Frivilligpolitik. Orientering til ældrepolitiske frivillige

Transkript

1 Frivilligpolitik Orientering til ældrepolitiske frivillige

2 Indhold 3 Frivilligpolitik ansvar for hinanden 4 Ældre Sagens frivilligpolitik 5 Fakta oplysninger Generelle fakta om frivilligpolitik Fakta om Ældre Sagens frivilligpolitik 11 Mere information Redaktion: Frivilligafdelingen og Samfundsanalyse Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Tryk: Ældre Sagen Ældre Sagens håndbøger i denne serie: Pleje og ældreboliger Trafik Frivilligpolitik Hjemmehjælp Digitalisering Genoptræning Velfærdsteknologi April 2013

3 Frivilligpolitik ansvar for hinanden Det frivillige arbejde skaber sammenhængskraft i samfundet. Fodboldtræneren, forældrebestyrelsen og formanden for beboerforeningen bidrager alle til et fællesskab, hvor vi tager ansvar for hinanden. Det frivillige sociale arbejde er båret af samme ånd, blot er indsatsen her rettet mod mennesker, der er sårbare. Den frivillige indsats er mangfoldig ligesom Ældre Sagens frivillige arbejde. I Ældre Sagen er vi stolte af vores knap frivillige, der hver dag skaber glæde og livsmod med andre. Vores opgave er at sikre, at frivillige sikres de bedst mulige rammer for at forsætte og udvikle indsatsen. Ældre Sagen vedtog i 2011 Ældre Sagens frivilligpolitik på national plan. Denne håndbog går tæt på arbejdet med at med konkretisere og implementere frivilligpolitikken i den enkelte kommune. Ældre Sagens lokale indsats er vigtig, da den er en forudsætning for, at det arbejde som Ældre Sagen arbejder med på landsplan også bliver realiseret i de enkelte kommuner. Dette hæfte er ment som et informations- og inspirationsmateriale, suppleret med yderligere materiale på aeldresagen.dk. Det kan være nødvendigt at indhente oplysninger på kommunens hjemmeside om lokale forhold, eventuelt bistået af hjælp fra Ældre Sagens foreningskonsulenter. Jeg ønsker jer held og lykke med det lokale arbejde for en frivilligpolitik i netop jeres kommune. Bjarne Hastrup Adm. Direktør 3

4 Ældre Sagens frivilligpolitik Et stærkt civilsamfund er præget af et stærkt frivilligt engagement i de mange både lokale og nationale foreninger. Vi skal skabe og udbygge rammerne for et stærkt civilsamfund, hvor vi kan tage hånd om hinanden. Mange har ambitioner på frivilliges vegne, og Ældre Sagen vil som frivilligorganisation gerne være med til at formulere ambitionere, også når vi bevæger os ind i gråzonen mellem kommunale kerneopgaver og det enkelte menneskes lyst til at gøre en forskel. I forhold til det frivilligpolitiske område, har Ældre Sagen en række temaer. De er samlet i nedenstående seks punkter: 1 Vi skaber sociale relationer. 2 Vi forebygger ensomhed og fremmer sundhed. 3 Vi påtager os et samfundsansvar. 4 Vi sætter mennesket i centrum. 5 Vi vil sikre mere kommunal støtte og bedre rammer. 6 De Vi kitter lokalsamfundet sammen. enkelte punkter vil bliver uddybet nærmere i dette hæfte. 4

