PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: Børneby Øster Sønderparken 42a 7430 Ikast bikjo@ikast-brande.dk Birgit Kastrup Leder Birgit Kastrup Ikast-Brande kommune Regional: Side 1 af 22

2 Institutionstype/ foranstaltning a) Antal børn/unge /voksne b) Aldersgruppe c) Antal stuer / afdelinger d) Åbningstid a) 52 børn og 9 voksne b) 2,9- skolestart c) 2 stuer d)mandag-torsdag: Fredag: Institutionens formål jf. lovgrundlag. Vi arbejder overordnet inkluderende ud fra et anerkendende holdepunkt, i tråd med DUÅ (de utrolige år) Vores aktiviteter tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner og med de særlige kompetencer personalet er i besiddelse af. Dagligdagen er bygget op omkring fællesskaber, som tager udgangspunkt i de enkelte børns forudsætninger. Side 2 af 22

3 Vi skaber struktur og faste rammer ved at give tryghed og forudsigelighed, blandt andet ved tydelige voksne. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven Karakteristik af brugergruppen: Brugergruppen er almene børn med forskellige behov. Vi er aldersopdelt, småbørnsgruppen er 2,9 4,6 og storbørnsgruppen fra 4,6 skolestart. Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) De utrolige år: DUÅ-dagtilbud er rammen om det pædagogiske arbejde i dagligdagen og grundlaget for den måde, hvorpå vi møder og forstår børnenes behov. DUÅ-dagtilbud er forankret i en positiv, anerkendende og relationel tilgang. Det centrale fokus er:- trivsel, læring og udvikling - relationsopbygning - problemløsning DUÅ-dagtilbud er en forebyggende indsats, som personalet i børnehaven har været på uddannelse i. Indsatsen har blandt andet fokus på: - anerkendelse, ros og opmuntring - motivation og ønsket adfærd - problemløsning - beskrivende kommentarer omkring følelser, sociale kompetencer, leg og læring DUÅ-dagtilbud styrker personalet i: - at opbygge og styrke positive relationer mellem børnene indbyrdes - at opbygge og styrke positive relationer mellem børnene og de voksne - at forebygge og håndtere uønsket adfærd i børnegruppen - at opbygge fællesskaber for alle børn - at styrke samarbejdet mellem daginstitution og hjem DUÅ-dagtilbud giver børnene forskellige redskaber til at opbygge positive relationer og styrke deres sociale kompetencer. Vi bruger blandt andet rollespil til at vise børnene hensigtsmæssig adfærd og styrke deres empati. I børnehaven vil I opleve, at: - vi bruger indestemme - vi bruger gåben Side 3 af 22

4 - vi holder arme og ben for os selv - vi bruger naboros - vi øver os i at deles om tingene - vi øver os i at vente på tur - vi lytter til, og ser på den, der taler - vi bruger nonverbale tegn; eksempelvis high five, thumbs up, stophånd - Smittemodeller - Udviklingsplaner - Vi arbejder ud fra årshjulet, som tager afsæt i læreplanerne Ansatte Pædagog og pædagogmedhjælper (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: X PD modul i praktikvejledning: Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: X Side 4 af 22

5 Anne Hartig Hebsgaard: DUÅ dagtilbud, Digitale medier Navne: Anne Hartig Hebsgaard Marianne Toft Ugelvig Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Ressourcepædagog, Talekonsulent, Småbørnspsykolog, Fysioterapeut, Ergoterapeut, skole og dagpleje/vuggestue. Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Den studerende indgår i arbejdsplanen på lige vilkår med det øvrige personale. Den studerende skal derfor kunne lukke stuen og institutionen alene. Dvs. den studerende skal muligvis være alene fra gennemsnitligt en gang ugentlig. Øvrige oplysninger Side 5 af 22

6 Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik X Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik X Side 6 af 22

7 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. X X X X X X X Side 7 af 22

8 Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden) Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og Side 8 af 22

9 såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Angivelse af relevant litteratur: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) a) b) c) Side 9 af 22

10 Den studerendes arbejdsplan: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Side 10 af 22

11 Uddannelsesplan 2. praktik - Dagtilbudspædagogik Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, Vi arbejder ud fra at børn skal blive så dygtige som de kan. Dette gør vi ud fra de 6 læreplanstemaer, som vi kører i intervaller af hver to måneders varighed. - Kulturelle udtryksformer og værdier - Sociale kompetencer - Barnets alsidige personlige udvikling - Sprog - Krop og bevægelse - Natur og naturfænomener Side 11 af 22

