REDEGØRELSESRAPPORT SYDSAMSØ

Transkript

1 Kunde Naturstyrelsen Aarhus Dokumenttype Rapport Dato Juni 2012 REDEGØRELSESRAPPORT SYDSAMSØ

2 REDEGØRELSESRAPPORT SYDSAMSØ Revision 1 Dato 2012/06/26 Udarbejdet af Hanne Birch Madsen Kontrolleret af Niels Richard Godkendt af Bodil Lorentzen Beskrivelse Redegørelsesrapport for Sydsamsø Sagsnummer

3 SYDSAMSØ INDHOLD 1. Indledning 1 2. Vandindvindingsstruktur Vandforsyningsforhold 4 3. Beskrivelse af fokusområdet Gennemførte undersøgelser Geologiske forhold Geologisk udvikling Hydrostratigrafisk model Hydrologiske forhold Grundvandskemi Arealanvendelse og forureningskilder Område udpegninger Vandværkernes indvindingsoplande Område med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsområder Indsatsområder med hensyn til nitrat Anbefalinger til indsatser Indledning Generelle indsatser Tranebjerg Vandværk Hårdmark Vandværk Onsbjerg Private Vandværk Ballen Vandværk Brundby Vandværk Nordsamsø Vandværk, Onsbjerg Kildeplads Sammenfatning Resultater Problemformulering og anbefalinger Det videre arbejde Referencer Ordforklaring 74

4 1. INDLEDNING Grundvandskortlægningen blev tidligere udført som led i amternes administration af vandforsyningsloven, ifølge hvilken amterne skulle kortlægge grundvandsressourcernes beliggenhed, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse mod forurening, samt gennemføre en zonering af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og af indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Formålet med zoneringen var og er stadig: At opnå en afgrænsning af delområder, der er særligt følsomme over for en eller flere typer forurening, med angivelse af hvilken eller hvilke typer forurening de anses for følsomme overfor. At opnå en afgrænsning af områder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af grundvandet er nødvendig. Zoneringen danner grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner for den konkrete grundvandsbeskyttelse. Selve kortlægningen af grundvandsressourcen varetages i dag af Naturstyrelsen, som er en del af Miljøministeriet. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse udarbejdes fra 1. januar 2007 af kommunerne i henhold til Vandforsyningsloven. Denne dokumentationsrapport sammenfatter den hidtidige kortlægning på den sydlige del af Samsø. Området betegnes i denne rapport som kortlægningsområdet og indbefatter et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) midt på Sydsamsø samt vandværkerne ved Tranebjerg, Hårdmark, Onsbjerg, Ballen og Brundby. Der er også udført kortlægning uden for disse områder. Dette er gjort, fordi Samsø er en ø med en begrænset grundvandsressource, hvor det er vigtigt at beskytte de ressourcer der er, se figur 1.1. Kortlægningsområdet ligger i Samsø Kommune. Rapporten skal danne grundlag for Samsø Kommunes indsatsplanlægning i området. Rapporten er opbygget således, at kapitel 2 giver et overblik over vandindvindingsstrukturen i kortlægningsområdet. Kapitel 3 er et grundlæggende kapitel, som giver et overblik over kortlægningsområdets geologi og grundvand i bred forstand. Kapitel 4 omhandler de forskellige områdeudpegninger, og kapitel 5 omhandler generelle anbefalinger til indsatser i området og anbefalinger specifikt til vandværkerne i området. I kapitel 6 sammenfattes rapportens konklusioner.

5 Figur 1.1: Kortlægningsområdet på Sydsamsø, oprindeligt OSD og modelafgrænsning.

6 2. VANDINDVINDINGSSTRUKTUR Vandindvindingsstrukturen i kortlægningsområdet Sydsamsø er baseret på 5 almene private vandforsyningsanlæg. Herudover forsyner Nordsamsø Vandværk et område via forsyningsselskabet Onsbjerg Vandværk. Desuden findes 2 enkeltindvindingsanlæg til spiselige afgrøder (gartneri) samt 25 anlæg til markvanding, hvoraf de 9 ikke længere har en gældende indvindingstilladelse. Placeringen af de almene vandværker på Sydsamsø ses på figur 2.1. Figur 2.1. Placering af almene vandværker og indvindingsanlæg med gældende indvindingstilladelse, samt markvandingsanlæg med udløbet tilladelse på Sydsamsø. Indvindingstilladelser til markvanding udgør ca. en tredje del af den totale tilladte indvindingsmængde, figur 2.2. De 6 vandværker i området har en tilladt indvinding på i alt m³ om året. I 2010 blev der oppumpet mio. m³. Hårdmark Vandværk indvinder den største mængde med en tilladelse på m³ om året. Den tilladte indvinding og gennemsnitlige indvinding for perioden for hvert vandværk ses i tabel 2.1.

7 Figur 2.2. Indvindingstilladelser fordelt på type, private fælles vandforsyningsanlæg (V02), markvanding (V40) og spiselige afgrøder (V51). Anlæg Tilladelse pr anlæg (m 3 /år) Gennemsnitlig indvinding for perioden (m 3 /år) Indvindingsoringer DGU nr. Hårdmark Vandværk , , , , Tranebjerg Vandværk , , , Brundby Vandværk , Ballen Vandværk A, B Onsbjerg Private , Vandværk Onsbjerg kildeplads (Nordsamsø Vandværk) Tabel 2.1. Vandværker med tilhørende tilladelser og boringer, som er benyttet i beregningerne af indvindingsoplandene. 2.1 Vandforsyningsforhold Samsø Kommune er i gang med at udarbejde en ny vandforsyningsplan. Den eksisterende vandforsyningsplan er fra Der sker i øjeblikket en del ændringer inden for vandforsyningsforholdene på Samsø. Ændringerne omfatter nye samarbejder og boringer. Der er etableret et samarbejde mellem Brundby Vandværk, Ballen Vandværk og Tranebjerg Vandværk. Det samlede vandværk er navngivet SydSamsø Vandværk. I første omgang vil de tidligere selvstændige værkers boringer være tilgængelige som buffer for evt. spidsbelastninger, men hovedsigtet er, at der etableres en ny stor boring vest for Tranebjerg. Denne indvinding forventes at kunne forsyne værkets samlede opland + ca. halvdelen af den del af NordSamsø Vandværks forsyningsområde, der ligger syd for Kanhavekanalen f.eks. Besser og Torup/ Langemarkområdet. Desuden er Onsbjerg Vandværk i dag lagt sammen med Nordsamsø Vandværk og fungerer som forsyningsselskab.

