CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

Transkript

1 CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal ) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 16

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: URL: Udgivelser Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Forord Sundhedsstyrelsen har gennem de senere år opprioriteret ajourføringen af Cancerregisteret. Registeret er vigtigt for overvågning af kræftudvikling i Danmark, og benyttes derfor som grundlag for både sundhedsfaglige, administrative og politiske beslutninger. Dertil kommer, at Cancerregisteret benyttes intensivt i kræftforskningen. Tallene i den seneste udgave af Sundhedsstyrelsens Cancerregister udgør bl.a. fundamentet for udarbejdelsen af Kræftplan II og er derfor beslutningsgrundlag for de kommende års indsats i bekæmpelsen af kræft. Siden 1. januar 2004 er alle indberetninger fra sygehussektoren foretaget elektronisk til Sundhedsstyrelsen. Fra 1. januar 2005 er det endvidere blevet obligatorisk for primærsektoren at indsende cancerindberetninger til Sundhedsstyrelsen i elektronisk form. Den nye indberetningsform kombineret med en automatiseret håndtering af de indkomne data betyder, at Sundhedsstyrelsens Cancerregister fremover opdateres løbende. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og Kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

3 Cancerregisteret 2001 (foreløbige tal ) nye kræfttilfælde i mænd og kvinder I 2001 blev der i Cancerregisteret registreret i alt nye tilfælde af kræft i Danmark. Heraf tilfælde hos mænd og hos kvinder. Den aldersstandardiserede incidensrate pr indbygger, var henholdsvis 662 for mænd og 588 for kvinder. Over den seneste 10 års periode har det samlede antal af nye kræfttilfælde for både mænd og kvinder været stigende. Korrigeret for alderssammensætningen i befolkningen er stigningen aftaget for mænds vedkommende, mens den aldersstandardiserede incidens for kvinder har været stigende i hele perioden. Sygdomsmønsteret har udviklet sig over de seneste 10 år, således at visse kræftformer optræder sjældnere og andre hyppigere. For mænd er det specielt antallet af nye tilfælde af kræft i blærehalskirtlen, der er i stigning, mens forekomsten af lungekræft er fortsat faldende. For kvinder ses over de seneste 10 år en stigende incidens af brystkræft. Stigningen i antallet af nye tilfælde af lungekræft synes at være aftagende. Antallet af tilfælde af livmoderhalskræft er fortsat faldende, og sygdommen er ikke længere blandt de 10 hyppigste cancerformer blandt kvinder. For både mænd og kvinder ses en tendens til stigning i antallet af ikkemelanomer. I 2002 er det forventede antal nye kræfttilfælde , heraf hos mænd og hos kvinder. I 2003 er det forventede antal af nye kræfttilfælde , heraf mænd og kvinder. Opgørelsen for 2002 og 2003 er foreløbig. Antal nye kræfttilfælde efter køn Mænd Kvinder * 2003* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

