Afrapportering vedr. SATS-puljemidler til erfaringsopsamling vedr. BED for perioden 1. marts april 2016 j.nr /2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering vedr. SATS-puljemidler til erfaringsopsamling vedr. BED for perioden 1. marts april 2016 j.nr /2"

Transkript

1 Afrapportering vedr. SATS-puljemidler til erfaringsopsamling vedr. BED for perioden 1. marts april 2016 j.nr /2 Udarbejdet af: Jakob Lauest (team- & projektleder, afdelingslæge), Lene Bomholt Meyer (psykolog, ph.d. studerende), Marianne Lau (overlæge, dr.med.) og Mette Waaddegaard (overlæge, ph.d. & projektansvarlig) Bidragsydere: Poul Thirup (datamanager, læge), Lene Kiib Hecht (ledende klinisk diætist), Per Sørensen (centerchef, overlæge, ph.d.), Thea Balling (psykolog), Mette Schmidt (fysioterapeut), Lise Kristensen (socialrådgiver), Nana Storm (socialrådgiver), Sine Klit Gregersen (klinisk diætist), Dorthe Agertoft Rosenberg (klinisk diætist), Elizabeth Mroz (fysioterapeut), Birgitte Hartvig Schousboe (psykolog), Sophie Hyltoft (psykolog) 1

2 Indholdsfortegnelse Resume... 5 Baggrund for projektet... 7 Introduktion om Binge Eating Disorder... 7 Overvægt... 8 Aktuel behandling af BED og overvægt... 9 Kort beskrivelse af Psykoterapeutisk Center Stolpegård... 9 Begrundelse for ansøgning om satspuljemidler... 9 Projektets formål Projektets målgruppe Projektets mål og succeskriterier Målemetoder Måleinstrumenter Statistiske metoder Projektets organisering Projektets organisatoriske forankring BED-teamets personale Fysiske rammer Samarbejdspartnere og vidensdeling Praktisk samarbejde Vidensdeling Vidensindsamling Kvalitetssikring Faglig udvikling Patientevalueringssystem Projektets sundhedsfaglige aktiviteter Rekruttering og screening Udredning Behandlingens indhold og forløb Fase 0. Psykoedukation og introduktion til behandling Fase 1. Adfærdsændrende BED-gruppe (primær behandling) Supplerende behandling

3 Anden fase 1 behandling Fase 2. Efterbehandling Afslutning og opfølgning af patienterne Sundhedsfaglige kompetencer i udrednings- og behandlingsdelen Projektets resultater Population Frafald Baseline data Effekt af fase 1 BED gruppebehandling Diagnostiske kriterier og remission Patienttilfredshed Effekt af fase 2 behandling Sundhed og vægttabsgruppe (S&V) Trivsel og Velværegruppe (T&V) Diskussion af projektets indhold og resultater Projektets mål, succeskriterier og behandlingsresultater i fase Projektets organisering Fremmende aspekter Hindrende/udfordrende aspekter Patientgruppe Diagnostiske kriterier Behandlingskoncept Fase 1 behandling Behandlingsforløb og varighed Komorbiditet og dens betydning for behandlingsindhold og resultat Grænseflader mellem bulimi og BED Projektets mål, succeskriterier og behandlingsresultater i fase Sundhed og vægttabsgruppe Trivsel og velvære gruppe Samlede erfaringer med at arbejde med vægttab ved BED Vurdering og anbefaling for fremtidig behandling Anbefalinger opsummeret

4 Referenceliste Bilag 1. Resultater fra fase Bilag 2. Gruppeterapi for Binge Eating Disorder Bilag 3. Efterbehandling Sundhed & Vægttabsgruppe Bilag 4. Efterbehandling Trivsel & Velvære gruppe

5 Resume Titel: Afrapportering vedr. SATS-puljemidler til erfaringsopsamling vedr. BED for perioden 1. marts april. Baggrund: Binge Eating Disorder (BED), på dansk tvangsoverspisning, er en udbredt, men overset spiseforstyrrelse med alvorlige psykiske, fysiske og sociale konsekvenser. BED blev i 2013 optaget i DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) som en selvstændig diagnose, og BED forventes medtaget i den forestående revision af det internationale diagnose system, ICD-11. Sundhedsstyrelsen gav på denne baggrund satspuljemidler til erfaringsopsamling vedr. BED. I den forbindelse ansøgte Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Psykoterapeutisk Center Stolpegård ovenstående midler til at udvikle en ambulant, primært psykoterapeutisk gruppebehandling til patienter med moderat til svær BED med fokus på såvel spiseforstyrrelse såvel som overvægt. Metode: Rapporten er lavet på baggrund af kliniske erfaringer, kvalitative og kvantitative data indsamlet i forbindelse med oprettelse af et gruppeterapeutisk behandlingstilbud til patienter med BED. Behandlingen består af to faser. Fase 1 (primær behandling) hvor der er fokus på behandling af spiseforstyrrelsessymptomer og Fase 2 (efterbehandling), hvor der er fokus på stabilisering, øget trivsel (herunder accept af kroppen) eller vægttab. Resultater: Fase 1: I projektperioden gennemførte 82 patienter et Fase 1 BED gruppebehandlingsforløb, svarende til dropout på 15 % fra behandling. Der var god accept af og tilfredshed med behandlingen. Der var stor effekt på antal overspisninger. Før behandling havde patienterne gennemsnitligt 21,1 overspisninger pr. md. mod 1,7 efter behandling (effect size: 1,8). Udbyttet i forhold til den samlede spiseforstyrrelsessymptomatologi var høj (effect size ved EDE-Q: 1,3 og ved EDI: 1,3, herunder EDI-kropsutilfredshed: 0,85), ligesom de generelle psykiske symptomer blev mindsket i høj grad (effect size ved WHO-5: 0,8 og ved GSI meanscore: 0,8). 92 % opfyldte ikke DSM-IV kriterierne for BED efter endt behandling. 56 % fik fuld remission (ingen overspisninger den seneste md.), 31 % fik partiel remission (færre end 4 overspisninger den seneste md.). I alt havde 96 % reduceret antallet af overspisninger. Fase 2: 20 deltog i Sundhed og Vægttabsgruppen. 11 deltagere fuldførte og havde i gennemsnit et langsomt vægttab på 4,9 kg og havde fortsat remission af spiseforstyrrelsessymptomerne ved gruppeafslutning. Patientfeedbacken på gruppen var positiv og patienterne oplevede i høj grad at få det bedre. 22 deltog i Trivsel & Velvære gruppen. 15 fuldførte og havde i gennemsnit tabt 1,8 kg (ikke signifikant) svarende til stabil vægt og havde fortsat remission af spiseforstyrrelsessymptomer ved gruppeafslutning. Patienttilfredsheden var stor og patienterne oplevede at få det bedre. Når man ser på begge efterbehandlingsgrupper samlet set, var der en lille effekt på kropstilfredshed fra før til efter fase 2 behandlingen. 5

6 Konklusion: BED er en alvorlig psykisk lidelse, som der findes effektiv psykoterapeutisk behandling for, som patienterne accepterer. Patientgruppen bør ligestilles med andre patienter med en ikkepsykotisk lidelse. Det er vores opfattelse, at der bør oprettes et permanent behandlingstilbud i den sygehusbaserede psykiatri til patienter i Danmark, der har BED af moderat til svær grad. Vægttabsbehandling ved BED er kompliceret med risiko for tilbagefald og vil kræve en langvarig indsats. Vægttab efter behandling af BED bør være et specialiseret behandlingstilbud i kommunalt regi, med uddannelse af behandlerne til at kunne varetage opgaven. Det er vigtigt, at personer der har været i behandling for BED, ikke blot tilbydes gængs vægttabsintervention uden hensyntagen til den bagvedliggende psykiske lidelse. 6