8 3. BESKRIVELSE AF FOKUSOMRÅDET I dette kapitel gennemgås de geologiske, hydrologiske og grundvandskemiske forhold i kortlægningsområdet. Kortlægningsområdet omfatter et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) midt på Sydsamsø samt vandværkerne ved Tranebjerg, Hårdmark, Onsbjerg, Ballen og Brundby. Der er også udført kortlægning uden for disse områder, figur Gennemførte undersøgelser De første grundvandsundersøgelser på Sydsamsø startede sidst i 1970'erne, og resultaterne blev samlet i 1983 af Århus Amtskommune. Statusrapporten indeholder afsnit om øens geologi og en gennemgang af de udpegede magasiner /97/. Århus Amt udførte sidst i 1990'erne geofysisk kortlægning med PACES metoden /102//102/ og landbaseret TEM /99/, figur 3.1. Miljøcenter Århus udførte i perioden SkyTEM, boringsregistrering, synkronpejling, MRS, 6 undersøgelsesboringer med prøvepumpninger og vandprøvetagning /89/ /91/. I 2011 har Naturstyrelsen Aarhus afsluttet grundvandskortlægningen med kemisk kortlægning, opstilling af geologisk model og grundvandsmodel, samt kortlægning af arealanvendelse og punktkilder. Resultaterne af disse kortlægninger har resulteret i udpegninger af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat /92/. Figur 3.1. Kortlægningsområdet med placering af geofysiske kortlægninger, undersøgelsesboringer og MRS sonderinger.

9 Ud over grundvandskortlægningerne har Region Midtjylland udført råstofkortlægning og fået opstillet en geologisk forståelsesmodel. Århus Kommune har i 2008 udført tilsyn på vandværkerne i kortlægningsområdet /10//11//12//13//14/. 3.2 Geologiske forhold Landskabsanalyse Samsøs terrænformer ser ikke ud til at afspejle dybereliggende strukturer men synes alene at være dannet i Weichsel Istiden og den efterfølgende postglaciale tidsperiode. Spor efter israndslinjer ses i dag som stærkt kuperede bakkelandskaber, mens tidligere postglaciale, marine flader forbinder nord- og sydøen med en lang tange. Sydsamsø er forholdsvis kuperet med en lang række parallelle og afrundede bakkedrag, der i den sydligste del har et overvejende N-S gående forløb og i den nordligste del drejer en smule, så retningen bliver mere NNØ-SSV. Bakkedragene brydes flere steder af lavere liggende områder, sådan at de fremstår som en række toppe, der ligger langs parallelle linjer. Den største koncentration af bakkedrag ses på den vestlige del af Sydsamsø, hvor bakkernes parallelle forløb også er mest udtalte. Ét af de mest markante bakkedrag, Dyret, der er sammensat af to bakker, når op i kote 51 m, men ellers når bakkerne overvejende højder på mellem 30 og 40 m. Centralt på Sydsamsø ses et plateau beliggende mellem byerne Pillemark, Tranebjerg, Brundby og Permelille. Plateauet når, hvor det er højest, op i kote m, og terrænet falder ujævnt herfra ud mod kysterne afbrudt af bakkedragene. Stavns Fjord udgør den nordlige del af Sydsamsø og afgrænses mod nord af Langør halvøen og Nordby hede og mod øst af Besser Rev, der er en lang og smal tange beliggende blot 2 m over havniveau. Der findes i dag kun få vandløb og vådområder på Samsø og ingen egentlige søer, blot vandhuller.

10 Figur 3.2: Kort over de topografiske forhold på Sydsamsø Begravede dale Der er ikke påvist spor af begravede dale på Sydsamsø i forbindelse med amternes kortlægning af begravede dale i Jylland og på Fyn /95/, Der er dog i SkyTEM data antydning af to begravede dalstrukturer i et NØ-SV-gående strøg fra syd for Onsbjerg, syd om Tanderup, vest for Pillemark og Hårdmark, samt syd for Ballen til sydvest for Ørby. De steder, hvor dalene findes, er de udfyldt med lag med modstande over 20 ohmm, svarende til ler, og i mindre lokale områder over strukturerne er der kortlagt relativt høje modstande /88/ Saltvandsproblematik I indvindingsboringerne på en række vandværker er der påvist et let forhøjet kloridindhold, der har været forholdsvis konstant gennem årene. Århus Amtskommunes har tidligere konkluderet, at saltindholdet formodentligt stammer fra marint residualvand fra de interglaciale aflejringer. Udvaskningen af de interglaciale, dybereliggende lag foregår langsomt på grund af den tykke lagserie af moræneler, der overlejrer disse sedimenter. Dermed kan det forklares, hvorfor saltind-

11 holdet i grundvandet er så forholdsvis konstant over den lange periode, hvori det er blevet moniteret /97/. Der er flere steder påvist postglaciale marineaflejringer. De marine saltvandsaflejringer findes i tidligere fjorde og vige på den sydlige del af øen, ved Lushage og Vesborg samt ved Ballen og Stavns Fjord /41/. Disse skalførende aflejringer må forventes at indeholde residualt saltvand og kan derfor påvirke vandkvaliteten i de overfladenære magasiner her. 3.3 Geologisk udvikling Prækvartær På kortet over kalkoverfladens struktur kan det ses, at kalkoverfladen i et bredt strøg under øen er beliggende mellem kote -100 m og -150 m, og at overfladen falder mod syd og nord, se figur 3.3. Fladen falder specielt kraftigt fra den centrale del af øen mod øens sydspids, hvor der er dybder ned til kote -400 m. Figur 3.3: Oversigt over kalkoverfladens struktur. Fra Ter-Borch (1987) /47/. Kalkoverfladen er nået i en dyb boring ved Besser (DGU nr ), og er her beliggende i kote m. Over kalken ligger tertiære aflejringer bestående af fedt plastisk ler. Overfladen af de tertiære aflejringer på Sydsamsø er overvejende beliggende mellem kote -30 m og -40 m Kvartær Betragtes jordartskortet i figur 3.4 ses det, hvordan den overvejende del af Sydsamsø domineres af moræneler og senglacialt ferskvandssand, der ligger mellem bakkedragene. Kernen i flere af bakkedragene udgøres af senglacialt smeltevandssand. Der ses kun få større sammenhængende områder med postglaciale blødbundsaflejringer af ferskvandstørv og gytje. Til gengæld findes der mange små vandhuller, mange af dem er formodentlig bassiner til opsamling af regnvand til markvanding, og atter andre tidligere ler- og mergelgra-

12 ve. Desuden ses der mellem de aflange bakker en række aflange bassiner udviklet i disse lavtliggende områder mellem bakkerne. Figur 3.4: Jordartskort over Sydsamsø (GEUS, )/27/. Flyvesand spiller kun en underordnet rolle på Samsø og ses kun få steder i ringe tykkelse. Sandet danner ingen steder egentlige klitter /41/.

13 Tolkningen af SkyTEM data viser, at det primære grundvandsmagasin består af både moræneler, vekslende aflejringer og sand, så laget vurderes at være inhomogent, og det tyder ikke på, at der forekommer et regionalt sammenhængende grundvandsmagasin /88/. På baggrund af SkyTEM tolkningerne findes den største magasinudbredelse i den centrale del af området, figur 3.5. Figur 3.5: Sammenstilling af kumuleret tykkelse og modstand af grundvandsmagasinet i de tolkede Sky- TEM data/92/. På baggrund af en sammenstilling af geofysiske undersøgelser og dybe boringer samt gennemgangen af litteratur og tidligere undersøgelser, er der udarbejdet en geologisk principskitse over lagserien på Sydsamsø (se figur 3.6). Figur 3.6: Geologisk principskitse over lagserien på Sydsamsø. Principskitsen er placeret med en V-Ø retning, og profilet er derfor på tværs af de langstrakte bakker på øen.