4 Kilder og metoder Indsamling af data Indsamling af oplysninger sker i henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af kræftsygdomme m.v.. Anmeldelserne er indtil 2003 foretaget på blanket. Fra 1. januar 2004 er indberetningen fra sygehuse sket gennem Landspatientregisteret og for primærsektoren gennem et dertil indrettet indberetningssystem. Ved afslutningen af et år og inden offentliggørelse foretages en samkørsel med henholdsvis Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og det centrale Patologiregister. I det omfang der ved disse procedurer identificeres personer med anmeldelsespligtige sygdomme, som ikke er anmeldt til Cancerregistreret, rettes henvendelse til de relevante afdelinger, og registeret opdateres. Incidensregister Aldersstandardisering Estimeret samkørsel med Dødsårsagsregistret for 2002 og 2003 Cancerregisteret er et incidensregister, hvilket betyder, at årsopgørelsen viser antal nye kræfttilfælde i året og ikke antal personer, som har fået kræft. Samme person kan således optræde flere gange med forskellige anmeldelsespligtige diagnoser. De anmeldelsespligtige sygdomme optræder oftest med stigende hyppighed med stigende alder. Derfor vil ændringer i befolkningens alderssammensætning være af betydning for antallet af nye tilfælde. Fx vil en øgning af antallet af ældre betyde flere kræfttilfælde. For at kunne sammenligne både over tid og geografiske områder anvendes aldersstandardisering. Herved korrigeres der for forskelle i befolknings alderssammensætning og ændringer i denne. Der er i nærværende publikation foretaget en standardisering til den danske befolkningssammensætning i Dødsårsagsregisteret 2002 og 2003 forligger ikke på nuværende tidspunkt, hvorfor samkørsel for anmeldte cancertilfælde til Cancerregisteret ikke kan foretages. For at sikre sammenlignelighed er samkørsel med Dødsårsagsregisteret estimeret. Ved at summere det faktiske antal anmeldelser til Cancerregisteret og det estimerede antal tilfælde fra samkørsel med Dødsårsagsregisteret opnås et antal forventede nye kræfttilfælde for 2002 og Det forventede antal er sammenligneligt med de foregående år. Estimatet er baseret på resultaterne af tidligere års samkøringer af Cancerregisteret med Dødsårsagsregisteret. Erfaringer viser, at estimatet er meget præcist. Forskellen i det faktiske antal nye kræfttilfælde fundet i det opdaterede Dødsårsagsregister 2001 og det estimerede antal for 2001 udgør under 0,5 pct. af det samlede antal nye tilfælde i På grund af den foretagende estimeringen er det ikke muligt at udarbejde aldersstandardiserede rater for 2002 og Opdatering Cancerregisteret opdateres løbende ved samkøring med andre registre. Sammenlignes antal nye kræfttilfælde indenfor de forskellige grupper for år 2000 i nærværende publikation med de tilsvarende tal i sidste års publikation ses, at der for de fleste kræftformer er sket en øgning af antal nye tilfælde. De største ændringer sker typisk i årene efter en årgangs offentliggørelse. Tabel 1 viser, hvor mange nye kræfttilfælde, der tilføres en årgang i årene efter offentliggørelse og årgangenes samlede antal ved opgørelsen af Cancerregisteret Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

5 Tabel 1. Nye kræfttilfælde tilført efter første offentliggørelse og årgangenes udgangsværdi Total Nye tilfælde Prævalens Hyppigheden af anmeldelsespligtige sygdomme opgøres i nærværende publikation som antal nye tilfælde stratificeret på diagnosegrupper, køn og alder og som incidensrater, nye tilfælde pr aldersstandardiseret til den danske befolkningssammensætning i Prævalensen opgøres som antallet af personer i live med en eller flere anmeldelsespligtige diagnoser ved udgangen af kalenderåret. Historisk udvikling Udviklingstendenser for henholdsvis perioderne og gennemgås. Nye kræfttilfælde i Danmark 2001 I tabel 2 og 3 ses henholdsvis det absolutte antal og de aldersstandardiserede incidensrater for forskellige kræftformer stratificeret efter køn og overordnede hovedgrupper i ICD-7 klassifikationen. En detaljeret beskrivelse af grupperne findes i bilagstabel 1. Der vil senere blive udgivet detaljerede data i Cancerincidens i Danmark 2001, der indgår i Sundhedsstyrelsens publikationsserie: Sundhedsstatistikken Tabel 2. Antal nye kræfttilfælde i 2001 fordelt på hovedgrupper. Gruppe Gruppe tekst Mænd Kvinder I alt Alle maligne neoplasmer Mundhule og svælg Fordøjelsesorganer og bughinde Luftveje Brystkræft Kvindelige kønsorganer Mandlige kønsorganer Kræft i urinveje Hudkræft Kræft andre specificerede steder Metastaser og kræft uspecificerede steder Kræft i lymfe og bloddannende væv Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