7 Baggrund for projektet Introduktion om Binge Eating Disorder Binge Eating Disorder (BED), på dansk tvangsoverspisning, er en udbredt, men overset spiseforstyrrelse, med alvorlige psykiske, fysiske og sociale konsekvenser 1. Der foreligger ikke danske tal for udbredelsen, men på baggrund af internationale tal anslås det, at BED forekommer hos 2-3 % af befolkningen 2, 3 svarende til danskere (i alderen år), hvoraf cirka 1/3 er mænd 4. Debutalderen er typisk omkring års alderen 4, men begyndende overspisningsepisoder og kontroltab kan ses allerede i tidlig barndom 6. Patientgruppen er længere om at henvende sig for at få behandling end patienter med andre spiseforstyrrelser 1. I maj 2013 blev BED optaget i DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) som en selvstændig psykiatrisk diagnose 7. DSM er det amerikanske diagnose- og klassifikationssystem for psykiske forstyrrelser. I det internationale diagnosesystem ICD-10, som anvendes i Danmark, er BED endnu ikke anerkendt som en selvstændig lidelse, men forventes at være medtaget i den forestående revision, ICD På nuværende tidspunkt registreres BED under ICD-10 diagnosen: F50.8 (andre spiseforstyrrelser) 8. Dette projekt benyttede fra start DSM-IV tillæggets BED kriterier, da DSM-5 endnu ikke var vedtaget. DSM-IV. Criteria for Binge Eating Disorder 7 Recurrent episodes of binge eating. An episode of binge eating is characterized by both of the following: o eating, in a discrete period of time (for example, within any 2-hour period), an amount of food that is definitely larger than most people would eat in a similar period of time under similar circumstances o a sense of lack of control over eating during the episode (for example, a feeling that one cannot stop eating or control what or how much one is eating) The binge-eating episodes are associated with three (or more) of the following: o eating much more rapidly than normal o eating until feeling uncomfortably full o eating large amounts of food when not feeling physically hungry o eating alone because of feeling embarrassed by how much one is eating o feeling disgusted with oneself, depressed, or very guilty afterwards Marked distress regarding binge eating is present. The binge eating occurs, on average, at least 2 days a week for 6 months. The binge eating is not associated with the regular use of inappropriate compensatory behavior (e.g., purging, fasting, excessive exercise)) and does not occur exclusively during the course Anorexia Nervosa, Bulimia Nervosa. BED er kendetegnet ved tilbagevendende episoder af tvangsoverspisning, hvor personen spiser en stor mængde mad inden for et kort tidsrum ledsaget af en følelse af kontroltab. Overspisninger foregår ofte i hemmelighed og er en måde at regulere følelser på 9, 10. BED patienter kan have kompenserende adfærd for at komme af med de indtagne kalorier, men modsat bulimi er den kompenserende adfærd ikke regelmæssig eller systematisk. Overspisninger og kontroltab kan afløses af perioder med restriktion med betydelige, om end midlertidige, vægttab til følge. En 7

8 mindre del er normalvægtige, men andelen med overvægt stiger med alder og sygdomsvarighed 11. Cirka 2/3 har overvægt eller fedme 2. Det er skamfuldt at miste kontrollen og spise for meget mad, og mange holder spiseforstyrrelsen skjult i årevis. Nogle undgår sociale arrangementer, hvor man forventes at spise sammen med andre. Dette kan blive til en ond cirkel af ensomhed, social isolation, lavt selvværd og overspisning 12. Cirka 1/5 af BED patienter lider af angst, og over halvdelen - set i livsforløbsperspektiv får svær depression 13. Mange har tidligere i livet været udsat for mobning 14, seksuelle overgreb 15, alkoholmisbrug i familien eller andre former for omsorgssvigt 16. Psykoterapi er virksomt på spiseforstyrrelsessymptomerne ved BED, men der opnås sjældent vægttab under behandlingen. Systematiske reviews 17, 18, 19, 20 viser, at kognitiv adfærdsterapi (CBT) er effektiv til at nedbringe overspisningsepisoder og forbedre depression og selvværd, også i form 21, 22, af kortidsterapi og psykologstøttet selvhjælpsterapi. Studier af interpersonel terapi og dialektisk adfærds terapi samt internetbaseret terapi viser god effekt på spiseforstyrrelsessymptomer ved BED. Overvægt Overvægt og fedme er forbundet med alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, og vægttab er derfor et selvstændigt mål i behandling af BED. Vægttabsstrategier til denne gruppe skal dog vurderes på baggrund af de kendte begrænsninger og udfordringer, der er ved vægttabsbehandling for almenbefolkningen og de særlige betingelser, der gør sig gældende for patienter med BED. Vægttabsbehandling er effektiv på kort sigt, men vægttabet vedligeholdes sjældent over tid hverken for mennesker med BED 25, 26 eller uden BED 27. Mennesker med BED taber sig svarende til mennesker uden BED, men tager hurtigere på efter endt behandling 28. Den manglende langtidseffekt er problematisk, fordi vægtfluktuation i sig selv er fundet mere belastende for helbredet end en stabil høj vægt 29, 30. Livsstilsinterventioner baseret på mindre, varige ændringer i mad- og motionsvaner har vist beskedne, men holdbare vægttab for mennesker uden BED 31, 32. Vægttabsbehandling til BED må yderligere tænke ind, at gruppen, sammenlignet med overvægtige uden BED, har højere grad af kropsutilfredshed og vægt- og figurbekymring 33, og i udgangspunktet har lavere fysisk aktivitetsniveau 34 og kan have psykiske barrierer over for fysisk aktivitet Netop kropsutilfredshed og vægtutilfredshed 37, men også oplevelser af vægtstigmatisering 38, har vist sig at have negativ betydning for fysisk aktivitet og indtagelse af sunde madvarer hos mennesker uden BED. Et fokus på disse psykologiske faktorer i BED behandling kan derfor potentielt virke sundhedsfremmende og være afgørende for et vægttab. 8

9 Forud for behandlingsstart har de fleste mennesker med BED en stejl opadgående vægtkurve 39, 40. Det har betydning for vurderingen af vægttabsinterventioner, idet vægtstabilitet og fraværet af yderligere vægtøgning kan tolkes som et sundhedsfremmende behandlingsresultat. Aktuel behandling af BED og overvægt Der er sket en udvikling inden for vægttabsbehandling til BED fra primært at være sekventiel med psykoterapi enten før eller efter vægttabsbehandling, til forsøg på samtidige behandlinger 41 og 25, integration af sundhedsfremmende elementer i den psykoterapeutiske behandling 42. Udviklingen afspejler en erkendelse af, at den samtidige tilstedeværelse af spiseforstyrrelse og overvægt skaber komplekse behandlingsbehov, der ikke tilstrækkeligt imødekommes ved at behandle spiseforstyrrelsen og overvægten som isolerede problemer 25. CBT suppleret med fysisk aktivitet reducerer både overspisninger og BMI 42 og har effekt på fysisk livskvalitet og troen på egen fysisk formåen 43. Aktuelt evalueres effekten af HAPIFED (Healthy Approach to weight Management and Food in Eating Disorders), der betegnes som en CBT psykoterapeutisk vægttabsbehandling tilpasset BED 44. Mindfulness baserede interventioner har også vist en positiv effekt på både spiseforstyrrelsessymptomer, sundhedsfremmende adfærd og vægt 45, 46. Kort beskrivelse af Psykoterapeutisk Center Stolpegård Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) består af en række psykiatriske centre, hvoraf Psykoterapeutisk Center Stolpegård (PC Stolpegård) er et af dem. PC Stolpegård behandler ikkepsykotiske lidelser, primært ved psykoterapi, og er opdelt i 3 diagnosespecifikke ambulatorier. Ambulatorium for Spiseforstyrrelser har hoved- og regionsfunktion for voksne patienter fra 18 år med moderat til svære (grad 2-4) spiseforstyrrelser og BMI > 14. Diagnostisk fordelte patientgruppen sig før projektperioden således: cirka 55 % havde en bulimisk spiseforstyrrelse, 35 % en anorektisk spiseforstyrrelse og 10 % anden specificeret spiseforstyrrelse i form af BED/Tvangsoverspisning. 75 % af patienterne var under 30 år. Behandlingen af BED fulgte også inden projektstart Region Hovedstadens vejledninger for ambulant udredning og behandling af tvangsoverspisning og omfatter psykiatrisk, somatisk og psykologisk udredning, psykoterapi, diætist vejledning, pårørendesamtaler, kropsterapi og rehabiliterende indsats. Begrundelse for ansøgning om satspuljemidler Ambulatorium for Spiseforstyrrelser havde i 10 år frem til d. 1. marts 2013 et BEDbehandlingstilbud, hvor et mindre antal BED-patienter og bulimi-patienter (cirka patienter/år) med BMI mellem 27 og 40 fik tilbud om specialiseret spiseforstyrrelsesbehandling med psykoterapi i gruppe over 6 måneder. Konceptet tog udgangspunkt i RHP s vejledninger for 9