14 Nederst i lagserien ses fedt plastisk ler. Her over findes et lag af moræneler, hvis tykkelse overvejende er mellem 10 og 20 m tykt. Stedvist ses et ca. 15 m tykt lag af interglacialt, skalførende ler. Dette lag kan indeholde residualt saltvand. Over det interglaciale ler ses i enkelte boringer et tyndt sandlag, som overlejres af et m tykt lag moræneler. Her over ligger det primære grundvandsmagasin, der udgøres af et ca. 30 m tykt sandlag. Laget findes ikke på hele Sydsamsø. Øverst i lagserien ses et udbredt lag af moræneler. Laget er siltet, sandet og gruset. Enkelte steder, specielt i toppen af de langstrakte bakker ses lag af senglacialt smeltevandssand og ferskvandssand. 3.4 Hydrostratigrafisk model Der er opstillet en hydrostratigrafisk model for kortlægningsområdet på Sydsamsø. Modellen dækker et areal på ca. 100 km 2. Modellen er opstillet i GeoScene3D, der er et dansk udviklet software. Der er i forbindelse med opstillingen af den rumlige geologiske model optegnet 55 profiler. Figur 3.7. Anvendte profiler til den hydrostratigrafiske model. Formålet med den hydrostratigrafiske model er at udrede opbygningen og udbredelsen af de forskellige geologiske lag. Modellen tager udgangspunkt i den geologiske forståelsesmodel, og de lag, der defineres i modellen, bruges ved opstillingen af grundvandsmodellen.

15 Den hydrostratigrafiske model indeholder syv lag fordelt på tre lag af sand, tre af ler og et interglacial lag, se tabel 3.1. Navn Lag (GS3D) Overordnet kote interval [m] Lithologisk beskrivelse Mægtighed Sand 3 Kote +40 m til -5 m Svagt siltet, fint til mellemkornet sand Mægtighed Ler 3 Kote + 35 m til 30 m Siltet, sandet og svagt gruset moræneler samt smeltevandsler Mægtighed Sand 2 Kote 0 m til 25 m Mellem til grovkornet sand med (primært magasin) enkelte indslag af finkornet sand Mægtighed Ler 2 Kote 10 m til 35 m Siltet til svagt siltet, sandet og gruset moræneler samt smeltevandsler Mægtighed Sand 1 Kote 20 m til 40 m Fint til mellemkornet sand med enkelte indslag af grus Mægtighed Interglaciale aflejringer Kote 30 m til 40 m Fedt ler indeholdende skalfragmenter Mægtighed Ler 1 Kote 20 m til 90 m Siltet, sandet og gruset moræneler samt enkelte indslag af smeltevandsler og silt Bemærkninger Smeltevandssand og senglacialt/postglacialt sand Moræneler og smeltevandsler Smeltevandssand Moræneler og smeltevandsler Smeltevandssand Interglacial smeltevandsler Moræneler og smeltevandsler og silt Tabel 3.1. Oversigtstabel over de modellerede hydrostratigrafiske lag Grundvandsmagasinernes udstrækning og dæklag Sand 3 udgøres af sand beliggende tæt ved terrænoverfladen. Sandet ligger de fleste steder i området over grundvandsspejlet, og det er derfor tørt en stor del af året. I den ellers meget lerede overflade i morænelandskabet på Sydsamsø kan sandet have stor betydning for nedsivning af grundvand til dybere liggende magasiner. Ler 3 er udbredt i hele området og udgør den primære beskyttelse af de underliggende grundvandsmagasiner og beskrives overvejende som siltet, sandet og svagt gruset moræneler med enkelte indslag af smeltevandsler. Som det ses i figur 3.8 varierer mægtigheden af laget gennem området med de største mægtigheder i områdets centrale og nordlige del, hvor laget kan blive op til 60 m tykt.

16 Figur 3.8. Tykkelsen af det øverste lerlag (Ler 3), der er det beskyttende lerlag på Sydsamsø. Sand 2 er det mest udbredte sandlag på Sydsamsø og udgør det primære magasin. Sand 2 er beskrevet som mellem til grovkornet sand med enkelte indslag af finkornet sand. Som det fremgår af figur 3.9 er Sand 2 hovedsagligt beliggende i områdets vestlige del af Sydsamsø. Som det ses i figur 3.9 er mægtigheden af laget generelt omkring m med undtagelse af stedvise områder i den vestlige del af Sydsamsø omkring Pillemark, hvor mægtigheden kommer op på m.

17 Figur 3.9. Mægtighed af det primære grundvandsmagasin (Sand 2). Ler 2 er beskrevet som siltet til svagt siltet, sandet og gruset moræneler med enkelte indslag af smeltevandsler. Mægtigheden af Ler 2, der er vist på figur 3.10 når op på 35 m i Sydsamsøs centrale del, men typisk ses mægtigheder mellem m i den resterende del af området.

18 Figur Mægtighed af lerlaget under det primære grundvandsmagasin (Ler 2). Sand 1 har en sporadisk udbredelse på Sydsamsø. Sandet beskrives som fint til mellemkornet sand med enkelte indslag af grus. Laget ses mange steder som et tyndt sandlag, hvis mægtighed sjældent overstiger 10 m, figur 3.11, overlejrende de Interglaciale aflejringer. De Interglaciale aflejringer er fundet i to områder i den vestlige del af Sydsamsø. Laget beskrives som fedt ler indeholdende skalfragmenter og er dateret til at være aflejret i den interglaciale periode Eem for ca år siden i et marint miljø. I områder, hvor grundvandsmagasinerne er i direkte kontakt til de Interglaciale aflejringer, kan disse forurene magasinerne med marint risidualvand, hvilket kan medføre et forhøjet kloridindhold.

19 Figur Mægtighed af Interglaciale aflejringer. Ler 1 udgør det nederste lag i modellen og er beskrevet som siltet, sandet og gruset moræneler med enkelte indslag af smeltevandsler. De begravede dale på Sydsamsø er generelt fyldt op med lerede aflejringer og ser derfor ikke umiddelbart ud til at have betydning for de overliggende grundvandsmagasiner. På den sydlige del af Sydsamsø er der i den hydrostratigrafiske model modelleret et relativt stort magasin. Magasinet er verificeret ud fra fire boringer, som viser sand i området. Der er tidligere af Århus Amt udpeget grundvandsmagasiner på Sydsamsø //. Et af målene med grundvandskortlægningen har været at få afgrænset disse magasiner bedre. På figur 3.12 ses disse magasiner afbildet sammen med udbredelsen af det primære magasin Sand 2 fra den hydrostratigrafiske model. Den hydrostratigrafiske model viser, at Tranebjerg, Pillemark og Permelille og Brundby magasinerne sandsynligvis er sammenbundne, hvorimod der er ingen eller ringe kontakt til Ballen og Koldby magasinerne. Dele af dette bekræftes ud fra nye prøvepumpninger i området /91/, hvor der er konstateret en hydraulisk kontakt mellem Tranebjerg og Pillemark magasinerne, hvorimod Ballen magasinet sandsynligvis er afskåret fra de andre magasiner.