6 Tabel 3. Aldersstandardiseret incidensrate i 2001 fordelt på hovedgrupper. Gruppe Gruppe tekst Mænd Kvinder Alle maligne neoplasmer Mundhule og svælg Fordøjelsesorganer og bughinde Luftveje Brystkræft Kvindelige kønsorganer Mandlige kønsorganer Kræft i urinveje Hudkræft Kræft andre specificerede steder Metastaser og kræft uspecificerede steder Kræft i lymfe og bloddannende væv Tabel 4 og 5 viser de ti hyppigste kræftformer, summen af øvrige og total antallet af nye tilfælde, stratificeret efter køn, aldersklasse og ICD-7 gruppe. Endvidere angives kræftformens placering i år Tabel 4. De hyppigst forekommende kræftformer for mænd 2001 fordelt på alder. Placering Mænd Total 2001 Anden hud Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærkekræft Hjerne, hinder og nerver Blodkræft (Leukæmi) Nyre og øvrige urinveje Lymfeknude, Non-Hodgkin Øvrige Alle Tabel 5. De hyppigst forekommende kræftformer for kvinder 2001 fordelt på alder. Placering Kvinder Total 2001 Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Livmoderen Æggestokke Modermærkekræft Hjerne, hinder og nerver Urinblære Bugspytkirtel Øvrige Alle Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

7 De hyppige kræftformer For mænd er de 10 hyppigst forekommende kræftformer i 2001 ikke ændret i forhold til Antallet af nye tilfælde af blodkræft er steget og da der samtidig har været et mindre fald i antal tilfælde af kræft i nyre og urinveje har disse sygdomsgrupper skiftet plads. Hos kvinder er antallet af nyanmeldte tilfælde af kræft i livmoderhals faldet og antallet af kræfttilfælde i bugspytkirtlen steget. Dette har betydet, at kræft i livmoderhalsen ikke længere er blandt de 10 hyppigste kræftformer, imens kræft i bugspytkirtlen nu er. Tendensen til et faldende antal nye tilfælde af kræft i livmoderhalsen har været konstant de seneste 10 år. Der er sket små og formentlig tilfældige ændringer i antallet af nye tilfælde af kræft i henholdsvis livmoder, æggestokke og melanomer. Ændringerne har betydet at disse kræftformer indbyrdes har byttet pladser. Kræft og alder Tabel 4 og 5 viser, at de fleste kræftformer rammer blandt ældre mennesker, med langt over halvdelen af de anmeldte tilfælde hos personer over 60 år på diagnosetidspunktet. Blandt drenge og yngre voksne mænd er det kræft i hjerne/nervesystem, i lymfesystemet (non-hodgkin lymfom) og i bloddannende væv (leukæmi) der er dominerende. Blandt piger og yngre voksne kvinder er billedet det samme, om end disse kræftformer non-hodgkin lymfomer 367 tilfælde og leukæmi 280 tilfælde er sjældne og derfor ikke optræder blandt de 10 hyppigste kræftformer. Mænd under 45 år rammes især af kræft i testikler, hjerne og nervesystemssvulster og modermærkekræft. Antallet af nye tilfælde af testikelkræft var 245, hvilket placerer denne gruppe udenfor de hyppigst forekommende kræftformer blandt mænd. Mere end én cancer Landsfordelingen I 2001 var de nye tilfælde af kræft fordelt på personer, mænd og kvinder. Det vil sige at 463 personer i 2001 havde mere end en anmeldelsespligtig sygdom. Af de personer anmeldt til Cancerregisteret i 2001 var allerede registreret i et foregående år med en anden anmeldelsespligtig sygdom. Dette inkluderer personer anmeldt med hudkræft. I bilagstabellerne 2 til 3 findes henholdsvis det absolutte antal og de standardiserede rater for de ti hyppigste kræftformer opdelt efter køn og fordelt på amterne respektivt Københavns og Frederiksbergs kommune. Da det drejer sig om relativt små tal, når de enkelte kræftformer deles ud på 16 amter og kommuner, kan der være ret stor variation fra år til år alene ud fra tilfældigheder. Man skal derfor være varsom med at fortolke de små tal og sammenligne, også selv om tallene er standardiserede. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

8 Prævalens i Danmark 2001 Tabel 6 og 7 viser prævalensen af anmeldelsespligtige sygdomme i Danmark stratificeret efter hovedgrupper, køn og alder. I alt personer mænd og kvinder med en eller flere tidligere anmeldte sygdomme var i live En person kan være registreret med flere anmeldelsespligtige sygdomme i forskellige hovedgrupper. Såfremt personen har flere anmeldelsespligtige sygdomme inden for samme hovedgruppe tæller kun den første sygdom med. I de prævalente tilfælde indgår også de anmeldelsespligtige godartede svulster, som primært udgøres af svulster i hjerne, hjernehinder og urinveje. Den største enkelt gruppe blandt de prævalente tilfælde udgøres af hudkræft, henholdsvis mænd og kvinder. Af tabellerne fremgår ikke hvornår kræftsygdommen er konstateret, og således ikke hvor længe personerne har overlevet diagnosetidspunktet. Man kan imidlertid få et indtryk af overlevelsen ved at se på forholdet mellem prævalens og antal nyanmeldte tilfælde. For lungekræft er prævalensen kun lidt højere end antallet af nye tilfælde pr. år, svarende til en dårlig overlevelse. I modsætning hertil er antallet af prævalente brystkræfttilfælde ca. 10 gange højere end antallet af nydiagnosticerede tilfælde, svarende til en relativt god overlevelse. Tabel 6. Mænd fordelt i aldersgrupper og i live ultimo 2001 efter tidligere at være registreret med anmeldelsespligtig sygdom. Mænd Alle Hoved-hals Colon-rectum Bronkier og lunge Modermærkekræft Anden hudkræft Bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i blærehals Kræft i testikel Kræft i urinveje Uspecificeret kræft i lymfeknuder og metastaser Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Anden kræft Levende mænd i alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

9 Tabel 7. Kvinder fordelt i aldersgrupper og i live ultimo 2001 efter tidligere at være registreret med anmeldelsespligtig sygdom. Kvinder Alle Hoved-hals Colon-rectum Bronkier og lunge Modermærkekræft Anden hudkræft Bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i blærehals Kræft i testikel Kræft i urinveje Uspecificeret kræft i lymfeknuder og metastaser Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Anden kræft Levende kvinder i alt Kræfttilfælde i Danmark Figur 1 og 2 viser udviklingen i antallet af nye kræfttilfælde fra 1992 til 2003 som henholdsvis absolutte tal og som standardiserede rater. Indsat i figur 1 er forventet antal nye tilfælde 2002 og 2003 baseret på det estimerede antal nye kræfttilfælde fundet efter samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Figur 1. Antal nye kræfttilfælde efter køn Mænd Kvinder * 2003* Anm.: Årgangene 2002* og 2003* er foreløbige tal. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

10 Figur 2. Aldersstandardiseret incidensrate, efter køn Mænd Kvinder Tabel 8. Antal nye tilfælde pr. år Tabel 8 til 11 viser udviklingen i henholdsvis antal nye kræfttilfælde og aldersstandardiseret incidens efter i perioden med udgangspunkt i de ti hyppigste kræftformer i Det forventede antal nye tilfælde for 2002 og 2003 er tilføjet. Mænd * 2003* Anden hud Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærkekræft Hjerne, hinder og nerver Blodkræft (Leukæmi) Nyre og øvrige urinveje Non-Hodgkin Øvrige Alle Anm: Årgangene 2002* og 2003* er foreløbige tal. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

11 Tabel 9. Antal nye tilfælde pr. år Kvinder * 2003* Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Livmoderen Æggestokke Modermærkekræft Hjerne, hinder og nerver Urinblære Bugspytkirtel Øvrige Alle Anm: Årgangene 2002* og 2003* er foreløbige tal. Tabel 10. Antal nye tilfælde pr , standardiseret til DK Mænd Anden hud Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærkekræft Hjerne, hinder og nerver Blodkræft (Leukæmi) Nyre og øvrige urinveje Lymfeknude, Non-Hodgkin Alle Tabel 11. Antal nye tilfælde pr , standardiseret til DK Kvinder Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Livmoderen Æggestokke Modermærkekræft Hjerne, hinder og nerver Urinblære Bugspytkirtel Alle Over den seneste 10 års periode er der samlet set sket en stigning i såvel antal nye kræfttilfælde som incidens hos begge køn. Ændringerne indenfor de enkelte hyppigt forekommende kræftformer er imidlertid beskedne. Da kræftsygdomme udvikles over lang tid, er det heller ikke forventeligt, at man indenfor en relativ kort observationsperiode som 10 år vil kunne finde større udsving. Den hyppigere forekomst af kræft i urinveje samt tyk- og endetarm hos mænd sammenlignet med kvinder genfindes som forventet og holder sig stabil, imens kønsforskellen i forekomsten af lungekræft mindskes. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