12 Vi udarbejder SMITTE-modeller til hvert læreplanstema. Den studerende vil modtage vejledning i ovenstående, og hvordan disse kommer til udtryk i praksis. Den studerende vil blive introduceret til De Utrolige År og hvilken betydning det har for praksis. Herunder udviklingsplaner. Den studerende kan stifte bekendtskab med Hjernen og Hjertet, DPU, Sensorisk Profil eller lign. Den studerende vil blive introduceret for relevant teori hvorefter at koble denne til praksis. samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelsesog deltagelsesmuligheder i fællesskabet, Den studerende skal kunne arbejde ud fra: De utrolige år: DUÅ-dagtilbud er rammen om det pædagogiske arbejde i dagligdagen og grundlaget for den måde, hvorpå vi møder og forstår børnenes behov. DUÅ-dagtilbud er forankret i en positiv, anerkendende og relationel tilgang. Det centrale fokus er:- trivsel, læring og udvikling - relationsopbygning - problemløsning DUÅ-dagtilbud er en forebyggende indsats, som personalet i børnehaven har været på uddannelse i. Indsatsen har blandt andet fokus på: - anerkendelse, ros og opmuntring - motivation og ønsket adfærd - problemløsning - beskrivende kommentarer omkring følelser, sociale kompetencer, leg og læring Side 12 af 22

13 DUÅ-dagtilbud styrker personalet i: - at opbygge og styrke positive relationer mellem børnene indbyrdes - at opbygge og styrke positive relationer mellem børnene og de voksne - at forebygge og håndtere uønsket adfærd i børnegruppen - at opbygge fællesskaber for alle børn - at styrke samarbejdet mellem daginstitution og hjem DUÅ-dagtilbud giver børnene forskellige redskaber til at opbygge positive relationer og styrke deres sociale kompetencer. Vi bruger blandt andet rollespil til at vise børnene hensigtsmæssig adfærd og styrke deres empati. I børnehaven vil I opleve, at: - vi bruger indestemme - vi bruger gåben - vi holder arme og ben for os selv - vi bruger naboros - vi øver os i at deles om tingene - vi øver os i at vente på tur - vi lytter til, og ser på den, der taler - vi bruger nonverbale tegn; eksempelvis high five, thumbs up, stophånd dialog og professionel kommunikation, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, Den studerende kan i den daglige praksis være spørgende og reflekterende til kollegaer ligeledes til vejledning. Den studerende skal kunne differentiere sit sprog, alt efter samtalepartner. I det daglige vil den studerende kommunikere med børn, forældre, kolleger og eksterne samarbejdspartnere. leg, legeteorier og legekulturer, rammesætte børns leg, Den studerende vil, alt efter behov, modtage guidning i hvordan vi møder hinanden nuanceret. Den voksne støtter i dagligdagen op om de små fællesskaber, og griber børnenes initiativer. Den studerende skal øves i at danne overblik i hvornår det er hensigtsmæssigt at gå foran, ved siden af, og bagved. Side 13 af 22

14 kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis og målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og Den studerende vil igennem læreplanstemaerne og dermed den daglige pædagogiske praksis skabe konsensus mellem teori og praksis. Den studerende forventes at anvende SMITTE model i udarbejdelse af pædagogiske aktiviteter. Vi vil understøtte den studerendes aktiviteter og give vejledning heri. omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse. Børnene vil møde anerkendende, tydelige og omsorgfulde voksne der taler og lytter i børnehøjde. Den voksne tager ansvar for den gode relation og sikrer barnets trivsel. Vi forsøger at bidrage til at børnene får gode spisevaner, og opfordrer forældrene til at medbringe de gode madpakke. Vi opfordrer børnene til god hygiejne, i form af: håndvask, pudse næse m.m. I spisesituationer øves børnene i at spise pænt, sidde stille, bruge indestemme og sige Tak for mad osv. Den studerende skal arbejde ud fra udviklingsplaner, SMITTEmodeller eller lign. Angivelse af relevant litteratur: De utrolige år Derudover anbefaler vi litteratur - alt efter hvilket interessefelt den studerende eller institutionen har. Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte Referater fra vejledningstimerne med gennemgang af den studerendes arbejdsportfolie og det øvrige personales feedback, danner grundlaget for evalueringen. Side 14 af 22