20 Figur Mægtighed af det primære grundvandsmagasin (Sand 2) sammenholdt med tidligere tolkede grundvandsmagasiner (Århus Amt, 1983) /97/. 3.5 Hydrologiske forhold På baggrund af den hydrostratigrafiske model er der opstillet en 3D stationær grundvandsmodel for Sydsamsø. Lagene, der er overført fra den hydrostratigrafiske model til grundvandsmodellen, er beskrevet i Tabel 3.1. Grundvandsmodellen benyttes til beregning af vandbalance samt indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til vandværkerne Hårdmark, Tranebjerg, Brundby, Ballen, Onsbjerg Private og Onsbjerg kildeplads. Grundvandsmodellen for Sydsamsø er udarbejdet i GMS Datagrundlag Til opstillingen af grundvandsmodellen er pejlinger, indvindinger, nedbør, temperatur og potentiel fordampning indhentet som tidsserier. Indvindingsdata, der er hentet i Jupiter databasen, er registreret på årsbasis. Nedbør, temperatur og potentiel fordampning foreligger som døgnværdier på grid-niveau. Der er anvendt en middelnettonedbørsværdi på 175 mm som input til modellen. Pejledata er hentet fra de 3 synkronpejlerunder, der er udført i efteråret 2007 og igen i marts 2008 og juli 2008 /89/. Der er i alt 75 pejledata i grundvandsmodellens 2 grundvandsmagasiner. Pejlingerne er fordelt med 72 pejlinger i det primære magasin (lag 2) og 3 pejlinger i lag 4.

21 I 2007 blev der foretaget 8 MRS-sonderinger på Sydsamsø /90/. Resultaterne fra disse sonderinger er en vurdering af transmissiviteten med dybden. MRS-sonderingerne er brugt i valideringen af grundvandsmodellen Potentialeforhold og indvindingsoplande Potentialekortet på figur 3.13 viser, at der er et potentiale toppunkt midt på sydsamsø. Toppunktet ligger omkring kote 12. Potentialet er fladt på den centrale del af Sydsamsø og falder ud mod kysterne. Figur Potentialekort, indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande. Der er foretaget beregninger af indvindingsoplande og grundvandsdannende til 6 vandværker på baggrund af indvindingstilladelsen, tabel 3.2. Anlæg Tilladelse pr anlæg (m 3 /år) 120 % af Tilladelse pr anlæg (m 3 /år) Hårdmark Tranebjerg Brundby Ballen Onsbjerg Private Onsbjerg kildeplads (Nord

22 Samsø Vandværk) Tabel 3.2. Vandværker og tilladelser som er benyttet i beregningerne. Indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande, der ses på figur 3.13, er optegnet på baggrund af resultaterne fra grundvandsmodellen. I beregningen er brugt de aktuelle indvindingstilladelser. Det ses, at de grundvandsdannende oplande er sammenfaldende med indvindingsoplandene for alle vandværkerne på nær for Ballen Vandværk. I tilfælde af, at indvindingen stiger i fremtiden, er der udført en alternativ beregning af alle oplandene, hvor der er brugt en indvindingsmængde på 120 % af tilladelsen. Beregningen viste ingen væsentlige ændringer i størrelsen af oplandene. Alle indvindingsoplande har en udbredelse i mod den centrale del af øen, mod potentiale toppunktet, hvor de fleste mødes, figur Flere af oplandene grænser op imod hinanden Vandbalance Vandbalancen for grundvandsmodellen er vist i tabel 3.3. Infiltrationen og oppumpningen er input værdier til grundvandsmodellen, og disse værdier ændres ikke. Dræn og udstømning er resultatet af modelberegningen. Vandbalanceandel Bidrag (mio. m 3 /år) Andel af nettonedbør (%) Infiltration 12,5 Dræn afstrømning -7,7 61,3 Indvinding -0,4 3,4 Udstrømning til kyst -4,4 35,3 Tabel 3.3. Tabel over grundvandsmodellens vandbalance. Som det ses af vandbalancen i tabel 3.3, strømmer det meste vand af via dræn. Cirka 3 % oppumpes og benyttes til drikkevand eller markvanding, og cirka 34 % strømmer af ved kysten. 3.6 Grundvandskemi Dette kapitel beskriver de grundvandskemiske forhold på Sydsamsø Datagrundlag Der er anvendt råvandskemiske data fra GEUS Jupiter XL database, og til tematisering af miljøfremmede stoffer er der indhentet GEUS WFS temaer. Der er i alt 84 boringer, hvor der er registreret grundvandskemiske analyser inden for kortlægningsområdet. På figur 3.14 er vist de boringer, hvor der findes kemiske analyser af råvandet. På figur 3.14 er koten for midten af indvindingsfilteret vist for hver boring, heraf ses at de fleste boringer indvinder under kote 0.

23 Figur 3.14: Boringer med analyse af mindst 1 parameter i Jupiterdatabasen i kortlægningsområdet Sydsamsø. Pillemark Losseplads er vist i lille kortudsnit. Der er generelt udført fuld boringskontrol ved alle boringer. Datadækningen med hensyn til miljøfremmede stoffer er ikke helt så god som for datadækningen for fuld boringskontrol. Af miljøfremmede stoffer er der primært analyseret for pesticider Vandtype Grundvandets vandtype bestemmes ud fra vandprøvernes indhold af ilt, nitrat, jern og sulfat /17//23/. Vandtyperne i boringerne på Sydsamsø ses figur Grundvandet er generelt svagt reduceret til reduceret, men der er enkelte boringer, hvor grundvandet er svagt oxideret til oxideret. Disse boringer er primært korte boringer ved Pillemark Losseplads. De reducerede vandtyper viser, at de geologiske forhold yder en god beskyttelse af grundvandsmagasinerne.

24 Figur 3.15: Vandtyper i boringer på Sydsamsø. Pillemark Losseplads er vist på lille kortudsnit Nitrat Indholdet af nitrat i boringer på Sydsamsø er vist på figur Her ses det, at nitrat indholdet generelt er lavt. Der er kun en enkelt boring med nitratværdier over grænseværdien på 50 mg/l. Denne analyse stammer fra en kort boring på den sydøstlige del af Sydsamsø, uden for OSD og indvindingsoplande. På Pillemark Losseplads og ved Brundby er der enkelte boringer med mere end 25 mg/l.

