4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft"

Emma Bjerregaard
7 år siden
Visninger:

1 4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet til noget. Det kender vi godt. Vi gør os mange bekymringer, og det er egentlig træls. Livet ville være meget lettere, hvis vi ikke bekymrede os så meget. For som Mark Twain antyder det, -det går jo nok alligevel, -det går nok ikke så galt, -det viste sig slet ikke at være så problematisk. Men det er ikke let. Vi er ikke ens. Nogle af os har et let sind og bekymrer sig ikke nær så meget. Andre af os har et mere tungt sind og har det med at bekymre sig og føle, at det gælder om at tage alle forholdsregler om mere eller mindre alting. Og man kan ikke altid lave om på sig selv. Og de der ikke bekymrer sig, kan jo også nemt komme til at overse noget, som de der bekymrer sig tager højde for. Så det ene er sådan set ikke mere rigtigt end det andet. 1

2 Nu er der kun 4 dage til jul. De fleste julegaver er vel købt. Julemaden og alt det andet slæbt til huse. Julefreden kan begynde at sænke sig, og nu skal vi bare glæde os. Sådan siger den mere ubekymrede del af os. Den anden del af os, som er mere bekymrede, kan måske indvende og sige, -nu begynder bekymringernes tid jo for alvor. Hvordan bliver det juleaften? Hvordan er det med gaverne? Har vi råd til det alt sammen? Kan vi holde skelletterne inde i skabet? Hvordan bliver de her dage med intens samvær juleaften, hvor alt skal skinne og ose af familiehygge, -juledagene med julefrokoster og rigelige mængder af alkoholiske drikke, -hvordan skal det gå? Er man en bekymret sjæl eller mere ubekymret, -der er noget alle kan blive enige om: julen er en dejlig tid, men det er også en svær tid for rigtig mange mennesker. En svær tid for dem, der af en eller anden grund ikke synes de kan leve op til de romantiske, - pussenuttede billeder, der hersker om julen. Det oplever vi jo også meget i pressen og i daglige omtaler 2

3 af ensomme, ulykkelige, fattige, misbrugstruede familier, -ja de mange der netop ikke får den jul, som de ønsker, og som man mener skal være. Og når det som skal være, - ikke kan være, så gør det ondt. Og det er i julen det gør rigtigt meget ondt. Hvorfor så ikke tage lidt mere afslappet på julen? Kunne man spørge. Hvorfor ikke koncentrere sig om det julen handler om? Det er dog ikke mængden af julegaver, -prisen på dem, om de skal byttes eller ej, - om der er lighed og retfærdighed i det, -det er vel ikke det julen handler om. Nej, det er det ikke. Men det er svært ikke at blive grebet af det. Sådan tror jeg, det er for de fleste. Dagens evangelium her på 4. søndag i advent, -det stykke handler også om at se på det, det handler om, - og ikke se på egen magt og ære, ja ikke se på alt det udenoms. Det er det indre, det gælder. Det er det ægte, -det dybe. Det er det, det drejer sig om. Vi hører om Johannes Døberen og hans disciple. Johannes er forløberen for Jesus. Johannes er den, der 3

4 skal berede vejen, og som han siger: han skal blive større, og jeg skal blive mindre. Johannes er sin opgave bevidst: Han skal pege på Jesus, som frelseren, som Guds søn. Han har en opgave, -et kald at udføre, - men det er at pege på en anden, -ikke at pege på sig selv, stille sig selv i forgrunden. Og Johannes har ingen problemer med sin underordnede rolle. Han bruger det smukke billede af et bryllup. Den, der har bruden er brudgom. Brudgommens ven, -brudgommens forlover har ikke bruden, men glæder sig over brudgommens lykke. Brudgommens ven glæder sig ikke over sit eget, men glæder sig over brudgommens lykke. Og sådan ser Johannes sig selv. Han ser frem til, at brudgommen kommer, og når han kommer, så er hans opgave udført, -hans rolle er udspillet, men glæden over at have spillet en rolle, -at se brudeparrets glæde, -det er ham nok. Denne underordnede rolle, som Johannes er bevidst omkring, -den synes hans disciple, så til gengæld ikke rigtig om. Johannes disciple er i strid med en jøde om renselse, og der er ingen tvivl om, at for jøderne og for 4

5 Johannes disciple, der var renselse, -det at stå ren og ubesmittet, -gøre det gode og det rigtige, -følge moselovens strengeste krav, -det var vigtigt for dem. Men denne strenghed, -den prædikede Jesus ikke. Jesus fastede ikke. Man pegede fingre af ham og kaldte ham en dranker og fråser, -ja og ven med de udstødte, -en ven med toldere og syndere, -dem som de der holdt på renselse slet ikke ville have med at gøre. Jesus tog imod alle. Hos Jesus var alle lige meget værd, og alle skulle kunne komme til ham, og det som de var. Jesus var anderledes end Johannes Døberen. Og dét var svært at acceptere for Johannes disciple. For hvor var alvoren henne? -spurgte de sig selv. Og hvor skulle de se sig selv i det med, at Johannes, deres mester, skulle blive mindre, og Jesus blot blive større. Alle kommer til ham siger Johannes disciple, han døber nu selv, - hvad skal der blive af os? Spørger de indirekte. Men Johannes vakler ikke. Han skærer ind til benet. Ser ikke på det udvendige. Ser ikke på egen magt og vinding. Han har slet ikke nogle problemer med at blive mindre, 5

