Afrapportering på arbejdsmarkedsområdet

Transkript

1 Tabel 1: Skattefinansieret drift Arbejdsmarkedsudvalget Korrigeret Forventet Afvigelse Hele kr. Budget 2011 Regnskab Arbejdsmarkedsudvalg Beskæftigelse Udvalgsbevilling Jobcenter Ungeenhed Beboelse Beskæftigelsesråd Arbejdsskade fælles formål Institutionsbevillinger Midtsjællands AktiveringsCenter Rikova Misbrugsprojektet / Mødestedet Bagvejen Jobvejen Note: Budgettallene er ændret siden sidste opfølgning (halvårsregnskabet), hvilket dels skyldes, at budget til bygningsvedligeholdelse, rengøring mv. er trukket ud og overført til Ejendomscentret som led i oprettelsen af Ejendomscentret pr. 1. juli 2011, dels at Ringsted Kommune skal tilbagebetale 9,4 mio. kr. til staten ifm. Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet, og dels at Beskæftigelsestilskuddet fra staten rent budgetteknisk er blevet flyttet fra Økonomiudvalget til Arbejdsmarkedsudvalget. Note: Negative tal angiver udgifter eller merforbrug/mindreindtægter. Positive tal angiver indtægter eller mindreforbrug/merindtægter Budget 2011 er i forbindelse med halvårsregnskabet for 2011 justeret med de hidtil kendte reguleringer, herunder er midtvejsreguleringen på 9,4 mio. kr. nu indarbejdet. Ledigheden på Midtsjælland er i 2011 steget mere end forventet. Dette gælder især for kontanthjælpsmodtagere, der under lavkonjunkturen er blevet presset ud af arbejdsmarkedet, som er mindre rummeligt nu end under den tidligere højkonjunktur. I 2011 har blandt andet bygge- og anlæg samt transportbranchen ikke opnået den sædvanlige stigning i beskæftigelsen i sommerhalvåret, og det sædvanlige fald i den sæsonkorrigerede ledighed er dermed ikke slået igennem i Denne udvikling ses at fortsætte gennem 3. kvartal. Den afdæmpede sæsonbetonede stigning i beskæftigelsen er først og fremmest kommet de stærkeste ledige til gode. Det må forventes, at denne negative udvikling i ledigheden vil være mærkbar også i 4. kvartal af Ved udviklingen i 3. kvartal vurderes det samlet, at budget 2011 på beskæftigelsesområdet vil blive overholdt. Bilaget er delt op i 2 afsnit ét afsnit omhandlende Jobcentrets økonomi og udvikling i antal borgere (dvs. borgere på 25+ år) og ét afsnit omhandlende Ungeenhedens økonomi og udvikling i antal borgere (dvs. borgere mellem år).

2 1. Jobcentret Tabel 1.1: Budget, forbrug og forventet regnskab for førtidspensionister, mio. kr. Budget Forbrug Periode Korrigeret Forventet Forventet afvigels Budget Regnskab Afvigelse Førtidspension med 100% 40,2 41,0-0,8 53,6 54,2-0,6 Førtidspension med 50% 32,5 32,6-0,1 43,4 43,0 0,4 Førtidspension med 35% 118,0 122,6-4,6 157,4 164,2-6,8 Statsrefusion -96,8-99,8 3,0-129,1-132,6 3,6 Førtidspensioner i alt 93,9 96,4-2,4 125,3 128,7-3,4 Den lave beskæftigelse og det generelle pres på virksomhederne har skabt et mindre rummeligt arbejdsmarked, hvilket medvirker til at presse udsatte borgere over på permanent forsørgelse som førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse. Erfaringen viser, at langvarig offentlig forsørgelse kan medføre risiko for tab af kompetencer og risiko for problemer udover ledighed. Dette kan blandt andet aflæses i en mindre afvigelse i budgettet på førtidspensionsområdet, særligt på ordningen med 35 pct. Refusion. Denne udvikling er en af hovedudfordringerne for beskæftigelsesområdet, og jobcentret har et skærpet fokus på området med blandt andet ansættelse af projektmedarbejdere til en forstærket indsatsen på området. Figur 1.1: Udvikling i antal førtidspensionister, i alt Kilde: KMD Social pension Antallet af førtidspensionister i de forskellige ordninger ligger samlet på et ret uændret niveau gennem 1. halvår af Ordningerne med 100 og 50 pct. Refusion er under udfasning og antallet her er derfor svagt faldende, mens der er en svag tilgang til ordningen med 35 pct. Refusion. Dette betyder, at der på trods af et stabilt antal førtidspensionister fortsat vil være stigende udgifter på området. Målet for 2011 er at fastholde niveauet fra december 2010, hvilket samlet set er opnået i årets første 3 kvartaler.

