Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse

Transkript

1 Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Dorte From, Socialstyrelsen 4. Oktober 2016

2 Om magtanvendelse Magtanvendelse kan kun anvendes overfor personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Magtanvendelse omfatter alle tilfælde, hvor der foretages fysisk indgriben i den enkeltes borgers personlige frihed og selvbestemmelse. Magtanvendelse foreligger, hvor borgeren ikke frivilligt medvirker til foranstaltningen, herunder hvis borgeren enten direkte modsætter sig foranstaltningen, forholder sig passiv, eller ikke er i stand til at give informeret samtykke Socialpædagogisk bistand, omsorg og pleje går altid forud for en magtanvendelse - omsorgspligt Den mindst indgribende løsning er altid den første prioritet

3 Medborgerskab Mennesker med funktionsnedsættelse er borgere i samfundet med samme grundlæggende rettigheder og retssikkerhed som alle andre. Medborgerperspektiv Retten til eget liv er central Indgreb i selvbestemmelsesretten skal ske med hjemmel i lovgivning Værgemål Regler om Magtanvendelse Indgreb via pensionslovgivningen

4 Forskellige professionelle roller Den stedfortrædende rolle: Når hjælperen træffer beslutninger for borgeren, som han/hun ikke selv er i stand til at gennemskue. - Tage beslutninger for. Den kompensatoriske rolle: Når hjælperen stiller sig til rådighed for at borgerens kan realiserer sine ønsker, når vedkommende ikke selv har ressourcer til at gennemføre. - Være til rådighed. Den ledsagende rolle: Når hjælperen er tilstede, støtter og stimulerer borgeren i det, som vedkommende allerede kan. - Gå ved siden af og støtte Den foregribende rolle: Når hjælperen foregriber borgerens næste mulighed udviklingszone. - Være på forkant.

5 Medborgerskabets bagside Mennesker med nedsat funktionsevne er som alle andre Og har dermed også et liv med lige så mange muligheder og udfordringer og risici som alle andre - også et liv med Dårlige vaner og usund levevis Mulighed for at stifte familie Egen økonomi egne penge Samfundets almene sociale problemer er en del af et normalt liv Misbrug Overvægt Økonomisk ustabilitet Funktionsnedsættelsen Et stort omsorgs- og støttebehov Tillægshandicap og tilstande, borgeren ikke kan forstå eller forklare omverdenen

6 Omsorgspligten 82 påvirke vil ikke vil i bad børste tænder drikke spise motivere gulerod Finde måden hvorpå hjælpen vil modtages (Nærliggende) risiko for (væsentlig) personskade

7 Handlemåder Målorienteret tænker og handler ud fra mål Procesorienteret tænker og handler i processer at nå målet, at handle rationelt er det vigtigste målet er nået - borgeren blev vasket processen er det vigtigste hvordan blev borgeren vasket

8 KOGNITIVE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG MAGTANVENDELSE 1

9 Handlemåder Målorienteret tænker og handler ud fra mål Procesorienteret tænker og handler i processer at nå målet, at handle rationelt er det vigtigste målet er nået - borgeren blev vasket processen er det vigtigste hvordan blev borgeren vasket 2

10 MÅLGRUPPE: VOKSNE MED VARIGT OG BETYDELIGT NEDSATTE FYSISKE OG PSYKISKE FUNKTIONSEVNER 3

11 MENNESKER, DER KAN KOMME I SÆRLIGE VANSKELIGHEDER Mennesker med kognitive funktionsnedsættelser kan komme i særlige vanskeligheder fordi de lever deres liv med særlige forudsætninger. Neuropædagogik kan benyttes til at opstille hypoteser om den andens subjektive oplevelse. Det gør den gennem systematiske observationer, samtaler og analyser, koblet med neuropsykologisk viden. Måden, hvorpå vi handler og reagerer overfor andre, afhænger af måden, hvorpå vi opfatter os selv og vores omverden. Vi er altså en del af den andens livsbetingelse på godt og ondt. Neuropædagogik kan kvalificerer dette møde. Vi kan hermed skabe hypotese om den andens betingelser for at deltage i eget og andres liv og hvordan vi selv i person og profession - kan blive gode betingelser for den anden For at kunne gøre dette skal vi hele tiden være opmærksomme på vores egne forforståelser og blinde pletter i forhold til den anden. Dette stiller krav til et kritisk og positivt fagligt samarbejde. 4

