Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Transkript

1 kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks København S. Telefon: Telefax: URL: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar

3 Cancerregisteret 2000 Resumé Sundhedsstyrelsen indsamler data vedrørende nye kræfttilfælde i Danmark i henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af kræftsygdomme m.v. Indrapporteringen er sket på blanket. Ved samkørsel med Landspatientregisteret findes ikke anmeldte tilfælde, som sygehusafdelinger efterfølgende anmodes om at anmelde. Ved samkørsel med Dødsårsagsregisteret findes sædvanligvis yderligere ca. 2-3 procent af et års nye cancertilfælde. Sundhedsstyrelsen har med denne publikation valgt at offentliggøre antallet at nye kræfttilfælde i 2000 inden samkørsel med Dødsårssagsregisteret, hvorfor tallene omtales som foreløbige. Med henblik på at opnå sammenlignelighed med tidligere år er resultatet af en samkørsel med Dødsårsagsregisteret estimeret. På baggrund af tidligere års erfaringer fra samkørsel med Dødsårssagsregisteret er det forventede tillæg herfra estimeret. Summen af de foreløbige og estimerede tal udgør den samlede incidens. Da der knytter sig en vis usikkerhed til denne foreløbige opgørelse af Cancerregisteret, skal udviklingen i cancer incidensen tolkes med varsomhed. I 2000 blev der til Cancerregisteret anmeldt i alt nye tilfælde af kræft i Danmark. Af disse blev i alt tilfælde registreret hos mænd og hos kvinder. Efter korrektion for samkørsel med Dødsårsagsregisteret udgør det estimerede antal nye kræfttilfælde i , heraf hos mænd og hos kvinder (Tabel 2). De foreløbige tal udgør 556 tilfælde pr mænd og 606 pr kvinder. Den samlede incidens udgør 570 tilfælde pr mænd og 620 pr kvinder (Tabel 3). Set over en årrække er antal af nye kræfttilfælde for både mænd og kvinder stigende frem til 2000, også når der tages hensyn til befolkningens alderssammensætning. Tendensen for de enkelte sygdomme er imidlertid varierende. De fleste sygdomme har en let stigende tendens, mens nogle sygdomme er stagnerende og andre har en faldende tendens. For mænd ses både på de foreløbige og de forventede incidens tal en stigning i antallet af henholdsvis blærehalskirtelkræft og modermærkekræft. Tendensen for blodkræft og lungekræft er stagnerende. For kvinder ses, i både det foreløbige og de forventede incidens tal, en fortsat stigende tendens i brystkræft. Endvidere ses stigende tendens i antal af modermærkekræft. Der ses tillige en stigning i tilfælde af lungecancer efter estimering af bidrag fra dødsattestoplyste tilfælde. Igennem en årrække har der været faldende tendens for livmoderhalskræft. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar

4 Kilder og metode Indsamling af data Indsamling af oplysninger om nye kræfttilfælde sker i henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af kræftsygdomme m.v. Anmeldelserne foretages på en speciel blanket og samles efter CPR-nummer i Cancerregisteret. Ved samkørsel med Landspatientregisteret findes endnu ikke anmeldte tilfælde, og der udsendes forespørgsler om disse tilfælde. Ved samkørsel med Dødsårsagsregisteret og efterfølgende forespørgsler findes yderligere ca. 2-3 procent af et års nye kræfttilfælde. Tallene for 2000 er offentliggjort uden samkørsel med Dødsårsagsregisteret, hvorfor de omtales foreløbige tal. De endelige tal efter samkørsel med Dødsårsagsregisteret vil senere foreligge i publikationen Cancer Incidens i Danmark Cancerregisteret er et incidensregister, hvilket betyder, at årsopgørelsen viser antal nye kræfttilfælde i året og ikke antal personer, som har fået kræft. Samme person kan således være repræsenteret flere gange. I den foreløbige opgørelsen for 2000 er de tilfælde fordelt på personer, heraf mænd og kvinder. Af disse er personer registreret tidligere i Cancerregisteret, svarende til 12 pct. Heri er også al hudcancer medregnet. Således var der i 2000 i alt personer, der første gang fik registreret en svulst. Estimeret samkørsel med Dødsårsagsregisteret Som nævnt indeholder denne opgørelse fra Cancerregisteret ikke en samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Samkørslen med Dødsårsagsregisteret foretages for at gøre Cancerregisteret komplet. Således vil cancerincidensen uden samkørsel være undervurderet, og derfor ikke sammenlignelig med tidligere år. For at skabe sammenlignelighed over tid, er bidraget af nye cancertilfælde fra samkørsel med Dødsårsagsregisteret under hensynstagen til køn og diagnose, estimeret. Resultatet er et forventet tillæg på 752 tilfælde svarende til 2,4 pct. af det samlede antal kræfttilfælde. Estimatet er baseret på resultaterne fra tidligere års samkørsel med Dødsårsagsregisteret. På baggrund af årene er den forventede tilskrivning til 2000 opgjort. Det estimerede antal er fordelt på køn og diagnoser. Ved at sammenlægge anmeldelserne til Cancerregisteret og det estimerede tillæg opnås et sammenligneligt grundlag i forhold til tidligere år. Aldersstandardiserede rater for 2000 på det estimerede antal skønnes for usikre til at medtages, hvorfor kun er aldersstandardiseret. I tabel 1 er vist hvor mange nye kræfttilfælde, som tilføres en årgang i de næst følgende år som følge af efteranmeldte tilfælde. De største ændringer sker inden for de nærmeste år efter en årgangs offentliggørelse. For 2000 er anført dels det foreløbige tal og dels den samlede incidens, som er det tal der er sammenligneligt med tidligere år. Standardisering Kræft er en sygdom, som optræder hyppigere med stigende alder. Derfor vil en stigning i antallet af ældre betyde flere kræfttilfælde. For at kunne sammenligne både over tid og geografiske områder kan tallene standardiseres, hvorved der korrigeres for forskelle i befolkningens sammensætning og ændringer i denne. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar

5 Tabellerne ses derfor standardiserede til den danske befolkningssammensætning i 2000 (DK-2000). Tallene for 2000 er dog ikke aldersstandardiseret men kun opgjort som en rå rate, antal tilfælde divideret med antal personer. Ændret basisår Basisåret for aldersstandardiseringen har indtil 1999 været befolkningens sammensætning i 1980, men er med denne offentliggørelse ændret til sammensætningen i år Aldersstandardiseringen i tidligere publikationer vil dermed være anderledes end i denne publikation. Tabel 1: Nye kræfttilfælde tilført årgange efter første offentliggørelse og årgangenes udgangsværdi Foreløbig Estimeret Total Cancerregisteret 2000 I 2000 er der anmeldt nye tilfælde af kræft nye kræfttilfælde efter korrektion for samkørsel med Dødsårsagsregisteret I 2000 blev der til Cancerregisteret anmeldt i alt nye tilfælde af kræft i Danmark. Af disse blev i alt tilfælde registreret hos mænd og hos kvinder (Tabel 2). De foreløbige tal udgør 556 tilfælde pr mænd og 606 pr kvinder (Tabel 3). Efter korrektion for samkørsel med Dødsårsagsregisteret udgør det estimerede antal nye kræfttilfælde i , heraf hos mænd og hos kvinder (Tabel 2). Den samlede incidens udgør 570 tilfælde pr mænd og 620 pr kvinder (Tabel 3). Figur 1 viser udviklingen i antal nye kræfttilfælde fra 1991 til 2000 i absolutte tal. Figuren er dannet på basis af Tabel 6 og 7. Figur 2 viser de standardiserede rater for 1991 til 1999 og denne figur er dannet på basis af Tabel 8 og 9. Rater for 2000 er ikke medtaget grundet førnævnte usikkerhed. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar

6 Figur 1. Antal nye kræfttilfælde fordelt på mænd og kvinder Mænd Kvinder Figur 2. Antal nye kræfttilfælde pr indbyggere, aldersstandardiserede rater, DK Mænd Kvinder Tabel 2 og 3 viser forskellige kræftformer for mænd og kvinder inddelt i overordnede hovedgrupper. Kræftformerne er grupperede efter ICD-7 klassifikationen. Tabel 2 viser de absolutte foreløbige samt estimerede tal fra samkørsel med Dødsårsagsregisteret. På den baggrund også den samlede incidens. Tabel 3 viser de samme tal pr henholdsvis mænd, kvinder og indbyggere i 2000, uden aldersstandardisering. En nærmere beskrivelse af disse grupper er gengivet i Bilagstabel 1, samt vil senere i 2004 blive udgivet som detaljerede data i Cancer Incidence in Denmark 2000, der indgår i Sundhedsstyrelsens publikationsserie: Sundhedsstatistikken. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar

7 Tabel 2. Nye kræfttilfælde i 2000 fordelt på ICD-7 grupper, mænd og kvinder Foreløbig Estimeret Samlet incidens ICD7-gruppe mænd kvinder i alt mænd kvinder i alt mænd kvinder i alt Alle maligne neoplasmer Mundhule og svælg Fordøjelsesorganer og bughinde Luftveje Brystkræft Kvindelige kønsorganer Mandlige kønsorganer Kræft i urinveje Hudkræft Kræft andre specificerede steder Metastaser og kræft uspec. Steder Kræft i lymfe og bloddannende væv Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmeldelser til Cancerregisteret. Estimeret udgøres af det estimerede resultat af samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Samlet incidens er summen af de to. Tabel 3 Nye kræfttilfælde i 2000 fordelt på ICD-7 grupper, pr henholdsvis mænd, kvinder og indbyggere. Foreløbig Estimeret Samlet incidens Overordnede ICD7-gruppe mænd kvinder i alt mænd kvinder i alt mænd kvinder i alt Alle maligne neoplasmer Mundhule og svælg Fordøjelsesorganer og bughinde Luftveje Brystkræft Kvindelige kønsorganer Mandlige kønsorganer Kræft i urinveje Hudkræft Kræft andre specificerede steder Metastaser og kræft uspec. steder Kræft i lymfe og bloddannende væv Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmeldelser til Cancerregisteret. Estimeret udgøres af det estimerede resultat af samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Samlet incidens er summen af de to. De 10 hyppigste kræftformer er uændret fra 1999 til 2000 De ti hyppigste kræftformer i 2000 udgøres af de samme sygdomme som i 1999 for både mænd og kvinder. Placeringen af de fem hyppigste kræftsygdomme er uændret, hvorimod placeringer af de øvrige ændres indbyrdes. Blandt mænd er modermærkekræft fra at have været 9. hyppigste kræftsygdom nu 6. hyppigste. Blodkræft ændrer sig fra at have været den 7. hyppigste sygdom til nu at være 9. hyppigste Hos kvinderne er modermærkekræft i 2000 nu 6. hyppigst i stedet for at være den 7. hyppigste kræftform. Livmoderhalskræft ændres til 10. hyppigste sygdom i stedet for 9. hyppigste kræftsygdom. Den indbyrdes placering for resten af sygdommene er uændret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar

8 Tabel 4: De ti hyppigst forekommende kræftformer for mænd i 2000 Mænd Samlet Foreløbig Estimeret incidens Anden hud Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvrige urinveje Blodkrækft ( leukæmi ) Lymfeknude, non-hodkin Øvrige Alle Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmeldelser til Cancerregisteret. Estimeret udgøres af det estimerede resultat af samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Samlet incidens er summen af de to. Tabel 5: De ti hyppigst forekommende kræftformer for kvinder i 2000 Kvinder Samlet Foreløbige Estimeret incidens Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Modermærke, hud Livmoder Hjerne, hinder og nerver Urinblære Livmoderhals Øvrige Alle Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmeldelser til Cancerregisteret. Estimeret udgøres af det estimerede resultat af samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Samlet incidens er summen af de to. Alder på diagnosetidspunkt Af Tabel 4 og 5 fremgår, udover den generelle tendens til at kræft især rammer de ældre aldersgrupper, også, at børn især rammes af svulster i hjerne og nervesystem, i lymfesystemet (non-hodgkin lymfom) og i bloddannende væv (leukæmi). Af Bilagstabel 1 fremgår det, at det foreløbige antal af non-hodgkin s lymfom for kvinder er 368 og den samlede incidens 376. Desuden er det foreløbige antal leukæmi for kvinder 284 og den samlede incidens 306. For kvinder er non-hodgkin s og leukæmi på henholdsvis en 11. og en 13. plads og fremgår derfor ikke af tabellen. Mænd under 45 år rammes især af kræft i testikler, hjerne og nervesystemet samt modermærkekræft. Testikelkræft, som er sjældent forekommende hos ældre mænd, udgør talmæssigt for få til at komme med i tabellen over de 10 hyppigste kræftsygdomme. Det foreløbige og den forventede incidens fremgår af Bilagstabel 1. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar

9 Hos de yngre kvinder er de hyppigste kræftformer brystkræft, livmoderhalskræft og modermærkekræft, foruden tumorer i hjerne og nervesystem. Anden hudkræft end modermærkekræft er hyppig hos begge køn og med stigende forekomst med alderen. Denne kræftform domineres helt overvejende af basocellulært carcinom, der kun yderst sjældent er livstruende. Blandt de livstruende kræftformer for de over 60-årige er kræft i bryst hos kvinder og kræft i lunger og blærehalskirtel hos mænd de hyppigste kræftformer, efterfulgt af kræft i tyk- og endetarm og for kvinders vedkommende derefter af kræft i lunger. Landsfordelingen I Bilagstabel 2a og 2b findes de foreløbige absolutte antal for de ti hyppigste kræftformer fordelt på amterne og Københavns- og Frederiksbergs kommuner opdelt efter køn for Da det drejer sig om relativt små tal, når de enkelte kræftformer deles ud på 16 amter og kommuner, kan der opstå ret store forskelle sammenlignet med tidligere år. Fortolkning skal derfor ske med varsomhed. I Bilagstabel 3a og 3b ses de foreløbige antal tilfælde pr henholdsvis mænd og kvinder. Udviklingen i kræfttilfælde Udviklingen de sidste 10 år Tabel 6 til 9 viser udviklingen i antal nye kræfttilfælde med udgangspunkt i de ti kræftformer, som optrådte hyppigst i Af tabel 6 og 7 fremgår de absolutte antal, og for 2000 dels de foreløbige tal, dels den samlede incidens. Af tabel 8 og 9 fremgår de aldersstandardiserede rater kun frem til 1999, da der som nævnt ikke er beregnet aldersstandardiserede rater for For mænd er der for alle kræftformer med undtagelse af blodkræft og lymfeknudekræft (non-hodgkin) set over 10 års perioden en mere eller mindre stigende tendens frem til En mere markant stigning ses for anden hudkræft. Ligeledes for mænd ses for lungecancer over en årrække en faldende tendens men nu en stagnation. Samme tendens ses for de standardiserede rater. Blodkræft og lymfeknudekræft (non-hodgkin) er set over hele perioden stagnerende. For kvinder er der set over hele perioden en stigning i antal tilfælde af brystkræft, anden hud og lungekræft, også når der tages hensyn til befolkningens alderssammensætning. Både for mænd og kvinder ses over 10 års perioden en fortsat stigning i modermærkekræft. De øvrige kræftformer ses let stigende eller uforandrede. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar

10 Tabel 6: De ti hyppigste kræftformer i 2000 for mænd, og de samme kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år. Mænd Foreløbig 2000 Estimeret 2000 Anden hud Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvrige urinveje Blodkrækft ( leukæmi ) Lymfeknude, non- Hodkin Øvrige Alle Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmeldelser til Cancerregisteret. Estimeret udgøres af det estimerede resultat af samkørsel med Dødsårsagsregisteret. I alt er summen af de to. I alt 2000 Tabel 7: De ti hyppigste kræftformer i 2000 for kvinder, og de samme kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år. Kvinder Foreløbig 2000 Estimeret 2000 Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Modermærke, hud Livmoder Hjerne, hinder og nerver Urinblære Livmoderhals Øvrige Alle Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmeldelser til Cancerregisteret. Estimeret udgøres af det estimerede resultat af samkørsel med Dødsårsagsregisteret. I alt er summen af de to. I alt 2000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar

11 Tabel 8: De ti hyppigste kræftformer for mænd i årene Antal nye tilfælde pr. år pr mænd, aldersstandardiserede rater, DK-2000 Mænd Anden hud Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvrige urinveje Blodkrækft ( leukæmi ) Lymfeknude, non-hodkin Øvrige Alle Tabel 9: De ti hyppigste kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år pr kvinder, aldersstandardiserede rater, DK-2000 Kvinder Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Modermærke, hud Livmoder Hjerne, hinder og nerver Urinblære Livmoderhals Øvrige Alle Anden hudkræft Anden hudkræft end modermærkekræft er den hyppigste, respektive næsthyppigste kræftform hos henholdsvis mænd og kvinder, og antal tilfælde har været stigende igennem perioden. Denne gruppe indeholder overvejende svulster af typen basocellulært carcinom, der især breder sig lokalt og sjældent metastaserer. Til gengæld er det almindeligt, at den samme person får flere svulster af samme type over årene. Dette fænomen afspejles imidlertid ikke i Cancerregisterets opgørelse, hvor hver type hudkræft kun registreres én gang hos hver patient. Brystkræft Tyktarms- og endetarmskræft Brystkræft er stadig den hyppigste kræftform hos kvinder. Over hele perioden ses en fortsat stigning. Kræft i tyk- og endetarm indtager som sidste år tredjepladsen hos kvinder, og for mænds vedkommende en fjerdeplads. Over de sidste år ses en stagnation i incidensen hos mænd, og måske en let faldende tendens hos kvinder. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar

12 Lungekræft Urinblære Kræft i blærehalskirtlen prostatakræft Svulster i hjerne, hjernehinder og nerver Lungekræft er en stor sygdomsgruppe hos både mænd og kvinder, og rammer især midaldrende og ældre. For mænd er forekomsten af nye tilfælde toppet for knapt 10 år siden, og tendensen har siden været faldende, dog ses nu en opbremsning i den faldende tendens. For kvinder derimod er antallet af lungekræfttilfælde fortsat stigende. Antallet af tumorer i blæren ligger på samme niveau gennem tiårs perioden for både mænd og kvinder. Opgørelsen omfatter såvel godartede som ondartede svulster. Hos mænd ses over en 10 års periode en fortsat let stigning i antal tilfælde af prostatakræft. Svulster i hjerne, hinder og nerver omfatter såvel benigne som maligne tumorer. Over en 10 års periode ses forekomsten næsten uændret. Modermærkekræft hud Antal tilfælde af modermærkekræft har vist jævn stigning over 10 års perioden for begge køn. Svulster i nyre og øvre urinveje Lymfeknudekræft, non- Hodgkin Blodkræft leukæmi Kræft i æggestok Livmoderkræft Livmoderhalskræft For mænd ses kun mindre udsving i antallet af tumorer i nyre og øvre urinveje over tiårs perioden, det samme gælder raterne. Antallet af tumorer er ikke anført for kvinder i tabellen, fordi kræftformen ikke er blandt de 10 hyppigste. For både mænd og kvinder ses en stagnerende tendens gennem tiårs perioden af non-hodgkin lymfeknudekræft. Antallet af tumorer hos kvinder i denne gruppe er for lavt til at komme med i oversigten. For mænd og kvinders vedkommende ses over en 10 års periode en stagnation i antallet af tilfælde. Hos kvinder ses antal tilfælde af kræft i æggestokkene over en 10 års periode at være uændret. For 10 år siden bemærkedes en faldende tendens, men antallet har nu igennem en årrække været stabilt. For livmoderhalskræft er der sket et fald over en årrække, som nu synes under opbremsning, således at raten igennem de sidste år er konstant. Henvendelse: Næste offentliggørelse Afd.læge Birgitte Brandt-Høyer,tlf bbr@sst.dk Afd.læge Kirsten Møller-Hansen, tlf kmh@sst.dk IT-medarbejder Milan Fajber, tlf mif@ssst.dk Cancerregisteret (foreløbig opgørelse) forventes offentliggjort i januar Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar

13 Bilagstabel 1 ICD-7 grupper, for mænd og kvinder 2000, både foreløbige tal og estimerede tal fra kobling med Dødsårsagsregisteret og det totale estimerede tal for ICD7-gruppe Foreløbig Estimeret Samlet incidens mænd kvinder i alt mænd kvinder i alt mænd kvinder i alt Alle maligne neoplasmer Alle sarkomer, inkl. knogler og væv Mundhule og svælg Læbekræft Tungekræft Kræft i spytkirtler Kræft i mundhule Kræft i svælg Fordøjelsesorganer og bughinde Spiserør Mavesækkræft Tyndtarmskræft Tyktarmskræft Endetarmskræft Leverkræft Galdeblærekræft Lever - ikke spec. som primær Kræft i bugspytkirtel kræft i bughinde og andre fordøjelses org Luftveje Kræft i næse og bihuler Kræft i strubehovedet ,1 Lungekræft Lungehindekræft Mediastinum Brystkræft Kvindelige kønsorganer Livmoderhalskræft Livmoderkræft Kræft i livmoder, uspecificeret Æggestokkræft Anden og uspec. kræft i kvindelige kønsorganer Mandlige kønsorganer Blærehalskirtelkræft (prostata) Testikelkræft Anden og uspec. kræft i mandlige kønsorganer Kræft i urinveje Nyrekræft Urinblærekræft Hudkræft Modermærkekræft (melanom) Anden hudkræft (ej melanom) Kræft andre specificerede steder Kræft i øje og tårekirtel Kræft i hjerne og nervesystem Kræft i skjoldbruskkirtel Kræft i hormonale kirtler Knoglekræft Kræft i bindevæv Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar

14 ICD7-gruppe Foreløbig Estimeret Samlet incidens mænd kvinder i alt mænd kvinder i alt mænd kvinder i alt Metastaser og kræft uspec. steder Metastaser Kræft andre og uspec. steder Kræft i lymfe og bloddannende væv ,202 Non-Hodgkin Hodgkin Myelomatose Leukæmi Mycosis fungoides Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmeldelser til Cancerregisteret. Estimeret udgøres af det estimerede resultat af samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Samlet incidens er summen af de to. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar

15 Bilagstabel 2a. De hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksbergs kommuner. Mænd Foreløbige absolutte tal. Mænd Total Anden hud Lunge 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele landet Anm.: Tabellen er baseret på Cancerregisteret uden samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvrige urinveje Blodkræft ( leukæmi ) Lymfeknude, non-hodgkin Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar

16 Bilagstabel 2b. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Kvinder Foreløbige absolutte tal. Kvinder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Modermærke, hud Livmoder Hjerne, hinder og nerver Urinblære Livmoderhals 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele landet Anm.: Tabellen er baseret på Cancerregisteret uden samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar

17 Bilagstabel 3a. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksbergs kommuner. Mænd Det foreløbige antal tilfælde pr mænd. Mænd Total Anden hud 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele landet Anm.: Tabellen er baseret på Cancerregisteret uden samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvrige urinveje Blodkræft ( leukæmi ) Lymfeknude, non-hodgkin Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar

18 Bilagstabel 3b. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Kvinder Det foreløbige antal tilfælde pr kvinder. Kvinder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Modermærke, hud Livmoder Hjerne, hinder og nerver Urinblære Livmoderhals 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele landet Anm.: Tabellen er baseret på Cancerregisteret uden samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 2, januar