NOTAT. Allerød Kommune

Transkript

1 NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16 år og op efter heraf i Region Hovedstaden og 2450 i Allerød Kommune. Profilen bidrager med viden om borgerens sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd. Beskrivelsen kan bruges til at synliggøre sundhedstilstanden i kommunen og danne grundlag for den fremtidige prioritering af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Allerød Kommune Forvaltningen Ældre og Sundhed Bjarkesvej Allerød Tlf: kommunen@alleroed.dk Dato: 11. marts 2011 Hovedtræk af sundhedsprofilen Demografi og sociale forhold Der bor ca borgere i Allerød Kommune heraf over 16 år og over 64 år. Sundhedsprofilen viser, at borgerne i Allerød tilhører den højeste socialgruppe, hvilket indikerer at kommunen har en lille andel af borgere med kort uddannelse, få borgere udenfor arbejdsmarkedet og at den gennemsnitlige bruttoindkomst er høj. At borgerne har et højt uddannelsesniveau og en høj bruttoindkomst gør, at de har lettere ved at søge og tilegne sig viden og har flere ressourcer til at foretage det sunde valg. Sundhedsadfærd Borgernes sundhedsadfærd er de handlinger, som borgerne foretager, som på sigt kan påvirke sundheden i en positiv eller en negativ retning. Det er veldokumenteret, at borgerens sundhedsadfærd har stor betydning for muligheden for at bevare et godt helbred og undgå eller udsætte udviklingen af kroniske sygdomme. Det er derfor væsentligt, at have et kendskab til borgernes sundhedsadfærd for at kunne fremme borgerens sundhed og forebygge kroniske sygdomme. I de følgende afsnit fokuseres der på rygning, alkoholvaner, kostvaner, fysisk aktivitet, euforiserende stoffer og helbredsforhold. Rygning Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der resulterer i flest kroniske sygdomme i Danmark. Rygere dør i gennemsnit 5-10 år tidligere sammenlignet med borgere der aldrig har røget. I Allerød ryger 14 % af borgerne til dagligt, hvilket svarer til borgere. Sammenlignet med sundhedsprofilen fra 2008 er det et fald på 3,6 %. Halvdelen af de borgere som ryger, ønsker hjælp til rygestop.

2 Alkoholvaner Et stort forbrug af alkohol øger risikoen for en lang række sygdomme og ulykker. Det kan endvidere have sociale konsekvenser i form af ødelagte parforhold, omsorgssvigt af børn, udstødelse af arbejdsmarkedet, kriminalitet og vold. I Allerød har 26 % af borgerne en risikabel alkoholadfærd, hvilket betyder, at mindst én af disse tre former for adfærd er til stede: 1. Borgeren overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse som er 14 for kvinder og 21 for mænd 2. Borgeren drikker mere end 5 genstande ved en enkelt lejlighed mindst én gang om ugen 3. Borgeren har tegn på alkoholafhængighed I Allerød har dobbelt så mange mænd (35 %) som kvinder (18 %) en risikabel alkoholadfærd. I en fjerdedel af de hjem, hvor der bor en borger med en risikabel alkoholadfærd, bor der børn under 16 år, hvilket er 5 % flere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Borgere med en risikabel alkoholadfærd er ikke motiverede for at ændre deres forbrug. Langt de fleste negligerer deres forbrug og vurderer deres alkoholvaner som fornuftige. Der er stor accept blandt borgerne for at iværksætte alkoholforbud i idrætsklubber/sportshaller og på arbejdspladsen, men når det handler om voksenarrangementer på skoler og institutioner, er det kun en tredjedel som ønsker et forbud samme tendens ses i regionen. Kostvaner En usund kost, højt energiindtag kombineret med for lidt bevægelse, øger risikoen for udvikling af overvægt og hermed en lang række kroniske sygdomme. Borgerne i Allerød spiser generelt sundt. Der er dog plads til forbedringer, da langt de fleste borgere ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at spiser 6 stk. frugt/grønt hver dag. Borgere med usunde kostvaner er motiverede for at leve sundere. Der er bred opbakning til at indføre et forbud mod salg af slik, chips, fastfood og sodavand på skoler og i institutioner. På arbejdspladser og i idrætshallerne vil borgerne dog have mulighed for at købe slik og sodavand samme tendens ses i regionen. Fysisk aktivitet Den teknologiske udvikling i samfundet har medført, at vi i dag lever et mere inaktivt liv både på arbejdet og i fritiden. Mangel på fysisk aktivitet øger risikoen for udvikling af kronisk sygdom og det kan medføre, at ældre mister deres funktionsevne. Sundhedsprofilen viser at: Side 2

