Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager

Transkript

1 Notat Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager Til Kopi til Den 19. september 2011 Aarhus Kommune 1. Byrådsforespørgsel Jette Jensen fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd har fremsendt følgende forespørgsel vedr. udviklingen på anbringelsessager: 1. Hvordan udviklingen har været i antallet af ny-anbringelse af børn uden for hjemmet i Aarhus Kommune i 2011 sammenlignet med de tilsvarende måneder i årene før? 2. Hvordan fordelingen af ny-anbringelser har været mellem institution og plejeanbringelse i Aarhus sammenlignet med de tilsvarende måneder i årene før? 3. For hvor mange børn er handlingsplaner blevet ændret med henblik på hjemtagelse i 2011? 4. For hvor mange børn rådmanden forventer handlingsplanen ændret med henblik på hjemtagelse eller overflytning fra institution til plejefamilie? Jægergården Værkmestergade Aarhus C Sagsnummer: M1/2011/ Sagsbehandler: Carsten Grønholdt Telefon: Telefon direkte: Telefax: 5. Hvor mange døgninstitutionspladser der er blevet nedlagt som følge af ændret anbringelsespolitik i Aarhus Kommune dels på institutioner drevet af Aarhus Kommune, dels af institutioner drevet af regionen eller andre kommuner? 6. I hvor mange tilfælde beslutning om anbringelse i familiepleje er truffet af afdelingsledere, efter at sagsbehandlere har indstillet, at institutionsanbringelse ville være den fagligt rigtigste anbringelse? 7. I hvor mange tilfælde børn anbragt i familiepleje er blevet flyttet fra familieplejen til andet anbringelsessted i årene i (antal sammenbrudte anbringelser )? 8. Hvordan anbringelseshyppighed og udgiftsniveau i Aarhus Kommune er og har udviklet sig på de forskellige foranstaltningsområder for børn, sammenholdt med de øvrige byer i 6 by samarbejdet? Side 1

2 2. Besvarelse 1. Hvordan udviklingen har været i antallet af nyanbringelse af børn uden for hjemmet i Aarhus Kommune i 2011 sammenlignet med de tilsvarende måneder i årene før? Tabel 1 viser den generelle udvikling i antallet af anbringelser i Aarhus Kommune. Tabellen viser antal helårsanbringelser f.eks. vil to børn, som begge er anbragt i et halvt år, tæller for én helårsanbringelse. Tabellen viser således, hvor mange helårlige anbringelsespladser Aarhus Kommune benytter. Tabel 1: Udviklingen i antal anbringelser uden for hjemmet i Aarhus Kommune fra 2007 til 2011 (Antal helårspersoner)*. Andelen (i procent) af samlede antal anbringelse fremgår i parentes. Anbringelsestype R2007 R2008 R2009 R ** År Almindelig plejefamilie (33,0%) 271 (36,1%) Netværksplejefamilie (33,6%) (31,5%) (31,0%) 25 (3,0%) 30 (4,0%) Socialpædagogiske opholdssteder 106 (16,3%) 108 (16,0%) 131 (17,0%) 142 (18,0%) 129 (17,2%) Kost- og Efterskole (4,0%) 28 (3,7%) Eget værelse (5,7%) (8,6%) (11,0%) 23 (3,0%) 13 (3,7%) Døgninstitution*** 289 (44,4%) 295 (43,8%) 308 (41,0%) 302 (39,0%) 280 (37,3%) I alt Kilde: Aarhus Kommunes Regnskab 2010 *Tabellen viser alle anbragte børn (helårspersoner) efter Servicelovens samt efterværnsparagraffen , hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. **Tallene for 2011 er beregnet til og med juli 2011 og fremgår af den seneste Ledelsesinformationsrapporten i Sociale Forhold og Beskæftigelse fra august ***Døgninstitutioner: Tallet er eksklusiv sikrede døgninstitutioner Af tabel 1 fremgår det, at Aarhus Kommune generelt har haft en vækst i antallet af anbringelser indtil Der har været en vækst i antallet af anbringelser på institutioner indtil 2009, hvorefter der er sket et fald. Andelen af døgninstitutionsanbringelser har imidlertid Side Side 2 af 212

