Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune

Transkript

1 Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16

2 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at styrke skolevæsenets faglighed og organisatoriske robusthed gennem en ændring af kommunens skolestruktur. Den nye struktur reducerer de nuværende 16 skoledistrikter til 8 nye distrikter. Nr. Nye distrikter Antal elever 2012/13 Antal elever 15/16 1 Borup Skole Lellinge Skole, Gørslev Skole, Vemmedrupskolen, Skovboskolen Kirstinedalsskolen, Højelse Skole, Ejby Skole Asgård Skole Sct. Nicolai Skole, Søndre Skole Ellemarkskolen (10. klasse) 552 (139) 535 (132) 7 Hastrupskolen Alkestrupskolen, Holmebækskolen, Herfølge Skole Desuden nedlægges specialskolen Ellebækskolen som selvstændig skole og oprettes som en specialskoleafdeling under Hastrupskolen. Der dannes således 8 nye selvstændige skoler med 16 undervisningssteder. Hver skole har ét skoledistrikt, én skolebestyrelse og én ledelse. Der starter mindst 0-3. klasse op på samtlige undervisningssteder. Formål Hensigten med ændringen af skolestrukturen er på kortere sigt at frigøre resurser til udvikling gennem reduceret ledelse. Den nye struktur skal medvirke til at danne mere robuste skoler. De frigjorte resurser skal anvendes til pædagogisk udvikling med henblik på en generel højnelse af det faglige niveau. De frigjorte resurser skal ifølge budgeterklæringen medvirke til at forbedre indskoling ved at fokusere på børnenes behov for pædagogisk støtte i overgange til og de første år i skolelivet, herunder sammenhængene mellem skole og SFO. at fastholde de forbedrede læseresultater fra indskolingen til mellemtrinet ved at forøge antallet af undervisningstimer. Side 2/16

3 at styrke overbygningens faglige profil og udvikling af de unges uddannelsesparathed ved at styrke overgangen fra skole til ungdomsuddannelser. Rammer for den ny struktur Når strukturen er endelig vedtaget ultimo februar 2012 og nye ledelser og skolebestyrelser er på plads i 2012 kan den nærmere dialog omkring indhold fastlægges i samarbejde med de nye ledelser og bestyrelser. Der starter mindst klasser på alle nuværende undervisningssteder. Den konkrete fordeling af elever i klasser og afdelinger er skoleledelsens kompetence under hensyntagen til principper, som er fastlagt af skolebestyrelsen. Princippet om nærhed vil naturligt være et centralt princip. Børne og Ungdomsudvalget beslutter hvert år antallet af nye børnehaveklasser/0. klasser i hvert enkelt distrikt. Den nye struktur sætter således den aktuelle budgettildelingsmodel ud af kraft, idet antallet af klasser fremover ikke knyttes op til det konkrete antal elever, men derimod en politisk beslutning. Resurser vil fremadrettet blive fordelt pba den resursetildelingsmodel, der anvendes i dag dvs. som om de nuværende distrikter stadig eksisterer. På den baggrund ændres der ikke på de økonomiske tildelinger til skoler som følge af strukturændringen ligesom der ikke frigøres resurser udover de, der frigøres ved den reducerede ledelse. Ingen klasser kan afvikles uden politisk godkendelse fra Børne- og Ungdomsudvalget. Indfasning Den nye struktur skal alene gælde for fremtidige skolebørn, dvs. elever, der starter i 0. klasse i skoleåret 12/13 eller derefter. De børn og unge, der i dag går i kommunens skoler, berøres ikke af de ændringer, der følger af strukturændringerne, når der ses bort fra den ændrede ledelsesstruktur, der implementeres fra Side 3/16

4 Konsekvenser for ledelse Når antallet af skoledistrikter reduceres, reduceres samtidig hermed antallet af skoleledere, idet der til hver skole er én skolebestyrelse og én skoleleder. På fire af de nuværende skoler er der fælles ledelse to og to. Denne ændring indgår i budget som en besparelse på 2,25 mio. kr. i 2012 stigende til 4,5 mio. kr. i I forhold til den nuværende resurseog tildelingsmodel til ledelse medfører dette en reduktion på ca. 15%, svarende til en reduktion fra et nuværende niveau på 39,4 ledere til fremadrettet 33,4 lederstillinger inklusiv SFO-ledelse. Fordelingen af resurser til ledelse i det samlede skolevæsen vil foregå på baggrund af en fordelingsmodel, som tager udgangspunkt i ledelsesopgaven i de forskellige skoledistrikter. Modellen godkendes af Børne- og Ungdomsudvalget. Den udmeldte besparelse på ledelse vil ikke kunne implementeres fuldt ud i Nedlæggelsen af 6 lederstillinger forventes ikke at kunne ske gennem almindelig personaleomsætning, men skal gennemføres via afskedigelser. Konsekvenser for personalet Den ændrede skolestruktur vil ikke umiddelbart få konsekvenser for personalet generelt eller specifikt for lærere og pædagoger. De vedtagne udviklingsområder kan dog medføre en stigning i antallet af pædagog og lærerstillinger. Oprettelse af nye skoler Den ændrede skolestruktur indebærer formelt oprettelse af nye skoler. Navngivningen af de nye skoler er ikke en del af dette høringsmateriale. Hvis forslaget vedtages, vil navngivningen af de nye skoler blive besluttet efterfølgende. Side 4/16

