DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN
|
|
- Knud Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2013 FOTO: DORTHE SEVELSTED IVERSEN
2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 CENTRALE BEGREBER... 4 VISION... 6 PEJELEMÆRKER OG MÅLSÆTNINGER... 8 TEKNIK OG DRIFT... 8 LEDELSE OG STYRING AF SKOLE-IT KOMPETENCER OG VIDENDELING PRAKSIS OG KULTUR KOMMUNIKATION DIGITALE LÆREMIDLER OG ANDRE MULIGHEDER PROCESPLAN... 16
3 SIDE 3/16 INDLEDNING Skole-IT i Guldborgsund Kommune har nu eksisteret i ca. 5 år. Der er blevet skabt et godt fundament for IT-brug i undervisningen, men der er stadig en hel del udfordringer, hvis Guldborgsund Kommunes skolevæsen skal kunne leve op til kravene til en digital folkeskole som beskrevet i En digital folkeskole national strategi for IT i folkeskolen fra august Det er disse udfordringer, som nærværende digitaliseringsstrategi fokuserer på. Strategien skal desuden ses i sammenhæng med kommunens skolepolitik. Strategien er udarbejdet i et samarbejde mellem Styregruppen for Skole-IT og Undervisningsafdelingen med input fra to konferencer, digitaliseringskonferencen og skolepolitikkonferencen, afholdt i begyndelsen af Strategien er gældende fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2016/2017 og revideres mindst en gang om året, så der sikres sammenhæng med den hurtige udvikling, der er et vilkår på IT-området. Målgruppen for dette strategidokument er de personer, der arbejder på skoleområdet, dvs. lærere, skoleledere, pædagoger, pædagogiske IT-vejledere, teknisk IT-ansvarlige, skolebibliotekarer, faglige vejledere og IT-afdelingen. I dokumentet anvendes begrebet skole som et fælles begreb for både undervisning og den fritidsdel, der hører til skolerne. Digitaliseringsstrategien består af fire dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere på side 6. Pejlemærker, som er en uddybning af visionen i mere konkrete pejlemærker, der sigtes efter. Pejlemærker beskrives nærmere på side 8 og frem. Målsætninger, som er de konkrete mål, som strategien evalueres ud fra. Målsætningerne beskrives i sammenhæng med pejlemærkerne. Procesplan, som indeholder en foreløbig oversigt over de aktiviteter, som sættes i gang for at kunne opfylde visionen. Konkret skal der udarbejdes en mere detaljeret handleplan, som beskriver de konkrete initiativer, som skal gennemføres på kort og langt sigt. Den foreløbige proces beskrives på side 16. Sammenhængen mellem de fire dele kan illustreres på følgende måde: Rød tråd Vision Pejlemærker Målsætninger Proces/handleplan Overordnet Flere års holdbarhed Konkret Kortere levetid Vision og pejlemærker er det overordnede, der skal virke i de fire år, strategien dækker, mens målsætninger og handleplan er elementer, der løbende udvikles og ændres i takt med udviklingen. 1 Se: DK/Content/News/Udd/Folke/2011/Aug/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF11/110819_En_digital_folke skole.ashx (lokaliseret den 25. marts 2013).
