Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken
|
|
- Jacob Kjeldsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opdateringer af sregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette notat omhandler, hvilken betydning ændringer i historiske data i registrene har for genberegningerne af tidligere års profiltal, samt hvordan de nyeste tendenser i Profilmodel 2011 understøttes af nøgletal fra databanken på hjemmesiden for Ministeriet for Børn og Undervisning. Opdateringer af sregistre tilbage i tid og dettes betydning for profilmodellens fremskrivninger UNI C Statistik & Analyse beregner en ungdomsårgangs sprofil på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Datagrundlaget omfatter data fra Det Integrerede Elevregister (elevers ordinære r), data fra Kvalifikationsregisteret (elevers afsluttede kompetencegivende eksamener via voksensområderne), data fra CPR registeret (oplysninger om etnisk herkomst og køn) og data fra Vandringsregisteret (oplysninger om død og migration). For uddybning heraf se Datagrundlaget omfatter alle r, der har bekendtgørelser, samt r, der ikke har bekendtgørelser, men er SU berettigende. Det nyeste datagrundlag for profilmodellen er ikke kun opdateret ved at berige data med endnu et års shistorik, men indeholder også ændringer, der vedrører sregistreringer for de øvrige år. Da der ikke er sket ændringer i metoden i profilmodellen, skyldes forskelle mellem andelene baseret på de nyeste registre og registrene fra 2010 alene forbedring af datakvalitet i registre og de løbende opdateringer/rettelser, som indberettes fra sinstitutionerne. Dette år er der, ud over de sædvanlige løbende opdateringer fra sinstitutionerne, sket flere større ændringer i datagrundlaget, som kan påvirke resultaterne tilbage i tid, dvs. for årgangene før Tilgangen til de gymnasiale r i 2010 er blevet forøget væsentligt ifølge Danmarks Statistiks 2011 registre, idet dataregistreringen på det almene gymnasiale område er blevet forbedret. Ligeledes er antallet af elever med en afbrudt ungdoms blevet korrigeret tilbage i tid af Danmarks Statistik. Også på de r er data for 2010 blevet revideret, dels som følge af efterindberetning af aktivitet, dels som følge af forbedrede indberetningsprocedurer på udvalgte områder i forbindelse med etableringen af 2011 registrene. UNI C Statistik & Analyse, 10. december 2012 Side 1 af 5
2 Således er der fx gennemført forbedret registrering af efter og videresaktivitet på professionshøjskolerne, med øget registreret aktivitet til følge. Tabel 1 viser, at ændringerne i datagrundlaget er tydeligst for genberegningen af årgang 2010 ungdomsårgangen, men også af en ikke ubetydelig størrelsesorden for 2009 ungdomsårgangen. Det ses, at andelen, der forventes opnå en gymnasial, for ungdomsårgangen 2010, er 2 procentpoint højere end den samme andel beregnet på registrene fra 2010 for profilåret 2010 (fra 60,1 % til 62,1 %). Tabel 1 viser også, at andelen af 2010 ungdomsårgangen, der forventes at få en mellemlang, baseret på de nyeste registre, er 2,9 procentpoint højere end den samme andel beregnet på registrene fra 2010 for profilåret Også andelen af 2010 ungdomsårgangen, der forventes at få en lang, er højere(0,8 procentpoints) baseret på 2011 registrene end baseret på 2010 registerne. Tabel 1 Andel af en ungdomsårgang i , som forventes at opnå en erhvervsfaglig og/eller en gymnasial, samt andel, der forventes at opnå en kort, mellemlang eller lang i løbet af 25 år efter 9. klasse. Andelene er beregnet ud fra registrene ved sidste års profilmodel samt på de nyeste data, som er anvendt ved dette års profilmodel. Profil år Ungdoms Erhvervsfaglig Gymnasial Kort Videregående Mellemlang Lang Profilår\Registerår ,2 44,3 52,4 52,6 8,8 8,8 22,7 23,0 13,9 14, ,5 42,6 52,8 52,9 9,5 9,5 23,0 23,3 14,8 14, ,4 40,5 53,0 52,9 7,6 7,6 23,4 23,8 16,1 16, ,1 40,1 53,4 53,4 6,3 6,3 23,2 23,8 16,9 16, ,3 40,5 54,3 54,3 6,3 6,3 23,4 23,6 16,4 16, ,9 38,9 54,9 55,0 6,7 6,8 23,9 24,3 17,4 17, ,0 37,8 54,3 54,3 6,4 6,5 23,4 24,0 18,6 18, ,5 37,4 54,0 54,0 6,1 6,2 22,3 22,6 19,5 19, ,4 36,5 54,3 55,0 6,0 6,3 21,7 22,3 19,3 19, ,5 34,9 57,2 58,0 5,9 6,3 22,8 24,2 20,7 21, ,0 33,5 60,1 62,1 5,3 5,3 24,5 27,4 23,8 24, ,3 64,9 4,8 27,5 26,8 UNI C Statistik & Analyse, 10. december 2012 Side 2 af 5