3 Tabel 1.2: Budget, forbrug og forventet regnskab for sygedagpengemodtagere, mio. kr. Sygedagpenge < 5 uger med 100% 20,5 12,4 8,1 27,3 16,6 10,7 Sygedagpenge løntilskud med 65% 0,2 0,1 0,1 0,2 0,2 0,1 Sygedagpenge 5-8 uger med 50% 22,7 16,5 6,2 30,3 24,4 5,9 Sygedagpenge med 35% refusion 0,3 0,3 0,0 0,4 0,4 0,0 Sygedagpenge med 30% refusion 30,9 33,0-2,1 41,2 44,5-3,3 Sygedagpenge > 52 uger uden 6,0 6,9-0,9 8,0 9,0-1,0 Sygedagpenge regresindtægter -2,0-0,9-1,1-2,7-1,1-1,6 Statsrefusion -40,3-30,3-10,0-53,8-41,9-11,9 Sygedagpenge i alt 38,2 38,1 0,1 50,9 52,1-1,2 Der har gennem 1. halvår været et fald i antallet af sygemeldte, mens der i september er sket en stigning fordelt på sager både under 26 uger, mellem uger og over 52 uger. Figur 1.2: Udvikling i antal sygedagpengesager, fordelt på varighed Kilde: KMD OnDemand Note: Den stiplede linie indikerer budgetmålsætning for Den stigende tendens er almindelig for årstiden og jobcentret har fokus på området og har indsatsen rettet mod at nedbringe sagsvarigheden samt afslutte de langvarige sager. Der er imidlertid en generel tendens til at der kommer flere tunge og langvarige sygemeldinger, og den nugældende lovgivning med mulighed for forlængelse af bestemte typer af sygedagpengesager over 52 uger, medvirker fortsat til en stigning i de langvarige sager.

4 Figur 1.3: Udvikling i antal aktive sygedagpengesager, >52 ugers varighed Kilde: KMD OnDemand Note: Den stiplede linie indikerer budgetmålsætning for Figur 4 viser med røde søjler det gennemsnitlige antal delvise raskmeldte i de 4 foregående år. De blå søjler viser udviklingen i indeværende år. Figur 1.4: Udvikling i antal delvise raskmeldinger og deres andel af alle sygedagpengeforløb i pct. Kilde: KMD OnDemand Note: Antal delvise raskmeldinger (venstre akse), deres andel af alle sygedagpengeforløb i pct. (højre akse) Der er en positiv udvikling i antallet af delvise raskmeldinger, og jobcentret har stort fokus på denne indsats, da brugen af delvise raskmeldinger viser sig generelt at afkorte varigheden af sygedagpengeforløb, at øge borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet og desuden bidrager til at minimere kommunens udgifter til sygedagpenge. Derudover sikrer delvise raskmeldinger også øgede refusionsindtægter under sygemeldingen.

5 Tabel 1.3: Budget, forbrug og forventet regnskab for løntilskud mv., mio. kr. Fleksjob løntilskud 35,3 38,9-3,6 47,0 51,7-4,6 Statsrefusion -22,9-25,3 2,4-30,5-33,6 3,0 Skånejob (pensionister) 1,1 0,9 0,1 1,4 1,2 0,2 Statsrefusion -0,5-0,5-0,1-0,7-0,6-0,1 Ledighedsydelse 8,9 9,6-0,7 11,9 13,1-1,2 Statsrefusion -2,6-2,2-0,4-3,4-3,0-0,5 Seniorjob til personer over 0,9 0,0 0,9 1,2 0,1 1,0 Løntilskud m.m. i alt 20,1 21,6-1,4 26,8 28,9-2,1 Jobcentret har fokus på at etablere løntilskud og har i 2. kvartal iværksat et projekt til en forstærket indsats overfor ledighedsydelsesmodtagere med henblik på at øge udslusningen til fleksjob. Den ekstra indsats giver nu effekt i form af en positiv udvikling med stigning i antallet af aktive og fald i antallet af passive ledighedsydelsesmodtagere samt fald i sager over 18 mdr. Figur 1.5: Udvikling i antal aktive/passive ledighedsydelsessager, samt i sager med varighed >18 mdr. Kilde: WorkBase, statistikcuber Note: Der forefindes ikke data for januar 2011, da leverandøren af statistikgrundlaget ikke havde og ikke vil få data tilgængelig for denne måned. Ligeledes har det vist sig, at data for marts måned er fejlbehæftet, hvorfor det heller ikke har været muligt at udarbejde statistik for antallet af aktive/passive her, dog var det muligt at få udarbejdet antallet af sager med sagsvarighed >18 mdr. De stiplede linier indikerer budgetmålsætninger i 2011 for hhv. antallet af aktive og passive ledighedsydelsesmodtagere og personer med forløb >18 mdr.