4 SIDE 4/16 CENTRALE BEGREBER Den digitale skole sætter klare rammer for anvendelsen af skole-it. Skole-IT dækker over: Alt digitalt udstyr der anvendes i skolen, uanset hvem der ejer det. Alle digitale læremidler som anvendes, uanset hvor de er. Anvendelsen af digitalt udstyr og digitale læremidler. De kompetencer der er nødvendige for anvendelsen. Den digitale skole er kendetegnet ved: Digitale klasser, hvor alle opgaver og materialer (fagbøger og undervisningsmaterialer) findes i digitalt format, opgaveafleveringer foregår via nettet og alle evalueringer og al undervisningsplanlægning ligger tilgængeligt på nettet, så eleverne kan orientere sig uanset tid og rum At skriftlig information og kommunikation foregår via nettet dvs. mellem det pædagogiske personale og (ældre) elever, mellem lærere / pædagoger, mellem det pædagogiske personale og ledelse samt mellem skole og hjem. At skolebiblioteket / skolens pædagogiske læringscenter er udvidet til et sted: o Hvor man kan søge viden og inspiration i og om digitale læremidler. o Hvor lærerne har nem adgang til at få vejledning i anvendelse af digitale læremidler, herunder også mulighed for drøftelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med disse (individuel pædagogisk IT-vejledning). o Hvor man kan få vejleding i at søge og finde relevante materialer. o Hvor man kan få at vide, hvem der ved noget (kontaktformidling). o Hvor der findes pædagogiske IT- og undervisningsvejledere, der er professionelle og derfor specialiserede inden for bestemte områder, som de konstant videreudvikler sig indenfor. At undervisningen ledes af lærere, der tager ansvar for undervisningen herunder også anvendelsen af IT og medier. Lærerne har et indtryk af egne digitale kompetencer og de ved, hvem de til enhver tid kan trække på, når de skal søge viden og have vejledning, hvis egne digitale kompetencer ikke slår til. En skoleledelse, der indgår i tæt samarbejde med IT- og undervisningsvejlederne, og som tager ansvaret for den digitale udvikling. Et fritidstilbud, hvor IT kan anvendes efter behov til både leg, læring og lektiehjælp. At der er en fælles platform til kommunikation og infrastrukturen er opbygget, så den danner grundlaget for en fleksibel undervisning. At alle er engageret i den digitale skole, fordi alle har kompetencerne til at anvende de digitale værktøjskasser, og fordi de digitale værktøjskasser er lette at anvende.
5 SIDE 5/16 At alle er med i den digitale skole. Den digitale skole omfatter både det samarbejde, der er mellem elever, mellem elever og lærere, mellem lærere og forældre, mellem personalet og eleverne og det samarbejde, der er i og med fritidsdelen. De digitale værktøjskasser indeholder forskellige former for udstyr (eksempelvis PC er, tablets, mobiltelefoner, smartphones osv.) og digitale læremidler (programmer uanset om de findes på internettet eller på en server hos kommunen). Eksempelvis kan en elev have en digital værktøjskasse i form af sin egen PC, som eleven medbringer til undervisningen samt de digitale læremidler, som læreren anvender i undervisningen. En anden digital værktøjskasse kan være lærerens PC, hvor denne har tilgang til de nødvendige digitale læremidler, som læreren anvender i al sin undervisning. De digitale værktøjskasser er åbne og dynamiske. Det betyder bl.a. at de kan kommunikere med hinanden og med de interaktive tavler, der findes på skolerne.
6 SIDE 6/16 VISION Digitalisering af folkeskolen er ikke et mål i sig selv, men den generelle udvikling af IT åbner op for nogle muligheder, som kan gavne folkeskolens elever, hvis disse muligheder identificeres og praktiseres i overensstemmelse med skolens kerneopgave, som er at skabe de optimale rammer for læring og udvikling for hvert enkelt barn. Digitaliseringen giver eksempelvis mulighed for at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der bedst passer til den enkelte elev. IT kan således understøtte øget inklusion af bl.a. elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Samtidig påvirker udviklingen af IT til stadighed vores samfund fra vore kommunikationsog samværsformer over administrations- og organiseringsmåderne til vores adgang til viden. Skolen skal afspejle denne udvikling i samfundet bl.a. gennem en dynamisk udvikling af den professionelle tilgang til børns læring og udvikling. Ydermere er IT blevet afgørende for skolerne, da Undervisningsministeriets fælles mål og et voksende ydre pres stiller krav om øget anvendelse af IT i undervisningen. Skolen skal f.eks. understøtte, at eleverne kan bruge teknologien kreativt og kritisk, vurdere kvaliteten af information på internettet, udtrykke sig i de nye medier og samarbejde digitalt og internationalt. Visionen er at skabe de optimale rammer for læring og udvikling for alle skolens elever ved at benytte de muligheder, som udviklingen af IT og digitaliseringen af samfundet giver. Der er en samfundsmæssig fordring