Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Transkript

1 Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens mål om at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken med 40% frem til 2012 i forhold til antallet i Kommunen besluttede derfor i november 2002 at få udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for at målrette og optimere de kommende års indsats for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden. Baggrund og formål Trafiksikkerhedsplanen omfatter en afdækning af de trafiksikkerheds- og tryghedsmæssige problemer på vejene i Tølløse Kommune. Med udgangspunkt heri er der opstillet målsætninger og tiltag i en handlingsplan for perioden frem til Planen fokuserer på kommunevejene, som kommunen har det direkte ansvar for. Der lægges særlig vægt på de overordnede veje, hvor trafikomfang og -vækst er størst. Det primære grundlag for planen er en analyse af uheldene i perioden , en skolevejsundersøgelse samt en trafiksikkerhedsgennemgang af udvalgte kommune- og amtsveje. Dertil kommer, at der er gennemført supplerende trafiktællinger og hastighedsmålinger. For at få det bedst mulige grundlag for arbejdet har kommunen suppleret de officielle uheldsdata med undersøgelser af de lokale borgeres oplevelse af utrygge og farlige steder på vejnettet. Derudover har kommunen på forskellig vis inddraget borgernes konkrete viden om vejnettet i problemudpegningen og opstillingen af sikkerheds- og tryg hedsforbedrende tiltag. Borgerinddragelse I opstartsfasen af arbejdet med trafiksikkerhedsplanen i foråret 2003 blev der således lavet en avisartikel og udsendt en pressemeddelelse, hvor borgerne bl.a. blev orienteret om den forestående skole- 48 DANSK VEJTIDSSKRIFT FEBRUAR 2005

2 vejsundersøgelse og blev opfordret til at indmelde farlige eller utrygge steder på vejnettet, som de måtte kende til. Til at følge arbejdet nedsatte kommunen samtidig en følgegruppe med repræsentanter fra bl.a. skoler, handelsstand, ældreråd, beboerforeninger og politi. Gruppen har på tre møder haft lejlighed til at kommentere arbejdet med planen. Følgegruppemøde 1 blev afholdt i juni På mødet blev resultatet af uheldsog utryghedsanalysen og forslaget til veje til trafiksikkerhedsgennemgang præsenteret og drøftet. På følgegruppemøde 2 primo november 2003 blev resultater af trafiksikkerhedsgennemgangen og foretagne trafikmålinger samt forslag til en kommunal tiltagspakke for perioden præsenteret og drøftet. Den oprindelige tidsplan for planen var meget stram, og følgegruppen ønskede mere tid til at kommentere forslaget til indsatser, bl.a. ønskedes større fokus på amtsveje og cykelstier. Derfor afholdtes sidst i november 2003 følgegruppemøde 3, hvor der blev samlet op på følgegruppens endelige kommentarer til planen. Disse sammenfattedes efterfølgende i et papir, der fulgte planen i den videre politiske behandling. Forslaget til trafiksikkerhedsplanen blev præsenteret til kommentar på et borgermøde i februar 2004 og på kommunens hjemmeside. Borgerinddragelsen kom derved til at udgøre en del af grundlaget for såvel planens indhold som for dens senere politiske vedtagelse. Skolevejsundersøgelse Skolevejsundersøgelsen blev gennemført i april 2003 ved at uddele spørgeskemaer til alle skoleelever i 3., 6. og 9. klasserne på de kommunale og private skoler. I det enkelte spørgeskema har eleverne haft mulighed for at svare på generelle spørgsmål om bl.a. transporten til og fra fritidsaktiviteter, samt udpege faktorer der skaber utryghed. Endvidere var der mulighed for at udpege og beskrive lokaliteter på vejene i kommunen, som skaber utryghed. I alt er der returneret 303 besvarelser fra 7 skoler. Undersøgelsen viser, at hhv. 81% og 76% af de adspurgte elever har lov af forældrene til selv at gå eller cykle til skole. Resultaterne viser endvidere, at hhv. 17% og 23% plejer at gå eller cykle til og fra skole. 15% benytter offentlig transport, 15% bliver kørt i bil, mens 30% benytter en kombination af transportmidler ofte med gang og især cykling involveret. For ture til og fra fritidsaktiviteter gælder, at andelen af gående/cyklende falder, mens andelen af børn, som bliver kørt i bil, stiger. Dette kan bl.a. skyldes, at afstanden til fritidsaktiviteter er større, samt at de til dels foregår om aftenen, hvor det ofte er mørkt langs vejene. Figur 1. Transport benyttet af elever til og fra skole i Tølløse Kommune, Figur 2. Faktorer der gør eleverne utrygge på vejen til og fra skole i Tølløse, Figur 3. Utrygge lokaliteter udpeget i skolevejsundersøgelsen samt skoler i Tølløse Kommune, FEBRUAR 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFT 49