3 været faldende i hele perioden. Desuden har der været vækst i antallet af anbringelser på socialpædagogisk opholdssteder indtil Antallet af anbringelser i pleje- og netværksfamilie har primært været stigende. Andelen i pleje- og netværksfamilier har dog først været stigende i 2010 og Det aktuelle samlede antal anbringelser ved udgangen af august 2011 er Tabel 2 sammenligner antallet af nyanbringelser i Aarhus Kommune fra januar til august 2010 med de tilsvarende måneder i Tabellen viser det faktiske antal nyanbragte børn i hver måned. Tabellen siger således ikke noget om, hvor længe børnene er anbragt, eller hvor mange anbringelser, der ophørte i samme periode. Tabel 2: Sammenligning af antal nyanbringelser i Aarhus Kommune fra januar til august i 2010 og 2011 (antal børn) Antal nyanbringelser pr. måned (antal børn) År Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. I alt Gns. pr. måned Forskel 2010 og Kilde: Informationsportalen i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse, 6. september Note: Tabellen indeholder alle nyanbringelser efter Servicelovens og efterværnsparagraffen , hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Flyttes et barn fra en anbringelsesforanstaltning til en anden anbringelsesforanstaltning tæller dette ikke som en nyanbringelse. Af tabel 2 fremgår det, at Aarhus Kommune fra januar til august 2011 nyanbragte 184 børn, mens der i samme periode i 2010 blev nyanbragt 224 børn. Dette svarer til en forskel på 40 nyanbringelser. En vækst i antallet af anbringelser er ikke i sig selv et mål for Aarhus Kommune. Derimod vil forebyggende foranstaltninger, hvis de tilgodeser barnets behov, være at foretrække, før der skrides til en så indgribende handling som anbringelse. har derfor i flere år prioriteret en tidlig og forebyggende indsats højt og blandt andet haft fokus på at sikre effekt af den forebyggende familiebehandling, undgå ungdomskriminalitet og medvirke til at sikre skolegang. 1 Kilde: Informationsportalen i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse, 19. september Side Side 3 af 312

4 2. Hvordan fordelingen af ny-anbringelser har været mellem institution og plejeanbringelse i Aarhus sammenlignet med de tilsvarende måneder i årene før? Tabel 3 og figur 1 viser antallet af nyanbragte på hhv. institution og i plejefamilie fra januar til august i årene 2010 og Tabel 3: Antal nyanbragte børn på institution og i plejefamilie* fra januar til august i 2010 og 2011 År Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Gns. antal nyanbringelser pr. måned (jan. til aug.) Institution ,9 Institution ,6 Plejefamilie ,3 Plejefamilie ,8 Kilde: Informationsportalen i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse, 6. september Note: Tabellen indeholder alle nyanbringelser efter Servicelovens og efterværnsparagraffen , hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. *Plejefamilie indeholder både anbringelse i pleje- og netværksplejefamilier Kilde: Informationsportalen i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse, 6. september Note: Figuren indeholder alle nyanbringelser efter Servicelovens og efterværnsparagraffen , hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Side Side 4 af 412