25 Figur 3.16: Nitratindholdet i boringer på Sydsamsø. Pillemark Losseplads ses på det lille kortudsnit. Se også bilag Sulfat og forvitringsgrad Sulfatindholdet i grundvandet varierer inden for kortlægningsområdet, figur De højeste værdier findes i et bælte tværs over Sydsamsø. Der er flere vandprøver med sulfat koncentrationer over 50 mg/l, som er tegn på, at der sker en påvirkning af magasinet fra overfladen, f.eks. nitrat eller iltning ved boringerne. Tidsseriedata for vandværksboringerne viser ikke nogen stigende tendens i sulfatindholdet, der kunne indikere, at situationen kan forventes forværret ved fortsat indvinding.

26 Figur 3.17: Sulfatindhold i boringer på Sydsamsø. Pillemark Losseplads er vist på lille kortudsnit. Figur 3.18 viser forvitringsgraden plottet mod sulfat indholdet. På grafen ses en positiv korrelation mellem forvitringsgrad og sulfat indhold, hvilket normalt indikerer pyritoxidation. De højeste sulfatkoncentrationer, der ikke er relateret til Pillemark Losseplads, findes i vandværksboringer i den centrale del af Sydsamsø, hvilket indikerer, at pyritoxidationen kan være indvindingsbetinget. Dette er meget tænkeligt i f.eks. Brundby, hvor vandspejlet er pejlet til under filter indtaget, og der periodevis sker iltning af grundvandet.

27 Figur 3.18: Forvitringsindex vs. sulfat (mg/l) vist for boringer på Sydsamsø. De 3 højeste sulfat værdier er fra Pillemark Losseplads Ammonium, forfor og NVOC Ammonium koncentrationerne på Sydsamsø overskrider generelt grænseværdien på 0,05 mg/l, men ikke mere end at det kan håndteres ved normal vandbehandling.

28 Figur 3.19: Indholdet af ammonium (mg/l) i boringer på Sydsamsø. Pillemark Losseplads er vist på det lille kortudsnit. Se bilag 5.6. Dybdeplottet af ammonium i figur 3.20 viser, at der generelt ikke er tale om høje ammoniumkoncentrationer i magasinet, og at der ikke er en korrelation mellem filterdybde og ammonium koncentration. Dette indikerer, at der er tale om ammonium produceret ved nedbrydning af organisk materiale i sedimenterne. Der er således tale om naturlige processer.

29 Figur 3.20: Dybdeplot af ammoniumindholdet (mg/l) i boringer på Sydsamsø uden boringer fra Pillemark Losseplads. På figur 3.21 og figur 3.22 ses fosfor og NVOC indholdet i boringer på Sydsamsø. Fosforindholdet overskrider kvalitetskriteriet på 0,15 mg/l i 27% af boringerne ved seneste analyse, men koncentrationerne er generelt uproblematiske og stammer som ammonium primært fra nedbrydning af organisk materiale i sedimenterne. De højeste værdier af NVOC ses inden for OSD, men koncentrationerne er generelt uproblematiske og stammer ligesom ammonium og fosfor primært fra nedbrydning af organisk materiale i sedimenterne.

30 Figur 3.21: Indholdet af NVOC (mg/l) i boringer på Sydsamsø. Pillemark Losseplads er vist på det lille kortudsnit. Se bilag 5.8. Der er enkelte steder observeret NVOC i koncentrationer, der kan give problemer for vandværkerne (>4mg/l), men der er ikke tale om et udtalt problem med brunt vand Klorid og ionbytning Den geografiske udbredelse af indholdet af klorid ved seneste analyse er vist på figur Der kan være flere kilder til klorid i grundvandet, herunder indtrængning af havvand, optrængning af residualt havvand fra dybereliggende interglaciale marine aflejringer og nedsivning fra menneskeskabte kilder. Tolkningen af data viser, at der ikke sker saltvandsindtrængning på Sydsamsø.

31 Figur 3.22: Kloridindhold i boringer på Sydsamsø. Pillemark Losseplads er vist i det lille kortudsnit. Se også bilag 5.7. De fire boringer ved Ballen og Brundby med høje kloridværdier ligger i et lavt område med postglaciale saltvandsaflejringer. Boringerne er kortere end 30 m, og interglaciale eller postglaciale aflejringer er den mest sandsynlige forklaring på det høje indhold. Århus Amt har analyseret det forhøjede kloridindhold i grundvandet indgående, og det konkluderes for de fleste af grundvandsmagasinerne, at saltindholdet formodentligt stammer fra marint residualvand fra de interglaciale aflejringer /97/ Arsen og nikkel På Sydsamså findes overskridelser af arsen grænseværdien på 5 µg/l i 2 boringer og ingen overskridelser af grænseværdien for nikkel på 20 µg/l. Arsen og nikkel udgør således ikke et problem i grundvandet på Sydsamsø Miljøfremmede stoffer Den geografiske fordeling af fund af pesticider er vist på figur På kortet optræder alle boringer, hvor der er analyseret for minimum 1 type pesticid. Det ses, at der er påvist fund af pesticider i 10 boringer.

32 Figur 3.23: Pesticider ved seneste analyse i boringer på Sydsamsø. I kortlægningsområdet uden for Pillemark Losseplads er der påvist følgende pesticider: Atrazin Bentazon Cyanazin Isoproturon Linuron Mechlorprop Disse pesticider er alle herbicider. Atrazin tilhører gruppen af traziner og er i dag udfaset. Atrazin har ikke været anvendt i Danmark siden 1994, men både moderstof og nedbrydningsprodukter påvises stadig relativt hyppigt i dansk grundvand. Atrazin er blandt andet anvendt på befæstede arealer. De øvrige stoffer er kun fundet i enkelte boringer. De få fund af pesticider uden for Pillemark Losseplads viser, at der ikke er et generelt problem med pesticider i kortlægningsområdet. Dog er der meget få analyser for stofferne Metribuzin og Glyphosat og deres nedbrydningsprodukter. Det er derfor muligt, at et større antal analyser ville vise, at der reelt er et større pesticidtryk på områdets grundvand end det nuværende datagrundlag viser. Uden for OSD og især uden for Pillemark Losseplads er der meget få analyser for øvrige miljøfremmede stoffer, og det er derfor muligt, at der reelt er flere problemer end datagrundlaget viser. Det anbefales derfor, at boringer anvendt til drikkevandsformål ud over den almindelige boringskontrol analyseres med en større analysepakke, der inkluderer klorerede opløsningsmidler samt aromatiske kulbrinter hvert 2-5 år.