3 Figur 4. Personskader på alle veje og kommuneveje i Tølløse Kommune i forhold til national målsætning, Figur 5. Personskader på alle veje i Tølløse Kommune fordelt på by-/landzone og skadesgrad, Biler med høj fart er den faktor, som gør eleverne mest utrygge på vejen til og fra skole. I 28% af de returnerede svar angives høj hastighed således som et utryghedsproblem. Dernæst følger tung trafik med 17%, stærkt trafikerede veje med 14% og trafikerede veje uden cykelsti med 11%. Fordelingen genfindes, når vejen til og fra fritidsaktiviteter betragtes. Eleverne har på kort over de enkelte skoledistrikter udpeget 87 lokaliteter på vejnettet, der skaber utryghed på vejen til og fra skole eller fritidsaktivitet. Kommentarerne til udpegningen forstærker indtrykket af, at det er biltrafikkens høje hastighed samt tæt og tung trafik i kombination med manglende cykelstier og dårlige oversigts- og krydsningsforhold, der skaber utrygheden. En stor del af de udpegede lokaliteter er på amtsveje, hvor der typisk er relativt høje hastigheder i kombination med megen og tung trafik. De udpegede lokaliteter på kommunevejene er primært koncentreret i og nær byområder, hvor der færdes flest cyklister og fodgængere. Nogle lokaliteter er kun udpeget som utrygge af 1-2 elever, mens andre udpeges af op til 15. Borgerhenvendelser Resultaterne af skolevejsundersøgelsen kan i nogen grad genfindes i problembeskrivelser fra de seneste ca. 3 års borgerhenvendelser til kommunen. Flere af disse henvendelser omhandler samme lokalitet og/eller type problemer. I alt var der modtaget 26 henvendelser relateret til trafiksikkerhed på amts- og kommuneveje, omfattende alt fra problemer på én enkelt delstrækning eller i ét kryds til omfattende forslag og skitser til trafiksikkerhedsfremmende tiltag generelt i kommunen. Målsætning Færdselskommissionen opstillede i 1988 et nationalt mål for trafiksikkerheden, hvorved antallet af dræbte og tilskadekomne skulle reduceres med mindst 40% frem til I Tølløse Kommune har antallet af personskader, bl.a. på grund af relativt små uheldstal, varieret meget fra år til år. Dette gælder for alle veje, herunder også kommunevejene som kommunen har det direkte ansvar for. Disse udsving og et lavt udgangsniveau i årene har medvirket til, at det ikke er lykkedes at opfylde den nationale målsætning. Kommunen har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens nye mål som beskrevet i handlingsplanen Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig. Målsætningen gælder alle veje i kommunen, uanset hvilken vejbestyrelse der er ansvarlig for trafiksikkerheden på den pågældende vej. Målet skal nås, uanset at trafikken fortsat forventes at stige særligt på de overordnede veje. På grund af de små uheldstal i Tølløse Kommune er det besluttet at skærpe det nationale mål med et lokalt mål gældende kun for kommunevejene. På disse udvides målet til at gælde alle personskader uanset skadesgrad. Der er samtidig opstillet et delmål på en 20% reduktion for perioden , der er trafiksikkerhedsplanens tidshorisont. Uheldsanalyse Der er i 7-års perioden registreret i alt 282 uheld med 120 personskader på vejene i Tølløse Kommune. Af de skadede er 6 dræbte, 57 alvorligt og 57 lettere tilskadekomne. 26% af uheldene og 20% af personskaderne er registreret i byzone, mens hhv. 74% og 80% er sket i landzone. Der er tilsvarende registreret 108 uheld med 1 dræbt, 21 alvorligt og 21 let tilskadekomne på kommunevejene. 37% af personskaderne er sket i kryds, 28% på lige vej og 26% i kurver. Det er kun lykkedes at stedfæste godt halvdelen af uheldene på kommuneve- 50 DANSK VEJTIDSSKRIFT FEBRUAR 2005

4 Tabel 1. Tiltag i handlingsplan for trafiksikkerhed i Tølløse Kommune. Figur 6. Personskader på kommuneveje i Tølløse Kommune fordelt på vejudformning og uheldshovedsituation, Figur 7. Personskader på kommuneveje i Tølløse Kommune fordelt på trafikantgrupper og alder, FEBRUAR 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFT 51