12 Anden hudkræft Brystkræft Tyk- og endetarmskræft Lungekræft Urinblære Kræft i blærehalskirtlen Kræft i bugspytkirtlen Livmoderhalskræft Øvrige hyppigt forekommende kræftformer Ikke melanomer er den hyppigste, respektive næsthyppigste kræftform hos henholdsvis mænd og kvinder, og antallet af nye tilfælde har været stigende igennem perioden. Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder. Antallet af nye tilfælde er set over hele perioden stigende. Kræft i tyk- og endetarm er hos begge køn blandt de hyppigst forekommende kræftformer. Set over hele perioden er forekomsten stabil. Lungekræft er henholdsvis næst- og fjerdehyppigst forekommende kræftform. Tidligere forekom sygdommen overvejende hos mænd. Indenfor de seneste 10 år har incidensudviklingen betydet at antallet af mænd med sygdommen er stabilt eller lidt faldende, mens antallet af kvinder med lungekræft stiger, hvorfor kønsforskellen nu er mindre udtalt. Antallet af tumorer i blæren ligger for kvinder på samme niveau gennem tiårsperioden. Udviklingen i raterne fra 1998 til 2001 indikerer for mænd derimod at antallet af nye tilfælde er faldende. Opgørelsen omfatter såvel godartede som ondartede svulster. Over hele perioden ses fortsat jævn stigning i antal tilfælde af prostatakræft. Hos kvinder findes i de sidste 10 år en svagt stigende tendens, og kræft i bugspytkirtlen har netop antalsmæssigt nået en placering blandt de 10 hyppigste kræftformer hos kvinder. Forekomsten af livmoderhalskræft har været jævnt faldende i de seneste 10 år, og sygdommen er ikke længere blandt de hyppigst forekommende kræftformer blandt kvinder. Blandt de øvrige hyppigt forekommende kræftformer i tabellerne 8 11 er der i de seneste 10 år ikke sket betydelige udsving. Prævalens Prævalensen, der angiver antallet af levende, med en eller flere anmeldelsespligtige sygdomme, kan anvendes til en vurdering af behovet for kontrol og efterbehandling. I figur 3 vises udviklingen i antal kræftpatienter i de seneste 10 år efter køn. Tabel 12 og 13 viser udviklingen indenfor hovedgrupper stratificeret efter køn. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

13 Figur 3. Udviklingen i prævalensen Mænd Kvinder Tabel 12. Prævalens hos mænd Mænd Hoved-hals Colon-rectum Bronkier og lunge Modermærkekræft Anden hudkræft Bryst Livmoderhalskræft Livmoder & æggestok Kræft i blærehals Kræft i testikel Kræft i urinveje Lymfeknuder Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddan. væv Anden kræft Mænd i alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