om at digitalisere skolen, men samtidig er der intet klart billede af skolens digitale læringsrum. Derudover sker den digitale og tekniske udvikling så hurtigt, at skolen næppe kan følge med som den institution, skolen er i dag. Derfor bygger visionen på en eksperimenterende tilgang til udvikling af skolens læringsrum, som overordnet set sigter mod at geare skolen til den samfundsmæssige (og digitale) foranderlighed. Det kræver samarbejde på tværs af den kommunale skolesektor samt internt på skolerne med skoleledelsen som ambassadør for udviklingen. Virkeliggørelsen af denne vision deler sig således i seks fokusområder, som udgør rammen om anvendelsen af skole-it: Teknik og drift, som har fundamental betydning for anvendelse af IT i undervisningen. Fokusområdet skal sikre, at IT-infrastrukturen er fleksibel og tilgængelig ud fra fælles tekniske standarder, at driften er stabil og velfungerende, og den nødvendige service stilles til rådighed. Ledelse og styring af skole-it, hvor fokus er på at sikre den nødvendige styring til at skabe succes med skole-it, så digitaliseringsstrategien kan realiseres. Kompetencer og videndeling, som sikrer den nødvendige kompetenceudvikling af skolens personale og ledelse, hvor der er særligt fokus på at udvikle en professionel tilgang til netetik og elevernes virtuelle / digitale dannelse. I forlængelse af dette skal fokusområdet sikre, at viden om lokal, national og global digitalisering opsamles og deles effektivt.
7 SIDE 7/16 Praksis og kultur, som sætter fokus på en udvikling af undervisningspraksis 2 og styrkelse af skolekulturen med henblik på at udnytte de digitale muligheder. Kommunikation, som har fokus på, at skolerne anvender de digitale medier til skriftlig kommunikation, og kommunens borgere ved, hvilken information der kommunikeres digitalt. Digitale læremidler og andre muligheder, som sætter fokus på at undersøge og identificere de digitale muligheder såsom skolernes digitale modenhed, omstilling til digitale læremidler, anvendelse af undervisningsrelaterede websites eller international kommunikation. Dette indebærer eksempelvis etablering af digitale værktøjskasser, som skal indeholde de fornødne digitale læremidler og samtidig være åbne, dynamiske og tilgængelige. Via disse seks fokusområder skabes sammenhængen fra vision, via pejlemærker og målsætninger, til konkrete initiativer i handleplanen. 2 Jf. skolepolitikkens fokus på revitalisering af lærings- og undervisningsforståelsen, som skal munde ud i konkrete didaktiske designs. Se evt. mere om handleplanen på:
8 SIDE 8/16 PEJLEMÆRKER OG MÅLSÆTNINGER Visionen for digitalisering af Guldborgsund Kommunes skolevæsen i perioden kan udmøntes i nedenstående pejlemærker for hvert at de seks fokusområder. For hvert fokusområde er der ligeledes formuleret et antal målsætninger, som skal være med til at sikre, at skolevæsenet bevæger sig i retning af at realisere vision og pejlemærker. Dette kan evalueres årligt gennem kvalitetsrapporteringen. TEKNIK OG DRIFT Skolernes IT fungerer, er tilgængelig og har en høj driftsstabilitet. Det betyder, at den digitale værktøjskasse principielt kan tilgås 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det er vigtigt, fordi velfungerende IT er udgangspunktet for, at skole-it anvendes og dermed en nødvendig forudsætning for realiseringen af den digitale skole. Eleverne og det pædagogiske personale kan logge på netværksforbindelser uden lange svartider, hvor som helst og når som helst, og at man forbliver online, så længe det ønskes. Der bør være et særligt fokus på netværkets kapacitet og tilgængelighed. Infrastrukturen er opbygget standardiseret, fleksibelt og tidssvarende, således at der er optimale muligheder for tilslutning af forskellige typer IT-udstyr. Så vidt muligt skal alle typer hardwareenheder og styresystemer supporteres. Der gennemføres en forventningsafstemning i forhold til de IT-services, som stilles til rådighed, herunder faciliteter, oppetider, log-on tider, svartider, service på udstyr mv. Det hardware skolerne råder over er tidssvarende, fleksibelt og skalerbart. Lærerne kan til enhver tid råde over en PC / relevant IT-udstyr til forberedelse og afvikling af undervisningen. Udstyret kan hjemtages og kobles til eget netværk. Det vil være ønskeligt, om lærerne altid kan have mulighed for at afprøve nyt udstyr. Skolen råder over så mange computere, som suppleret med elevernes egne giver en 1:1 situation. Computerne skal være så tilgængelige, at de kan anvendes ligesom en lommeregner, dvs. ingen reservation og kort / ingen transporttid. Der er interaktive tavler i alle undervisningslokaler. IT-ydelser begrundes i pædagogik. Det betyder, at de IT-ydelser, der stilles til rådighed for eleverne, altid vælges ud fra et pædagogisk og didaktisk udgangspunkt. Det er vigtigt, fordi eleven i sit arbejde skal kunne opleve sammenhæng mellem undervisning og valg af IT-læremiddel.
9 SIDE 9/16 Der skabes et frugtbart samarbejde mellem på den ene side den kommunale ITafdeling og dens skole-it-gruppe og på den anden side Styregruppen for Skole-IT, IT-konsulenten og skolernes IT-tilsyn. Forventninger afstemmes med den kommunale IT-afdeling i forhold til skolernes behov for IT-ydelser med et pædagogisk / didaktisk sigte. De fysiske rammer er tilpasset den digitale skole. Det betyder, at anvendelsen af IT tilgodeses i skolernes indretning. Det er vigtigt, fordi strømforsyning, trådløs dækning, PC-skabe mv. er et nødvendigt udgangspunkt for den digitale skole. IT er tænkt ind i skolernes indretning. Derfor har alle skoler den nødvendige strømforsyning og trådløse dækning. Alle kan medbringe eget udstyr. Det betyder, at der opstilles rammer for, hvilket udstyr eleverne kan anvende på kommunens IT-infrastruktur, og lærerne har kompetencerne til at inddrage elevernes eget udstyr i undervisningen. Derudover betyder det, at skolerne har aflåselige skabe med opladningsmulighed til elevernes computere. Det er vigtigt, fordi det er lettere for eleverne at bruge det samme udstyr i skolen og hjemme, og det vil forøge computertilgængeligheden på skolerne. Eleverne kan medbringe eget IT-udstyr og anvende dette trådløst og sikkert. Når udstyret ikke anvendes, har eleverne mulighed for at opbevare det i aflåste skabe med strøm.
10 SIDE 10/16 LEDELSE OG STYRING AF SKOLE-IT Økonomi og ambitionsniveau afstemmes. Det betyder, at der er fokus på at skabe sammenhæng mellem mål og økonomiske rammer. Det er vigtigt, fordi ambitionerne i strategien skal matche de afsatte midler for, at den digitale skole kan realiseres. Budgetterne for skole-it er tilpasset digitaliseringsstrategien. Serviceniveauet for IT er forventningsafstemt med Styregruppen for skole-it. Det betyder, at de IT-services, som skolerne tilbydes af IT-afdelingen, er beskrevet og forventningsafstemt med skolerne. Det er vigtigt, fordi forventningsafstemningen øger tilfredsheden med de IT-services, der tilbydes. Der etableres et formaliseret samarbejde bl.a. med henblik på udarbejdelse af et ydelseskatalog. Der er klare rammer for styring og ledelse af skole-it. Det betyder, at det er klart, hvem der træffer beslutning om hvad, i relation til skole-it. Det er vigtigt for at opnå en effektiv IT-styring på tværs af skolerne. Der findes klare rammer for ansvars- og beslutningskompetencer / -processer i relation til skole-it. Anvendelsen af skole-it evalueres og følges op på. Det betyder, at der udarbejdes en handleplan på baggrund af digitaliseringsstrategien, som fastsætter de mål, som der skal følges op på, og at initiativerne på baggrund af handleplanen løbende evalueres. Det er vigtigt, fordi udviklingen på IT-området er i stadig og meget hurtig forandring, og investeringer og ressourcer ønskes anvendt, hvor det giver optimal effekt. Derudover er der behov for at revurdere målene for aktiviteterne set i lyset af de opnåede erfaringer. Alle skole-it projekter har fælles styring og evalueres systematisk. Der er opstillet mål for opfølgning på skole-it projekter. Disse mål revurderes under evalueringerne.
