Arbejdstilsynets vurdering af om en arbejdsmiljøovertrædelse skal føre

Transkript

1 Supplement til høring i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse til Folketingets Arbejdsmiljøfagligt Center Arbejdsmarkedsudvalg om arbejdsgivers begrænsede ansvar m.v. Postboks København C Tlf Fax at@at.dk CVR nr På Arbejdsmiljørådsmødet onsdag den 4. november 2009 fremsatte Arbejdsmiljørådet et ønske om supplerende oplysninger til brug for udarbejdelse af høringssvar i forbindelse med lovovervågningen på arbejdsgivers begrænsede strafansvar m.v. Disse fremsendes hermed: Arbejdstilsynets vurdering af om en arbejdsmiljøovertrædelse skal føre til en strafferetlig behandling 11. november 2009 Vores sag Vores ref. Sofie Bisbjerg Arbejdstilsynet foretager politianmeldelse i følgende situationer: Hvis et påbud ikke er efterkommet ved fristens udløb Hvis der konstateres en overtrædelse af klare, velkendte regler eller praksis på et område, hvor der er en dokumenteret risiko for skader eller sundhedsskadelig påvirkning. De typiske områder for direkte politianmeldelse uden forudgående påbud er fx fare for nedstyrtning, sammenstyrtning og sammenskridning, arbejde med farlige stoffer og materialer og arbejde ved farlige tekniske hjælpermidler. I tilfælde, hvor Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af klare og velkendte regler, og hvor overtrædelsen indebærer en konkret sikkerheds- eller sundhedsfare, foretager Arbejdstilsynet en juridisk vurdering af, om sagen egner sig til strafferetlig behandling. Arbejdstilsynet har registreret følgende antal sager, der henholdsvis egner og ikke egner sig til strafferetlig behandling: År Antal sager egnet til strafferetlig behandling (tiltaleindstillinger + adm. bøder) Antal sager ikke egnet til strafferetlig behandling * Ca * (frem til 1. oktober) Ca *De endelige tal for 2008 og 2009 foreligger endnu ikke

2 En sag egner sig til strafferetlig behandling, når der er sket en overtrædelse af en arbejdsmiljøregel, og når overtrædelsen er begået forsætligt eller uagtsomt. Der skal herudover være årsagssammenhæng, og der skal være tilstrækkelig bevis for forholdene. Arbejdstilsynet indstiller i sådanne sager til politiet, at der bliver rejst tiltale eller udsteder selv en administrativ bøde. Den primære årsag til, at Arbejdstilsynet ikke finder en sag egnet til strafferetlig behandling er, når den ikke vurderes at kunne føre til domfældelse på grund af utilstrækkelige beviser. Der skal bl.a. kunne føres bevis for de faktiske omstændigheder, tilregnelsen, og at der er sket en strafbar overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet anmoder heller ikke politiet om at rejse tiltale i sager, hvor nærtstående til den, som ellers ville kunne straffes, er kommet til skade eller afgået ved døden i forbindelse med en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at det er muligt at indhente relevante nye oplysninger til belysning af, om der skal rejses tiltale i sagen, anmodes politiet om at foretage yderligere efterforskning i form af afhøring, som herefter indgår i det øvrige materiale og i Arbejdstilsynets fornyede vurdering af sagen. I forbindelse med at Arbejdstilsynet vurderer, om en sag er egnet til strafferetlige behandling, tager Arbejdstilsynet ud fra de foreliggende oplysninger stilling til, om arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4. Hvis arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter efter kapitel 4, er arbejdsgiveren ikke strafferetligt ansvarlig for overtrædelsen. Hvis det på baggrund af det bevismæssige grundlag ikke kan udelukkes, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter efter kapitel 4, er det Arbejdstilsynets vurdering, at sagen ikke er egnet til strafferetlig behandling. Arbejdstilsynet skønner, som oplyst ved høringsbrevet af 21. oktober 2009, at ca procent af de sager, som Arbejdstilsynet finder uegnet til strafferetlig behandling, skyldes reglerne om arbejdsgivers begrænsede strafansvar. Det bemærkes, at hvis en sag vurderes uegnet til strafferetlig behandling, vil de underliggende administrative reaktioner, fx forbud eller strakspåbud, blive opretholdt. Retspraksis vedrørende begrænset ansvar for arbejdsgiveren og skærpet straf for ansatte. Retspraksis vedrørende arbejdsgivere Arbejdstilsynet har i perioden fra den 28. april 2006, hvor loven trådte i kraft, til den 1. oktober 2009 registreret 82 domme, der tager stilling til arbejdsgiverens strafansvar. Der er sket frifindelse i 16 sager, mens der er sket domfældelse i 66 sager. Af de 16 frifindende domme er der i 12 domme sket frifindelse, fordi retten har vurderet, at arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4 og derfor er 2

