De konservative og personskatten

Transkript

1 i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere end halvdelen af den sidst tjente krone i skat. Denne skattelempelse vil give et provenutab på ca. 20 mia.kr., hvoraf en stor del ifølge K kan finansieres af såkaldte dynamiske effekter. Det er imidlertid en illusion. Realiteten er, at skattelempelsen vil blive straffet hårdt, hvis den ikke finansieres fuldt ud. De offentlige finanser forringes, overskuddet på betalingsbalancen trues, overophedning af økonomien vil skabe flaskehalse og forringe konkurrenceevnen, og dansk økonomis lune placering på toppen af opsvinget kan blive vendt til en nedgangskonjunktur. Den offentlige gæld vil i løbet af 3 år stige med 45 mia. kr. og betalingsbalancen vil blive forværret med 8-9 mia.kr. Det er således uomgængeligt, at provenutabet ved skatteomlægningen skal finansieres fuldt krone-tilkrone. For at illustrere, hvor stor en besparelse på ca. 20 mia.kr. egentlig er, kan det nævnes, at de offentlige udgifter til hospitaler er knap 50 mia.kr. og til folkeskolen godt 40 mia.kr. De fordelingsmæssige effekter af at fjerne mellemskatten og reducere topskatten er kort fortalt en omvendt Robin Hood. Den bedst lønnede femtedel vil få en skattelettelse på over kr., hvorimod den fattigste halvdel stort set ikke vil få een krone i skattelettelse, jf. tabel 1. Tabel 1. Samlet skattelettelse for lønmodtagere af at fjerne mellemskat og reducere topskat (0-20 pct.) 2. femtedel (20-40 pct.) 3. femtedel (40-60 pct.) 4. femtedel (60-80 pct.) 5. femtedel ( pct.) Samlet effekt i kroner 11 kr. 99 kr kr kr kr.

2 2 1. Væk med mellemskat og ned med topskat I forbindelse med sidste år finanslovforhandlinger fremlagde de konservative et oplæg, hvor hovedelementerne var skattenedsættelser og offentlige besparelser. Et helt centralt element i dette oplæg var øjensynlig en fjernelse af mellemskatten og en reduktion af topskatten, for det er netop disse to elementer, som de konservative især har fremhævet i løbet af foråret. I februar udtalte K s skatteordfører, at mellemskatten skal væk, og i påsken udtalte Pernille Sams, at Topskatten er blevet en ren misundelsesskat, som staten endog kan tjene penge på at fjerne. De konservative har således tiltro til, at såkaldte dynamiske effekter stærkt kan medvirke til en finansiering af en reduktion i skatterne. I dette notat tages der udgangspunkt i, at K vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten så meget, at ingen skal betale mere end halvdelen af den sidst tjente krone i skat, jf. også K s oplæg til sidste års finanslov. Det betyder, at topskatten skal reduceres fra 15 pct. til 6,75 pct. altså med 8,25 pct.point. 2. Samfundsøkonomiske effekter De umiddelbare provenumæssige konsekvenser af en sådan skatteomlægning er et provenutab på knap 20 mia.kr., jf. tabel 2. Tabel 2. Provenueffekter Provenueffekt, mia.kr. Fjernelse af mellemskatten - 10,9 Reduktion af topskatten fra 15 pct. til 6,75 pct. - 7,8 Samlet effekt -18,7 Anm.: Provenueffekter er beregnet under antagelse af, at skattereformen er fuldt indfaset i Hvis det teoretisk blev antaget, at reduktionen af skattesatser kunne reduceres fra og med 2000, ville provenutabet blive et par mia.kr. større, fordi bundfradraget for mellemskatten er kr. lavere i 2000 end i Kilde: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De konservative tror ganske optimistisk, at en meget stor del af dette provenutab kan finansieres af dynamiske effekter i økonomien. Det er imidlertid helt urealistisk. Det kan nemlig ikke på forhånd afgøres, om lavere marginalskat og gennemsnitsskat øger eller mindsker tilskyndelsen til at arbejde. På den ene side vil lavere marginalskat øge tilskyndelsen til at yde en