11 SIDE 11/16 KOMPETENCER OG VIDENDELING Medarbejdere og ledere har kompetencerne til at være en del af den digitale skole. Det betyder, at skolens personale evner at bruge de digitale værktøjskasser som en integreret del af praksis. Det er vigtigt, fordi IT-kompetencer er en grundlæggende forudsætning for den digitale skole. Der findes en kompetenceplan for det pædagogiske personale. Der er bl.a. brug for mere viden om elevernes digitale dannelse og netetik, om mulighederne for at anvende IT i undervisningen og om udvikling af nye IT-baserede læringsformer samt et opdateret fagsyn. Det gælder i forhold til integration af IT i fagene generelt og til den fagdidaktiske anvendelse af digitale læremidler og særlige IT-hjælpemidler til elever med særlige behov. Skolerne har en eller flere ressourcepersoner til at inspirere og understøtte processen med at medtænke IT i undervisningen. Disse personer skal have de nødvendige kompetencer. Relevante faggrupper har kompetencerne til at vælge læremidler, som giver bedst læring. Det betyder, at lærerne bl.a. er i stand til aktivt at vælge det læremiddel, der er bedst, uanset om det er analogt eller digitalt. Det er vigtigt, fordi det er en kompleks opgave at vælge de rette læremidler. Der opstilles klare og dynamiske mål for anvendelsen af digitale læremidler og digitale læringsmål. IT-kompetencer deles på tværs af skolerne. Det betyder, at alle hjælper hinanden med viden om IT-anvendelsen, uanset hvilken skole man er ansat på. Det er vigtigt, fordi skolernes samlede kompetencer skal udnyttes optimalt, og fordi alle skoler ikke kan have alle relevante digitale kompetencer. Der er klare retningslinjer for deling af IT-kompetencer. På skolerne hjælper alle hinanden i anvendelsen af IT. Det betyder, at alle udfordrer og støtter hinanden, og at det er et fælles ansvar at sikre, at IT anvendes optimalt i undervisningen. Det er vigtigt, fordi det skaber en større fælles indsigt i skole-it, og fordi øget indsigt giver øget anvendelse. Der sættes fokus på skolernes fagudvalg.
12 SIDE 12/16 Der er fokus på at dele viden lokalt, kommunalt og nationalt. Det betyder, at videndeling prioriteres, og at der etableres strukturer, miljøer og kompetencer, der giver rum til deling af viden. Det er vigtigt, fordi videndeling er med til at øge medarbejdere og lederes digitale kompetencer og selvlæring. Der etableres et kraftcenter for den digitale kompetenceudvikling. Der skabes et frugtbart samarbejde mellem de faglige vejledere, pædagogiske IT-vejledere, skolebibliotekarerne og andre relevante faggrupper. Der findes klare retningslinjer for samarbejdet mellem det pædagogiske læringscenter / skolebiblioteket og undervisningsvejlederne. Dette kan eksempelvis være i form af et virtuelt forum.
13 SIDE 13/16 PRAKSIS OG KULTUR Ledelsen går foran. Det betyder, at skoleledelsen aktivt støtter inddragelsen af IT i undervisningen. Det er vigtigt, fordi ledelsesfokus er afgørende for, om skole-it bliver prioriteret. Ledelsen har den viden inden for IT-området, som der er behov for i lederjobbet. Ledelsen har ligeledes let tilgang til digital viden. Ledelsen følger op på anvendelsen af digitale løsninger i undervisningen. Ledelsen prioriteret ressourcer til området inden for den til rådighed værende økonomi. IT indgår som en naturlig del af enhver form for undervisning. Det betyder, at IT bevæger sig væk fra at være et selvstændigt område med en afgrænset faglighed til at blive integreret i alle fag, jf. Fælles Mål Det er vigtigt, fordi integrationen af IT i alle fag er en forudsætning for at styrke elevernes læring og udvikling gennem anvendelsen af IT. Via forsøg i alle fag udvikles et opdateret fagsyn og didaktiske designs, hvori IT indgår. Eleverne inddrages i udviklingen af IT-anvendelsen. Det betyder, at lærerne giver eleverne mulighed for at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af undervisningen. Det er vigtigt, fordi det øger læring gennem motivation og aktiv deltagelse. Elever, lærere og forældre skal have et klart billede af, hvad eleverne skal lære. Eleverne skal reelt inddrages i udviklingen af undervisningen og IT-anvendelsen. Skolens personale forholder sig til den digitale netværksverden, eleverne er en del af. Det betyder, at alle faggrupper sætter sig ind i måden, eleverne naturligt anvender IT på. Det er vigtigt, fordi viden om elevernes verden og liv forbedrer de professionelles muligheder for at skabe mere motiverende undervisning og fremme elevernes udvikling. Alle faggrupper opnår en forståelse af elevernes digitale netværksverden. Skolerne har tilpasset kulturen til den digitale skole. 3 Se: (lokaliseret den 25. marts 2013).