12 HANDLINGER OG MODHANDLINGER Magtanvendelse er den sidste mulighed for at en professionel kan gribe ind i en handling, inden handlingen bliver ødelæggende for personen selv og/eller andre omkring hende. Handlinger er ofte motiveret af en intention men er det ikke altid. Nogle handlinger er blot reaktioner. Handlinger initieres ofte på baggrund af, at personen har mærket efter, hvad der vil være godt at gøre men bliver det ikke altid. Nogle kan ikke mærke efter eller har ikke den tid, de skal bruge til det. En handling er ofte nøje udvalgt blandt flere muligheder men er det ikke altid. Nogle magter ikke at have mere end én mulighed i luften ad gangen og måske kender de ikke flere. Handlinger opstår ofte, når en person har læst situationen og vurderet, hvad der er nødvendigt at gøre men gør det ikke altid. Nogle kan ikke læse situationer. Men: Vrede er den følelse, der opstår, når man oplever, at andre aktivt forhindrer en i at udføre den handling / bevægelse, som man har planlagt. 5

13 MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, - GØR DET (ROSS W. GREENE) 6

14 VI DØMMER ANDRE PÅ DERES HANDLINGER OG OS SELV PÅ VORES HENSIGTER Handling Hensigt Identitet Mig selv synligt usynligt usynligt Handling Hensigt Identitet Den anden 7

15 HVILKE KONKLUSIONER KAN VI TRÆFFE PÅ BAGGRUND AF HAN VIL IKKE!? Hvilken mulighed giver det os som professionelle? Hvilke konklusioner kan vi træffe på baggrund af han kan ikke!?

16 VIL OG KAN EKSEMPLER PÅ GRUNDANTAGELSER Hun bliver sur vs. Hun står i en blindgyde Hun bliver hysterisk vs. Hun mister kontrol over sig selv Han prøver grænser af vs Han er i tvivl om, hvad det er for en sammenhæng, han står midt i Han vil have opmærksomhed vs. Han har brug for dig nu Han gør det med vilje vs. Han kan ikke se andre muligheder lige nu 9

17 HYPPIGE ÅRSAGER TIL KONFLIKTER OG AFFEKTUDBRUD Eksekutive vanskeligheder Forstår den anden, hvad der sker og skal ske? Har der været en tydelig forventningsafstemning mellem dig og den anden? Forstår den anden, hvad du er ude på? Reagerer den anden på krav, som du ikke er opmærksom på at du stiller? Sansebearbejdning og perception Oplever eller forventer den anden noget andet end jeg? Føler den anden sig eksempelvis overstimuleret - eller understimuleret? Sociale vanskeligheder Har den anden mulighed for at danne mening på baggrund af den givne kommunikation, verbalt eller nonverbalt? Har den anden mulighed for at udtrykke egne ønsker, behov og følelser? 10

18 OMSORGSPLIGTEN 82 påvirke vil ikke vil i bad børste tænder drikke spise motivere gulerod Finde måden hvorpå hjælpen vil modtages (Nærliggende) risiko for (væsentlig) personskade

19 NEUROPÆD-FORSTÅELSE AF OMSORGSPLIGTEN 82 Generelle stressbelastningsfaktorer (søvnmangel, smerte, menignsløshed etc.) holde af aflæse og forstå Den Anden aflæse og forstå sig selv ledsage og samarbejde i bevægelse kompensere tilpasse bevidne berollige ( Vi to får styr på det sammen! ) ganget med Individspecifikke sårbarheder: ex: eksekutive, perceptuelle og socialt betingede sårbarheder) (Nærliggende) risiko for (væsentlig) personskade

20 SUMMME ØVELSE - SNAK MED DIN SIDEMAND Hvad genkender jeg fra egen praksis Hvilke overvejelser får jeg i forhold til den pædagogiske praksis jeg befinder mig i 13

21 Tak for jeres opmærksomhed Dorte Lindegaard & Niels Bonnerup, Sødisbakke, Region Nordjylland 14