10 udredning af spiseforstyrrelser samt behandling af tvangsoverspisning * samt Sundhedsstyrelsens rapport Organisering og behandling og af svære spiseforstyrrelser, Behandlingen var ligeledes guidet af en tankegang om, at slankekur grundet risiko for tilbagefald var kontraindiceret ved spiseforstyrrelsesbehandling. Derfor skulle patienterne fastholde stabil vægt. Erfaringerne med behandlingen tydede på, at den var virksom i forhold til reducering af spiseforstyrrelsessymptomer. Der var behov for afprøvning på en langt større patientpopulation, ligesom der var brug for at udvikle et behandlingskoncept, der også rettede sig mod den betydelige overvægtsproblematik. Spørgsmålet var, om der skulle arbejdes på en model med vedvarende stabilisering af vægten og større egen accept af sin overvægt eller en model, der omfattede vægttab; og kunne vægttab gennemføres uden væsentlig risiko for tilbagefald af spiseforstyrrelsessymptomerne? Behandlingsbehovet var dokumenteret via det eksisterende BED-behandlingstilbud. Der var en del patienter på venteliste, og andre var blevet afvist grundet manglende kapacitet eller en BMI > 40. Sundhedsstyrelsen havde bevilget satspuljemidler til erfaringsopsamling vedrørende BED. I den forbindelse ansøgte Region Hovedstadens Psykiatri midler til at udvikle en ambulant, primært psykoterapeutisk behandling af patienter med moderat til svær BED med fokus på såvel spiseforstyrrelse som overvægt i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Midlerne blev givet til behandling af patienter med BMI over 27 uden øvre BMI grænse. Projektets formål Projektets overordnede formål var 1. at udvikle, afprøve og evaluere et BED-behandlingskoncept, der både var målrettet spiseforstyrrelsessymptomer og den ledsagende overvægt eller fedme 2. at gennemføre vidensopsamling vedr. patientpopulationen og behandlingsudbyttet. Herunder forsøge at belyse a. karakteristika for målgruppen b. hvor mange der profiterer af behandlingen, og om de har særlige karakteristika c. hvad der kunne bedre behandlingen yderligere 3. at gennemføre et ph.d. studie bl.a. med beskrivelse af BED ud fra litteraturen, således at projektet ud over behandlingseffekt, funktionsbeskrivelse og kvalitative karakteristika af patientgruppen, * se link til RHP s vejledning: l?open&unid=xcc28652dbf74c2f9c &level=1500o1&dbpath=/vip/redaktoer/1500.nsf/&windowwidth=1100& windowheight=600&windowtitle=s%f8g Oprindeligt var midlerne givet til behandling af BED med BMI > 30, men eftersom der var god erfaring med behandling af BED med BMI > 27 ved det tidligere behandlingstilbud ved PC Stolpegård, har 27 været den nedre BMI grænse i SATS-BED projektet. 10

11 også kan belyse eksisterende viden om BED, nationalt og internationalt, på et videnskabeligt niveau. Ph.d. projektet vil blive afrapporteret i en selvstændig afhandling i foråret Projektets målgruppe Deltagere i projektet var patienter, der var henvist til behandling for BED i Region Hovedstadens Psykiatri, PC Stolpegård. Patienterne blev modtaget til behandling under følgende forudsætninger Alder > 18 år BED diagnose ifølge DSM-IV-kriterier. Sygdomsgrad: moderat til svær BMI > 27 Ekskluderet fra behandling var patienter der Var selvmordstruede Havde et aktivt stof- eller alkohol misbrug (misbrugende de seneste 3 mdr. forud for henvisningen) Havde en psykose eller en svær psykiatrisk komorbiditet, der umuliggør psykoterapeutisk BED - behandling Ikke ønskede den tilbudte behandling Projektets mål og succeskriterier Projektets overordnede succeskriterie var at udvikle en BED behandling med høj behandlingsaccept og med et tilfredsstillende behandlingsudbytte. Behandlingsaccept vurderes ud fra: Behandlingsdeltagelse. o drop-out før behandlingsstart: max 10 % Gennemførte behandlinger (svarende til 75 % fremmøde) o Fuldførelsesprocent: min 75 % o Tilfredshed: min. 2.3 (på skala fra 0-3) Behandlingsudbytte vurderes som: Bedring i spiseforstyrrelsessymptomer o Effect size > 0.50 (moderat bedring) o antal patienter i fuld eller delvis remission: min. 70 % Ved projektets start var BED ikke optaget i DSM-5 som en selvstændig diagnose. Vi anvendte derfor DSM-IV s forskningskriterier for BED. Forskellen mellem DSM-IV s forskningskriterier for BED og DSM-5 kriterierne er, at overspisningerne i DSM-IV skal forekomme mindst 2 gange per uge seneste 6 måneder. Ved DSM-5 kriterierne skal ovespisningerne forekommer mindst 1 gang per uge seneste 3 måneder. 11

12 Bedret livskvalitet o Effect size > 0.50 (moderat bedring) For vægttabsbehandling o Vægttab under fortsat remission af spiseforstyrrelsessymptomer o Tilfredshed: min 2.3 (på skala fra 0-3) Målemetoder Måleinstrumenter Evaluering gennemførtes ved hjælp af såvel semistrukturerede interviews som spørgeskemabesvarelser før og efter de to behandlingsfaser. Nedenfor ses et tabel over hvilke måleinstrumenter, der har været anvendt hvornår. De beskrives kort i det efterfølgende. Instrumenterne indgår alle undtagen EDE interviewet i RHP s internetbaserede evalueringssystem til måling af terapieffekt. Tabel 1. Måleinstrumenter og måletidspunkter Før start på behandlingsfase 1 Slut behandlingsfase 1 2 Slut behandlingsfase samtale EDE-interview 1 Lægesamtale EDE-D X X X EDE-Q X X X EDE Interview X X X MINI X EDI-ll X X X SCL-90R X X X IIP X X X WHO-5 X X X GAF X X X Tilfredshed X X 1. EDE-interview indgår kun i vurdering af patientpopulation i ph.d. projektet. Afrapporteres ikke i herværende rapport. I dette projekt valideredes BED diagnosen med EDE-interviewet. 2. Fase 1: Behandling af spiseforstyrrelsessymptomer 3. Fase 2: Fokus på velvære og trivsel eller behandling af overvægt / fedme Mini International Neuropsychiatric Interview (M.I.N.I.) Psykiatrisk komorbiditet blev undersøgt ved brug af M.I.N.I. Det er et kort struktureret interview, der er kompatibelt til internationale diagnosesystemer. Tidligere psykometriske undersøgelser har vist, at M.I.N.I. har en god sensitivitet, specificitet, reliabilitet og validitet

13 Eating Disorder Examination (EDE, EDE-Q og EDE-D) Eating Disorders Examination (EDE 16,0D) er et semistruktureret interview og golden standard til at stille spiseforstyrrelsesdiagnosen og vurdere dens sværhedsgrad 49. EDE-Q er det samme instrument omsat til spørgeskemaformat. EDE-D er et kortere diagnostisk interview bestående af de diagnostiske spørgsmål fra Eating Disorder Examination (EDE). Eating Disorder Inventory (EDI-II) Elleve sub-skalaer og et sumscore, der måler graden af spiseforstyrrelsessymptomer. Det er et reliabelt og validt instrument, der ofte bruges som effektmål 50. Symptom check list (SCL-90R) SCL-90-R består af 90 symptomspørgsmål og måler graden af psykologiske problemer og psykopatologiske symptomer ved hjælp af Global Severity Index (GSI). Det er et validt og reliabelt instrument med danske normtal 51,52,53. Inventory of Interpersonal Problems (IIP) IIP er et selvrapporteringsskema, der identificerer mellemmenneskelige problemer via 8 subskalaer og et gennemsnit score. IIP anses for at være et reliabelt og validt instrument 54. WHO-5 trivselsindeks Består af 5 items, der belyser subjektiv oplevelse af psykisk velvære eller livskvalitet. Det er et reliabelt og validt instrument 55. Global Assessment of Functioning (GAF) Er et hurtigt, enkelt og validt globalt mål for personens psykosociale funktionsniveau. Vurderingen foretages af behandleren. Skalaen går fra 1 til Patienttilfredshed Er en revideret version af et nationalt anvendt patienttilfredshedsskema, omfattende 10 spørgsmål vedr. kontakt, behandling og generel tilfredshed. Skalaen går fra 0-3, hvor 3 er bedst. Vægt Patienterne blev vejet før, under og efter behandlingen. Vægten anvendes i udregning af BMI. Statistiske metoder Der er anvendt parametrisk statistik i form af parret eller uparret t-test for at måle om forskellen mellem målinger er signifikant eller kan forklares ved tilfældigheder. Hvis det er samme individ med før og efter målinger er der anvendt parret t-test. Det regnes for signifikant, hvis p < 0,05. 13

14 Effect size Effect size er et mål for størrelsen (eller styrken ) af en effekt. Den er ikke udregnet i tilfælde, hvor t-test viser ikke-signifikant resultat. Effect size (d) er forholdet mellem forskellen i gennemsnit og standard deviationen (SD) og udregnes som: Hvor pooled SD beregnes som En effect size fra 0,2-0,5 anses generelt for at være lille, fra 0,5-0,8 moderat, og 0,8 og derover for at være stor. Hvis effect size er større end 0,8 og p-værdien under 0,05 har man således med sikkerhed en stor effekt af en behandling. Projektets organisering Projektets organisatoriske forankring Projektet var hjemhørende i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, PC Stolpegård, Region Hovedstadens Psykiatri (RHP). Den overordnede projektstyring blev varetaget af styregruppen bestående af: centerchef Per Sørensen, overlæge Mette Waaddegaard, ledende klinisk diætist Lene Kiib Hecht samt BED-teamleder & projektleder Jakob Lauest. Styregruppen mødtes cirka 1 gang hver 3. måned. I forbindelse med projektets etablering blev BED-behandlingen med et BED-team adskilt organisatorisk fra den øvrige spiseforstyrrelsesbehandling i ambulatoriet. Personalet delte både funktioner, undervisning og sekretariat med den øvrige del af ambulatoriet. BED-teamet gennemførte langt de fleste førstesamtaler og lægegennemgange, men der var et vist overlap mellem BED-teamets og det øvrige ambulatories aktiviteter. Alle aktiviteter som omhandlede BEDgruppeterapi, diætetisk behandling og individuelle samtaler blev varetaget af BED-teamet. BED-teamets personale Projektansvarlig, overlæge Mette Waaddegaard. Overlæge Birgitte Munch Jensen varetog overlægefunktionen og centerchef Per Sørensen varetog 14