14 Tabel 13. Prævalens hos kvinder Kvinder Hoved-hals Colon-rectum Bronkier og lunge Modermærkekræft Anden hudkræft Bryst Livmoderhalskræft Livmoder & æggestok Kræft i blærehals Kræft i testikel Kræft i urinveje Lymfeknuder Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddan. væv Anden kræft Kvinder i alt Kræftudviklingen Den nationale kræftplan har fokuseret på enkelte kræftformer som særlige indsatsområder. I lighed med tidligere er disse kræftformer her behandlet separat med henblik på en beskrivelse af udviklingen i forekomsten af disse sygdomme. Kræftformerne er grupperet efter ICD-10 klassifikationen. Tabel 14 til 17 viser udviklingen i antal kræfttilfælde fra 1972 til 2001 for de kræftformer og kræftgrupper, som er udvalgt i henhold til den nationale kræftplan. Der er vist gennemsnitlige antal nye tilfælde for femårs intervaller. Aldersstandardisering er foretaget til Danmark 2000 Den længere observationstid gør udviklingstendenserne tydeligere og mindre følsomme for små tilfældige ændringer. Over de seneste 30 år er det gennemsnitlige årlige antal nye kræfttilfælde steget med godt 50 pct. hos begge køn. Dette betyder, at der i perioden var gennemsnitligt flere nye kræftpatienter pr. år sammenlignet med perioden Selvom det samlede antal kræftpatienter er steget, er stigningen over tid ikke jævnt fordelt. Nærværende materiale kan ikke anvendes til at vurdere, hvorvidt den påviste stigning skyldes ændrede registreringsprocedurer, ændret diagnostik eller screening. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

15 Tabel 14. Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos mænd fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Gennemsnitligt antal tilfælde pr. år. Mænd Hoved-hals Colon-rectum Bronkier og lunge Modermærkekræft, hud Anden hudkræft Bryst Kræft i blærehals Kræft i testikel Kræft i urinveje Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer Tabel 15. Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos kvinder fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Gennemsnitligt antal tilfælde pr. år Kvinder Hoved-hals Colon-rectum Bronkier og lunge Modermærkekræft, hud Anden hudkræft Bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i urinveje Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer Tabel 16. Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos mænd fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Antal tilfælde pr indbyggere standardiseret til DK Mænd Hoved-hals Colon-rectum Bronkier og lunge Modermærkekræft, hud Anden hudkræft Bryst Kræft i blærehals Kræft i testikel Kræft i urinveje Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

16 Tabel 17. Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos kvinder fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Antal tilfælde pr indbyggere standardiseret til DK Kvinder Hoved-hals Colon-rectum Bronkier og lunge Modermærkekræft, hud Anden hudkræft Bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i urinveje Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer Lungekræft Forekomsten af lungekræft hos mænd toppede i femårs intervallet og har siden været konstant faldende, i modsætning hertil stiger forekomsten af lungekræft fortsat hos kvinderne. Den væsentligste forklaring er formentlig forskelle i rygevaner og specielt rygeophør. Rygning er den mest betydende risikofaktor for udvikling af lungekræft, og den aktuelle forekomst af lungekræft afspejler tobaksforbruget for ca år siden. Brystkræft Hoved-hals kræft Tyktarms- og endetarms kræft Modermærkekræft Kræft i blærehalskirtlen prostatakræft Testikelkræft Livmoderhalskræft Brystkræft kan ramme begge køn, men sygdommen forekommer overvejende hos kvinder. Mens forekomsten hos mænd er stabilt lav, er incidensen af brystkræft blandt kvinder steget betydeligt siden starten af 1970-erne, og stigningen synes at fortsætte. Stigningen kan kun delvist forklares ud fra ændrede diagnostiske tiltag i form af screening, idet brystkræft forekomsten stiger også i ikke-screenings områder. Kræfttilfælde i hoved og hals er svagt stigende for begge køn. Der er flest tilfælde blandt mænd, men relativt er stigningen størst blandt kvinder. Kræft i hoved og hals tilskrives til dels brug af alkohol og tobak. Kræft i tyktarm og endetarm rammer i absolutte tal kønnene ligeligt. Antallet af nye tilfælde i absolutte tal er stigende svarende til den ændrede alderssammensætning i perioden, hvorfor de standardiserede rater er konstante. Forekomsten af modermærkekræft har vist jævn stigning for begge køn med en tredobling for mænd og en fordobling for kvinder de seneste 30 år. Hovedparten af disse tilfælde må tilskrives soleksponering. Kræft i blærehalskirtlen rammer især mænd over 60 år. De seneste år antallet af nye tilfælde steget, dels som konsekvens af den ændrede alderssammensætning, men indenfor de sidste 5-10 år også som en konsekvens af en ændret mulighed for og holdning til både diagnostik og behandling af sygdommen. Forekomsten af kræft i testikler har været næsten konstant gennem de sidste 30 år. Forekomsten af kræft i livmoderhalsen har været konstant faldende gennem de seneste 30 år. Udviklingen betyder, at det aktuelle antal nye til- Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