3 Understøttelse af de nye tendenser fra profilmodellen i nøgletal fra databanken for 2011 Ungdomsr Ifølge profilmodellen forventes 64,9 % af 2011 årgangen at opnå en gymnasial ungdoms. Det er 2,8 procentpoint højere end for 2010 og 6,9 procentpoint højere end for ,3 % af 2011 årgangen forventes at opnå en erhvervsfaglig. Det er 1,1 procentpoint lavere end for 2010 og 2,6 procentpoint lavere end for Dette understøttes i tallene i de følgende tabeller baseret på databanken og optagelse.dk. Tabel 2 viser den tilgangen til ungdomsrne de seneste fire år. Det ses, at der fra har været en stigning i tilgangen til de gymnasiale r. Tabel 2 viser også, at tilgangen til de erhvervsfaglige r har været stigende i perioden , men er faldet i Tabel 2 Tilgang til ungdomsrne Gymnasiale r Erhvervsfaglige r Ser man i tabel 3 på 9. og 10. klasse elevernes tilmelding til ungdomsrne for dem, som forlader grundskolen, ses en nedgang i søgningen til de erhvervsfaglige r. Denne slår ikke igennem i tilgangstallene for de erhvervsfaglige r tilbage i tid (tabel 2), da disse indeholder tilgang for alle (ikke kun unge, som kommer direkte fra grundskolen). Tabel 3 Tilmelding til ungdomsrne fra elever i 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen i perioden 2008 til 2011, procent Gymnasiale r 63,5 67,7 69,7 70,7 Erhvervsfaglige r 26,3 25,7 23,7 21,8 Særligt tilrettelagte ungdomsr 1 1,1 0,7 0,9 1,3 Øvrigt 2 9,1 6,0 5,7 6,2 Elever, der forlader grundskolen Note 1: Omfatter i hele perioden egu, mens ungdoms for unge med særlige behov indgår fra Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i, samt for 2008 manglende udfyldt tilmelding. Note 3: Bemærk, at populationen ikke indeholder alle, men dog langt de fleste 9. og 10. klasseelever pr. 1. marts 2012 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på beregninger af data fra optagelse.dk UNI C Statistik & Analyse, 10. december 2012 Side 3 af 5
4 Tabel 4 viser, at fuldførelsesprocenterne for de gymnasiale r for 2011 er på niveau med det foregående år for de gymnasiale r, men er faldet på de erhvervsfaglige r. Tabel 4 Fuldførelsesprocenter på ungdomsrne Gymnasiale r 86 % 88 % 87 % 87 % Erhvervsfaglige r 56 % 55 % 54 % 53 % Kilde: UNI C Statistik & Analyses beregninger på Danmarks Statistiks registre Videregående r Ifølge Profilmodel 2011 forventes 4,8 % af 2011 årgangen at opnå en kort (KVU), 27,5 % en mellemlang (MVU) og 26,8 % en lang (LVU). Det er 0,5 procentpoint lavere end for 2010 for KVU, 0,1 procentpoint højere for MVU og 1,8 procentpoint højere end for 2010 for LVU. 59,1 % af 2011 årgangen forventes at opnå en. Det er 1,7 procentpoint højere end for 2010 og 5,6 procentpoint højere end for Tabel 4, tabel 5 og tabel 6 underbygger denne tendens. Tabel 5 viser tilgangen til de r de seneste tre år. Det ses, at der fra har været en stigning i tilgangen til de r, for de korte r er den dog relativ lille, specielt det seneste år. Samtidigt er der et stigende antal, som vælger at videreuddanne sig efter at have fuldført en kort (ikke vist her). Tabel 4 viser, at antallet, der fuldfører en gymnasial ungdoms, også er stigende i samme periode. Endelig viser tabel 6, at fuldførelsesprocenterne er på niveau med de foregående år for både de korte, mellemlange og lange r. Tabel 5 Tilgang til de r Kort Professionsbachelorer Akademisk bachelor Øvrige mellemlange r Delte kandidatr UNI C Statistik & Analyse, 10. december 2012 Side 4 af 5
5 Tabel 6 Fuldførelsesprocenter på r Kort 70 % 69 % 69 % 70 % Professionsbachelorer 76 % 76 % 75 % 76 % Akademisk bachelor 72 % 72 % 72 % 73 % Øvrige mellemlange r 75 % 85 % 89 % 87 % Delte kandidatr 84 % 83 % 82 % 83 % Kilde: UNI C Statistik & Analyses beregninger på Danmarks Statistiks registre UNI C Statistik & Analyse, 10. december 2012 Side 5 af 5
9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereDatabanken opdateret med elevtal for 2009
Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereProfilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereMetode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug
Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Indledning En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau og deres tidsforbrug frem til opnåelse af en erhvervskompetencegivende
Læs mereNotat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune
Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune 1. Måltal nationalt og i Horsens Kommunes Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelsesreformen
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereBefolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave
Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereBilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereProfilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereSådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17
Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mere9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereRevision af erhvervsuddannelserne i Elevregistret
Danmarks Statistik, Uddannelse 10. juni 2011 Revision af erhvervsuddannelserne i Elevregistret Indhold Introduktion til problemet... 1 Omfanget af revisionen... 3 Overordnede tendenser på fuldførte uddannelser...
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse
Læs mereBilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereUDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012
UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk
Læs mereNORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK PIXI
NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 - PIXI Udarbejdet af Regional Udvikling, Region Nordjylland i samarbejde med: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereProfilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereUU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner
UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 er en opgørelse over de unges tilmeldinger til ungdomsuddannelserne (FTU). Der er tale
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereBilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereSøgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne
Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne 1 Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet,
Læs mereSøgning til ungdomsuddannelser 2018
Økonomi og Administration UA Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Sagsnr. 17.27.00-P05-1-18 Dato:26.3.2018 Søgning til ungdomsuddannelser 2018 Flere 9. og 10. klasseelever fra har i år søgt en erhvervsuddannelse
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereDST Journalnummer: 2015:0481 Leveret d. 17OCT16 Kommune: 665, Lemvig Kommune Område: Ramme_lomborg
DST Journalnummer: 2015:0481 Leveret d. 17OCT16 Kommune: 665, Lemvig Kommune Område: Ramme_lomborg Variabel Område Kommune Enhed Sociale Nøgletal Antal beboere 770 20399 Personer Andel beboere mellem 18
Læs mereDST Journalnummer: 2015:0538 Leveret d. 21NOV16 Kommune: 791, Viborg Kommune Område: Fjordklyngen
DST Journalnummer: 2015:0538 Leveret d. 21NOV16 Kommune: 791, Viborg Kommune Område: Fjordklyngen Variabel Område Kommune Enhed Sociale Nøgletal Antal beboere 3755 95776 Personer Andel beboere mellem 18
Læs mereSamlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereProfilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010
Profilanalyse af ungdomsårganges sniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning og konklusion... 3 1.1 Sammenfatning af resultater for perioden 2008-2010 for Assens
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereUddannelsesønsker og uddannelsesparathed i 8. klasse
Uddannelsesønsker og sparathed i 8. klasse Landets 8. klasseelever er blevet spurgt om, hvilken ungdoms de regner med at søge ind på efter 9. eller 10. klasse. Ud fra disse ønsker har skolen foretaget
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereDE MERKANTILE ELEVER 2013
UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk
Læs mereTalmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium.
Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik, Ministeriet for Børn og Unge s databaser, rejseplanen og egne
Læs mereKursister på forberedende voksenundervisning (FVU)
på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).
Læs mereBilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mereElevtal for grundskolen 2010/2011
Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereSpecialundervisning og segregering, 2012/2013
Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereBilag om korte videregående uddannelser i tal 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette
Læs mereTak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 19. maj 2011 Kære Ayfer Baykal Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereREGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED
REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED BILAGSRAPPORT EGMONT FONDEN NOVEMBER 2018 INDLEDNING Præsentation af baggrund, metode og identifikation af unge med ordblindhed Baggrund Egmont Fondens årstema
Læs mereNotat Elever i grundskolen, 2014/15
Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2007
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mere