5 *Plejefamilie indeholder både anbringelse i pleje- og netværksplejefamilier Af tabel 3 og figur 1 fremgår det, at antallet af nyanbragte på institution svinger mellem 3 og 20 pr. måned, mens antallet af anbringelser i plejefamilier svinger mellem 1 og 13. Antallet af nyanbringelser på institution er endvidere generelt en smule højere end antallet af nyanbragte i plejefamilie både i 2010 og i Således er der, jf. ovenstående tabel 3, i gennemsnit 9,9 og 10,6 nyanbringelser pr. måned på institutioner fra januar til august i hhv og I samme periode er der i gennemsnit 8,3 og 6,8 nyanbringelser pr. måned i plejefamilier i hhv og Tabel 3 og figur 1 siger imidlertid ikke noget om nettotilgang. Der tages således ikke højde for, hvor mange anbringelser på institution og i plejefamilier, der ophørte i samme periode. Nettotilgangen fremgår derimod af tabel 4 og figur 2, som beskriver antallet af nyanbragte børn fratrukket antallet af ophørte anbringelser i samme tidsperiode. Tabel 4: Antal nyanbragte børn (nettotilgang) på institution og i plejefamilie* fra januar til august i 2010 og 2011 År Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Gns. nettotilgang pr. måned (jan. til aug.) Institution ,6 Institution ,9 Plejefamilie ,8 Plejefamilie ,6 Kilde: Informationsportalen i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse, 6. september Note: Figuren indeholder alle nyanbringelser efter Servicelovens og efterværnsparagraffen , hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. *Plejefamilie indeholder både anbringelse i pleje- og netværksplejefamilier Side Side 5 af 512

6 Kilde: Informationsportalen i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse, 6. september Note: Figuren indeholder alle nyanbringelser efter Servicelovens og efterværnsparagraffen , hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. *Plejefamilie indeholder både anbringelse i pleje- og netværksplejefamilier Tabel 4 og figur 2 viser, at der generelt er en nettotilgang i antallet af anbringelser i plejefamilier, idet der er flere nyanbringelser i plejefamilier end ophørte anbringelser i plejefamilier både i 2010 og Derimod anbringes der i de fleste måneder færre børn (netto) på institution i 2010 og Dette er i tråd med tabel 1, som viste et generelt fald i antallet af helårsanbragte på institution fra 308 i 2009 til 251 foreløbig i Opsummerende foretages der således forsat nyanbringelser på institution i 2010 og Der anbringes imidlertid netto færre på institution, mens flere netto anbringes i plejefamilie. Denne udvikling i anbringelsesmønstret er i tråd med Aarhus Kommunes Familieplejestrategi og målsætning om, at flere anbringelser skal ske i familiepleje, så andelen af anbringelser i familiepleje ud af samtlige anbringelser stiger. Familieplejestrategien understøtter således en omlægning fra anbringelser i døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder til familiepleje. Side Side 6 af 612

7 3. For hvor mange børn er handlingsplaner blevet ændret med henblik på hjemtagelse i 2011? følger løbende op på handleplanerne og på det enkelte barnets udvikling. Handleplanen revurderes endvidere jf. Servicelovens 140 før en hjemgivelse. fører imidlertid ikke statistik på de ændringer, der foretages i handleplanerne. Det er således ikke muligt præcist at gøre op, hvor mange handleplaner, der er ændret i I denne forbindelse er det imidlertid vigtigt at understrege, at der ikke foretages ændringer i handleplaner alene med henblik på hjemgivelse. En eventuel hjemgivelse vil altid bygge på en individuel socialfaglig vurdering af barnets udvikling og behov, herunder hvorvidt formålet med anbringelsen er opnået. Vurderer, at formålet med anbringelsen er opnået, og der således ikke længere er grundlag for anbringelsen, har kommunen imidlertid pligt til at træffe afgørelse om hjemgivelse af barnet jf. Servicelovens 68. Under anbringelsen er det endvidere ifølge Serviceloven kommunens opgave at arbejde for en eventuel hjemgivelse, hvor det er formålstjenstligt. Eksempelvis ved at iværksætte foranstaltninger i hjemmet, så der sikres en sammenhæng i den samlede støtte til familien og skabes et grundlag for hjemgivelse. Uanset om der har været tale om en tvangsanbringelse eller en frivillig anbringelse, er det vigtigt, at hjemgivelsen er godt forberedt. I tilfælde af en hjemgivelse arbejder derfor med at forberede barnet/den unge og familien så godt så muligt på den nye situation. Herunder at sikre at den videre indsats og støtte til familien er på plads før hjemgivelsen. 4. For hvor mange børn rådmanden forventer handlingsplanen ændret med henblik på hjemtagelse eller overflytning fra institution til plejefamilie? Som beskrevet i svaret på spørgsmål 3, så foretages der ikke ændringer i handleplaner alene med henblik på hjemtagelse eller overflytning fra institution til plejefamilie. Ændringer i handleplanerne og eventuelle foranstaltninger bygger altid på en socialfaglig vurdering med udgangspunkt i barnets tarv. Det kan således ikke på forhånd fastslås præcist, hvor mange handleplaner, der forventes ændret fremadrettet. Side Side 7 af 712

8 I forhold til overflytning fra institution til plejefamilie, så vedtog Aarhus Byråd den 26. januar 2011, som en del af sparekatalog B, at omlægge 40 helårspladser på socialpædagogisk opholdssteder til alternative tilbud i Aarhus Kommune eksempelvis anbringelse i plejefamilier. Endvidere blev det besluttet at omlægge 24 pladser på institutioner i Aarhus til pladser i plejefamilier. Disse omlægninger er i tråd med Familieplejestrategien jf. svaret på spørgsmål 2. Omlægningerne støtter således op om målsætningen om, at flere anbringes i familiepleje, mens færre anbringes på institution og socialpædagogiske opholdssteder. vil dog også i fremtiden gøre brug af institutioner og socialpædagogiske opholdssteder, da disse kan være den rigtige løsning for nogle børn og unge. 5. Hvor mange døgninstitutionspladser der er blevet nedlagt som følge af ændret anbringelsespolitik i Aarhus Kommune dels på institutioner drevet af Aarhus Kommune, dels af institutioner drevet af regionen eller andre kommuner? Tabel 5 viser Aarhus Kommunes forbrug af døgninstitutionspladser (helårspersoner) i 2010 og Tabel 5: Helårspladser på interne institutioner (Aarhus Kommune) og eksterne institutioner (Regionen/andre kommuner) i 2010 og 2011* Døgninstitutioner interne Døgninstitutioner - eksterne*** R ** Forskel 2010 og 2011 I alt Kilde: Aarhus Kommunes Regnskab 2010 *Tabellen viser alle anbragte børn (helårspersoner) efter Servicelovens samt efterværnsparagraffen , hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. **Tallene for 2011 er beregnet til og med august 2011 og fremgår af Ledelsesinformationsrapporten i Sociale Forhold og Beskæftigelse fra august ***Døgninstitutioner: Tallet er eksklusiv sikrede døgninstitutioner Af tabel 5 fremgår det, at antallet af anbringelser (helårspersoner) på interne institutioner i Aarhus Kommune faldt med 16 helårspladser fra 2010 til 2011, mens antallet af helårspladser på eksterne institutioner faldt med 6 i samme periode. Side Side 8 af 812

9 Som det fremgår af tabel 1 i svaret på spørgsmål 1 er institutionsanbringelser dog fortsat den mest brugte anbringelsesform i Aarhus Kommune med 37,3 % af alle døgnanbringelser. Omlægningen af pladser på interne institutioner i Aarhus Kommune følger af budget 2011, som blev vedtaget af Aarhus Byråd den 26. januar Med vedtagelsen blev det blandt andet besluttet at omlægge antallet af pladser på institutioner til alternative foranstaltninger og plejefamilie. Den konkrete omlægning af normerede pladser i 2011 fremgår af tabel 6. I tabellen fremgår også de institutioner, hvor har udvidet antallet af pladser i Tabel 6: Omlægning af normerede pladser på døgninstitutioner i Aarhus Kommune i 2011 Institution Antal pladser Miniinstitutioner -14 Eghøj akutafdeling -10 Akutpladser på Døgncentret -9 Ny Skovvang -5 Nye botilbud til unge +8 Katrinebjerg (opnormering) +2 I alt I hvor mange tilfælde beslutning om anbringelse i familiepleje er truffet af afdelingsledere, efter at sagsbehandlere har indstillet, at institutionsanbringelse ville være den fagligt rigtigste anbringelse? Det foretages ikke opgørelser over, hvorvidt der har været uenighed i det faglige syn på en anbringelsessag. Ved enhver anbringelse (bortset fra akutte anbringelser) vil der være en indledende faglig drøftelse af hvilke anbringelsessteder, der vil være mest hensigtsmæssigt for det konkrete barn. I denne drøftelsen indgår mange forskellige parter herunder forældrene, faglige kollegaer samt ledelsen. Indstillinger laves på baggrund af de forudgående drøftelser, og under hensyntagen til barnets tarv og formålet med anbringelsen. Familieplejecentret har også medindflydelse på de enkelte anbringelser, da Familieplejecentret ud fra deres faglige ekspertise skal vurdere, om de tænker, at opgaven kan løses i en plejefamilie. Side Side 9 af 912

10 7. I hvor mange tilfælde børn anbragt i familiepleje er blevet flyttet fra familieplejen til andet anbringelsessted i årene i (antal sammenbrudte anbringelser )? Langt de flest ophold i plejefamilier ophører planmæssigt. Det kan f.eks. være når barnet fylder 18 år, eller i de tilfælde hvor formålet med anbringelsen er opnået. Det kan også være i de tilfælde, hvor det fra starten var planlagt, at anbringelsen skulle være midlertidig. Enkelte anbringelser i plejefamilier ender imidlertid af forskellige årsager i et uplanlagt ophør et såkaldt sammenbrud. Det kan eksempelvis være, fordi plejefamilien ikke længere magter opgaven, og/eller fordi den unge/barnet slet ikke trives med opholdet i plejefamilien. Tabel 7 viser en oversigt over uplanlagte ophør ( sammenbrud ) i plejefamilier. Tabel 7: Oversigt over uplanlagte ophør i pleje- og netværksfamilier ( sammenbrud ) År Personer i pleje- og netværksplejefamilier (helårspersoner)*** Antal uplanlagte ophør ( sammenbrud )* Procent uplanlagte ophør ( sammenbrud ) ,9 % ,4 % ,5 % ,5 % 2011** ,3 % I alt ,9 % Gennemsnit pr. år 250,6 4,8 1,9 % *Tallene er fra Familieplejekontoret i opgørelse over antallet af uplanlagte ophør. **Antallet af uplanlagte ophør i 2011 er estimeret på baggrund af data indtil september 2011, som viser 3 uplanlagte ophør i Forsætter denne udviklingen, kan der forventes 4 uplanlagte ophør i hele ***Data er fra Aarhus Kommunes Regnskab Af tabel 7 fremgår det, at der i gennemsnit er 4,8 uplanlagte sammenbrud pr. år svarende til ca. 1,9 procent af alle helårsanbringelser i plejefamilie. Der er således tale om en meget lav andel, og for klart størstedelen af de anbragte børn ender ophold i plejefamilier således med et planlagt ophør. Det skal endvidere bemærkes, at der også sker uplanlagte ophør ift. institutionsanbringelser. Der føres ikke opgørelse over antallet af uplanlagte ophør på institutioner i Aarhus Kommune. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) fra Side Side 10 af 1012

11 2007 af sammenbrud i anbringelser af unge konkluderer imidlertid, at der ikke er væsentlig forskel på sammenbrudsfrekvensen i forskellige anbringelsesformer (familiepleje, døgninstitution, socialpædagogisk opholdssted mv.) Hvordan anbringelseshyppighed og udgiftsniveau i Aarhus Kommune er og har udviklet sig på de forskellige foranstaltningsområder for børn, sammenholdt med de øvrige byer i 6 by samarbejdet? I forhold til anbringelseshyppighed viser tabel 8, at Aarhus Kommune generelt anbringer færre børn/unge pr indbyggere end de øvrige 5 byer i 6 by samarbejdet. Tabel 8: Antal anbragte 0-22 årige i 2010 (helårspersoner) pr i 6- byerne Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Familiepleje 28,7 45,1 50,9 43,1 60,6 32,9 Netværksfamiliepleje 2,8 2,4 4,5 3,3 3,7 6,2 Socialpædagogiske opholdssteder 16,0 19,4 22,1 21,9 23,9 13,4 Kost- / Efterskoler 3,6 1,8 1,7 2,6 1,0 2,8 Hybler / eget værelse 2,6 4,8 5,9 6,2 5,0 11,0 Døgninstitutioner 34,1 18,9 22,9 31,2 23,5 38,0 Døgnpleje 0-22 årige i alt 87,9 92,5 108,0 108,3 117,7 104,3 Kilde: 6-bynøgletalsrapporten, 2011 *Note: Tabellen viser alle anbragte børn (helårspersoner) efter Servicelovens samt efterværnsparagraffen Det er desværre ikke muligt at finde sammenlignelige tal på udviklingen i anbringelseshyppigheden, da tidligere 6-byrapporter fra 2007 og 2009 ikke angiver et samlet tal for alle 0-22 årige, men opdeler på forskellige aldersgrupper, hvilket gør det svært at sammenligne 3. Nedenstående tabel 9 er taget fra notatet om sammenligning af serviceniveauer på det specialiserede socialområde i 6-byerne, som blev fremsendt til Byrådets medlemmer 1. september Notatet er vedlagt denne besvarelse som bilag. 2 SFI rapporten kan finde på nøgletalsrapporterne kan findes på Side Side 11 af 1112

12 Af tabel 9 fremgår det, at Aarhus Kommunes forbrug i 2009 var lavere end i de øvrige 6-byer (9.891 kr. pr årig mod et vægtet gennemsnit i de øvrige 5 byer på kr.) og kun 3,8 % højere end landsgennemsnittet (9.533 kr.) trods en højere anbringelsesfrekvens i de store byer. Tabel 9: Sammenligning af forbrug og budgettal for 6-byerne 2009 og 2011, udsatte børn og unge samt børn med handicap Samlede NDU i budget 2009 pr årig Samlede NDU i regnskab 2009 pr årig Afvigelse fra B09 til R09 pr årig (pct.) Samlede NDU i budget 2011 pr årig Afvigelse fra R09 til B11 pr årig (pct.) Århus ,3 % ,3 % København ,4 % ,2 % Odense ,2 % ,5 % Esbjerg ,2 % ,6 % Randers ,5 % ,5 % Aalborg ,2 % ,8 % Vægtet gennemsnit for øvrige 6-byer end Aarhus Kommune ,3 % ,0 % Vægtet gennemsnit for alle 6- byer ,6 % ,8 % Landsgennemsnit ,3 % ,4 % Note: Nettodrifttsudgifter (NDU) er ekskl. refusionsindtægter vedr. særligt dyre enkeltsager og tjenestemandspension. For "Samlede NDU i budget 2011 og "Afvigelse fra regnskab 2009 til budget 2011" er tallene opgjort i 2011 priser. Et positivt procenttal er udtryk for, at budget 2011 ligger over regnskab 2009 (opgjort i 2011-priser). Som følge af de forskellige prisniveauer kan procentafvigelserne i kolonnen yderst til højre ikke kan genskabes via de øvrige tal i tabellen. Mens Aarhus Kommunes budget på familieområdet i 2011 er ca. 20 % lavere end niveauet i Regnskab 2009 (fremskrevet til 2011-pl), er budgetterne i de øvrige 6 byer (vægtet) blot 3 % lavere end regnskabsresultatet for Heri indgår, at Københavns Kommunes budget på familieområdet i 2011 er 5,2 % højere end forbruget i Vedlagt: Notat vedr. sammenligning af serviceniveauer på det specialiserede socialområde i 6-byerne, fremsendt 1. september 2011 Side Side 12 12