17 fælde i den seneste 5 års periode er næsten halveret i forhold til starten af 70-érne, den faldende tendens synes at fortsætte. Kræft i livmoder og æggestok Kræft i urinveje Lymfeknudekræft og blodkræft - leukæmi Øvrige Set under ét har disse to kræftformer haft en stabil forekomst siden Forekomsten af kræft i urinveje inklusiv nyrer har for begge køn været konstant siden ca Forekomsten af kræft i det lymfatiske væv har været konstant i perioden. Forekomsten af øvrige kræftformer, uspecificeret kræft i lymfeknuder, metastatisk sygdom og restgruppen har været stabil de seneste 30 år. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Klaus Brasso, direkte , klb@sst.dk Fuldmægtig Simon Engsig Christensen, direkte , sec@sst.dk IT-medarbejder Milan Fajber, direkte , mif@sst.dk Kontorfuldmægtig Margit Rasted, direkte , mha@sst.dk Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

18 Bilagstabel 1. Kvinder og mænd fordelt i diagnosegrupper antal og rater pr DK Antal Rater - pr Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Alle maligne neoplasmer Alle sarkomer, inkl. knogler og væv Mundhule og svælg Læbekræft Tungekræft Kræft i spytkirtler Kræft i mundhule Kræft i svælg Fordøjelsesorganer og bughinde Spiserør Mavesækkræft Tyndtarmskræft Tyktarmskræft Endetarmskræft Leverkræft Galdeblærekræft Lever - ikke specificeret som primær Kræft i bugspytkirtel kræft i bughinde og andre fordøjelsesorganer Luftveje Kræft i næse og bihuler Kræft i strubehovedet ,1 Lungekræft Lungehindekræft Mediastinum Brystkræft Kvindelige kønsorganer Livmoderhalskræft Livmoderkræft Kræft i livmoder, uspecificeret Æggestokkræft Anden og uspecificerede kræft i kvindelige kønsorganer Mandlige kønsorganer Blærehalskirtelkræft (prostata) Testikelkræft Anden og uspecificerede kræft i mandlige kønsorganer Kræft i urinveje Nyrekræft Urinblærekræft Hudkræft Modermærkekræft (melanom) Anden hudkræft (ej melanom) Kræft andre specificerede steder Kræft i øje og tårekirtel Kræft i hjerne og nervesystem Kræft i skjoldbruskkirtel Kræft i hormonale kirtler Knoglekræft Kræft i bindevæv Metastaser og kræft uspecificerede steder Metastaser Kræft andre og uspecificerede steder Kræft i lymfe og bloddannende væv ,202 Non-Hodgkin Hodgkin Myelomatose Leukæmi Mycosis fungoides Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

19 Bilagstabel 2. De hyppigste kræftformer efter amt eller kommune. Mænd Mænd Total Anden hud Lunge 13 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Bilagstabel 3. De hyppigste kræftformer efter amt eller kommune. Kvinder Kvinder Total Bryst Anden hud 13 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Blærehals Tyk- og endetarm Tyk- og endetarm Lunge Urinblære Livmoderen Modermærkekræft Æggestokke Hjerne, hinder og nerve Modermærkekræft Blodkræft (Leukæmi) Hjerne, hinder og nerve Nyre og øvrige urinveje Urinblære Non-Hodgkin Bugspytkirtel Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november

20 Bilagstabel 4. De hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Mænd Aldersstandardiserede rater pr Mænd Total Anden hud 13 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Bilagstabel 5. De hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Kvinder Aldersstandardiserede rater pr Kvinder Total Bryst 13 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Lunge Anden hud Blærehals Tyk- og endetarm Tyk- og endetarm Lunge Urinblære Livmoderen Modermærkekræft Æggestokke Hjerne, hinder og nerve Modermærkekræft Blodkræft (Leukæmi) Hjerne, hinder og nerve Nyre og øvrige urinveje Urinblære Non-Hodgkin Bugspytkirtel Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 16, november