5 Formalia og proces ved ændringer i skolestrukturen Juridiske rammer Ændringer af skolestrukturen skal ske i henhold til Folkeskolelovens bestemmelser, herunder proceduren for skolenedlæggelse 1. Forslaget til ny skolestruktur indebærer skolenedlæggelser. Sammenlægning af to eller flere skoler sker ved, at de eksisterende skoler lukkes, og der oprettes en ny skole med ét skoledistrikt, én ledelse og én skolebestyrelse. Den formelle procedure er, at: Byrådet beslutter at sende forslaget i høring (minimum 8 uger). Høringsforslaget skal offentliggøres i lokale dagblade eller ugeaviser. 8 ugers høring i offentlighed og hos berørte skolebestyrelser. Byrådet modtager rettidigt indkomne høringssvar og behandler høringsforslaget på denne baggrund. Hvis der ikke er indsigelser, kan Byrådet træffe beslutning med det samme. Hvis høringssvarene indeholder indsigelser, skal der indlægges 4 uger til eventuelt yderligere afklaringer, inden Byrådet træffer endelig beslutning. Hvis Byrådet ønsker at nedlægge andre skoler end de, der var nævnt i høringsforslaget, skal hele proceduren gå om. Byrådet skal træffe beslutning om skolenedlæggelser senest 1. marts forud for det skoleår, hvor skolenedlæggelsen skal gælde fra. Processen i Køge Kommune Høringsmaterialet bliver politisk behandlet på Byrådets møde den 22. november 2011, og herefter vil der være en høringsperiode på 8 uger. Sidste frist for at indsende høringssvar er den 23. januar De indkomne høringssvar bearbejdes og drøftes i Børne- og Ungdomsudvalget den 8. februar Den 28. februar 2012 vil Byrådet på baggrund af høringen beslutte, om skolestrukturen skal ændres. Hvis forslaget vedtages, træder den nye skolestruktur i kraft fra og med skoleåret 2012/13. 1 Jf. Folkeskolelovens 24, stk. 4 og 40 samt bekendtgørelsen om skolenedlæggelser nr. 615 af Side 5/16

6 Øvrige forhold som følge af strukturændringen Ét distrikt flere undervisningssteder Klassedannelsen Skolelederen træffer den konkrete beslutning om placering af de enkelte elever i klasserne og dermed også undervisningsstedet/afdelingen. Det vil sige, at skolelederen bestemmer, hvilke elever, der skal gå i den enkelte klasse på årgangen f.eks. om eleven skal i 0.A, 0.B, etc. Denne kompetence er fortsat gældende. Det betyder, at forældre kan ønske en bestemt klasse, som er placeret på et bestemt undervisningssted, men forældre kan ikke bestemme, om eleven kommer til at gå i den ønskede klasse/det ønskede undervisningssted. Skolelederen danner klasserne på baggrund af principper om klassedannelse fastlagt og vedtaget af skolebestyrelsen. Principperne kan f.eks. omfatte hensyn til søskende på undervisningsstedet, geografisk nærhed, ligelig kønsfordeling og ligelig klassekvotient. Der kan fastsættes en intern prioritering mellem principperne. Kommunalbestyrelsen vil kunne vedtage overordnede kriterier, som skolebestyrelsen skal tage hensyn til ved fastlæggelse af principperne. Det kunne f.eks. være et overordnet nærhedskriterium eller et kriterium om, at principperne for klassedannelsen ikke må medføre en unødig stigning i udgifterne til befordring af elever. Frit skolevalg Retten til frit skolevalg gælder valget mellem distrikter, men ikke mellem undervisningssteder inden for samme skole. Man kan således ikke vælge undervisningssted, ligesom man i dag heller ikke kan vælge, hvilken klasse ens barn skal gå i. Den nye struktur reducerer således mulighederne for frit skolevalg mellem de nuværende 16 til de 8 distrikter, der fremover vil være i kommunen. Et valg af skoledistrikt vil ikke være lig med valg af undervisningssted, hvis distriktet består af mere end ét undervisningssted. Der kan ikke ifølge gældende lovgivning arbejdes med såkaldte under eller skyggedistrikter, som omfatter de nuværende distrikter. Det skal bemærkes, at det er Ministeriet for børn og undervisnings vurdering, at der på baggrund af en begrundet forsøgsansøgning kan gøres forsøg med underdistrikter for en skoles afdelinger samt frit valg mellem disse. Såfremt det politisk besluttes at fremsende en sådan ansøgning, vil denne først kunne forventes behandlet efter høringens udløb. Skolebestyrelsen Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse, der består af 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, hvis børn er indskrevet i skolen, 2 Side 6/16