5 Fakta oplysninger Generelle fakta om frivilligpolitik Kommunens kan og skal opgaver Frivillige i Ældre Sagen vil i de kommende år bevæge sig ind på tidligere kommunale kan-opgaver. Vi definerer kommunale kan-opgaver, som de opgaver kommunerne kan igangsætte, fx aktiviteter på plejecentre, indkøbsbusser eller aktiviteter på aktivitetscentre. Kan-opgaver skal ses i relation til de kommunale skal-opgaver, som kommunerne ifølge lovgivningen skal igangsætte fx visiteret praktisk hjælp og personlig pleje, drift af plejeboligcentre, genoptræning m.m. Frivillige på plejecentre mv. I de senere år og ikke mindst omkring aktiviteter for mennesker med demens - er der en tendens til, at frivillige bevæger sig ind på plejecentrene og andre kommunale institutioner. Dette er naturligt og ønskværdigt. Frivillige bryder kedsomheden gennem fx højtlæsning, musik, fodboldkampe på storskærme og stolegymnastik. Det stiller dog større krav til, at rammerne omkring det frivillige arbejde er præcise. Opstår der spørgsmål, om hvorvidt frivillige bør gå ind i kan-opgaver, så overvej altid følgende: Borgerens behov: At få den nødvendige omsorg og hjælp, at retssikkerheden overholdes, at blive behandlet med værdighed. Den frivilliges behov: At arbejdet gøres af lyst og dør af tvang, at opgaven er meningsfuld, at have indflydelse og at være beskyttet mod at blive misbrugt eller komme til at gøre en anden fortræd. Er I stadig i tvivl, så kontakt Frivilligafdelingen, tlf.: Kommunal støtte Kommunerne yder oftest kommunal støtte til frivilligt arbejde efter servicelovens 18 og 79. Midler efter 18 gives til frivilligt socialt arbejde, såsom besøgsvenner, vågetjeneste og stolemotion, mens 79 gives med et aktiverende og forebyggende sigte såsom motionstilbud, it-undervisning m.m. Det siger loven Serviceloven 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse. Stk. 4. Socialministeren fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning. Der kan være stor forskel på tværs af landets kommuner, hvor meget den enkelte kommune modtager. En oversigt over hver enkelt kommunes tilskud og forbrug kan ses på Ældre Sagens Frivilligportal. Serviceloven 79 Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter stk. 1, herunder om beregningsgrundlaget for betalingen. Kommunerne kan også via 79 yde tilskud til, at borgerne selv står for sociale klubaktiviteter - netop fordi kommunen har anerkendt, at fx banko, udflugter, underholdning, hobbyaktiviteter, kortspil, foredrag og motion mv. er generelt forebyggende. Der må dog ikke gives støtte til aktiviteter, som ville kunne få støtte efter andre bestemmelser og love. Raske og rørige ældre er også omfattet af forebyggende aktiviteter efter 79. Frivilligpolitik Den kommunale frivilligpolitik kan ses som kommunens udmelding om, hvilke rammer, den ønsker at sætte for det lokale frivillige arbejde og for 5

6 samarbejdet mellem kommunen og de frivillige organisationer. Som regel indeholder frivilligpolitikken som minimum: Vision for det frivillige arbejde. Beskrivelse af samarbejdet mellem kommunen og de frivillige foreninger. Kriterier for uddeling af 18 midler. Knapt så almindeligt er det, at frivilligpolitikken indeholder: Mål- og handleplaner. Beskrivelse af, hvordan kommunen vil sikre kendskab til og implementering af politikken, både indenfor kommunens egne forvaltninger og bredt i frivilligverdenen. Frivilligråd Mange kommuner vælger at nedsætte et frivilligråd, der kan være det formelle samarbejdsforum for samarbejdet med frivillige organisationer i den enkelte kommune. Ligesom en frivilligpolitik kan et frivilligråd være med til at sikre samspillet mellem kommunen og de lokale frivillige organisationer. Det er ikke lovpligtigt at nedsætte et frivilligråd. Nogle steder hedder det samråd, kontaktudvalg eller (frivillig)forum og kommissorium og sammensætningen varierer fra kommune til kommune. Det betyder, at det kan være vanskeligt at lave en facitliste for, hvordan koordinering og kontakt mellem kommune og frivillige sociale foreninger fungerer bedst. Samarbejde med frivilligcentre Frivilligcentrene støtter og styrker de mange initiativer, som frivillige foreninger driver til gavn for lokalsamfundet. Ifølge FriSe (landsorganisation for lokale frivilligcentre og selvhjælpsorganisationer) arbejder et frivilligcenter blandt andet med at: Mobilisere flere frivillige: Synliggøre det frivillige arbejde, og fungere som en slags arbejdsformidling for mennesker, der leder efter et frivilligt arbejde. Koordinere de frivillige initiativer: Danne netværk mellem lokale foreninger, der fx arbejder med integration eller ensomme ældre, så de kan koordinere arbejdet og dele erfaringer. Styrke foreningerne: Tilbyde konsulentbistand, lokaler, kopimaskiner mv., som foreningerne kan låne. Tilbyde uddannelse til frivillige om emner, der er relevante på tværs af foreningsgrænser, fx rekruttering, fundraising og bestyrelsesarbejde. Synliggøre foreningernes tilbud fx ved at udgive en oversigt over de lokale foreninger. Hjælpe nye initiativer i gang ved at tilbyde nye foreninger kontorplads og hjælp til vedtægter, fundraising mv. Kommunens frivilligkonsulent En frivilligkonsulent eller en kontaktperson til det frivillige arbejde kan være bindeleddet mellem kommunen og den frivillige verden. Eksempler på opgaver: Løbende kontakt til frivillige foreninger. Administration af økonomisk støtte. Overblik og skabe netværk. Afholde kurser for frivillige organisationer. Udpege indsatsområder/målgrupper i samarbejde med organisationerne. Støtte organisationerne i forbindelse med nye aktiviteter. Yde krisehjælp hvis foreningerne har lokalemangel eller andre problemer. Social vejviser eller oversigt over frivillige foreninger Mange kommuner har udarbejdet en Social vejviser, der er en oversigt over de forskellige foreninger, der findes i kommunen. Det er vigtigt, at Ældre Sagen lokalt er beskrevet i vejviseren, som kan være et godt redskab for både kommuner, foreninger og erhvervsliv, der gerne vil kende bedre til hinanden. Landets kommuner er meget forskellige, så vær opmærksom på, at der ikke er frivilligcentre, frivilligråd, frivilligkonsulenter eller sociale vej visere i alle kommuner. 6