15 funktionen som projektansvarlige fra til Projektansvarlig, overlæge Mette Waaddegaard fra Teamleder & projektleder, psykolog Birgitte Hartvig Schousboe, erstattet pr af afdelingslæge, Jakob Lauest, der var afdelingslæge fra projektstart. Medarbejdere i hele projektperioden: Socialrådgiver, Nana Storm. Socialrådgiver, Lise Kristensen. Psykolog, Andrea Svendsen-Tune. Desuden har følgende medarbejdere deltaget i udvikling og udførelse af behandling i kortere eller længere tid af projektperioden pga. barselsorlov, barselsvikariater, ansættelsesophør, vikariater mv.: Psykolog, Bruno Vinther Psykolog, Thea Balling Fysioterapeut, Kristine Choury Kristensen Fysioterapeut, Mette Schmidt Fysioterapeut, Jeanet Emilie Knudsen Fysioterapeut, Elizabeth Mroz Klinisk diætist, Carina Nielsen Klinisk diætist, Sine Klit Gregersen Klinisk diætist, Peter Røepstorff Klinisk diætist, Dorthe Agertoft Rosenberg Klinisk diætist, Tine Melander Rasmussen Ledende klinisk diætist, Lene Kiib Hecht Udførelse af EDE interviews: Ph.d. studerende, psykolog Lene Bomholt Meyer Psykolog, klinisk assistent Marjun Frigerd Tróndarson Psykologistuderende, Hansine Schulz Psykologistuderende/psykolog, Lise Lauge Jørgensen Psykologistuderende, Signe Elizabeth Scharling Psykologistuderende, Astrid Gade-Rasmussen Psykologistuderende, Camilla Starup Jørgensen 15

16 Fysiske rammer Det meste af BED-teamets personale arbejdede i en lejet lejlighed overfor PC Stolpegårds øvrige lokaler med eget konferencerum og samtalerum. De fleste havde eget kontor, hvor der var mulighed for at afholde samtaler. Øvrige behandlingsfaciliteter var placeret i PC Stolpegårds lokaler. Til patienterne var der indkøbt stole, skamler samt vægte, der var tilpasset patientgruppen. Grupperum var således indrettet med stole, der svarede til målgruppens pladsbehov. Patienterne brugte kantinefaciliteter sammen med PC Stolpegårds øvrige patienter og modtog en mindre del af diætistvejledningen der. Samarbejdspartnere og vidensdeling Vi havde i løbet af projektet mange samarbejdspartnere både i og udenfor PC Stolpegård. Nedenfor er udvalgte eksempler på forskellige typer af samarbejde. Praktisk samarbejde Vi samarbejdede med medicinsk afdeling/diabetes afdelingen Gentofte Hospital. Én gang om måneden gennemførtes screening for spiseforstyrrelser (specielt BED) hos patienter med overvægt og diabetes tilknyttet Gentofte Hospital. Patienter, der screenedes positive blev tilbudt henvisning til udredning og behandling for BED på PC Stolpegård. I efterbehandlingstilbuddet (Trivsel & Velvære) (se bilag 4) indgik besøg i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskades (LMS) aktivitetshus. Vidensdeling Vi havde følgende aktiviteter i projektperioden: Afholdt BED-topmøde i samarbejde med Dansk Selskab for Spiseforstyrrelse med deltagelse af gæsteforedragsholdere Cynthia M. Bulik, Kate Williams mm., februar Præsenteret erfaringer med behandling af BED ved Nordisk Kongres om Spiseforstyrrelser, Stockholm, september Afholdt workshop om BED behandling ved BEDA (Binge Eating Disorder Association) National Conference, november 2015 i Florida. Oplæg for Diabetesenheden på Gentofte Hospital og for Hvidovre Hospitals Fedmekirurgi. Løbende studiebesøg af personale fra sundhedscentre og andet sundhedsfagligt personale. Lavet videoindspilninger med BED patienter og deres erfaringer med BED og vores behandling. Filmklippene er lagt på hjemmesiden for PC Stolpegård: Der er aktuelt ved at blive skrevet en manual vedr. vores gruppebaserede BED-behandling. Den vil i fremtiden kunne rekvireres ved 16

17 Vidensindsamling Der blev i projektperioden også gennemført en randomiseret undersøgelse af Feedback Informed Treatment (FIT) og dets betydning for dropout og behandlingsudbytte i bulimi og BEDbehandlingen. Denne undersøgelse blev varetaget af ph.d.-studerende, psykolog Annika Davidsen. Der er igangsat et ph.d.studie betalt af satspuljemidlerne. Det er en eksplorativ undersøgelse af BED og BED-behandling. Formålet er at få en forståelse af BED og BED behandling fra et patientperspektiv og indsamle praksisnær viden om forandringsprocesser og effekter af behandlingen, der kombinerer spiseforstyrrelses- og overvægtsbehandling. Undersøgelsen gennemføres af ph.d.-studerende, psykolog Lene Bomholt Meyer. Psykologistuderende Lise Lauge Jørgensen og Andi Kristina Eimot skrev specialet Et blik for skam i Binge Eating Disorder en fænomenologisk undersøgelse af skam hos individer med BED ud fra patientinterviews ved PC Stolpegård. Sociologistuderende Marie Seliger skrev specialet Et lettelsens suk - En sociologisk analyse af den narrative identitetskonstruktion hos patienter i et psykiatrisk behandlingsforløb for Binge Eating Disorder, på baggrund af patientinterviews ved PC Stolpegård. Psykologistuderende Sophie Hyltoft, Lotten Bengtsson og Maria Amanda Strandmark skrev specialet at leve med BED - en kvalitativ undersøgelse af seks patienters møde med Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Kvalitetssikring Som udgangspunkt var Ambulatorium for Spiseforstyrrelser en velfungerende behandlingsenhed med mange års kompetence i udredning og behandling af spiseforstyrrelser. BED-teamet bestod af såvel nye som gamle medarbejdere. For at sikre kvaliteten af behandlingen har der været fokus på uddannelse af personale, udvikling af behandlingskoncept, personaletræning og ledercoaching. Endvidere blev alle patientforløb løbende monitoreret i RHP s elektroniske patientevalueringssystem, som hedder terapieffekt. Faglig udvikling Nyansat personale gennemgik ambulatoriets introduktionsundervisning om spiseforstyrrelse, behandlingskoncept og effektmål samt fik sidemandsoplæring. Personale med mindre psykoterapeutisk erfaring deltog i fornødent omfang i kurser og konferencer vedrørende relevante psykoterapiemner. Personalet deltog i undervisning om mindfulness og mindful spisning ved cand. scient i 17

18 human ernæring Per Brændgaard og cand. psych. Uffe Damborg. Personalet fik redskaber til hvorledes man taler om vægt og BED ved psykologerne Kaaber & Kaastrup. Personalet blev oplært til at udføre EDE-interview. Personalet deltog i regelmæssig supervision 1 gang per 1-2 måneder i 3 timer ved psykolog og supervisor Annette Mortensen fra Inpraxis. Vi udvekslede erfaringer med andre behandlingssteder såsom Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade og Stockholms Centrum för Ätstörningar. Vi havde ekstern undervisning af cand.pæd.psych. Dorte Nissen i forhold til inddragelse af pårørende og netværksmøder. Vi deltog i konferencer herunder Topmøde om BED i samarbejde med Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser, februar 2014, Nordisk Konference for Spiseforstyrrelser, september 2014, og heldagskonference om overvægt afholdt af Sundhedsstyrelsen Hele teamet deltog i Binge Eating Disorder Association (BEDA) National Conference i Miami, USA, november 2015 og afholdt en workshop, samt besøgte Oliver Pyatt Center i Miami, som er et behandlingssted for spiseforstyrrelser. Patientevalueringssystem I RHP s elektroniske patientevalueringssystem, Terapieffekt, indtastede både patienter og behandlere data vedrørende sygdoms- og behandlingsforløb. Data anvendtes i den kliniske vurdering af patienten før og efter behandlingen, ligesom nøgledata vedr. behandlingen løbende blev afrapporteret til ambulatoriet. Projektets sundhedsfaglige aktiviteter Rekruttering og screening Alle personer over 18 år, med mistanke om BED har siden 1.marts 2013 haft mulighed for at blive henvist til psykiatrisk udredning og behandling i RHP ved PC Stolpegård. Henvisninger gik gennem Central Visitationen (CVI) til Fagspecifik Visitation for voksne med spiseforstyrrelser i Region Hovedstadens Psykiatri. Denne funktion blev varetaget af speciallæger på PC Stolpegård. 18