3 3 ekstra indsats, men på den anden side vil lavere gennemsnitsskat betyde, at den samme disponible indkomst kan nås med en lavere arbejdsmængde. Den økonomisk-politiske realitet er således, at de konservatives skatteomlægning giver et provenutab på i størrelsesorden 20 mia.kr. Både USA (i 80 erne) og Sverige (først i 90 erne) er gode eksempler på, hvor galt det går med de offentlige finanser, hvis man tror, skattelettelser kan finansiere sig selv. Hvis dette provenutab ikke fuldt finansieres, vil det betyde en massiv lempelse af finanspolitikken. Og det i en situation, hvor Danmarks økonomi kører på kapacitetsgrænsen. De offentlige finanser vil blive forringet, betalingsbalanceoverskuddet trues, og på arbejdsmarkedet vil der opstå alvorlige flaskehalse, lønstigninger og inflation og dermed en forringelse af konkurrenceevnen. Tabel 3. Samfundsøkonomiske effekter (3. års effekter). Betalingsbalance Offentlig gæld - 8 ½ mia.kr mia.kr. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. En sådan lempelse af finanspolitikken på toppen af et konjunkturopsving vil blive straffet hårdt. Forringelsen af de offentlige finanser og betalingsbalancen og overophedningen af økonomien vil vende dansk økonomis lune placering på toppen af opsvinget til en nedgangskonjunktur. Det er således uomgængeligt, at provenutabet ved skatteomlægningen skal finansieres fuldt krone-tilkrone. Det er ikke troligt, at de konservative vil øge andre skatter. Tværtimod påpeger K gang på gang, at skatterne er for høje for både personer og virksomheder. Og senest har K foreslået en reduktion af bilbeskatningen, som angiveligt vil koste et par mia.kr. Derfor vil K sandsynligvis skaffe besparelsen ved at reducere de offentlige udgifter. For at illustrere, hvor stor en besparelse på ca. 20 mia.kr. egentlig er, kan det nævnes, at de offentlige udgifter til hospitaler er knap 50 mia.kr. og til folkeskolen godt 40 mia.kr. De konservatives ønsker om at fjerne mellemskatten og reducere topskatten kan således ikke realiseres uden markante besparelser på den offentlige service.

4 4 3. Fordelingseffekter De fordelingsmæssige effekter af at fjerne mellemskatten og reducere topskatten er kort fortalt en omvendt Robin Hood. De laveste indkomster vil ikke få en reduktion af beskatningen, mens de højeste indkomster vil indhøste betydelige gevinster. En fjernelse af mellemskatten vil for den rigeste femtedel af lønmodtagerfamilierne give en skattebesparelse pr. person på godt kr. om året, mens femtedelen med de laveste indkomster ikke vil opnå en skattebesparelse. Figur 1. Skattebesparelse for lønmodtagere ved fjernelse af mellemskatten (pr. person), 2000 priser Kroner (de fattigste) 2. femtedel 3. femtedel 4. femtedel 5. femtedel (de rigeste) Anm.: Lønmodtagerne er fordelt i femtedele efter indkomst. Indregnes reduktionen af topskatten, bliver billedet endnu mere skævt. Den rigeste femtedel vil nu opnå en skattebesparelse på over kr. pr. person, mens de øvrige 80 pct. af lønmodtagerfamilierne stort set ikke vil blive begunstiget af den lavere topskat. De samlede skattebesparelser pr. person ved at fjerne mellemskatten og reducere topskatten er vist i figur 2 herunder.

5 5 Figur 2. Skattebesparelse for lønmodtagere ved reduktion af marginalskatten til 50 pct. (pr. person), 2000 priser Kroner (de fattigste) 2. femtedel 3. femtedel 4. femtedel 5. femtedel (de rigeste) Anm.: Lønmodtagerne er fordelt i femtedele efter indkomst. Det kan således konkluderes, at de konservatives omlægning af personskatten klart vil begunstige grupperne med de højeste indkomster.