6 Tabel 1.4: Budget, forbrug og forventet regnskab for kontanthjælpsmodtagere, mio. kr afvigelse budget regnskab 2011 afvigelse 2011 Kontanthjælp i særlige 1,6 1,1 0,5 2,2 1,9 0,2 Statsrefusion -0,8-0,6-0,2-1,1-1,0-0,1 Kontanthjælp passiv 34,6 36,0-1,4 46,1 48,6-2,5 Statsrefusion -10,4-11,2 0,8-13,9-14,6 0,7 Kontanthjælp aktiv 14,8 18,4-3,6 19,8 24,8-5,0 Statsrefusion -5,9-7,3 1,4-7,9-9,8 1,9 Orlovsydelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Statsrefusion 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kontanthjælp i alt 33,9 36,4-2,6 45,2 49,9-4,7 Der har i 2011 generelt været flere passive end aktive kontanthjælpsmodtagere, hvilket er forudsat i budgettet på grund af refusionsomlægningen i januar 2011, som gjorde det økonomisk mindre attraktivt at sende ledige i visse former for aktiveringsforløb. Figur 1.6: Udvikling i antal aktive/passive kontanthjælpsmodtagere, revalidender og forrevalidender Kilde: Kontanthjælpsrapporten Note: Grundet omkonteringsfejl, der blev rettet i maj måned, er maj måneds tal ikke retvisende for niveauet (det er særligt antallet af aktive kontanthjælpsmodtagere, der ikke er retvisende). Det sæsonbetonede fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere i juni og juli var mindre end sædvanligt og i september ses igen en stigning. Der er ikke i løbet af 2011 iværksat nye centrale initiativer eller opstået ny arbejdspladser inden for områder med jobåbninger for ufaglærte. Det må derfor forventes, at der fortsat gennem 2011 vil være en høj ledighed på kontanthjælpsområdet, Jobcentret har øget indsatsen på virksomhedsvendt aktivering og har medio 2011 iværksat en forstærket tidlig og hyppig indsats med fokus på indsatsklare kontanthjælpsmodtagere for at styrke deres tilknytning

7 til arbejdsmarkedet og øge selvforsørgelsen. Denne indsats giver nu effekt i form af en positiv udvikling i antallet af aktive kontanthjælpssager. Tabel 1.5: Budget, forbrug og forventet regnskab for revalidender og personer på introduktionsydelse og repatriering, mio. kr Revalideringsydelse og løntilskud 13,1 11,9 1,2 17,5 16,2 1,3 Statsrefusion -6,6-6,2-0,4-8,8-8,5-0,3 Introduktionsydelse 0,5 0,2 0,3 0,6 0,3 0,3 Statsrefusion -0,2-0,1-0,1-0,3-0,1-0,2 Repatriering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Revaliderings- og 6,8 5,8 1,0 9,0 7,9 1,1 Tabel 1.6: Budget, forbrug og forventet regnskab for beskæftigelsesordninger, mio. kr. Driftsudgifter kom. 19,1 8,0 11,1 25,5 12,0 13,5 Statsrefusion -11,3-4,0-7,3-15,1-6,0-9,1 Beskæftigelsesordninger 2,1 1,1 1,0 2,5 1,8 1,0 Statsrefusion -1,3-0,6-0,7-1,8-1,1-0,7 Aktiveringsgodtgørelse 1,2 0,9 0,3 1,6 1,2 0,4 Revalideringsinstitutioner, kurser 1,4 1,1 0,3 1,9 1,2 0,7 Statsrefusion -0,5-0,2-0,3-0,7-0,3-0,4 Midtsjællands AktiveringsCenter 5,8 4,5 1,3 7,7 7,7 0,0 Rikova 1,2 1,0 0,2 1,6 1,6 0,0 Mødestedet 0,5 0,5 0,0 0,6 0,6 0,0 Bagvejen 1,2 0,9 0,3 1,6 1,6 0,0 Jobvejen 0,6 0,8-0,2 0,9 0,9 0,0 Introduktionsprogram m.v. 5,2 3,9 1,3 6,9 5,5 1,4 Statsrefusion og tilskud -4,5-6,0 1,5-6,0-7,4 1,4 Beskæftigelsesordninger i alt 20,5 11,7 8,7 27,2 19,3 8,0 Institutionerne forventer fortsat generel budgetoverholdelse i 2011.

8 Tabel 1.7: Budget, forbrug og forventet regnskab for Jobtræning, servicejob, puljefleksjob mv., mio. kr. Jobtræning, forsikrede ledige 3,1 0,2 2,9 4,1 0,7 3,4 Servicejob forsikrede ledige 0,4 0,0 0,4 0,5 0,0 0,5 Pulje til kommunale fleksjob 5,9 4,3 1,6 7,9 5,8 2,1 Jobtræning, servicejob, 9,4 4,5 4,9 12,5 6,5 6,0 Note: Budgettet for Pulje til kommunale fleksjob er blevet reduceret med 0,2 mio. kr. siden sidste opfølgning (halvårsregnskabet), hvilket skyldes en besparelse på administrationsområdet hvor 2 fleksjobbere blev afskediget. Samlet har ledigheden ikke vist det forventede sæsonfald i sommerhalvåret, men stigningen har ramt kontanthjælpsmodtagerne, mens der har været et generelt fald i ledigheden for A-dagpengemodtagere. Den samlede ledighed forventes at være steget ved udgangen af Tabel 1.8: Budget, forbrug og forventet regnskab for forsikrede ledige, mio. kr. Dagpenge 45,5 41,4 4,1 55,4 55,6-0,2 Beskæftigelsesindsats 25,1 27,2-2,1 33,4 36,4-3,0 Statsrefusion -13,8-14,1 0,3-18,3-19,2 0,9 Forsikrede ledige i alt 56,8 54,5 2,3 70,5 72,8-2,3 Note: I forhold til budgetopfølgningen på havlårsregnskabet, er budgettet for Dagpenge blevet reduceret med 5,2 mio. kr. Dette skyldes, at Ringsted Kommune skal tilbagebetale i alt 9,4 mio. kr. til staten ifm. Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet. Jobcentrets andel af de 9,4 mio. kr. anløber 5,2 mio. kr. Med refusionsomlægningen i januar 2011 har der desuden været en mindre forventelig stigning i antallet af passive sager a-dagpengesager, men jobcentret har forøget fokus på aktiveringen i 2011 og har fortsat et stort antal aktive a-dagpengesager. Figur 1.7: Udvikling i antal aktive/passive a-dagpengesager Kilde: Note: De stiplede linier indikerer budgetmålsætninger for hhv. aktive og passive a-dagpengemodtagere i Note: Grundet opdateringsfrekvensen fra er data altid minimum en måned bagefter. Note: Data indeholder samtlige ledige a-dagpengemodtagere, dvs. også unge fra år

9 2. Ungeenheden Tabel 2.1: Budget, forbrug og forventet regnskab for kontanthjælpsmodtagere, mio. kr. Kontanthjælp i særlige 0,6 0,5 0,1 0,8 0,5 0,3 Statsrefusion -0,3-0,2-0,1-0,4-0,3-0,1 Kontanthjælp passiv 10,2 10,1 0,1 13,6 13,5 0,1 Statsrefusion -3,1-3,0-0,1-4,1-4,0 0,0 Kontanthjælp aktiv 5,0 4,4 0,6 6,7 6,3 0,4 Statsrefusion -2,0-1,8-0,2-2,6-2,8-0,1 Orlovsydelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Statsrefusion 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kontanthjælp i alt 10,5 9,9 0,5 14,0 13,5 0,4 Ungeenhedens budget for kontanthjælpsmodtagere afspejler, at der har været færre unge på kontanthjælp i 2011 end forventet. Der har været et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere i juni og juli, der indtil videre holder sig. Mange unge er gået i gang med uddannelse, men også for de unge gælder, at faldet er mindre end sædvanligt i forhold til sæsonen som resultat af lavkonjunktur. Dette giver anledning til bekymring i forhold til udviklingen resten af året. Mange, herunder især mange unge, står derfor uden en arbejdsløshedsforsikring og vil være henvist til at søge kontanthjælp, hvis de mister deres arbejde. Figur 2.1: Udvikling i antal aktive/passive kontanthjælpsmodtagere, revalidender og forrevalidender Kilde: Kontanthjælpsrapporten Ungeenheden har flere aktive kontanthjælpsmodtagere end forventet og tallet er steget. Det skyldes naturligvis de ændrede refusionsomlægningen i januar 2011, men også at Ungeenheden arbejder meget med modning af de unge og større kendskab til arbejdsmarkedet ad denne vej.