19 Udredning Udredningsfasen indeholdt flere forskellige aktiviteter (figur 1). Forud for 1. samtalen blev patienten bedt om at udfylde en række elektroniske spørgeskemaer via Terapieffekt. Besvarelsen af disse indgik i den samlede vurdering af tilstanden, som klinisk vurderedes ved tre udredningssamtaler, som kort beskrives nedenfor. 1.samtale Førstesamtalen tog 2 timer og indebar en grundig anamneseoptagelse vedrørende spiseforstyrrelsessymptomer og baggrund suppleret af EDE-D (diagnostiske spørgsmål), en kort somatisk udredning (vægt, højde, blodtryk) samt afklaring af rehabiliteringsbehov og terapiegnethed. 2.samtale (EDE-interview) Fra oktober 2013 blev udredningen også omfattet et systematisk EDE interview, som rutinemæssigt gennemførtes efter førstesamtalen. 3.samtale (Lægesamtale) Ved efterfølgende samtale med læge blev informationerne fra spørgeskemaer, anamneseoptagelse og EDE-interview gennemgået og suppleret. Der blev screenet for psykiatrisk komobiditet ved MINI 5.0 og for somatisk komorbiditet ved indhentning af EKG og blodprøver i overensstemmelse med gældende vejledninger. Behov for yderlige udredning eller behandling blev vurderet, ligesom det blev vurderet, om patienten opfyldte inklusionskriterierne for projektet. Lægen udfærdigede i samarbejde med patienten en behandlingsplan. Behandlingens indhold og forløb Behandlingen var delt op i forskellige faser. Fase 0 omfattede psykoedukation og introduktion til gruppeterapi. Fase 1 var adfærdsændrende gruppeterapi. Fase 2 blev tilbudt som efterbehandling. I efterbehandling var der fokus på stabilisering, øget trivsel (herunder accept af kroppen) eller vægttab. Se figur 1. 19

20 Figur 1. Oversigt over behandlingens indhold og forløb Udredning Anamnese Spørgeskemaer EDEinterview Lægesamtale Behandlingsfase 0 Psykoedukation Spørgeskemaer Gruppeforberedelse Behandlingsfase 1 Spise-adfærdsændrende gruppeterapi Supplerende behandling ad hoc Behandlingsfase 2 Trivsel og velvære gruppe eller Sundhed og vægttabsgruppe eller Individuelle samtaler Afsluttende evaluering EDE-D og EDE interview 20

21 Fase 0. Psykoedukation og introduktion til behandling Alle patienter fik ved førstesamtalen udleveret skriftlig information om spiseforstyrrelser. De deltog i to obligatoriske introduktionseftermiddage inden det terapeutiske forløb startede. Her modtog de undervisning i psykiske, sociale og fysiske konsekvenser af en spiseforstyrrelse, information om hvordan behandlingstilbuddet var opbygget samt orientering om kropsterapi og den diætetiske behandling, således at patienterne var forberedt og informeret om, hvad der kunne forventes i behandlingsforløbet. Efterfølgende indkaldtes patienterne til gruppeforberedende samtale. Formålet med samtalen var at afklare, om betingelserne for behandlingsplanen fortsat var til stede, at etablere en terapeutisk relation, afklare behandlingsmotivation og at svare på eventuelle spørgsmål. Patienten underskrev en behandlingsaftale (aftale ark, se bilag 2) og henvistes til en individuel samtale hos klinisk diætist inden opstart i gruppen. Fase 1. Adfærdsændrende BED-gruppe (primær behandling) (se bilag 2) Den adfærdsændrende psykoterapeutiske behandling foregik i gruppe med fremmøde én dag ugentligt i 25 uger. 4 ud af 5 uger bestod gruppebehandlingen af psykoterapi, og hver 5. uge var der diætetisk behandling i gruppen. Formålet med behandlingen var at normalisere spisemønsteret (det vil sige oprette regelmæssig spisning bestående af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider uden overspisninger), samt normalisere tanker omkring krop, vægt, figur og kost. Målet var, at man opnåede remission eller reduktion af spiseforstyrrelsessymptomer. På sigt var målet, at patienterne opnåede større forståelse for symptomernes funktion og hvilke faktorer, der vedligeholdte eller forværrede spiseforstyrrelsen, at lære ikke-spiseforstyrrede strategier til løsning af vanskelige situationer eller følelser samt at opnå normal selvværdsfølelse. Grupperne var langsomt-åbne, det vil sige, at en ny patient kunne starte, når en fra gruppen holdt op. Der var 7 patienter og 2 behandlere i gruppen. Der arbejdedes målrettet på at udfordre spiseforstyrrelsens regler og undersøge dens indflydelse ved at skrive kostdagbog dagligt, ved at deltagerne blev vejet ved hvert fremmøde og ved at fokusere på målsætninger for behandlingsforløbet. Kostdagbogen dannede udgangspunkt for den terapeutiske eller den diætetiske samtale i gruppen. Den terapeutiske retning var systemisk narrativ. Diætistens metoder vekslede mellem motivationsfremmende intervention, psykoedukation, ernæringslære og diætetisk vejledning. Supplerende behandling Samtidigt med et adfærdsændrende gruppeforløb kan der være behov for yderligere behandlingsindsatser. Det er svært at komme ud af en spiseforstyrrelse alene, og det kan være afgørende at inddrage pårørende såvel venner som familie for at skabe åbenhed og få praktisk og følelsesmæssig støtte. Desuden kan patienterne også have sociale, økonomiske eller praktiske problemer, som bør afhjælpes, for at de kan få det optimale udbytte af behandlingen. Der var 21

22 derfor mulighed for parsamtale, børnesamtaler, pårørendesamtaler, flerfamilie arrangement, pårørende informationsmøde, rehabiliteringskursus og samtale med socialrådgiver. Der er begrænset effekt af farmakologisk behandling for BED 8. Antidepressiva kan overvejes ved udebleven effekt af psykoterapi eller ved ledsagende depression eller angst. Derudover kan anden psykofarmaka i sjældne tilfælde være indiceret 9. Bivirkninger som vægtøgning og sedation er uhensigtsmæssig for behandlingen. Der kan derfor være behov for justering af patienternes medicin. BED-patienter beskriver ofte dårlig kontakt til og fornemmelse for egen krop. Mange BEDpatienter har gavn af at reetablere denne kontakt. Der var derfor mulighed for at deltage i kropsterapi- eller mindfulnessgruppe. Anden fase 1 behandling Patienter som af den ene eller den anden årsag ikke kunne deltage i gruppebehandling (ikke dansktalende, gravide, kognitive deficits, kraftig socialfobi) blev tilbudt individuelle forløb i begrænset omfang. Fase 2. Efterbehandling Alle, der havde gennemført Fase 1 adfærdsændrende behandling, havde mulighed for at deltage i 4 temaeftermiddage: Afsked med spiseforstyrrelsen - hvornår er man rask? Tilbagefald og stresshåndtering. Diætist genopfriskning. Krop, intimitet og motion. Samtidig blev der tilbudt specialiseret efterbehandling over et ½ år. Der var følgende tre muligheder for efterbehandling. 1. Individuel efterbehandling: 3-6 individuelle samtaler fordelt over 6 måneder med fokus på opfølgning og vedligeholdelse af opnået ændring fra den primære behandling. 2. Sundhed & Vægttabsgruppe (S&V gruppe) version 2: 20 gruppegange med 7 patienter (1 gang om ugen). Fokus var på fysisk og psykisk sundhed samt på at påbegynde et langsomt og varigt vægttab (se bilag 3). Behandlingen blev varetaget i fællesskab af en psykoterapeut (hver uge) og en klinisk diætist eller en fysioterapeut (skiftevis hver 2. uge) 3. Trivsel & Velvære-gruppe (T&V gruppe): 12 gruppegange med 8 patienter (1 gang hver anden uge). Fokus var på at finde velvære og komme i bedre i kontakt med egen krop samt have bedre accept af denne (se bilag 4). Vægten holdes stabil eller der opnås et mindre vægttab. Behandlingen blev varetaget i fællesskab af psykoterapeut, klinisk diætist og 22