7

8 Fakta om Ældre Sagens frivilligpolitik 1 Vi skaber sociale relationer. 2 Vi forebygger ensomhed og fremmer sundhed. Ensomhed kan ramme alle. Måske har man mistet en ægtefælle, venner eller netværk eller også har fysiske og psykiske svækkelser skabt en form for isolation med ensomhed som følge. Ensomhed kan dog forebygges blandt andet gennem en frivillig indsats alene det selv at være frivillig kan bryde ensomheden. Der er behov for mere frivilligt arbejde danskere over 65 år føler sig ufrivilligt alene. Lokalt gøres der allerede et stort stykke arbejde, der er med til at bryde ensomheden. Men det er vigtigt at være opmærksom på nye behov, nye målgrupper og muligheder for at engagere nye frivillige i nye aktiviteter. Ældre Sagen mener: At det er vigtigt at udbygge kontakten mellem Ældre Sagens frivillige og kommunale medarbejdere. At kommunen i højere grad skal inddrage frivillige foreninger i formuleringen af den kommunale frivilligpolitik. Sundhed handler om mere end kost og motion. Sundhed handler også om social og mental sundhed, hvor netværk og relationer til andre mennesker er centrale. Ældre Sagens aktiviteter og arrangementer er med til at give nye netværk og gode oplevelser og på den måde med til at forebygge ensomhed. Samtidig skaber frivilligt arbejde også mere livskvalitet for frivillige. Ældre Sagen mener: At frivillige foreninger skal have flere muligheder for støtte via Folkeoplysningsloven. At kommunen skal øge sit brug af 79 midlerne i Serviceloven til at støtte forebyggende aktiviteter i lokalområdet. At kommunen skal tilbyde transport til mennesker, der på grund af fysiske eller psykiske problemer har behov, så de kan deltage i aktiviteter på lige fod med andre ældre. 8