33 Der er ingen fund over grænseværdien af aromatiske kulbrinter, klorerede opløsningsmidler eller phenoler og klorphenoler uden for Pillemark Losseplads, der beskrives særskilt i afsnit Med hensyn til olieprodukter er der uden for Pillemark Losseplads kun fundet 0,11 µg/l MTBE i boring B på Ballen Vandværk. 3.7 Arealanvendelse og forureningskilder Dette afsnit omfatter den overordnede arealanvendelse, landbrugsforhold og kortlagte jordforureninger. Området er præget af store landbrugsarealer og mindre by områder. Der kan ses en mere detaljeret beskrivelse af arealanvendelsen i de enkelte indvindingsoplande i kapitel Nitratbelastning Kortlægningen af landbrugets forureningskilder med hensyn til grundvand har fokus på nitratforurening. Der er i kortlægningsområdet i alt 227 landbrugsbedrifter, som er opdelt i følgende grupper: svineavl, kvægavl, planteavl, blandet og andet samt en gruppe, hvor driftstypen er ukendt. På Sydsamsø er det de 10 svinebrug, der står for den største andel af både dyreenheder og dyrket areal. De største kvægbedrifter er koncentreret i den centrale del af kortlægningsområdet ved Hårdmark, Kolby, Brundby og Ørby. Planteavl er generelt koncentreret i den centrale del af området, hvor de største planteavlsbrug ses mellem Tanderup og Pillemark samt ved Permelille. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i kortlægningsområdet er 84 mg/l, hvilket er højere end landsgennemsnittet på 66 mg/l i Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning omfatter kun de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt, og som der er søgt tilskud til. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra alle arealer vil være lavere. På figur 3.24 ses det, at der mange steder inden for OSD er en stor potentiel nitratudvaskning på over 100 mg/l. Værdier under 50 mg/l ses fortrinsvis syd for Pillemark og omkring Tranebjerg. Omkring Onsbjerg er udvaskningen generelt over 50 mg/l. I indvindingsoplandet til Ballen Vandværk er der en meget varierende udvaskning fra 0 til over 125 mg/l.

34 Figur Potentiel nitratudvaskning fra kortlægningsområdet på Sydsamsø Anden arealanvendelse Beskyttede naturtyper er områder, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Områderne omfatter heder, moser, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev /75/, figur Inden for selve OSD findes mindre, spredte områder med eng, mose og søer. De største sammenhængende områder findes nordvest for Pillemark, nordøst for Hårdmark og nord for Tranebjerg. Kun området nord for Tranebjerg ligger inden for et indvindingsopland. Fredede arealer er arealer, der er fredet ved kendelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 /7/, figur Inden for OSD og indvindingsoplande findes kun et enkelt fredet område i den nordvestlige del af Tranebjerg. Fredningen vedrører Tranebjerg Kirke og udgøres primært af fredsskov. De meget begrænsede områder med beskyttet natur og fredede områder betyder, at områderne ikke lægger begrænsning på indvindingsmulighederne, men også at der ikke opnås nogen grundvandsbeskyttelse fra disse områder.

35 Figur Beskyttede naturtyper på Sydsamsø. Der er kun eksisterende skovområder på den sydligste del af Sydsamsø. På Sydsamsø er der udpeget skovrejsningsområder, primært inden for vandforsyningernes indvindingsområder. Der er således et stort skovrejsningsområde på ca. 12 km 2, der dækker indvindingsoplandene til Permelille, Hårdmark, Pillemark, Tranebjerg og Brundby vandværker. Et andet område ligger ved Onsbjerg, Sælvig og Sælvig Huse, og et tredje område ligger vest for Ballen /69/. Det betyder, at der er udlagt skovrejsningsområder ved alle vandværker på Sydsamsø. Skov betragtes som beskyttende i forhold til grundvandsressourcen, da den menneskeskabte forurening er mindre her end ved andre arealanvendelser f.eks by og landbrug.

36 Figur Eksisterende skov, skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket på Sydsamsø. Der er udlagt forslag til byudviklingsområder ved Tranebjerg, Ballen og Onsbjerg, og forslag til nye sommerhusområder ved Vesterløkken, Sælvig og Langemark. De foreslåede byudviklingsområder i Tranebjerg er til bolig, erhverv og offentlig anvendelse. Områderne ligger i udkanten af byen og inden for indvindingsoplandet til Tranebjerg Vandværk. I Onsbjerg og Ballen er der udlagt områder til bolig og erhverv. Disse områder ligger også inden for indvindingsoplandene Jordforurening Inden for kortlægningsområdet er der 23 V1 kortlagte lokaliteter. Heraf er 12 beliggende inden for eller umiddelbart uden for Indvindingsoplande og OSD. Tilsvarende er der 10 V2 kortlagte lokaliteter, hvoraf de 5 er beliggende inden for eller umiddelbart uden for indvindingsoplande og OSD. Størstedelen af de V1 og V2 kortlagte grunde ligger i Tranebjerg og Ballen. Kun få lokaliteter er beliggende uden for byområder. Dette afspejler sig også i typen af forureninger, der primært består af olie- og benzinforureninger fra servicestationer og autoværksteder. Kun i få tilfælde har forureningen nået grundvandet.

37 Figur V1 og V2 kortlagte grund på Sydsamsø. For alle de V2 kortlagte lokaliteter inden for indvindingsoplandene, bortset fra lokaliteten og ved Ballen, gælder, at der ikke forventes nogen indsats. På lokaliteten er den forventede indsats, at der udføres V2 kortlægning. For lokaliteten er der ikke udført undersøgelser i forhold til risikoen for grundvandsforurening ved Ballen Vandværk Pillemark Losseplads Pillemark Losseplads, der er V2 kortlagt, ligger inden for det eksisterende OSD. Lossepladsen blev startet i 1950 og lukkede i 1988 /82/. Lossepladsens areal er m 2. Lossepladsen har været en "blandet plads", hvor alle typer affald er smidt. Den sydlige ende er mest forurenet med organisk materiale, og den nordlige ende med uorganisk. Der er mest affald i den sydlige ende /82/. Pillemark Losseplads beskrives særskilt i dette afsnit, dels fordi den er en væsentlig punktkilde midt i OSD, og dels fordi de forurenende stoffer fra pladsen findes meget lokalt, men kommer til at dominere billedet af grundvandskemien for hele Sydsamsø, hvis det beskrives samlet. Den forurening, der er fundet, er karakteristisk for lossepladser, dvs. forhøjede salte, NVOC og forhøjet ledningsevne, lidt BTEX og naptalen og forhøjet indhold af total kulbrinter m.v. samt reducerede forhold pga. nedbrydning af det organiske stof. Der ses forurening med phenoler og chlorphenoler. Der er ikke fundet pentachlorphenol, som har en meget lav grænseværdi i grundvand (på 0,01 µg/l). Chlorphenoler kan stamme fra nedbrydning af pesticiderne MCPA, dich-