14 SIDE 14/16 KOMMUNIKATION Skolerne har en fælles kommunikationsstrategi. Det betyder, at hver skole sikrer, at brugerne (eleverne) og borgerne (forældrene) ved, hvilke kanaler der forventes benyttet til kommunikation såvel internt som eksternt. Det er vigtigt, fordi alle interessenter skal vide, hvordan der kommunikeres. Al kommunikation foregår digitalt i tråd med en fælles kommunkationsstrategi. Skolerne sikrer sammenhæng med kommunikationspolitikken for Guldborgsund Kommune. Det betyder, at skolernes kommunikationsindsats koordineres med hele kommunens, således at borgerne ved fra hvilke kanaler, de kan forvente kommunikation. Det er vigtigt, fordi skolerne skal leve op til målsætningerne i kommunens kommunikationspolitik: Åbenhed, nærhed og en levende, demokratisk dialog Skolerne agerer i tråd med kommunens kommunikationspolitik. Der benyttes så vidt muligt en fælles platform for digital kommunikation. Det betyder, at skolerne anvender de samme værktøjer til den samme type af kommunikation. Det er vigtigt for at skabe en effektiv kommunikation. Der er fastsat rammer for, hvilke digitale værktøjer der anvendes til hvilken kommunikation. Skriftlig information og kommunikation foregår digitalt. Det betyder, at elever, personale, ledelse og forældre kommunikerer digitalt. Det er vigtigt, fordi den skriftlige kommunikation ønskes effektiviseret. Skolerne har øget anvendelse af den digitale kommunikation. Der er fastlagt en kanalstrategi for skolernes kommunikation med alle interessenter.
15 SIDE 15/16 DIGITALE LÆREMIDLER OG ANDRE MULIGHEDER Alle elever og lærere har tilgang til digitale værktøjer hvor som helst og når som helst. Det betyder, at IT er mobilt; dvs. at alle har mulighed for tilgang til internettet og de digitale værktøjer, som anvendes i undervisningen på skolen, men også når man bevæger sig uden for skolen. Det er vigtigt, fordi de digitale læremidler skal kunne anvendes overalt, hvor der er behov for dem. De digitale værktøjskasser er defineret. Alle har mulighed for at tilgå de digitale værktøjskasser lokalt og globalt. Undervisningen bygger naturligt på de digitale værktøjskasser. Det betyder, at skolerne har skabt et miljø for IT, hvor IT indgår på lige fod med de traditionelle læremidler. Det er vigtigt, fordi det giver den bedste anvendelse af IT og er med til at bidrage til øget læring. Lærerne kender til udbuddet af digitale læremidler. Der er på skolerne ressourcepersoner, der er i stand til at vejlede i digitale læremidler. De digitale værktøjskasser er fleksible og har sammenhæng med andre læremidler. Det betyder, at de digitale værktøjskasser har sammenhæng med hinanden og med de analoge læremidler. Det er vigtigt, fordi lærerne skal have en høj grad af fleksibilitet, når de skal sammensætte undervisningsforløb. De digitale værktøjskasser udvikles og opdateres løbende. Lærerne tilpasser den digitale undervisningsform med henblik på den bedste læring. Det betyder, at lærerne tilrettelægger undervisningen både med form og indhold, så undervisningen tilpasses de muligheder, som skole-it giver. Det er vigtigt, fordi det skal være lettere at inddrage IT naturligt i undervisningen. De digitale værktøjskasser er tilpasset behovet for leg, læring og lektiehjælp, samt andre behov i fritidsdelen.
