JENS KRISTIAN MADSEN

Transkript

1 JENS KRISTIAN MADSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen - Jens Kristian Madsen Eva Kristensen Marts udgave JENS KRISTIAN MADSEN "1

2 Jens Kristian Madsen * Jens Kristian blev født den 24. december 1853 i Sønderdiger. Han blev døbt den 5. februar 1854 i Lyne Kirke. Faddere ved dåben var: Christen Hansen indsidder i Horne Peder Geil i Glibstrup Ole Jensen (farbror) Anne Christensdatter Lyne sogn, opslag juni 1854 blev han vaccineret af Block Kvong kirke Han blev konfirmeret i Kvong kirke den 19. april 1868 og fik dom for kundskab mgx og opførsel mg. Lyne sogn, opslag 123 JENS KRISTIAN MADSEN "2

3 Ved tællingen i 1880 bor han stadig hjemme hos forældrene. Jens Kristian bliver smed. Han bor ved folketællingen 1. februar 1890 i Sønderdiger på en gård sammen med moderen Johanne Marie Jensen og to logerende skræddere som også er hans fætre nemlig Jens Olesen og Ole Mathias Olesen begge sønner af hans farbror Ole Jensen Skrædder håndværker, der tilskærer stof og syr herre- og dametøj. Skrædderne, der tidligst er omtalt i 1300-t., var næst efter skomagerne de talrigeste håndværkere i danske byer. Deres redskaber omfattede bl.a. saks, nåle, prene og pressejern. Materialerne var tekstiler af forskellig art, der kunne forsynes med besætning og broderi, fremstillet af perlestikkere, possementmagere samt modehandlere. Skrædderprodukter nævnt i regnskaber mv. er bl.a. kravekåber, over- og underkjortler, mandshoser, kapper og trøjer. Af de generelle lavsartikler fra 1682 fremgår, at mesterstykket da var en "afridsning", dvs. tilskæring, af en mands- og en kvindeklædning. Skrædderfaget var et af de få, der i henhold til den københavnske reces fra 1537 var tilladt på landet, nemlig for skræddere, som syede vadmel, bøndernes simple hjemmevævede klæde. Mens skrædderne i byerne arbejdede hjemme eller havde værksted, måtte skrædderne på landet vandre rundt fra gård til gård. Da konkurrencen i faget var hård, tilhørte skrædderne gruppen af økonomisk dårligt stillede håndværkere. Det stillesiddende arbejde tiltrak også fysisk svagere personer, og fagets anseelse var ikke altid særlig høj. Alligevel var der plads til en vis social opdeling: Mest betydningsfulde var mestrene, der tilskar tøjet, især uniformsskræddere og hofleverandører, og finest var det at være "sortsvend", dvs. at sy kjole; jf. en senere tids kjole og hvidt. Derefter fulgte frakkesvende, jakkesvende og buksesvende. Med industrialiseringen, understøttet af den fra ca stadig mere udbredte symaskine, ændredes skrædderfaget fra håndværks- til industrifag, og konfektionsfabrikker og systuer overtog størstedelen af tøjproduktionen til det brede publikum. Der kendes i alt mere end 40 skrædderlav, hvoraf det ældste i Ribe går tilbage til Oprindelig dannede skrædderne lav med overskærerne, der jævnede luven på klæde, men forbindelsen ophørte ca JENS KRISTIAN MADSEN "3

4 Lyne sogn, opslag 118 Jens blev gift med Kirsten Marie Jensen, datter af Hans Jensen og Ane Margrethe Klemmensen, den 14. november 1899 i Lyne Kirke. Notat fra kirkebogen: Ungkarl Jens Christian Madsen født i Sønderdiger den 24. december 1853, Gårdmand sammesteds. Forældre gårdmand smed Mads Jensen og Hustru Marie Christensen samme sted ---- Pigen Kirsten Marie Jensen født på Skovsende Mark, Sønder Omme sogn den 25. juli Tjenestepige i Nørhede. Forældre: husmand Hans Jensen og hustru Ane Margrethe Clemmensen på Skovsende Mark, Sdr. Omme sogn Forlovere: Jens Olesen gårdmand i Nørhede og Ole Hansen gårdmand i Nørhede Lysning bestilt Lyst 29/10-5/11 og 12/ll 1899 Viet 14. november i Lyne Viet af A. Kristensen, sognepræst til Kvong-Lyne Menighed i kirken Der kommer hurtigt nogle børn for allerede ved den næste tælling i 1906 har de fået 3 børn. Ved folketællingen den 1. februar 1911 består husstanden af Jens Kristian og Kirsten, 5 børn (Kristine, Margrethe, Mads, Hans og Johanne) bedstemoderen, Johanne Marie Kristensen, en tjenestepige og en karl I 1916 er der kommet yderligere to piger Mette og Laura, bedstemoderen lever endnu og de har en karl som hedder Martinus Sørensen JENS KRISTIAN MADSEN "4

5 Jens Kr. Madsen har en indtægt på kr en formue på kr til staten har han betalt 39,70 kr. og til kommunen kr. 91,39 5 år efter den 1. februar 1921 bor der stadig 6 af børnene hos forældrene og den gamle bedstemor er levende endnu. Ved folketællingen den 1. februar 1925 i Sønderdiger bor Ane Margrethe, Mads, Hans, Johanne Marie, Mette og Laura stadig hos forældrene. I 1930 er Ane Margrethe flyttet hjemmefra, men Mads, Mette, Hans, Laura og Marie er på bopælen, matr.nr. 7 i Sønderdiger der er også en Knud Frank som er tjenestekarl. Jens døde den 11. marts 1941 og blev begravet 17. marts 1941 i Lyne Kirkegård Lyne sogn, opslag 160 Kirsten Marie døde 29. december 1966 på De gamles Hjem i Lyne, hun blev begravet den 2. januar Lyne sogn, opslag 22 JENS KRISTIAN MADSEN "5

6 Hvad er en folketælling? En folketælling er en grundlæggende registrering af befolkningen efter bopæl i et givet år. Folketællinger giver således et øjebliksbillede af befolkningen, og hver person i en husstand er registreret lige fra husfaderen og hans familie til tjenestefolk og logerende. Om hver person er der registreret en række oplysninger såsom navn, køn, alder, ægteskabelig stilling, stilling i husstanden samt erhverv. Fra 1845 voksede antallet af kolonner i de fortrykte folketællingsskemaer, og der blev derved plads til at angive en række nye oplysninger om hver person; det væsentligste nye var, at hver persons fødested blev registreret. Den første egentlige folketælling blev holdt i 1787 i kongeriget. Herefter fulgte folketællinger i 1801, 1834 og fra 1840 i faste intervaller frem til I de sønderjyske landsdele og oversøiske områder blev der også afholdt folketællinger, men det skete ikke altid i de samme intervaller som i kongeriget. JENS KRISTIAN MADSEN "6