38 lorprop og mechlorprop, der giver en ubehagelig smag selv ved koncentrationer under 1 µg/l. Grænseværdien er 0,1 µg/l for hver af chlorphenolerne. Der er desuden fundet en del pesticider i koncentrationer langt over grænseværdien, for eksempel 4-Chlorprop (4-CPP) på 42 µg/l og Mechlorprop på 2,8 µg/l. 4-Chlorprop er nedbrydningsprodukt af phenoxysyrer, f.eks. Mechlorprop og dichlorprop. 4-CPP er svært nedbrydelig under anaerobe forhold og meget mobilt. Grænseværdien for enkeltstoffer af pesticider er 0,1 µg/l. Figur Pesticidfund i boringer på Pillemark Losseplads. Salte fra lossepladsen, BTEX, phenoler og klorerede opløsningsmidler vurderes trods visse overskridelser af drikkevandskriterierne, at være i så lave koncentrationer, at de vil opblandes i grundvandet inden for forholdsvis kort afstand og derfor ikke får betydning for nærliggende drikkevandsboringer /82//82/. Der er udført afværgepumpning fra enkelte boringer under pladsen fra 1988/1994. Afværgepumpningen blev i 1998 vurderet at være utilstrækkelig /82//82/. Der er etableret omfangsdræn omkring pladsen. Formålet er at forhindre, at overfladevand strømmer ud fra lossepladsen. Drænene er beliggende tæt på terræn, og de forventes fortrinsvis at dræne overfladenært grundvand /80/. Vandet ledes til recipient /82/. For at undgå nedsivning af forurenet perkolat til grundvandet, blev der under lossepladsen i 1999 etableret et 4-strenget drænsystem op til 10 mut. Drænene opsamler perkolatet i en center-

39 brønd, hvorfra det pumpes videre til Ballen Renseanlæg /80//81/. Formålet med drænene er at styre grundvandsstrømningen inden for lossepladsarealet, så alt perkolat opsamles. Der er opstillet en simpel grundvandsmodel for den sydlige del af Samsø med fokus på Pillemark Losseplads. Formålet med grundvandsmodellen er at belyse beliggenheden af drænsystemets hydrauliske oplande i forskellige situationer. Om muligt skal modellen også anvendes til at belyse den optimale drift af afværgeanlægget /80/. Der er opsat regnmåler på pladsen med henblik på senere dynamisk grundvandsmodel. Samsø Kommune foretager pejlinger og ledningsevnemålinger på pladsen ca. hver måned. Der er generelt lille udsving i ledningsevnemålingerne. Der observeres heller ikke nogen udsving i ledningsevnemålingen i boring , der ligger syd for pladsen, og som i 2008 kom med i moniteringsprogrammet. Dette er positivt tegn på, at der ikke sker periodevis lækage fra lossepladsen. Der er etableret 4 nye moniteringsboringer ( , , og ) i efteråret 2009 /78/. To af boringerne bruges kun til vandstandsmåling. Analyserne fra moniteringsboringerne på Pillemark Losseplads og den opstillede lokale grundvandsmodel viser, at den afværge med dræn, der er etableret, virker efter hensigten. Omfangsdrænene opsamler overfladevand fra pladsen, og drænene under pladsen opsamler perkolatet. Samlet bortledes der via dræn mere vand, end der falder på området. Dette forklarer også, at der ikke er fundet forurenende stoffer i de dybe filtre. For Pillemark Losseplads tyder de eksisterende analyser på, at afværgeforanstaltningerne fungerer godt, og der er indtil nu ikke fundet forurenende stoffer i det primære magasin uden for lossepladsen.

40 4. OMRÅDE UDPEGNINGER I dette kapitel vurderes afgrænsningen af OSD. Endvidere præsenteres resultaterne fra den eksisterende grundvandsmodel med hensyn til optegning af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til vandværkerne. Endelig vurderes sårbarheden af OSD og indvindingsoplandene Uden for OSD, og efterfølgende udpeges nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat. 4.1 Vandværkernes indvindingsoplande Indvindingsoplandene er beregnet ud fra tilladte indvindingsmængder. Beregningen af oplandene er foretaget på baggrund af den opstillede grundvandsmodel for Sydsamsø /92/. I grundvandsmodellen er benyttet partikelbanetransport med endepunkter til beregning af oplandene. Partikelbaneberegningerne og endepunkterne er benyttet direkte til afgrænsning af indvindingsoplande og de grundvandsdannende områder. Figur 4.1 viser en oversigt over de optegnede oplande med tilhørende partikelbaner og endepunkter. Figur 4.1. Oversigt over de optegnede indvindingsoplande med partikelbaner og endepunkter for vandværkerne på Sydsamsø. Ved bestemmelsen af de grundvandsdannende oplande er brugt stokastiske beregninger. Med udgangspunkt i sandsynligsværdier over 80 % er de grundvandsdannende oplandetegnet. Figur 4.3 viser afgrænsningen af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande.

41 Figur 4.2. Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande for vandværkerne på Sydsamsø. 4.2 Område med særlige drikkevandsinteresser På baggrund af resultaterne fra grundvandskortlægningen er der foretaget en revision af Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), Område med Drikkevandsinteresse (OD) og udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og Indsatsområder med hensyn til nitrat på Sydsamsø. Det oprindelige OSD var på 9 km 2, og det reviderede OSD er på 9,4 km 2. Det samlede areal er således ikke ændret væsentligt, og afgrænsningen afviger som vist på figur 4.3.

42 Figur 4.3: Drikkevandsinteresser (OSD og OD) fra Regionplan 2005 /86//86/ og revideret OSD på Sydsamsø og beregnede indvindingsoplande. 4.3 Nitratfølsomme indvindingsområder Datagrundlaget for vurderingen af nitratsårbarheden i modelområdet stammer fra den hydrostratigrafiske model, jordartskortet, og fra den grundvandskemiske gennemgang. Der er desuden foretaget en fastlæggelse af dybden til redoxgrænsen i 86 boringer samt en beregning af tykkelsen af reduceret ler over magasinet /92/. Endvidere er der fra grundvandsmodellen anvendt indvindings oplande og oplysninger om grundvandsdannelse. Områder med under 5 m reduceret ler, ingen blødbundsaflejringer samt flere redoxgrænser er vurderet som områder med stor sårbarhed over for nitrat. Områder med mellem 5 og 15 m reduceret ler, ingen blødbundsaflejringer samt flere redoxgrænser er vurderet som områder med nogen sårbarhed over for nitrat. Områder med over 15 m reduceret ler er vurderet som områder med lille sårbarhed over for nitrat. Lerdæklaget over grundvandsmagasinet har i det meste af området en tykkelse på mere end 15 m (se figur 4.4). Der findes enkelte mindre områder, hvor lertykkelsen er mindre end 15 m. Det er primært ved Pillemark og langs kysten i den vestlige del af Sydsamsø. Med udgangspunkt i den viden, der er opnået i den hydrostratigrafiske model og om dybden til redoxgrænsen i boringerne, er tykkelsen af det reducerede ler over grundvandsmagasinet beregnet.

43 I figur 4.4 er der foretaget en sammenstilling af oplysninger om lerlagets tykkelse og tykkelsen af det reducerede ler over grundvandsmagasinet. Tykkelsen af reduceret ler over magasinet er overvejende over 15 m på hele Sydsamsø. Det betyder, at den geologiske sårbarhed vurderet på grundlag af reducerede lerlag, generelt er lille. Figur 4.4: Tykkelse af reduceret ler over grundvandsmagasinet S2 i boringer. Jordartskortet inddrages i vurderingen af nitratsårbarheden, idet der i lavtliggende områder med blødbundsaflejringer vil være en relativ stor nitratreduktionskapacitet på grund af indhold af organisk materiale i aflejringerne. Disse områder vil derfor have en lille nitratsårbarhed. På Sydsamsø er områderne er ikke så store og sammenhængende, at de vurderes at have en grundvandsbeskyttende betydning. De geologiske sårbarhedsvurderinger med hensyn til nitrat, er sammenholdt med grundvandskemi og hydrauliske forhold. Der er generelt god overensstemmelse mellem den geologiske sårbarhedsudpegning og grundvandstyperne.