16 SIDE 16/16 PROCESPLAN I det følgende skitseres den foreløbige plan for implementering af digitaliseringsstrategien. Der skal endvidere udarbejdes en handleplan, som er en detaljeret tids- og aktivitetsplan over de projekter, som skal udmønte strategien, herunder realisering af målsætninger. Skoleåret 2013/2014: Aktiviteter med fokus på infrastruktur og hardware sættes i gang ud fra Styregruppen for skole-it og IT-konsulenten. Endvidere arbejdes der på fokusområdet Ledelse og styring af skole-it, herunder fastlægges rammen for implementering af digitaliseringsstrategien og dens projekter. Derudover tilrettelægges og iværksættes undersøgelser i et samarbejde mellem Styregruppen for skole-it og Undervisningsafdelingen, som skal tegne et billede af skolernes status på IT- og digitaliseringsområdet, herunder skolernes digitale modenhed. Skoleåret 2014/2015: På baggrund af undersøgelser og status på projekter, iværksat i 2013/2014, sættes fokus på fokusområderne Kompetencer og videndeling og Praksis og kultur, som er afgørende for, at investeringerne i infrastruktur og hardware bliver udnyttet optimalt. Skoleåret 2015/2016: På baggrund af evalueringerne i Kvalitetsrapport 2015 revideres digitaliseringsstrategiens handleplan. Skoleåret 2016/2017: På baggrund af evalueringerne i Kvalitetsrapport 2016 revideres handleplanen.
Digitaliseringsstrategi 2010 2014. Skole-it
Digitaliseringsstrategi 2010 2014 Skole-it Vedtaget december 2010 Dok. 138908-10 1. Indledning Nærværende digitaliseringsstrategi er udarbejdet i 2010 over en periode på ca. 4 måneder fra marts til juni
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen
1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skovboskolen
1. Indledning s IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2. Målsætninger, som er de konkrete
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereSkole-it-strategi Forslag, november 2011
Skole-it-strategi 2012 2015 Forslag, november 2011 Glostrup Kommune skole-it-strategi 2012-2015 Side 1 af 11 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 MÅL MED SKOLE-IT 5 2.1 FOKUSOMRÅDER 7 3 PEJLEMÆRKER OG HENSIGTSERKLÆRINGER
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereIT-strategiplan for skolerne 2010-14.
IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereOdsherred Kommune. IT strategi
Odsherred Kommune IT strategi 2017 2019 April 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 1. DE STRATEGISKE UDFORDRINGER NU-SITUATIONEN 5 2. VISION 7 3. PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 9 1. IT-PLATFORM 9 1. Principper 9 2.
Læs mereNordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016
Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...
Læs mereOplæg til drøftelse af IT- strategi
IT-strategi. Hunderupskolen Januar 2013 Generelle anbefalinger: Det anbefales, at it-infrastrukturen tilgodeser, at: Elever og lærere kan logge på netværksforbindelser uden lange svartider, hvor som helst
Læs mereDen digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015
Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4
Læs mereStrategisk agenda for it i folkeskolen April 2010
Strategisk agenda for it i folkeskolen April 2010 Forord Formålet med Den strategiske agenda for it i folkeskolen er at give kommunerne konkrete forslag til, hvordan man kan målrette og prioritere udviklingsindsatsen
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereDigitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune
Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereDigitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)
Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereDEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Læs mereKolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)
Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereIT på Aars Skole Vision og mål (under fortsat udarbejdning)
Status - Hvor er vi nu? Målet har indtil nu været at få et velfungerende lokalt netværk, et tilstrækkeligt antal computere i den daglige undervisning og at der i hvert klasse lokale skal forefindes en
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mere2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereDen Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs merePolitikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne. 9. september 2017
Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne 9. september 2017 Digitaliserings- og IT-strategi Udgangspunktet: Den innovative folkeskole et 3-årigt projekt med læringsforsøg en grundlæggende
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. IT-STRATEGI Skoleområdet
TÅRNBY KOMMUNE IT-STRATEGI 2017-2020 Skoleområdet IT-strategi for Tårnby Kommunes skolevæsen, inkl. SFO, dækkende årene 2017 2020 Indledning Nærværende IT-strategi dækker det samlede skolevæsen i Tårnby
Læs mereStrategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC
Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere
Læs mereIT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er
Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereIT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013
Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereHedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation
Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Dato: Dok.nr. Titel: Indhold 1. IT i Børnehaven 2. Politiske mål for digitalisering 3. 10 centrale elementer i strategien 4. Ungerådet har sendt
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereResultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen
Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereToftevangskolen Strategi for digitalisering 2013
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...