9 3 Vi påtager os et samfundsansvar. 4 Vi sætter mennesket i centrum. Vi kommer i fremtiden til at mangle arbejdskraft i Danmark men mange opgaver vil fortsat være de samme og skal altså løses med færre hænder. En udvikling, som Ældre Sagen ser som en udfordring, der skal løftes i fællesskab og hvor de ressourcer, som mange ældre råder over, kan være til gavn for samfundet. Kommunen har også et væsentligt ansvar for at sikre, at frivillige ressourcer kommer i spil. Nye sociale tiltag, der inddrager kommunen, virksomheder og frivillige kan være en del af løsningen. Ældre Sagen mener: Frivillige skal ledes af frivillige. Kommunernes opgave er at forbinde frivilligorganisationer, erhvervsliv og kommunalt ansatte, ikke at organisere egne kommunefrivillige på fx plejecentre, i frivilligråd eller centre. Der skal være mindst et frivilligcenter i hver kommune, og at udgifter til lokale og løn ikke bør finansieres via 18 midler. Der skal tages hensyn til frivilligcenterets placering - så også yderområder tilgodeses og ikke kun kommunens større byer. For mange kan det være svært at modtage hjælp fra en fremmed. Derfor er det vigtigt, at de opgaver, som frivillige kan løse, bidrager til et godt ældreliv set ud fra brugerens synspunkt. Og her skal grænser være med til at sikre, at brugerens behov bliver opfyldt, men også respektere den professionelle indsats og passe på frivillige, så de ikke bliver misbrugt, eller kommer galt af sted. Ældre Sagens frivillige: Er mennesker, som giver en ekstra social håndsrækning / skaber nye former for sociale netværk. Kan påtage sig ikke pålægges en opgave. Ledes af frivillige. Arbejder ulønnet, men får dækket deres omkostninger af Ældre Sagen. Har tavshedspligt i personsager. Håndterer ikke pengesager for brugeren. Leverer ikke ydelser, som det offentlige kan visitere til. Kan supplere ikke erstatte - det offentliges omsorgsforpligtelser. Bestemmer, hvem der kan benytte sig af de frivillige aktiviteter. Kommunen kan henvise borgere til aktiviteterne, som dog ikke må indregnes som en ydelse i den samlede service til borgeren. Udfører ikke professionelle, lovpligtige plejeeller omsorgsopgaver. Ældre Sagen mener: At personalet skal være tilgængeligt, når frivillige arrangerer aktiviteter på plejecentre. At frivillige skal have mulighed for at få fat i personalet i en nødsituation. At frivillige, der varetager tryghedsopkald, skal kunne kontakte personale, politi eller andre, hvis der ikke bliver svaret på opkaldet. Frivillige må ikke selv gå ind med nøgle. 9

10 5 Vi vil sikre mere kommunal støtte og bedre rammer. 6 Vi kitter lokalsamfundet sammen. Det offentlige stiller flere og flere krav i forhold til de tilbud, som frivillige arrangerer. Frivillige skal nøje kunne beskrive, de tilbud de arrangerer og efterfølgende kunne dokumentere, hvilken effekt deres tilbud har haft. Det er krav, som er tidskrævende, og som hos frivillige opleves som komplicerede og unødvendige. Bedre rammer for frivillige kan være med til at styrke det lokale frivillige arbejde. At yde et stykke frivilligt arbejde er ikke gratis arbejde. Der vil være omkostninger til kurser til frivillige, de skal forsikres og have mulighed for andre former for støtte. Der findes kommunale midler til frivillige aktiviteter som 18 midler og 79 midler, som kan søges. Mennesker på 60 år og derover er mange steder kittet i lokalsamfundet. De deltager flittigt i foreningslivet, både når det gælder frivilligt arbejde i idrætsklubber og kulturinstitutioner, og når det kommer til det frivillige sociale arbejde. Frivilligt arbejde knytter bånd imellem generationer. Ældre bidrager til, at lokalsamfundet hænger sammen gennem aktiviteter med andre ældre og gennem aktiviteter med andre målgrupper. Således er 45 pct. af Ældre Sagens frivillige også frivillige i andre sammenhænge udenfor Ældre Sagens regi. Ældre Sagen mener: At de komplicerede regler for mennesker på efterløn, overgangsydelse eller dagpenge forenkles. Ældre Sagen mener: At kommunerne skal afsætte de fornødne ressourcer både tid og økonomiske midler til at understøtte et stigende antal frivillige. At 18 midler, der ikke udbetales, bør tilbagebetales til en statslig pulje, der kan søges af andre kommuner, der ønsker at fremme det frivillige sociale arbejde. At frivillige foreninger skal have flere muligheder for støtte via Folkeoplysningsloven. At kommunerne bør øge deres brug af 79 i serviceloven til at støtte forebyggende og aktiverende tiltag i lokalområdet. At kommunen bør stille lokaler til rådighed til frivilliges arrangementer og aktiviteter 10

11 Mere information Ældre Sagens dokumenter Vel Fair? Et debatoplæg om velfærd og frivillige udarbejdet af Mandag Morgen i samarbejde med Ældre Sagen. Marts Ældre Sagens Fremtidsstudie, Ældre Sagens frivilligpolitik. Landsbestyrelsen, april Flere yngre frivillige Rekruttering og fastholdelse - Ældre Sagen, Internettet Center for frivilligt socialt arbejde: Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark: Frivilligrådet: Social- og integrationsministeriet: Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige, 2001 (Bemærk, revideres i 2013) 11

12 Nørregade København K Tlf