10 Der er fokus på den enkelte unge, der modtager ledighedsydelse. Figur 2.2: Udvikling i antal aktive/passive ledighedsydelsessager, samt i sager med varighed >18 mdr. Kilde: WorkBase, statistikcuber Ungeenheden bruger løntilskud i den virksomhedsrettede indsats. Det er et område, der er fokus på og gør en indsats for at flere i gang med. Tabel 2.2: Budget, forbrug og forventet regnskab for løntilskud mv., mio. kr afvigelse budget 2011 regnskab afvigelse Fleksjob løntilskud 0,2 0,0 0,2 0,3 0,0 0,3 Statsrefusion -0,2 0,0-0,2-0,2 0,0-0,2 Ledighedsydelse 0,1 0,1 0,0 0,2 0,2 0,0 Statsrefusion 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Løntilskud m.m. i alt 0,2 0,1 0,1 0,3 0,2 0,1 Også revalidering bruges som værktøj til at få de unge i gang. Der forventes budgetoverholdelse for dette område. Tabel 2.3: Budget, forbrug og forventet regnskab for revalidender, mio. kr afvigels budget 2011 regnskab afvigelse 2011 Revalideringsydelse og 0,8 0,6 0,2 1,1 0,8 0,3 Statsrefusion -0,4-0,2-0,2-0,5-0,4-0,2 Revalideringsydelse i alt 0,4 0,4 0,0 0,5 0,5 0,1

11 Der forventes budgetoverholdelse på beskæftigelsesordninger udover produktionsskoler, der er ca. 0,6 mio. underbudgetteret. Denne post har gennem mange år været underbudgettet i forhold til de faktiske udgifter, der ikke har ændret sig og består af tilskud til skolen og skat uafhængig af aktiviteten. Tabel 2.4: Budget, forbrug og forventet regnskab for beskæftigelsesordninger, mio. kr. Driftsudgifter kom. 1,1 1,3-0,2 1,5 1,7-0,2 Statsrefusion -0,5-0,5 0,0-0,7-0,9 0,1 Beskæftigelsesordninger 0,2 0,1 0,1 0,2 0,2 0,0 Statsrefusion -0,1 0,0-0,1-0,1-0,1 0,0 Aktiveringsgodtgørelse 0,4 0,4 0,0 0,5 0,5 0,0 Revalideringsinstitutioner, 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 Statsrefusion 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Produktionsskoler 1,9 2,9-1,0 2,6 3,2-0,7 Erhvervsgrunduddannelser 0,5 0,0 0,5 0,7 0,7 0,0 Beskæftigelsesordninger i alt 3,5 4,1-0,6 4,7 5,4-0,7 Årets afdæmpede sæsonbetonede stigning i beskæftigelsen er først og fremmest kommet de stærkeste ledige, dvs. a-dagpengemodtagerne til gode, hvilket ses af faldet i antal ledige hen over sommeren. Den lave beskæftigelse har medført at et stigende antal unge har søgt ind på uddannelser, hvilket blandt andet kan aflæses af et stort fald i ledigheden i august/september måned. Tabel 2.5: Budget, forbrug og forventet regnskab for forsikrede ledige, mio. kr afvigelse budget 2011 regnskab afvigelse Dagpenge 4,5 1,1 3,4 1,8 1,8 0,0 Beskæftigelsesindsats 1,7 1,4 0,3 2,3 2,1 0,3 Statsrefusion -0,9-0,7-0,2-1,2-1,0-0,1 Forsikrede ledige i alt 5,4 1,8 3,5 3,0 2,9 0,1 Note: I forhold til budgetopfølgningen på havlårsregnskabet, er budgettet for Dagpenge blevet reduceret med 4,2 mio. kr. Dette skyldes, at Ringsted Kommune skal tilbagebetale i alt 9,4 mio. kr. til staten ifm. Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet. Ungeenhedens andel af de 9,4 mio. kr. anløber 4,2 mio. kr.

12 Med refusionsomlægningen i januar 2011 har der desuden været en forventelig stigning i antallet af passive a-dagpengesager, men jobcentret har fokus på aktiveringen i 2011 og har øget andelen af aktive a- dagpengesager året igennem. Figur 2.3: Udvikling i antal aktive/passive a-dagpengesager Kilde: Note: Grundet opdateringsfrekvensen fra er data altid minimum en måned bagefter Der har været en mindre stigning på tre personer i antallet af tilkendte førtidspensioner siden januar Med den nye indsats for at nedbringe antallet af personer på permanent forsørgelse skal der fokus på denne gruppe. Figur 2.4: Udvikling i antal førtidspensionister, i alt Kilde: KMD Social pension