Læs mereDigitaliseringsstrategi for skoleområdet i Billund Kommune
Digitaliseringsstrategi for skoleområdet i Billund Kommune 2017-2020 Dato: 23. maj 2017 Børne- og Kulturforvaltningen Skolestaben Sagsbehandler: Kasper Ejgaard Jespersen Tlf. 79727683 kej@billund.dk Journalnr.:
Læs mereGuldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011
Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...
Læs merePædagogisk IT-strategi Furesø 2013
Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereIt i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014
It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter
Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereStrategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes Folkeskoler 2012-2015
Postadresse Giørtz Plads. 6760 Ribe Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 21. april 2012/ 14. maj 2012 Sagsbehandler Birthe Christensen Telefon direkte 76 16 86 36 Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereTårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016
Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereRESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.
Læs mereTil. Sagsnr Vision og strategi for digital daginstitution. Dokumentnr Sagsbehandler Sadedin Jepsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT Til Vision og strategi for digital daginstitution Indledning For noget tid siden blev der talt meget om it, og om hvilke muligheder
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereDigitale kompetencer til undervisere
Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereIt-strategi for skole- og dagtilbudsområdet
It-strategi for skole- og dagtilbudsområdet 2013-2016 Link til den interaktive it-strategi: http://www.mindmeister.com/da/261403638/it-strategi-ringsted-kommune-2013-2016 1 1 Indledning Børn og unges brug
Læs mereDigital strategi 2012-2015
Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereProjekt Skole-IT generation II
Projekt Skole-IT generation II PUC 1. Indledning og motivation... 3 1.1 Projektets rammesætning... 3 1.2 SkoleIT generation I... 3 2. Tekniske resultatmål... 4 4. Implementeringsstrategi og styring på
Læs mere2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:
IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereForslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015
½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur
Læs mereKommunale strategier for digitalisering på folkeskoleområdet. Tommy Sørensen skoleleder
Kommunale strategier for digitalisering på folkeskoleområdet Udmøntning af Helsingør Kommunes strategi for digitalisering på folkeskoleområdet sådan gør vi på Nordvestskolen v/ skoleleder Tommy Sørensen
Læs mereNOTAT. Brugerportalsinitiativet
NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale
Læs mereDigitaliseringen i praksis
Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering
Læs mereTVED SKOLE IT og Medialiseringsstrategi. - Tved Skole, skolevej 2, 5700 Svendborg
TVED SKOLE 2013. IT og Medialiseringsstrategi - Tved Skole, skolevej 2, 5700 Svendborg. 2013. Indholdsfortegnelse. INDLEDNING..side 2 TVED SKOLES IT OG MEDIALISERINGSSTRATEGI...side 3 VISION. side 3 KOMPETENCEUDVIKLING..side
Læs mereHandleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes
Læs mereSkoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.
Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mere19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Læs mereDigitale ambassadører
Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune
Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune 2016-2019 Godkendt d.xx.xx.xx 1. Indledning Lemvig Kommune arbejder for, at alle børn og unge lærer og trives. Digitalisering er et nødvendigt
Læs mereSkoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)
Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5
Læs mereDrøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne
Punkt 5. Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne 2018-015332 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter, efter anmodning fra Per Clausen, brugen af
Læs merePolitik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012
Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereDigitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune
D. 16. april 2013 Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune 1 Indhold: Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune... 1 Indledning... 3 Vision... 4 Mål... 4 Temaer på
Læs mere