5 jene. Der er blandt disse ikke identificeret egentlige uheldskoncentrationer på kommuneveje, mange af uheldene er dog sket i og omkring Tølløse og Kirke Eskilstrup. På den baggrund er gennemført en trafiksikkerhedsgennemgang for at identificere de potentielle problemlokaliteter på de mest uhelds- og utryghedsbelastede strækninger. 33% af de registrerede personskader er sket i eneuheld, 42% i uheld med svingende eller krydsende trafik. 49% af personskaderne en relativ stor andel er sket i (tus)mørke. Korrekt vejbelysning og afmærkning er bl.a. vigtige i denne henseende. 58% af de dræbte og tilskadekomne er førere eller passagerer i personbiler, mens lette trafikanter udgør 28% af skaderne. 21% af de dræbte og tilskadekomne er under 18 år, 12% er år og 12% er 65 år eller mere. Derudover er antallet af personskader i uheld med unge (18-24 årige) bilister, ældre bilister, tunge køretøjer, hastighedsforseelser, spirituskørsel og manglende selebrug analyseret. Trafiksikkerhedsgennemgang På grundlag af uhelds- og især utryghedsanalysen samt kommentarer fra følgegruppen blev ca. 50 km strækninger på kommuneveje samt enkelte amtsveje udpeget til trafiksikkerhedsgennemgang. I gennemgangen har en eksamineret trafiksikkerhedsrevisor på baggrund af bl.a. en besigtigelse samt resultater af uhelds- og utryghedsanalyserne foretaget en systematisk vurdering af de potentielle risikoelementer ved vejens udformning, indretning og udstyr. Problematiske forhold blev noteret i en PDA (lommecomputer) og position stedfæstet ved hjælp af GPS. Typiske kommentarer vedrører: Faste genstande for tæt på kørebane Stejle skråninger og grøfter Begrænset oversigt i kryds og udkørsler Nedslidt kørebaneafmærkning Manglende skiltning Utilstrækkelig afmærkning af stier Kort afstand mellem kørebane og stier Afslutning af cykelstier Manglende separate cykelarealer Placering af fodgængerfelter bl.a. ved busstoppesteder. Figur 8. Eksempler på problemer på kommunevejene i Tølløse Kommune, Figur 9. Strækninger vurderet ved trafiksikkerhedsgennemgang, problemlokaliteter samt snit for trafikmålinger. I alt blev der under besigtigelserne i juli og september 2003 noteret 93 lokaliteter på strækninger og i kryds, heraf 88 på kommuneveje, med forhold, der i større eller mindre grad øger den potentielle uheldsrisiko. Trafikmålinger I september-november 2003 gennemførtes supplerende en række trafikmålinger af såvel bil- som cykeltrafik på udvalgte kommuneveje. 52 DANSK VEJTIDSSKRIFT FEBRUAR 2005

6 Målingerne viser bl.a., at der køres for hurtigt på indfaldsvejene til Tølløse og Kirke Eskilstrup. 85% fraktilen ligger flere steder på km/t ved 50 km/t hastighedsbegrænsning. I landzone viser målingerne, at de hurtigste 15% af trafikanterne kører mere end ca. 90 km/t. Indsatser og handlingsplan Baseret på de foretagne undersøgelser af uheld, utryghed, vejnet og trafik er følgende indsatser opstillet til forbedring af sikkerheden på kommunevejene for perioden : Sanering af faste genstande Forbedring af oversigtsforhold i kryds Forbedring af kørebane- og tavleafmærkning mv. på veje og stier Sanering af fodgængerfelter Trafiksanering af byveje Hastighedssanering Kampagner, kontrol og information Trafiksikkerhedsrevision. Overordnet vil kommunen søge at påvirke trafikantadfærden, samtidig med at der løbende gennemføres forbedringer på kommunevejene. Derved mindskes risikoen for, at uheld sker og konsekvenserne af disse. Det vurderes, at de foreslåede tiltag vil medvirke til at reducere omfanget af uheld og utryghed på vejene i Tølløse Kommune, samt til at målsætningerne for trafiksikkerhedens udvikling for perioden kan nås. I alt indeholder handlingsplanen for kommunale aktiviteter for godt 2 mio. kr. De angivne priser inkluderer ikke projektering og vil ydermere i høj grad afhænge af muligheder for løsning og endeligt valg af design. Trafiksikkerhedsplan blev politisk vedtaget i foråret 2004.