6 når det nu er den rigtige, der er kommet, og så kan han kun glædes over, at alle kommer til ham, som hans disciple påpeger. Johannes ser ikke på det ydre. Han ser på, hvad det handler om. I kan jo selv huske, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus. Jeg er udsendt forud for ham, -jeg skal pege hen mod ham, berede ham vejen. Johannes skal ikke gøre mere end det. Johannes peger på, at det handler om, at Jesus er Kristus, -han er Guds søn, i ham kommer frelsen, og det er det, det handler om. Han formaner sine disciple: det er det, vi skal glæde os over, -det er den gave, vi skal tage imod, og så ikke holde fast i de gamle strukturer. I, mine venner, I skal ikke holde fast i den tid, hvor folk kom ud til os og hørte, hvad jeg sagde, og blev døbt af mig. Nu er der en ny tid. Nu er brudgommen kommet, og forloverens opgave er udført. Det er det, det handler om. Det er det egentlige. Her i adventstinden har vi alle institutionsbørnene til juleafslutning her i kirken, og vi spiller et krybbespil for dem. De lytter intenst, er glade og 6

7 forventningsfulde. Det er en fest at se de mange glade børn lytte til julens budskab. Og vi plejer så altid at spørge dem: hvad er der for foden af jeres juletræ juleaften?, - gaver råber de alle i munden på hinanden. Og hvad er der så i toppen af træet? spørger vi, - en stjerne lyder det ligeså sikkert. Og så prøver vi at bede dem om at huske på ikke kun at se ned på gaverne, men også at huske på at se op mod toppen af træet, se på stjernen og huske på, hvad stjernen symboliserer, hvad stjernen peger på, ja hvorfor der overhovedet er en stjerne deroppe, -nemlig for at minde os om, hvad julen i virkeligheden handler om. Vi ved så godt, at det glemmer børnene selvfølgelig lige så hurtigt, som vi har sagt det, -men derfor er det nu alligevel vigtigt at få det nævnt. Og det gælder jo ikke kun de små børn. Det gælder os alle sammen. Det er vigtigt at betænke, hvad julen handler om, hvad der er det væsentlige, -hvad det varer ved også lige ud over de få dage i julen og de få dage med glæden over de mange fine gaver. Tænke over hvad 7

8 stjernen peger henimod. Hvad julen peger hen imod, - som Johannes gør det i dagens evangelium, -peger hen på Kristus, og den kæmpestore gave i, at den, der tror på sønnen, har evigt liv. Den, der tror på sønnen, er frelst og fri. Den der tror på sønnen er indeholdt i en evig og umistelig kærlighed. Den, der tror på sønnen har fred, fred i sind og tanker, og fred i at man ved, at man ikke skal gøre sig fortjent til at få julens gave, at man ikke skal gøre det og det, for at få gaven, men freden i at vide, at man blot skal tage imod, åbne armene for at få et favntag af Gud. Jeg har I livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet til noget, sagde Mark Twain som sagt. Hvis vi forstår og tænker mere på, hvad julen betyder, hvad budskabet i julen er, så kunne det være, at vi i hvert fald i forbindelse med julen kunne have lidt færre bekymringer. For livet, lykken og glæden måles ikke i mængden af julegaver. Ja, og livet og lykken baseres ikke alene på, at julen skal være én stor romantik og lyserødt og plys det hele. Julen er dog kun 8

9 nogle dage. Julen er kun undtagelsen. Det er alle de andre dage. Julen er ikke en hule, vi skal krybe ned i og aldrig komme ud af igen. Livet leves, -tiden går. Der sker både det ene og det andet også i julen, og vi skal ikke bygge vores lykke op på en usikker piedestal af alle mulige udenoms julestads og glitter. Det er stjernen i toppen af træet, det handler om. Det er kærligheden, det handler om. Det er budskabet fra Gud, det handler om. Budskabet om evigt liv. Der er 365 dage i året. Men kun en juleaften. Men bekymringerne om den bliver god nok, fin nok, rig nok kan fylde uendeligt meget. Det er en skam, når det, der virkelig kan glæde på den lange bane, jo rækkes os som en gratis gave, og det en gave som vi får hver dag i året, ja får livet igennem. Og så endnu en godt ord af Mark Twain: En del mennesker giver deres bekymringer svømmelektioner i stedet for at drukne dem. Lad os prøve at drukne vores bekymringer i stedet for at dyrke dem, -for det væsentlige, det dybe i livet, -det gives os, -gives os af 9

10 Guds nåde: Frelse i liv og død, -ja gaven, gaven i troen på det evige liv. Det er gaven, der varer ved, og som ikke skal byttes eller har udløbsdato. Det er det væsentlige, det er det, der betyder noget for os. Så lad os bare glæde os over alt det andet i julen, -det vigtige, indholdet - det er det, der bærer trods alt, og det er det vi skal huske på. Fortsat glædelig jul. Amen 10

Relaterede dokumenter

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme.

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde:»rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv,