Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013"

Frederikke Frandsen
8 år siden
Visninger:

1 Grundlæggende kommunikationsteori og praksis v/ Henriette Lungholt

4 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet?

5 Cyklisternes livsverden

6 Vi kan også sige det på andre måder

7 Målgruppens behov og livsverden

8 Tror I, der lugter her?

9 Ram fluen

10 Nudging og trafik

11 Andre eksempler

12 Defintion på nudge "Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning og i overensstemmelse med deres reflekterede præferencer uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger, hvor omkostninger forstås som økonomi, tid, besvær, sociale sanktioner, o.lign. (Pelle Guldborg Hansen & Andreas Maaløe Jespersen)

13 Skraldetragte ved Ejer Bavnehøj

14 Og hvad kan I lige bruge det her til?

15 Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? At kunne omsætte almindelige menneskers behov til programmeringskode, kravspecifikationer eller systemtilretninger Forbindelsesleddet mellem forretning og it Få budskaber igennem Kommunikere med fx kolleger/undgå misforståelser m.m.

16 Har I beskæftiget jer med kommunikation? Hvordan og hvorledes? Et godt eksempel

17 Hvad er kommunikation? Ordet kommunikation kommer fra det latinske communis, der betyder fælles. At kommunikere betyder altså at skabe fælles forståelse. Kommunikation består grundlæggende af tre elementer: budskab, afsender og modtager. Kommunikation mellem mennesker er en proces, hvor parterne reagerer subjektivt i et indbyrdes forhold

18 Hvad er strategisk kommunikation? Den korte: Komme fra A til B Den lidt længere: Strategisk kommunikation er en (langsigtet) målstyret og resultatorienteret tværgående udveksling af meddelelser i et (kortere eller længere) samkvem med nogen med henblik på at påvirke dem for med et defineret formål at opnå indbyrdes forståelse om et defineret mål. (Defintion: Nielsen, Mie Femø: Strategisk kommunikation, 2010, side 14

19 Kommunikationsforskning kort Kommunikationsforskningen, som vi kender den i dag etableres først i årene efter 2. Verdenskrig i USA i 1940 erne og 1950 erne. Begrundelser for forskningen: Interesse for politisk kommunikation; propaganda og oplysning. Interesse for de nye massemedieteknologiers (radioen og fjernsynet) indflydelse. Interesse for medieformidlet kommunikation i kommercielle sammenhænge: Underholdning, reklame og P(ublic) R(elation) Kommunikationsforskningen er hovedsaglig interesseret i den medieformidlede kommunikation og i forståelsen af de særlige vilkår, der har indflydelse på, hvor vellykket budskabet overføres fra afsender til modtager - budskabets effekt. Kommunikationsforskningen udmønter sig som oftest i kommunikationsmodeller.

20 Verdens første kommunikationsmodel Ciceros aptum-model (106 f.kr.-43 e.kr.)

21 Kommunikationsmodellernes udvikling 1934: Bühlers organo-model 1948: Harold Lasswell fra 1934 til : Shannon og Weavers transmissionsmodel 1954: Charles Osgood og Wilbur Schramm 1955: Lazarsfeld og Katzs to-trinsmodel Nyere tid: Preben Sepstrup og Bruno Ingemann Der sker et skifte fra en overvejende afsenderorienterede kommunikationsforskning til en mere modtagerorienterede kommunikationsforskning. Skandinaviske medieforskning fra amerikansk kvantitative forskningstradition til mere kvalitativ orienteret forskning: Uses and gratification-teori (i 60 erne) Receptionsteori (i 80 erne) Digital kommunikation - netværkskommunikation

22 Bühlers Organo-model, 1934 Modellen er udviklet med fokus på at forstå relationen mellem taleren og lytteren i ansigts-til-ansigts og i en-til- mange kommunikation, hvor taleren og lytteren er tilstæde i sammen tid og rum den der taler, den/de som lytter og det der tales om.

23 Harold Laswells model, 1948

26 Shannon og Weavers støj -model, 1949

27 Paul Lazersfelds og Elihu Katz: Two-step Flow-modellen, 1955 På baggrund af Lazerfelds empiriske undersøgelser af massemediernes påvirkning (effekt) i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 1936 udviklede han og et forskerteam two-step flow hypotesen. Det var deres fund at mediepåvirkninger foregår i to trin: Først påvirkes nogle få opinionsdannere og dernæst påvirker de andre, som de kommer i kontakt med. Disse undersøgelser viste endvidere, at det navnlig var personer fra de nære omgivelser, som med succes kunne påvirke til holdnings- ændringer og motivere til handling.

28 Charles Osgood og Wilbur Schramm (1954)

29 Uses & Gratification (1960 erne) Receptionsteori (1980 erne) Ikke: Hvad gør medierne ved folk? Men: Hvad gør folk ved medierne?

30 "Ole kørte over glaskårene med sin cykel. Han måtte trække resten af vejen hjem.

31 "Ole kørte over glaskårene med sin cykel. Så fik han øje på politiet og da han ikke havde lys på skyndte han sig at springe af. Han havde ikke råd til endnu en bøde. Han måtte trække resten af vejen hjem

32 AFKODNING TOMME FELTER PLADSER- SLUTNINGER KOHEÆRENS "Ole kørte over glaskårene med sin cykel. Han måtte trække resten af vejen hjem. "Ole kørte over glaskårene med sin cykel. Så fik han øje på politiet og da han ikke havde lys på skyndte han sig at springe af. Han havde ikke råd til endnu en bøde. Han måtte trække resten af vejen hjem. Kilde: Lennart Højbjerg:

33 Modtagerperspektiv (00-erne): Sepstrups model for informationsprocessen Modtagerens adfærd er målrettet, behovsstyret og problemløsende er præget af, at menneskers brug af information forekommer i konkurrence med andre muligheder for behovstilfredsstillelse er bestemt af, at mennesker forsøger at opnå deres mål med den mindst mulige indsats..

34 Bollemodellen planlagt kommunikation Ingemann, Bruno: "Bollemodellen planlagt kommunikation". Red. Fleming, Leslie og Bruno Ingemann: Faglig formidling praksis og konsekvenser. Roskilde Universitetsforlag

35 2013 Digital kommunikation - netværkskommunikation

36 Opsamling Både afsender og modtager er aktive i kommunikationsprocessen og begge parter har indflydelse på udkommet af kommunikationen - har indflydelse på effekten af kommunikation. Modtageren vil være selektiv og forskellig med hensyn til sin opmærksomhed, perception og retention (retention er det registrerede eller huskede, man efterfølgende kan genoverveje) - modtagerens forståelse er forskellige fra afsenderens intention. Kommunikation mellem afsender og modtager er ikke altid direkte. Den foregår ofte via mellemliggende bearbejdningsprocesser og denne bearbejdning involverer ofte professionel formidling mellem afsender og modtager - journalister, lærere, tekst- forfattere, sælgere, systemudviklere. Kommunikationen og effekten af kommunikationen drejer sig ikke udelukkende om meddelelsesformen (teksten og mediet) og receptionen. Kommunikationen er også et produkt af de konkrete sociale rammer, der er kommunikationens kontekst - konteksten medproducerer teksten og tekstens effekt (fx DLF og Kl-konflikten F13)

37 DLF og KL forår 2013

38 DLF og KL forår 2013

39 DLF og KL forår 2013

43 Danske Bank

52 Og hvad rager det mig?

53 Giv vold mod kvinder det røde kort

54 Kom du? Ministeriet for Børn og Undervisning brugte 15 millioner kr. på kampagnen Godt du kom for at få skolelever til at møde til tiden i skolen.

55 Metoder til at analysere problemet, målgruppen og budskabet

56 Planlægning: Situationsanalyse Problem og løsning Vurder om problemet kan løses med kommunikation, andre tiltag eller en kombination. Identifikation Kortlæg problemfeltet ved at lave en detaljeret liste over mulige delmål og delmålgrupper. Eks. interessentanalyse Strategi Overvej så formål, afsender, målgruppe, formål, effekt, indhold, udformning, budskab m.v.

57 Interessentanalyse - hentet fra Mannow

58 SWOT

59 Porters five forces

60 Det allervigtigste Målgruppen Målgruppen Målgruppen

61 Konsekvens Jo bedre vi kender målgruppens forudsætning og mentale landskab kan vi gå i dialog med dem og jo bedre kan vi ramme deres bevidste/ubevidste behov og gøre kommunikationen meningsfuld!

62 Fordomme Bliv bevidst om dine egne fordomme om målgruppen og brug dem konstruktivt! Indhent så mange informationer som muligt om en konkret person i målgruppen. Tag vedkommendes hoved på! Lev dig ind i hvad vedkommende tænker, føler, gør etc.

63 Forforståelse "I og med at man har afgrænset en bestemt målgruppe for sit budskab har man sagt, at budskabet kommer denne gruppe ved; den bør interessere sig for det. Men måske gør den det ikke, eller måske gør den det på andre måder, af andre grunde, end man forestiller sig." (Cheesmann og Mortensen, 1987: Om målgrupper, s. 11) Undersøg derfor målgruppens forforståelse, inden I begynder at kommunikere til dem.

64 Eksempler på forforståelser Målgruppen for mini Ipads er unge mennesker Børn er altid kræsne Det nye IT-system er interessant for alle i virksomheden Alle ved, hvad outsourcing betyder

65 Kultur, medarbejdere, målgruppe Opfattelser Modtagere Fordomme Karakteristika Netværk Edgar Scheins isbjerg

66 Opsamling Tænk over, om det er et kommunikationsproblem. Tænk over rollen som afsender/virksomhed Tænk over målgruppen; hvem er de? Interessenter, kunder, medarbejdere Tænk over mediet, budskabet og eksponeringen Undersøg din målgruppe vha. kvantitative og kvalitative metoder næste gang!

67 Skriv tre ting ned, I synes, I kan bruge i jeres dagligdag Skriv tre ned, I synes, der var interessante ifht. jeres arbejde og arbejdssituation

Relaterede dokumenter

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 27.8-2012

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 27.8-2012 Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 27.8-2012 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden Tror I, der