23 fysioterapeut. Efterbehandlingsgrupperne blev kun tilbudt patienter, som havde færdiggjort den adfærdsændrende gruppe, og som ikke længere havde overspisninger, som havde regelmæssig spisning og havde reduceret øvrige spiseforstyrrelsessymptomer i væsentlig grad. Ad.2. Sundhed-og vægttabsgruppe (S&V-gruppe). Se bilag 3. I 1. version blev gruppen oprettet som en vægttabsgruppe. Gruppen mødtes hver 14. dag i 26 uger (13 sessioner), og behandlingen bestod af fysisk aktivitet med en træningscoach samt fysioterapeutisk og diætetisk behandling, men version 1 var ikke en succes. Synspunktet blev støttet af patienternes direkte feedback. Patienterne tabte sig ikke bemærkelsesværdigt. Der var stort dropout (2 ud af 10 i alt fuldførte), og nogle oplevede tilbagefald af spiseforstyrrelsessymptomer, så gruppen blev lukket og konceptet gentænkt. Konklusionen var, at patienterne skal være i stand til at spise regelmæssigt uden overspisninger efter fase 1 behandling (remission) for at kunne profitere af at arbejde med et sundt, afbalanceret og varigt vægttab, samt at behandlingen skulle suppleres med psykoterapeutisk behandling med terapeuter, der er specialiserede i at behandle spiseforstyrrelser. Risiko for tilbagefald af spiseforstyrrelsessymptomer er meget stor, såfremt behandlerne ikke har kendskab til hvorledes patienter med BED reagerer på ambitioner om vægttab. På baggrund af disse erfaringer blev version 2 af behandlingstilbuddet udarbejdet (bilag 3), kaldet Sundhed og vægttabsgruppe, hvor der var fokus på både vægttab og fysisk og psykisk sundhed uden tilbagefald af BED. Ad.3. Trivsel og velvære gruppe (T&V gruppe). Se bilag 4. Trivsel og velværegruppen blev oprettet som et alternativ til sundhed og vægttabsgruppen for at se om patienterne ved at arbejde med et andet fokus end vægttab (her i form af trivsel, velvære og accept af kroppen) ville opnå et vægttab. Studier har vist, at mindfulness baserede interventioner kan have en positiv effekt på både spiseforstyrrelsessymptomer, sundhedsfremmende adfærd og vægt 45, 46. Afslutning og opfølgning af patienterne Ved afslutning af adfærdsændrende BED-behandling udfyldte patienterne de elektroniske spørgeskemaer og EDE-D interview gennemførtes. Behandlingen evalueredes sammen med patienten, og der aftaltes et afsluttende fuldt EDE-interview. Denne procedure blev gentaget efter afslutning på fase 2, hvor patienten afsluttedes. Efter 1 år og 2 år blev patienterne anmodet om at udfylde elektroniske spørgeskemaer på ny for at indsamle viden omkring langtidseffekten af behandlingen. 23

24 Sundhedsfaglige kompetencer i udrednings- og behandlingsdelen Personalet omfattede speciallæger i psykiatri, yngre læger under speciallægeuddannelse, psykologer, socialrådgivere, kliniske diætister og fysioterapeuter. Behandlerne havde psykoterapeutisk uddannelse eller var i gang med at færdiggøre psykoterapeutisk uddannelse. Personalet havde skrevet flere publikationer vedrørende BED og overvægt 12, 57, 58, 59. Projektets resultater Population PC Stolpegård havde forud for aktuelle SATS BED-projekt et begrænset behandlingstilbud til patienter henvist med BED. Fra denne behandling stod der en del patienter på venteliste, som af resursemæssige grunde først fik tilbudt behandling efter SATS BED-projektets start. Der har således været en løbende overgang fra den tidligere BED behandling til SATS BEDprojektet. Vi har af praktiske årsager valgt at afgrænse data fra populationen således, at det kun er henvisninger fra perioden , der er medtaget i databehandlingen. Derudover er der inkluderet enkelte patienter som var henvist før og som deltog i BEDgruppe efter Førstesamtaler og andre registreringer (f.eks. afslutning) er medtaget frem til dataekstrahering den Ambulatorium for Spiseforstyrrelser er organiseret således, at BMI kombineret med diagnose definerer hvilket team patienten visiteres til og behandles i. BED-teamet har modtaget følgende patienter: BED med BMI > 27. Andre spiseforstyrrelser end BED og BMI > 30. Af figur 2 fremgår patienternes flow gennem visitations- og behandlingsfaser. Der er i inklusionsperioden modtaget i alt 382 henvisninger, der blev accepteret. Heraf er 315 mødt til visitationssamtale (1. samtale), og 206 (65 % af de fremmødte) patienter havde BED. 178 (86 %) af disse patienter blev tilbudt BED-gruppebehandling, 8 (4 %) blev tilbudt anden behandling (typisk individuelt forløb) ** og 20 (10 %) blev afsluttet. Patienter med andre spiseforstyrrelser end BED indgår ikke i resultatafsnittet. ** 2 pga. graviditet, 2 pga. medicinsedering, 1 havde haft et tidligere gruppeforløb og havde brug for kortere forløb til opfriskning, 1 pga. lang ventetid til gruppebehandling. 24

25 Figur 2. Flowdiagram. Oversigt over patienternes vej gennem behandlingstilbuddet Patienter der ved henvisning vurderedes at høre til målgruppen (BED-diagnose og BMI > 27) = Tilbydes 1. samtale (N = 382 patienter) Afventer data (igangværende patientforløb) (N = 37) Annulleret inden 1. samtale (N = 18) Udeblev og afsluttet (N = 12) Gennemført 1.samtale (N = 315 patienter) Afventer data (igangværende patientforløb) (N = 2) Mødte men havde ikke en spiseforstyrrelse (N = 28) Anden spiseforstyrrelsesdiagnose end BED (N = 79) Gennemført 1. samtale + diagnose BED (N = 206 patienter) Ikke tilbudt Fase 1 behandling (N = 20) Tilbudt Fase 1 BED-gruppe behandling (N = 178 patienter) Tilbudt Fase 1 individuel BED behandling (N = 8 patienter) Afventer data (igangværende patientforløb) (N = 50) Mødte ikke til behandlingsstart (N =11) Gennemført Fase 1 behandling (> 19 sessioner) (N = 82 patienter) Fase 1-behandling Startet BED gruppe (N = 117 patienter) Ikke fuldført Fase 1 gruppe behandlings (1-18 sessioner) (N = 35 patienter) Fortsat i individuel BED behandling (N = 17 patienter) Dropout fra gruppe (N =18) Fase 2 /Efterbehandling (N=107) Startet Sundhed og Vægttabsgruppe (N = 20 patienter) Startet Trivsel og Velvære gruppe (N = 22 patienter) Afventer data (N=7) Dropout (N=9) Afventer data (N=7) Dropout (N =7) Gennemført Sundhed og Vægttabsgruppe (N = 11 patienter) Gennemført Trivsel og Velvære gruppe (N = 15 patienter) 25

26 117 patienter er påbegyndt BED-gruppe behandling. 82 har gennemført gruppebehandlingen. Behandlingseffekt er kun udregnet for fuldført fase 1 BED-gruppebehandling (N = 82), eftersom den individuelle BED behandling ikke var ensartet. De grønne pile i flow diagrammet refererer til igangværende fase 1 patientforløb svarende til 89 patienter, der altså ikke er færdigbehandlede/registrerede ved projektets afrapportering. I forhold til fase 2: 20 patienter har deltaget i S&V gruppe. 22 patienter har deltaget i T&V gruppen. 107 patienter havde ikke BED. 28 af disse havde ikke en spiseforstyrrelse og blev derfor afsluttet. 79 havde anden spiseforstyrrelse end BED med ledsagende overvægt, og blev tilbudt passende behandling (flertallet kom i en BED gruppe ). Af de 79 havde 17 atypisk bulimi, 33 bulimi, 25 andre spiseforstyrrelser, 6 spiseforstyrrelse uspecificeret. I alt blev 44 patienter afsluttet fra BEDgrupper (fuldført eller ej) som havde anden spiseforstyrrelsesdiagnose end BED. Hhv. 6 og 2 patienter havde ikke BED i T&V og S&V grupperne. Der er kun trukket data fra patienter med BED i denne rapport. Patienter med andre spiseforstyrrelsesdiagnoser end BED med samtidig overvægt, er ikke medtaget i videre databeregninger. Frafald Frafaldsmønstret er genkendeligt fra klinisk praksis og afviger ikke fra mønstret for øvrige patienter i centret. 9 % (30) af de henviste patienter kom ikke til førstesamtale. Af de som blev tilbudt BED-behandling, valgte 9 % (11) behandling fra inden start. Blandt de, der påbegyndte BED-gruppe, var der 30 % (35), som ikke fuldførte gruppe behandlingen. Af disse 35 patienter, som ikke fuldførte et BED-gruppeforløb, fortsatte 15 i et individuelt forløb, 2 blev efter aftale afsluttet efter et næsten fuldført forløb (17-18 sessioner) pga. remission af BED symptomer (samt flytning/højskole ophold). De resterende 18 patienter (15 % af de der startede) blev dermed afsluttet direkte fra gruppebehandlingen og betegnes som dropout. Heraf 7 uden aftale med behandler og 11 i samråd med behandler. Årsager til dropout var fysisk sygdom, depression eller anden psykiatrisk komorbiditet, arbejde eller i få tilfælde terapiformen. I forhold til fase 2, S&V gruppen: 11 har fuldført (15 sessioner eller flere). 9 har ikke fuldført (14 sessioner eller færre). 7 er fortsat aktivt deltagende. Gennemførelsesprocent: 55 %. 3 pga. arbejde, 2 ønskede vægttabsbehandling, 1 pga. fysisk sygdom, 3 af uklar årsag, 2 fordi anden behandling vurderes bedre (komorbiditet) 26

27 I forhold til fase 2, T&V gruppen: 15 har fuldført (9 sessioner eller flere). 7 har ikke fuldført *** (8 sessioner eller færre), 7 er fortsat aktivt deltagende. Gennemførelsesprocent: 68 %. Baseline data Gennemsnitsalderen er ca. 35 år. Det er alt overvejende kvinder (85 %), der henvises (se tabel 2). Tabel 2. Køn og alder for patienter der visiteres til 1.samtale n = 382 Alder (Gennemsnit (SD), min - max 35,6 (11,7), Køn, n (%) Kvinder 326 (85 %) Mænd 56 (15 %) n = antal patienter, SD = Standard Deviation Tabel 3 viser, at 55 % er enlige og 71 % har ingen børn. En tredjedel (32 %) har ingen erhvervsuddannelse, et tilsvarende antal (28 %) er uden for arbejdsmarkedet, 11 % er på førtidspension og 8 % er langtidssygemeldte. Næsten alle (93 %) har haft BED i mere end 5 år, 76 % har tidligere haft et psykoterapeutisk forløb. 10 % har oplevet seksuelle overgreb i barndommen. Både vurderet ud fra EDE-Q og EDI-2 (se tabel 4) er der et klart behov for spiseforstyrrelsesbehandling. Gennemsnitlig har de 21,6 overspisninger/md. (tabel 5). Vægten er høj med et gennemsnitlig BMI på 40,9. Mistrivslen er udtalt, og der er betydelige generelle psykiatriske symptomer vurderet ud fra GSI-score. De 82 BED patienter, der har gennemført BED behandlingsforløb, afviger ikke signifikant hverken hvad angår sociodemografiske, anamnestiske og spiseforstyrrelsesparametre i forhold til de 206, der i udredningsprocessen har fået en BED diagnose (se tabel 3 og 4). Der var derimod en signifikant forskel i forhold til trivsel (WHO-5) og generel psykiatrisk symptomatologi (SCL-90 3 patienter blev afsluttet af behandlerne, fordi det ikke var det rette tilbud for patienterne (manglende vægttab, vægttab med tilbagefald af spiseforstyrrelsessymptomer, anden psykiatrisk problemstilling fyldte for meget), 2 patienter pga. praktiske årsager (pasning af børn, arbejde), 3 patienter følte sig ikke klar til vægttabsproces, 1 patient fuldførte men deltog kun 14 gange. *** 1 ikke parat til ny gruppe, 1 følte hun skulle præstere, 2 pga. for mange afbud (pga. manglende overskud),1 uklar årsag, 1 henvisning til anden behandling for komorbiditet, 1 fuldført (8 sessioner) I denne rapport dækker termen overspisning (svarende til binge eating) over indtag af mad indenfor en tidsafgrænset periode (fx inden for 2 timer) i mængder, som helt klart er større, end det de fleste ville spise i en tilsvarende tidsperiode og under tilsvarende omstændigheder. Der skal ligeledes være en følelse af kontroltab tilstede i forhold til fødeindtagelse (fx en følelse af ikke at kunne kontrollere hvad og hvor meget, man spiser). Den faglige term for overspisninger af denne art er objektive bulimiske episoder eller objektive bulimiske overspisninger. 27

28 score), hvor patienter som senere gennemførte behandlingen var mindre plaget af mistrivsel og generel psykiatrisk symptomatologi. Tabel 3. Sociodemografiske og anamnestiske baseline data for patienter med BED diagnose Gennemført visitationssamtale og sikker BEDdiagnose n = 206 Gennemført fase 1 behandling i BED-gruppe n = 82 Alder 35,4 (10,8) 35,2 (10,3) ns 1 Køn, n (%) ns 2 Kvinder 184 (89 %) 73 (89 %) Mænd 22 (11 %) 9 (11 %) Ægtestand, n (%) ns 2 Gift/samlevende 92 (45 %) 43 (52 %) Enlig 114 (55 %) 39 (48 %) Hjemmeboende børn under 15 år, n (%) ns 2 0 børn 146 (71 %) 51 (62 %) 1 3 børn 59 (29 %) 30 (37 %) > 3 børn 1 (< 1 %) 1 (1 %) Uddannelse, n (%) ns 2 Ingen erhvervsuddannelse 66 (32 %) 21 (26 %) Faglig uddannelse 45 (22 %) 18 (22 %) Kortere videregående uddannelse 21 (10 %) 15 (18 %) Mellem/lang videregående 71 (34 %) 27 (33 %) uddannelse Uoplyst 3 (2 %) 1 (1 %) Beskæftigelse ns 2 I arbejde 69 (33 %) 33 (40 %) Under uddannelse 39 (19 %) 13 (16 %) Langtidssygemeldt 17 (8 %) 4 (5 %) Uden for arbejdsmarkedet 58 (28 %) 24 (29 %) Andet inkl. pension 23 (11 %) 8 (10 %) 28

29 Psykiatrisk komorbiditet Ja 79 (38 %) 31 (38 %) ns 2 Nej 127 (62 %) 51 (62 %) Tidligere psykiatrisk indlæggelse, n (%) ns 2 Ja 39 (19 %) 13 (16 %) Nej 167 (81 %) 69 (84 %) Tidligere psykoterapeutisk forløb (minimum 5 sessioner), n (%) Ja 156 (76 %) 65 (79 %) Nej 50 (24 %) 17 (21 %) Suicidal/selvdestruktiv adfærd seneste år, n (%) Ja 21 (11 %) 4 (5 %) Nej 176 (85 %) 76 (93 %) Uoplyst 9 (4 %) 2 (2 %) ns 2 ns 2 Seksuelle overgreb i barndommen, n (%) ns 2 Ja 21 (10 %) 4 (5 %) Nej 185 (90 %) 78 (95 %) Varighed af lidelsen (BED) ns 2 < ½ år 0 (0 %) 0 (0 %) ½ - 2 år 6 (3 %) 2 (2 %) 3 5 år 6 (3 %) 3 (4 %) > 5 år 191 (93 %) 76 (93 %) Uoplyst 3 (1 %) 1 (1 %) 1. uparret t-test, 2. Chi 2 -test, ns = not significant, n = antal patienter, SD = Standard Deviation. Chi 2 -test udregnet på 29

30 Tabel 4. Spiseforstyrrelsesbaselinedata for patienter med BED diagnose BMI (gennemsnit (SD)) (N = 201, missing = 5) (N= 79, missing = 3) Antal overspisninger (N = 198, missing = 8) (N= 78, missing = 4) EDE-Q5 > 2,7 indikerer behandlingsbehov (N = 200, missing = 6) (N= 81, missing = 1) EDI-2 > 59,1 indikerer behandlingsbehov (N = 199, missing = 7) (N = 81, missing = 1) EDI-2 Kropsutilfredshed (subskala) > 16,9 indikerer øget kropsutilfredshed (N = 199, missing = 7) (N = 81, missing = 1) Gennemført visitationssamtale og sikker BEDdiagnose n = 206 Gennemført fase 1 behandling i BED-gruppe n = 82 40,9 (8,1) 39,9 (7,9) ns 1 21,6 (16,3) 21,1 (15,4) ns 1 3,9 (0,9) 3,8 (0,9) ns 1 100,2 (33,4) 97,5 (32,9) ns 1 23,3 (4,9) 23,9 (4,6) ns 1 P-værdi WHO-5 < 50 indikerer mistrivsel (N = 199, missing = 7) (N= 81, missing = 1) Eksklusiv gennemførte (N = 118, missing = 6) 34,2 (17,6) 30,9 (17,3) 39,1 (16,9) P = 0,001 SCL-90 > 1,08/0,87 (K/M) indikerer behandlingsbehov (N = 199, missing = 7) Eksklusiv gennemførte (N = 118, missing = 6) 1,32 (0,58) 1,39 (0,60) 1,21 (0,53) P = 0,03 (1) Uparret t-test, men gennemført Fase 1 gruppe er ikke med i den første gruppe, hvor antallet derfor er = 124 (hvis ingen missing) Effekt af fase 1 BED gruppebehandling Samlet set er der stor effekt af fase 1 BED-gruppebehandling på såvel den adfærdsmæssige komponent af BED (overspisninger) som på øvrige psykologiske symptomer ved BED. Før behandling havde patienterne gennemsnitligt 21,1 overspisninger/md. mod 1,7 efter behandling (effect size = 1,8). (Se tabel 5). Der ses let øgning i vægt (lille effect size). 30