44 Figur 4.5: Vandtyper i boringer med grundvandskemiske analyser. Den grundvandsmodel, der er opstillet på baggrund af den hydrostratigrafiske model, viser, at der sker grundvandsdannelse på størstedelen af Sydsamsø. Derfor er der i sårbarhedsvurderingen ikke skelnet mellem områder med opadrettet og nedadrettet gradient. Den vestlige del af OSD er udpeget med nogen sårbarhed, mens den østlige del har lille sårbarhed. Et område omkring Pillemark og helt mod vest er udpeget med stor sårbarhed. Ved udpegningen i det sidste område har forholdene ved Pillemark haft stor betydning. Dette gælder både bortgravning af materiale og de kemiske analyser. På kortet i figur 4.6 ses den endelige udpegning af de nitratfølsomme indvindingsområder for Sydsamsø. Temaerne for nogen og stor sårbarhed er samlet i et NFI område inden for OSD området.

45 Figur 4.6: Endelige nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). 4.4 Indsatsområder med hensyn til nitrat Indsatsområder med hensyn til nitrat udpeges inden for det reviderede NFI. Arealanvendelsen, forureningstruslerne og den naturlige beskyttelse indgår som de væsentligste kilder til en vurdering af, hvor der er et dokumenteret behov for en særlig indsats for at begrænse nitratudvaskningen. En særlig indsats kan være nødvendig, hvis det vurderes, at der f.eks. er behov for: Skærpede krav til den nuværende nitratudvaskning, f.eks. hvor den skal være lavere end i dag. Krav til stabilisering af nitratudvaskningen svarende til status quo nitratudvaskning må ikke blive højere disse steder. Krav til lavere nitratudvaskning over tid, men ikke lige nu. Den nuværende nitratudvaskning er måske acceptabel, men hvor en ny eller væsentlig forøgelse af en fremtidig indvinding vil medføre en forøget nitratudvaskning. På Sydsamsø er der inden for NFI ingen større sammenhængende områder med skov eller 3, der kan udtages af indsatsområdet med hensyn til nitrat. Det udpegede indsatsområde på Sydsamsø er sammenfaldende med det udpegede NFI. Dette er primært begrundet i den begrænsede lertykkelse i området og ønsket om at fremtidssikre indvindingen.

46 Indsatsområder med hensyn til nitrat zoneres i områder, hvor magasinerne har henholdsvis stor nitratsårbarhed og nogen nitratsårbarhed, se figur 4.7. Figur 4.7: Zonering af indsatsområde med hensyn til nitrat. I zoneringen er der taget hensyn til Hårdmark vandværk, der ligger i et område med stor sårbarhed, hvor der er intensivt landbrug og en risiko for forurening fra Pillemark Losseplads. Desuden forventes etableret nye boringer ved Tranebjerg Vandværk, så indvindingen fra den centrale del af OSD stiger, og beskyttelsen af ressourcen derfor er vigtig.

47 5. ANBEFALINGER TIL INDSATSER 5.1 Indledning I dette kapitel opstilles en række anbefalinger og forslag til indsatser på baggrund af de hidtidige kortlægningsresultater. Der tages udgangspunkt i OSD generelt og specifikt for hvert vandværk. 5.2 Generelle indsatser Der er i kortlægningsområdet kortlagt et større grundvandsmagasin på den centrale del af Sydsamsø. Sandmagasinet består af smeltevandsaflejringer. Magasinet er ikke alle steder sammenhængende, og det findes ikke på hele Sydsamsø. På grundlag af resultaterne af grundvandskortlægningen er der sket en revision af OSD og sårbarhedsudpegningen, og der er udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat Nitrat Inden for indsatsområder med hensyn til nitrat kan kommunerne i indsatsplanerne fastsætte skærpede krav til den maksimale tilladelige nitratbelastning på markniveau. Indsatserne i indsatsområde med hensyn til nitrat kan prioriteres efter sårbarhedskortlægningen. Kommunalbestyrelsen kan, i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 26a /8/, pålægge ejeren af en ejendom rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre de nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Der ydes fuldstændig erstatning for pålægget. Bestemmelsen vil således kunne anvendes i de tilfælde, hvor der ikke har været muligt at indgå en frivillig aftale på rimelige vilkår. Et påbud i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 26a forudsætter, at der er vedtaget en indsatsplan, jf. Vandforsyningsloven 13 og 13a Pesticider og andre miljøfremmede stoffer Der er kun gjort få fund af pesticider og andre miljøfremmede stoffer på Sydsamsø. Dette hænger muligvis sammen med, at der ikke er foretaget mange analyser. Det anbefales derfor, at boringer, der anvendes til drikkevandsformål, analyseres hyppigere og med en større analysepakke. Det skal generelt sikres, at fornyet viden om jordforureningslokaliteter inden for OSD og inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger oplyses til kommunen. Som en del af den kommende indsatsplan anbefales det derfor, at der føres en dialog med Region Midtjylland om prioriteringen af jordforureningslokaliteterne inden for OSD og inden for indvindingsoplandede. En eventuel grundvandstruende forurening anbefales fjernet eller afgrænset, så den ikke udgør en trussel overfor grundvandet Ændret arealanvendelse Særligt grundvandstruende aktiviteter må ifølge retningslinie 40 i vandplanen ikke placeres inden for OSD eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger /9/. Det anbefales derfor, at fremtidige ændringer i arealanvendelsen i OSD sker under hensyntagen til grundvandsbeskyttelsen. En del områder inden for OSD er udpeget som skovrejsningsområder. Det anbefales, at der arbejdes på at der rejses skov i de mest sårbare områder, så drikkevandskvaliteten sikres fremover Byvækst Truslen mod grundvandet fra byområder gælder primært punktkilder i forbindelse med forurenende virksomheder. Ydermere håndteres kemikalier af forskellig art og i store mængder i forbindelse med industriområder. En mere diffus forureningskilde er pesticider, der benyttes i forbindelse med privat og kommunal ukrudtsbekæmpelse. Netop ukrudtsbekæmpelsen i byområder er problematisk, da ukrudtsbekæmpelsen foregår på grus og befæstede arealer. De pesticider, der er godkendt til brug, nedbrydes i den organiske jordpulje. Overjorden, der kendetegnes ved et højt indhold af organisk materiale, er typisk fjernet i forbindelse med etablering af belægning. Det betyder, at pesticider, der er benyttet til ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer, i højere grad udvaskes til grund- og overfladevand i forbindelse med nedbør.