aftalt at reducere N-udledningen i 217 og 218 med i alt 63 t. Reduktionen indgår ikke i overstående og har ikke væsentlig indfl ydelse på regnskab eller konklusioner. 3 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR Foto: Colourbox
6 PERSPEKTIV de 18 og de 31 eller de 33 % bliver af, idet der ikke indgår massebalancer i modellen. Hvis forskellen ophobes i jorden, vil puljen om end med forsinkelse i sidste ende alligevel blive tabt til omgivelserne. Vi fi nder ikke belæg for at anvende NLES4-modellens lave marginaludvaskning i N-regnskabet og bruger derfor nedenfor de 31 %, som er den generelt beregnede udvaskning fra rodzonen. Frivillige ordninger og målrettet regulering I Landbrugspakken skal de øgede udledninger modvirkes af frivillige ordninger og regulering målrettet efter, hvor følsomme de forskellige kystområder er. De frivillige indsatser har historisk set haft ringe gennemslagskraft, og derudover må man forudse betydelige vanskeligheder med at implementere en målrettet regulering, der behandler landbrugere forskelligt, alt efter hvor de har deres virksomhed. Den målrettede regulering er desuden ikke lagt fast og dermed ikke kendt. Det er derfor stærkt tvivlsomt, om de fremtidige virkemidler når at blive implementeret og bliver virksomme inden 221. Hvordan kan N-regnskabet se ud i perioden ? Det samlede N-regnskab (udvaskning fra de dyrkede og ikke-dyrkede arealer samt bidrag fra spildevand) kan opgøres for perioden 216 til 221 i scenarier med forskellige antagelser. Hvis man ser bort fra baseline-effekten og anvender en marginaludvaskning på 31 %, ser regnskabet inklusive indsatser langt værre ud end regeringens opgørelse. Dermed bliver Landbrugsbakken snarere end at være god for miljøet med langt større sandsynlighed et stærkt risikabelt kvælstofeksperiment på fuld skala. I givet fald vil vi se forringede miljøforhold i kystvandene, ud over de negative effekter på naturen på land og i de ferske vande, som slet ikke er inkluderet i konsekvensberegningerne. Endelige er der en risiko for direktivbrud og dermed et EU, der i værste fald som straf vil fratage Danmark betydelige tilskud til landbruget. Når vi Vandrammedirektivets målsætning? Det korte, men éntydige svar er nej! For at nå Vandrammedirektivets målsætning om god økologisk tilstand i fjorde og kystnære områder, forudsættes det, at N-udledningerne til havet som nævnt skal reduceres til 42. tons N pr. år. Uafhængigt af hvilken af ovennævnte modeller, der bliver en realitet, vil udledningerne under ingen omstændigheder nå ned på det niveau i 221. Det vil derfor kræve en forstærket indsats med nye og meget effektive virkemidler at nå måltallet i 227, som er sidste deadline ifølge Vandrammedirektivet. Da god økologisk tilstand ydermere tager fra fl ere til mange år at blive nået, efter at næringsstofniveauerne er nedbragt, er konsekvensen, at Danmark heller ikke vil opfylde Vandrammedirektivets forpligtelser for de kystnære havområder i 227. Videre læsning NN, 215. Aftale om Fødevareog Landbrugspakke. 26 pp. Børgesen CD, Thomsen IK, Hansen EM, Kristensen IT, Blicher-Mathiesen G, Rolighed J, Jensen PN, Olesen JE og Eriksen J, 215. Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret. DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 51 pp. Jensen PN, Blicher-Mathiesen G, Rolighed J, Børgesen CD, Olesen JE, Thomsen IK, Kristensen T, Sørensen P, Vinther FP, 216. Revurdering af baseline. Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr pp. Kristensen K, Waagepetersen J, Børgesen CD, Vinther FP, Grant R, Blicher-Mathiesen G, 28. Reestimation and further development in the model N-LES N-LES3 to N-LES4. DJF Plant Science pp. Markager S (215) Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø. Aktuel Naturvidenskab 215, 6: ANNONCE AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs merePolitiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereBeskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken
Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereKVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?
ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereOrientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning
Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs merePlandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer
Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en aftale om at gennemføre en række konkrete initiativer,
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mereDanmarks Naturfrednings høringssvar på miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer
Dato: 16. februar 2016 Til: NaturErhvervstyrelsen, att.: Peter Byrial Dalsgaard, peby@naturerhverv.dk Kopi til: landbrug@naturerhverv.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk
Læs mereNotat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline
Notat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. februar 2016 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Poul Nordemann
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereLandbrugsaftalen, punkt for punkt
Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereSvar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015
på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december 2015 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Jørgen E. Olsen
Læs mereStatus for etablering af minivådområder i Danmark
Status for etablering af minivådområder i Danmark Plantekongres 2019 Julie Rose Bang Fuldmægtig Landbrugsstyrelsen Hvorfor skal der anlægges minivådområder? Minivådområder er et nyt frivilligt N-virkemiddel,
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs merePlantekongres : Målrettet indsats
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereAgrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!
Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner
Læs mereTillægsaftale til Aftale om målrettet regulering
Den 3. april 2019 Tillægsaftale til Aftale om målrettet regulering Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti indgik den 16. januar 2018 Aftale om målrettet
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereFagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder
Vandplanlægning J.nr. SVANA-401-00374 Ref. ASPET Den 14. februar 2017 Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Den målrettede efterafgrødeordning skal sikre, at der ikke sker en forringelse
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereTeknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015
UDVALGET FOR KVÆLSTOFREGULERING Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015 Kvælstofudvalget har foretaget en konsolidering af fire nærmere definerede forhold omkring det faglige
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereKAPITEL I REGULERING AF LANDBRUGETS KVÆLSTOFUDLEDNING
KAPITEL I REGULERING AF LANDBRUGETS KVÆLSTOFUDLEDNING I.1 Indledning Kystvandes økosystemer giver samfundsværdier For mange næringsstoffer skader økosystemer Målsætninger for reduktion af kvælstofudledninger
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereJuridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)
Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereLandbrugspakken det var hårde forhandlinger
Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereSom svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer
RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen
Læs mereMålrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereErfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mere