3 32 % af borgerne i Allerød, er fysisk inaktive 48 % af de erhvervsaktive har stillesiddende arbejde i mere end 6 timer om dagen 35 % af borgerne hverken cykler eller går til/fra arbejde, hvilket kan hænge sammen med, at Allerød borgere pendler udenbys. Sammenlignet med regionsgennemsnittet er der 11 % færre borgere i Allerød, der har en aktiv transportform Til trods for den manglende fysiske aktivitet i forbindelsen med job og transport har mange borgere i Allerød et aktivt fritidsliv. Euforiserende stoffer Eksperimenterende brug af stoffer kan resultere i ulykker, forgiftning og risiko for at komme ud i stofmisbrug. Hash kan hæmme indlæringsevnen i op til fire uger efter brug og det kan have konsekvenser for den enkeltes skolegang og uddannelsesmuligheder. I Allerød har knap halvdelen af de unge prøvet at ryge hash, og 14 % har taget andre former for euforiserende stoffer. Hyppigheden er størst blandt unge mænd i alderen år. Helbredsforhold Borgerne i Allerød har generelt et godt helbred. De overskyggende helbredsproblemer er: muskelskelet smerter (22 %) stress (15 %). De stressramte er typisk yngre kvinder, borgere med kort uddannelse og borgere udenfor arbejdsmarkedet. De første tegn på, at kroppen er i høj risiko for at udvikle kronisk sygdom, kan måles ved ændringer i biologiske mål som vægt og blodtryk. Disse biologiske mål er ofte betinget af borgernes sundhedsadfærd i form af rygning, alkohol- og kostvaner og fysisk aktivitet. Overvægt medfører øget risiko for udvikling af kronisk sygdom som type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og muskelskeletsygdomme. I Allerød har borgerne følgende biologiske mål: 32 % er moderat overvægtige, heraf 40 % mænd og 24 % kvinder 9 % er svært overvægtige, heraf 9 % mænd og 10 % kvinder 15 % har forhøjet blodtryk, heraf 16 % mænd og 15 % kvinder Side 3

4 I Allerød har borgerne følgende kroniske sygdomme: 2,6 % har Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), svarende til 500 borgere 3,6 % har diabetes, svarende til 600 borgere 4,2 % har hjertekarsygdomme, svarende til 800 borgere 2,2 % har en forebyggelig kræftsygdom, svarende til 400 borgere 27 % har allergi, svarende til borgere 15 % har hovedpine, svarende til borgere 21 % af de unge har sexsygdomme, svarende til 600 borgere Konklusion Der er plads til forbedringer i den generelle sundhedstilstand hos borgerne i Allerød Kommune! Kun 20 % af borgerne, lever op til alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til rygning, alkohol, kost og fysisk aktivitet. Det betyder, at Allerød borgere på 16 år og der over, potentielt kan blive sundere. Sammenlignet med Region Hovedstaden har borgeren i Allerød en sundere livsstil, men undersøgelsen dokumenterer tydeligt, at kommunen fortsat bør fokusere på forebyggelse og sundhedsfremme. Borgere + 16 år 35 % af mændene og 18 % af kvinderne har et risikabelt alkoholforbrug 84 % af borgerne spiser ikke de anbefalede mængder af frugt og grønt 32 % af borgerne er fysisk inaktive 48 % har stillesiddende arbejde og 35 % hverken cykler eller går til/fra arbejde 40 % af mændene og 24 % af kvinderne er moderat overvægtige 9 % af mændene og 10 % af kvinderne er svært overvægtige 15 % af borgerne har et højt stressniveau Side 4

5 Forvaltningen anbefaler Borgerrettet forebyggelse Kombinerede strategier med implementering af både strukturelle tiltag, kampagner og individorienterede indsatser er afgørende for en effektiv sundhedsfremme og forebyggende indsats. Det er væsentligt at rammerne og strukturerne, som understøtter sund levevis, er på plads, inden der implementeres individorienterede strategier. På den måde understøttes de borgere, som har ændret adfærd, og samtidig bliver det sunde valg det lette valg for alle borgere. Dermed flyttes hovedparten af borgerne lidt i den rigtige retning. For den enkelte behøver der ikke at være tale om store forandringer, men det har en stor effekt på folkesundheden. Når rammer og strukturer er på plads, kan kommunen efterfølgende implementere individorienterede tiltag for de borgere, der har et særligt behov for støtte og hjælp. På baggrund af Sundhedsprofilen anbefaler forvaltningen, at Allerød Kommune som udgangspunkt prioriterer strukturelle tiltag, der kan være med til at understøtte det sunde valg. Fx: Kommunen kan følge op på den implementerede kostpolitik og der kan udarbejdes en bevægelsespolitik på lige linje med ryge- og alkoholpolitikken. Kommunen kan arbejde med tilgængeligheden af sunde/usunde fødevarer i skoler, på arbejdspladser, i idrætshaller og i supermarkeder. I lokalområdet kan kommunen invitere til mere bevægelse med sammenhængende stisystemer, så det er nemmere at cykle, når børnene skal følges og varer skal købes ind. Hvis kommunen skal gøre en forskel på alkoholområdet, skal der både tages fat på at informere om alkohols skadelige virkning, samt på normerne i forhold til alkoholindtag i sociale sammenhænge. På børneområdet kan kommunen skabe en mere aktiv hverdag for børnene i skolerne. Patientrettet forebyggelse Den patientrettede forebyggelse er aftalt i Sundhedsaftalerne, hvor Allerød Kommune er forpligtet til at opfylde minimumsstandarden for patientforløbsprogrammerne. Allerød Kommune har iværksat tilbud til borgere med type 2 diabetes og KOL. Det er hensigten, at indsatserne skal øge borgernes mestringsevne og livskvalitet samt på sigt minimere forbruget af sundhedsydelser. Implementering af de øvrige patientforløbsprogrammer er udsat til forhandling i Side 5