7 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Folkeskoleloven indeholder ikke bestemmelser, hvorefter forældre fra de enkelte undervisningssteder sikres repræsentation i skolebestyrelsen. Der er mulighed for, med henvisning til forsøgsvirksomhed, at søge om forsøg, som giver kommunen mulighed for at træffe beslutning om, at et på forhånd givet antal forældrerepræsentanter fra hver af skolens afdelinger sikres plads i skolernes skolebestyrelse. Såfremt det politisk besluttes at fremsende en sådan ansøgning, vil denne først kunne forventes behandlet efter høringens udløb. Side 7/16

8 Forslag til nye skoledistrikter Distrikt 1 - Borup Distriktet omfatter, hvad der svarer til Borup Skoles nuværende distrikt. Der er 700 elever i distriktet i 2012/13. Side 8/16

9 Distrikt 2 - Lellinge, Gørslev, Skovbo og Vemmedrup Distriktet omfatter distrikterne fra de nuværende skoledistrikter for Lellinge Skole, Gørslev Skole, Skovboskolen og Vemmedrupskolen. Der er i alt elever i det nye distrikt i 2012/13. Side 9/16

10 Distrikt 3 Ejby, Højelse og Kirstinedal Distriktet omfatter distrikterne fra de nuværende skoledistrikter for Ejby Skole, Højelse Skole og Kirstinedalsskolen. Der er i alt elever i det nye distrikt i 2012/13. Side 10/16

11 Distrikt 4 - Asgård Distriktet omfatter, hvad der svarer til Asgård Skoles nuværende distrikt. Der er 724 elever i distriktet i 2012/13. Side 11/16

12 Distrikt 5 Sct. Nicolai og Søndre Distriktet omfatter distrikterne fra de nuværende skoledistrikter for Sct. Nicolai Skole og Søndre Skole. Der er 940 elever i det nye distrikt i 2012/13. Side 12/16

13 Distrikt 6 - Ellemarken Distriktet omfatter, hvad der svarer til Ellemarkskolens nuværende distrikt. Der er 522 elever i distriktet i 2012/13. Desuden ligger kommunens 10. kl. tilbud på Ellemarkskolen. Antal 10. klasseelever i 2012/13 er 139. Side 13/16

14 Distrikt 7 - Hastrup Distriktet omfatter, hvad der svarer til Hastrupskolens nuværende distrikt. Der er 577 elever i distriktet i 2012/13. Side 14/16

15 Distrikt 8 Herfølge, Holmebæk og Alkestrup Distriktet omfatter distrikterne fra de nuværende skoledistrikter for Herfølge Skole, Holmebækskolen og Alkestrupskolen. Der er 928 elever i det nye distrikt i skoleåret 2012/13. Side 15/16

16 Lukning af Ellebækskolen som selvstændig skole Ellebækskolen er Køge kommunes specialpædagogiske skoletilbud til elever med specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelser fortrinsvis inden for autismespektret. Skolen omfatter klassetrin og SFO. Elevtallet er ca. 80 elever fordelt på flere undervisningssteder. Eleverne visiteres til skolen og kommer både fra Køge og fra andre kommuner. Der er således ikke tale om en distriktsskole med et selvstændigt distrikt, men skolen har selvstændig skolebestyrelse og selvstændig ledelse. Skolen er takstfinansieret. Lukningen af Ellebækskolen forventes ikke at medføre ændringer for skolens brugere, idet skolen fastholdes som en specialskoleafdeling, der administrativt og ledelsesmæssigt kan lægges ind under Hastrupskolen. Lukningen af Ellebækskolen og oprettelse af en specialskoleafdeling, som organisatorisk og ledelsesmæssigt lægges ind under en eksisterende skole, giver mulighed for reduktion af resurser til ledelse, idet en specialskoleafdeling ikke kræver en særskilt skoleleder. Der kan således reduceres med en skolelederstilling. Side 16/16