15 evalueres ved 2/3 af praktikperioden Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a)der tages udgangspunkt i den enkelte studerendes viden og erfaringer. På de første vejledningstimer vil vejleder sammen med den studerende tilrettelægge og diskutere det videre forløb af praktikken. b) Den studerende vil modtage forskellig former for vejledning. Der vil være den daglige vejledning, som foregår i almen praksis (her og nu vejledning) samt vejledning hvor du sidder sammen med din vejleder. Der er i den ugentlige vejledning afsat 1 time, såfremt at den studerende senest dagen før har afleveret en dagsorden via arbejdsportofolien. c)den studerendes dagsorden, faglige observationer og arbejdsportfolie danner grundlag for vejledning Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Den studerendes arbejdsplan: Den studerende skal indgå i arbejdsplanen på lige fod med det øvrige personale. Organisering af kon- Ved problemer i praktikken, skal der omgående tages fat på evaluering af målene. Heri involveres vej- Side 15 af 22

16 takt til uddannelsesinstitution ledere, den studerende, ledelsen, og seminariet. (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Uddannelsesplan 3. praktik - Dagtilbudspædagogik Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige ram- (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) Det er en forudsætning at kunne se hele familien og rammerne Side 16 af 22

17 forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, mer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, omkring den, for at kunne forstå barnet. De utrolige år er implementeret i hele institutionen, hvilket giver et godt fundament for internt samarbejde, forældresamarbejde m.m. Herudover sikres den pædagogiske udvikling og kvalitet. Den studerende får mulighed for at stifte bekendtskab med tværprofessionelle samarbejdspartnere i form af intern ressourcepædagog, k-møder, netværksmøder og overleveringsmøder. leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, Vi arbejder ud fra at børn skal blive så dygtige som de kan. Dette gør vi ud fra de 6 læreplanstemaer, som vi kører i intervaller af hver to måneders varighed. - Kulturelle udtryksformer og værdier - Sociale kompetencer - Barnets alsidige personlige udvikling - Sprog - Krop og bevægelse - Natur og naturfænomener Legen omkredser de 6 læreplanstemaer Vi er bevidste om indholdet af de digitale medier og sorterer ud fra børnenes behov og alder. forandringsprocesser og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innova- Den studerende skal være innovativ ud fra ovenstående. I praksis arbejder vi kontinuerlig innovativt, da vi løbende møder Side 17 af 22

18 innovation, inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og tive og eksperimenterende tiltag, inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og nye udfordringer. Den studerende skal turde eksperimentere og udfordre sig selv og vide at den studerende har personalets fulde opbakning. Der opfordres til åben og positiv dialog, med plads til undring, med både børn og forældre. Den studerende skal indgå i daglig forældrekontakt og dokumentere med nye tiltag på tavlen og/eller mininstitution. Den studerende skal koble den tillærte teori på specifikke forløb i praksis. Den studerende skal omvendt også ved refleksion kunne koble yderligere teori på allerede afholde aktiviteter eller dagligdagsobservationer. Den studerende skal anvende SMITTE modellen til målsætning, dokumentations- og evalueringsmetode. førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: De utrolige år Derudover anbefaler vi litteratur - alt efter hvilket interessefelt den studerende og institutionen har. Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Referater fra vejledningstimerne med gennemgang af den studerendes arbejdsportfolie og det øvrige personales feedback, danner grundlaget for evalueringen. Side 18 af 22

19 Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) Der tages udgangspunkt i den enkelte studerendes viden og erfaringer. På de første vejledningstimer vil vejleder sammen med den studerende tilrettelægge og diskutere det videre forløb af praktikken. b) Den studerende vil modtage forskellig former for vejledning. Der vil være den daglige vejledning, som foregår i almen praksis (her og nu vejledning) samt vejledning hvor du sidder sammen med din vejleder. Der er i den ugentlige vejledning afsat 1 time, såfremt at den studerende senest dagen før har afleveret en dagsorden via arbejdsportofolien. c)den studerendes dagsorden, faglige observationer og arbejdsportfolie danner grundlag for vejledning Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Den studerendes arbejdsplan: Den studerende skal indgå i arbejdsplanen på lige fod med det øvrige personale. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution Ved problemer i praktikken, skal der omgående tages fat på evaluering af målene. Heri involveres vejledere, den studerende, ledelsen, og seminariet. (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet Side 19 af 22

20 forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Side 20 af 22

21 Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, Side 21 af 22

22 nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Kontaktperson for den studerende (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Side 22 af 22