3 straffri efter arbejdsmiljølovens 83, stk. 3. Fælles for afgørelserne er, at retten i hvert enkelt tilfælde har foretaget en konkret vurdering af de afgivne vidneforklaringer og de i øvrigt foreliggende oplysninger om, hvilket sikkerhedsudstyr, den ansatte havde til rådighed, hvilken form for instruktion, der er givet til den ansatte, samt hvor ofte arbejdsgiveren har ført tilsyn med, om arbejdet blev udført forsvarligt. I de resterende 4 sager skyldtes frifindelserne i 2 af sagerne, at der ikke fandtes tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag for, at der var begået en strafbar overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. I 1 af sagerne fandtes den ansattes handling så atypisk og upåregnelig, at der ikke var grundlag for at gøre strafansvar gældende mod arbejdsgiveren, og i den sidste sag var frifindelsen begrundet med, at den tiltalte personligt ejede virksomhed var ophørt på domstidspunktet, hvorfor der skete frifindelse efter anklagemyndighedens påstand. Af de 66 domfældende domme er der i 29 sager taget direkte stilling til, om arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4. I 6 sager har retten fundet, at der ikke var stillet det nødvendige sikkerhedsudstyr til rådighed for den/de ansatte. I 12 sager har retten vurderet, at den/de ansatte ikke havde fået tilstrækkelig instruktion i arbejdet, og i 13 sager har retten vurderet, at der ikke var ført et effektivt tilsyn med arbejdets udførelse. I 4 sager har retten af andre årsager vurderet, at overtrædelsen ikke var omfattet af 83, stk. 3, f.eks. fordi overtrædelsen vedrørte planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, hvilket er arbejdsgiverens ansvar alene. Fælles for sagerne er, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af de oplysninger om sikkerhedsudstyr, instruktion og tilsyn, der er fremkommet under sagens behandling. I afvejningen er ligeledes indgået en vurdering af, om det konkrete arbejdes særlige farlighed, eller den ansattes alder eller mangel på erfaring eller øvrige forudsætninger medfører, at der stilles særlige krav til den instruktion og det tilsyn, arbejdsgiveren skal sørge for. I de resterende 37 domfældende domme er spørgsmålet om arbejdsgivers begrænsede ansvar ikke direkte behandlet. Det skyldes i 14 sager, at der er afsagt udeblivelsesdom over arbejdsgiveren, hvorfor der ikke har været anledning til en tilbundsgående prøvelse af spørgsmålet. Størstedelen af de resterende sager har handlet om andre bevismæssige spørgsmål, hvor arbejdsgiveren ikke har gjort gældende, at reglerne om arbejdsgiverens ansvar fandt anvendelse. Endelig har en del af de resterende sager alene omhandlet strafudmålingen. Ud over de 82 sager der er afgjort ved dom er et stort antal sager mod arbejdsgivere afgjort ved vedtagelse af udenretlige bødeforelæg, og et mindre antal er afgjort ved vedtagelse af administrative bøder. 3

4 Antallet af afgjorte sager heraf for fremgår af nedenstående tabel. Betalte bøder til politiet Bøder udstedt af AT (administrative bøder) * ** - - *De endelige tal for 2008 foreligger endnu ikke ** Tallene for 2009 foreligger ikke Retspraksis vedrørende ansatte Som det fremgår af høringsbrevet af 21. oktober 2009, kan ansatte straffes med en bøde på kr., hvis arbejdsgiveren ikke har opfyldt sine forpligtelser efter kap. 4, og den ansatte groft uagtsomt eller forsætligt overtræder arbejdsmiljøloven og havde mulighed for at udføre arbejdet lovligt. Dette kræver dog, at der samtidigt rejses tiltale mod arbejdsgiveren. I perioden fra den 28. april 2006 til den 1. oktober 2009 er der i alt 5 ansatte, der har betalt en bøde på kr. Som beskrevet i høringsbrevet kan ansatte straffes med en bøde på kr., når arbejdsgiveren har opfyldt sine forpligtelser i kapitel 4, og den ansatte forsætligt eller groft uagtsom overtræder nogle nærmere angivne regler. I perioden fra den 28. april 2006 til den 1. oktober 2009 er der sagt 2 domme, hvor en ansat er blevet idømt en bøde på kr. I den ene af sagerne var den domfældte imidlertid tiltalt i sin egenskab af arbejdsleder, og denne afgørelse vedrører derfor ikke lovændringen fra Den anden sag vedrørte en ansat, der trods instruktion og nylig påtale svejsede uden at bruge det af arbejdsgiveren installerede udsugningsanlæg. I perioden har 6 ansatte vedtaget en udenretlig bøde på kr. efter lovens 82, stk. 3. Overtrædelserne vedrørte manglende brug af personlige værnemidler i form af hjelm, manglende brug af trappetårn ved adgang til stillads, svejsearbejde uden brug af den installerede udsugning samt arbejde i højden uden at bruge de af arbejdsgiveren anviste sikkerhedsforanstaltninger. Forarbejderne til lovforslaget Uddrag af almindelige bemærkninger til L14/ Formålet med forslaget er dels at indføre bestemmelser om begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar for visse arbejdsmiljøovertrædelser i virksomheder dels at opnå en skærpelse af straffene for ansatte i visse situationer. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil ændre arbejdsmiljøloven, så arbejdsgivere, der har gjort alt, hvad det var muligt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, ikke bliver straffet, når medarbejderne overtræder reglerne. 4

5 Regeringen finder det ikke rimeligt, at arbejdsgivere, der har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, skal straffes, når det alene er de ansatte, der overtræder arbejdsmiljøreglerne. I dag kan arbejdsgivere straffes, selv om virksomheden har investeret i sikkerhedsudstyr, stillet udstyret til rådighed for de ansatte og sikret sig, at de ansatte ved hvor, hvornår, og hvordan udstyret skal bruges. Det strider mod retsfølelsen og kan give anledning til en opgivende holdning til arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden. Det er endvidere regeringens opfattelse, at de ansatte i højere grad skal være deres ansvar bevidst inden for deres arbejdsområde i situationer, hvor de i særlig grad selv har mulighed for at forebygge skader på liv og helbred. Lovforslaget angår alene ansattes overtrædelser i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Lovforslaget medfører ikke, at arbejdsgivere undtages fra det strafferetlige ansvar, hvis det alene er arbejdsgiveren, der er ansvarlig for overtrædelsen, fx hvis arbejdet vedrører arbejdets planlægning eller tilrettelæggelse, eller hvis arbejdsgiveren selv udfører det pågældende arbejde, der indebærer en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Ligeledes vil arbejdsgivere heller ikke være undtaget fra strafansvar, hvis arbejdet ikke kan udføres fuldt forsvarligt af den ansatte. Tilsvarende gælder, hvis arbejdet kunne være udført fuldt forsvarligt, men arbejdsgiveren ikke har givet fyldestgørende instruktion om anvendelse af sikkerhedsudstyr m.v., eller arbejdsgiveren ikke har ført effektivt tilsyn med arbejdet. Arbejdsgiveren er fortsat den hovedansvarlige for virksomhedens arbejdsmiljø. Sammenfatning af FAU nr. 7 af 3. november 2005 og nr. 13 af 16. november 2005 I ovenstående FAU-besvarelser har ministeren svaret, at det ikke kan udelukkes, at der vil være enkelte sager, hvor arbejdsgiveren ikke straffes for en anonym eller kumulativ overtrædelse (dvs. når flere separate handlinger eller undladelser medfører en overtrædelse), idet en arbejdsgiver, der opfylder betingelserne i kap. 4 ikke vil ifalde straf. Ministeren har endvidere svaret, at det ikke kan udelukkes, at der vil være sager, der må opgives på bevisets stilling, fordi det kan være vanskeligt at bevise, at arbejdsgiveren ikke har opfyldt sine forpligtelser efter kap. 4 Der henvises i øvrigt til høringsbrev af 21. oktober