31 Tabel 5. Antal overspisninger og BMI før og efter fase 1-behandling Symptomer Overspisninger per måned (N = 78, missing = 4) Før behandling Gennemsnit (SD) [min max] 21,1 (15,4) [0,7 83] Efter behandling Gennemsnit (SD) [min max] P-værdi 1 Effect size 2 1,7 (3,3) [0 15] <0,001 1,8 BMI (N = 77, missing = 5) 39,9 (7,9) 41,1(8,3) <0,001 0,16 1. Parret t-test (SPSS) 2. Effektstørrelsen: 0,3 0,5 = lille effekt; 0,5-0,8 = medium effekt; > 0,8 = stor effekt, n = antal patienter, SD = Standard Deviation Objektive overspisninger: Før behandling registreres antal overspisninger de sidste 3 måneder og de sidste 6 måneder. Efter behandling registreres antal overspisninger den sidste måned. For at kunne sammenligne er før-værdien udregnet ved at dividere antal overspisninger de sidste 3 måneder med 3. Figur 3. Ændring i antal overspisninger/måned under fase 1-behandling Før behandling Efter behandling Y-aksen = antal overspisninger den sidste måned Diagnostiske kriterier og remission Efter behandling opfyldte 92 % ikke længere DSM-IV kriterierne for BED (dvs. færre end 8 overspisninger/måned) (se tabel 6). Af tabel 6 fremgår det, at 56 % er i fuld remission (dvs. ingen overspisninger seneste måned), 31 % i partiel remission (< 4 overspisninger seneste måned). 87 % er således i enten fuld eller partiel remission. Af figur 4 fremgår det, at 96 % (75 patienter ud af 78) havde reduceret antallet af overspisninger. 31

32 Tabel 6. Ændring i antal overspisninger/måned under fase 1-behandling Antal overspisninger/måned Før behandling Efter behandling Nul 0 (0 %) 44 (56 %) (4 %) 24 (31 %) (13 %) 4 (5 %) (23 %) 6 (8 %) (60 %) 0 (0 %) N 78 (100 %) 78 (100 %) Missing 4 4 n = antal patienter Figur 4. Ændringsmønster i antal overspisninger under fase 1-behandling Difference i antal overspisninger (før minus efter) N = 78 ( 4 missing values) y-akse = antal patienter; x-aksen angiver om der er en positiv eller negativ ændring før og efter fase 1 behandling og i hvilken grad. Kun 3 oplevede en øgning i antal overspisninger. 32

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

Gruppebaseret behandling af BED

Gruppebaseret behandling af BED Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup, PC Stolpegård Gruppebaseret behandling af BED Systemisk & narrativ terapi Socialrådgiver Nana Storm, Socialrådgiver Lise

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Adfærdsændrende behandling for patienter med BMI under 20 Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Denne

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Erfaringer fra BED støttegruppeforløb. Katrine Schjødt Vammen, Sociolog

Erfaringer fra BED støttegruppeforløb. Katrine Schjødt Vammen, Sociolog Erfaringer fra BED støttegruppeforløb Katrine Schjødt Vammen, Sociolog Agenda Introduktion til projektet og dets rammer Rekruttering og screening af deltagere Gruppeforløbene og elementerne Evalueringsdesign

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde Web-modul https://www.terapieffekt.dk/skema/ Dagsorden Indledning Erfaringer fra Norge Erfaringerne fra Københavns Amt Kliniske databaser og forskning WEB-modulet

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan tilbyde både positive og

Læs mere

Behandling af Binge Eating Disorder (BED) SAMMENFATNING AF RESULTATER FRA TO SATSPULJEPROJEKTER

Behandling af Binge Eating Disorder (BED) SAMMENFATNING AF RESULTATER FRA TO SATSPULJEPROJEKTER Behandling af Binge Eating Disorder (BED) SAMMENFATNING AF RESULTATER FRA TO SATSPULJEPROJEKTER 2016 Behandling af Binge Eating Disorder (BED) sammenfatning af resultater fra to satspuljeprojekter Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013 Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Spiseforstyrrelser ved PF. Psykolog, ph.d. Kristine Godt, psykiatrien i Region Midtjylland

Spiseforstyrrelser ved PF. Psykolog, ph.d. Kristine Godt, psykiatrien i Region Midtjylland Spiseforstyrrelser ved PF Psykolog, ph.d. Kristine Godt, psykiatrien i Region Midtjylland Team Skejby Team Herning 2 2 Center for Spiseforstyrrelser/Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, RM Siden

Læs mere

af moderat og svær bulimi

af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med

Læs mere

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe for patienter med BMI mindst 20 Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Overspisning- Tankernes magt

Overspisning- Tankernes magt Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

Publikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien

Publikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien Specifikationer af Februar 2013 Publikationens titel: Specifikationer af Psykiatrien HR & Kvalitet Mølleparkvej 10 9000 Aalborg www.rn.dk udgivelsesdato 14. februar 2013 Læs mere om Region Nordjylland

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Individuelle Overvejelsessamtaler. Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Individuelle Overvejelsessamtaler. Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Individuelle Overvejelsessamtaler Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsessamtaler, intro En spiseforstyrrelse kan tilbyde både

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri

Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Binge eating disorder

Binge eating disorder Spiseforstyrrelser Binge eating disorder Opsporing og behandling af tvangsoverspisning Af Birgitte Hartvig Schousboe og Mette Waaddegaard Biografi Birgitte Hartvig Schousboe er klinisk psykolog og bl.a.

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Statusrapport for TUBA

Statusrapport for TUBA Statusrapport for TUBA Aalborg Kommune Hermed fremsendes det årlige regnskab samt statusrapport i henhold til vores kontrakt. Først og fremmest vil jeg gerne takke Aalborg Kommune for det gode samarbejde

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for psykiatri, juni 2015

Ydelsesbeskrivelser for psykiatri, juni 2015 Ydelsesbeskrivelser for psykiatri, juni 2015 Ydelse 0141 Ny/eksisterende ydelse Første konsultation Ny Alle af speciallægen visiterede patienter over 18 år til et udredningsforløb i speciallægepraksis.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Effekt af pakkeforløb for angstlidelser

Effekt af pakkeforløb for angstlidelser Effekt af pakkeforløb for lidelser Kvalitet og pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner Nyborg Strand 15. juni 2016 Hanne Tranberg, Cand. scient. san. publ., ph.d. stud. Valgte effekt-mål - Møder patienter

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser og som barn/ung dine forældre. Pjecen indeholder

Læs mere

MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det

MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det bagvedliggende rationale Sophie Juul, ph.d. studerende 1 Titel Short-term versus long-term outpatient mentalizationbased treatment for

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Samarbejde om og i psykoterapi

Samarbejde om og i psykoterapi Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

CVI BUC Region Hovedstaden

CVI BUC Region Hovedstaden Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Et udviklingsprojekt Inger Becker Sygeplejerske, psykoterapeut, supervisor

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Statusrapport for TUBA

Statusrapport for TUBA Statusrapport for TUBA Næstved Kommune 2016 Indledning Hermed fremsendes det årlige regnskab samt statusrapport i henhold til vores kontrakt. Vi vil gerne starte med at takke Næstved Kommune for det gode

Læs mere

Psykisk symptom screening i misbrugsbehandling SCL R. Et godt bud!

Psykisk symptom screening i misbrugsbehandling SCL R. Et godt bud! Psykisk symptom screening i misbrugsbehandling SCL - 90 - R Et godt bud! Karina Lærke Sørensen BAGGRUND - Psykolog ved Misbrugscenter Mariagerfjord - Erfaring fra Hjerneskadecenter Aarhus, EPoS og Center

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Statusrapport for TUBA

Statusrapport for TUBA Statusrapport for TUBA Hjørring Kommune Indledning Hermed fremsendes det årlige regnskab samt statusrapport i henhold til vores kontrakt. Vi vil gerne starte med at takke Hjørring Kommune for det gode

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Sundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge: NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De

Læs mere

Et behandlingstilbud for dig med et skadeligt brug eller afhængighed af rusmidler og en psykisk lidelse. Flere problemer - én vej ud

Et behandlingstilbud for dig med et skadeligt brug eller afhængighed af rusmidler og en psykisk lidelse. Flere problemer - én vej ud Region Hovedstadens Psykiatri - APU Et behandlingstilbud for dig med et skadeligt brug eller afhængighed af rusmidler og en psykisk lidelse Flere problemer - én vej ud Tidligere brugere siger om forløbet

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere