Bilag 23. Delrapport vedrørende militært faglært personel

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 30. oktober 2007 Bilag 23 Delrapport vedrørende militært faglært personel

2 Indholdsfortegnelse Resumé INDLEDNING DEFINITION AF BEGREBET FAGLÆRT PERSONEL REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE UDDANNELSE Mekanikere (eksklusive flymekanikere og skibsteknisk personel) Hæren Flyvevåbnet Flymekanikere Skibsteknisk personel i Søværnet Logistikassistenter Hæren Flyvevåbnet Elektronik- og automatikfagteknikere Hæren Søværnet Flyvevåbnet Administrativt personel Hæren Søværnet Flyvevåbnet PROBLEMOMRÅDER Rekruttering og fastholdelse Uddannelse LØSNINGSMULIGHEDER Rekruttering og fastholdelse Generelle rekrutterings - og fastholdelsesproblemer (faglært personel) Målrettet rekruttering blandt faguddannet værnepligtigt personel Ansættelse af civilt faglært personel i militære stillinger Ansættelsesforhold Hyppige udsendelser i INTOPS m.v Uddannelse Faglært personel (svende) til at forestå uddannelse af lærlinge For få standpladser ANBEFALING...15 Side 2/15

3 Bilagsoversigt. Bilag 1. Liste over de faglærte specialer som forsvaret anvender. Kompetenceprofiler for faglært personel i hæren: Bilag 2. Forslag til kompetenceprofil motormekaniker Bilag 3. Forslag til kompetenceprofil logistikassistent Bilag 4. Forslag til kompetenceprofil elektronikmekaniker Bilag 5. Forslag til kompetenceprofil administrationsmand Kompetenceprofiler for faglært personel i søværnet: Bilag 6. Forslag til kompetenceprofil maskinteknik Bilag 7. Forslag til kompetenceprofil missilteknik Bilag 8. Forslag til kompetenceprofil elektronikteknik Bilag 9. Forslag til kompetenceprofil pjeceteknik Bilag 10. Forslag til kompetenceprofil intendantur Kompetenceprofiler for faglært personel i flyvevåbnet: Bilag 11. Forslag til kompetenceprofil mekaniker Bilag 12. Forslag til kompetenceprofil flymekaniker Bilag 13. Forslag til kompetenceprofil logistikassistent Bilag 14. Forslag til kompetenceprofil elektronikfagtekniker Bilag 15. Forslag til kompetenceprofil administrationsassistent Side 3/15

4 Resumé Forsvaret anvender mange forskellige typer af erhvervsuddannet (faglært) personel. Det er en meget forskellig og omfattende medarbejdergruppe, og arbejdsgruppen har derfor valgt alene at behandle problemstillinger vedrørende rekruttering, fastholdelse og uddannelse for de seks største faggrupper. Disse grupper er mekanikere, flymekanikere, skibsteknisk personel, logistikassistenter, elektronik- og automatikfagteknikere samt administrativt personel. Øvrige grupper af erhvervsuddannet personel behandles således ikke i delrapporten, men de beskrevne løsningsforslag vurderes i væsentligt omfang at være anvendelig for alle grupper. Som bilag til delrapporten er vedlagt forslag til kompetenceprofiler for det i delrapporten behandlede faglærte personel. Kompetenceprofilerne giver overblik over arbejdsområder, uddannelser og kompetencer for de enkelte faggrupper. Af AGPU rapporten del I fremgår det, at rekruttering til og fastholdelse i forsvaret i indeværende forligsperiode vanskeliggøres af en række faktorer. Rekrutteringspotentialet er beskedent på grund af de små ungdomsårgange samtidig med, at samfundet befinder sig i en højkonjunktur. Herudover anfører AGPU rapporten del I en række faktorer, som påvirker unges valg af job og uddannelse. Disse faktorer har også indvirkning på rekruttering og fastholdelse af faglært personel i forsvaret. Trækket på specialister har været meget højt for at inddække behovene ved internationale operationer (INTOPS), hvilket påvirker personellets vilkår. Herunder har forsvaret fortsat vanskeligt ved at rekruttere og fastholde en række specialister, som alle er afgørende for enhedernes operative virke samt for uddannelsesvirksomheden. Dette gælder især faglært personel. Derfor er det vigtigt at forsvaret anvender flere forskellige metoder til at tilvejebringe faglært personel. Delrapporten beskriver de forskellige muligheder forsvaret benytter for at rekruttere faglært personel eller personel, der skal uddannes til et faglært speciale. For de udvalgte faggrupper beskrives herefter uddannelsesforløb i forsvaret med udgangspunkt i, at medarbejderen civilt har gennemført erhvervsuddannelsesgrundforløbet. I delrapporten identificeres en række problemområder i forbindelse med rekruttering, fastholdelse og uddannelse af faglært personel. Disse fremgår herunder: Rekruttering af faglært personel til ansættelse i forsvaret samt fastholdelse af eget uddannet faglært personel vanskeliggøres af, at forsvaret ikke matcher det civile lønniveau for disse grupper, og derfor ikke altid kan konkurrere med tilsvarende civile virksomheder. En stor del af det faglærte personel ønsker ikke langtidskontrakt, da de ikke ønsker at opgive den allerede opsparede civiluddannelsesret. På grund af personelmangel er det faglærte personel generelt mere belastet af hyppige udsendelser i INTOPS samt sejlads med søværnets skibe end øvrige manuelle personelgrupper. Dette er medvirkende til at vanskeliggøre fastholdelse af personellet. Faglært personel i den hjemlige struktur skal desuden inddække den manglende arbejdskraft for deres udsendte kolleger, hvilket øger arbejdsbelastningen og skaber forringet arbejdsklima. En uforudset stor afgang blandt det faglærte personel sammenholdt med et øget strukturelt behov for denne personelgruppe som konsekvens af blandt andet forsvarsforliget for perioden medfører, at mange stillinger, der skulle besættes med faglært personel, står tomme. Forsvaret mangler generelt færdiguddannet faglært personel (svende) til at forestå uddannelse af lærlinge under disses praktikperioder. For at lærlingen kan opnå optimale uddannelsesvilkår, er der Side 4/15

5 - bl.a. henset til forsvarets internationale engagement - behov for halvanden til to svende pr. lærling i praktikperioden. Generelt er der i hæren for få standpladser, hvilket virker som en begrænsning i uddannelsen af de militære lærlinge samt for det faglærte personels virke i øvrigt. Efterfølgende beskrives forslag til løsning af de beskrevne problemområder. Det foreslås, at forsvaret målretter sin rekrutteringsindsats på følgende måde: Forsvaret markedsfører sig - særligt på tekniske uddannelsessteder - som faglig uddannelsesinstitution med efterfølgende ansættelsesgaranti. Dette i form af foredragsvirksomhed, gennem udlevering af uddannelseskataloger, oplysninger på hjemmesider m.v. Ved ansøgning om specifik tjeneste eller uddannelse i forsvaret skal det aktivt tilsikres, at alle potentielt egnede kandidater tilbydes alternativer til den ansøgte tjeneste eller uddannelse, såfremt det oprindelige ønske ikke kan imødekommes. Det foreslås, at forsvaret målretter sin fastholdelsesindsats på følgende måde: En styrkelse af løntillæg til særlige funktioner og i forbindelse med udsendelse i internationale operationer. Forsvaret øger fokus på tjenesteplaner. Det foreslås endvidere, at: Forsvaret gives mulighed for at indgå uddannelsesaftaler med værnepligtige og hjemsendt personel om afvikling af praktikforløb i forsvaret i forbindelse med gennemgang af en civil faglig uddannelse. Forløbet afsluttes med tilbud om fortsat tjeneste efter gennemført svendeprøve/eksamen. Under uddannelsesforløbet ydes løn mv. som for øvrige konstabler. Forsvaret tilbyder gennemførelse af erhvervsuddannelsesgrundforløb forud for gennemgang af forsvarets lærlingeforløb. Civilt ansat personel tilbydes ansættelse i militære stillinger. Personellet gives om muligt den nødvendige militære uddannelse og konverteres til militær ansættelse. Der gennem aftale med personelorganisationerne gives mulighed for at kapitalisere opsparet civiluddannelse. Endvidere foreslås det at forsvaret tilbyder øget kompetenceudvikling, fleksible ansættelsesvilkår samt meritering. Forsvaret tilbyder korttidskontrakt til personellet allerede ved ansættelse som konstabelelev/lærling. Forsvaret øger anvendelsen af udlicitering af støtteopgaver såvel nationalt som i forbindelse med INTOPS. Her skal der tages behørigt hensyn til, at forsvaret opretholder egen evne til at løse disse opgaver. Forsvaret undersøger muligheden for i højere grad at anvende civile i visse militære stillinger i IN- TOPS. Forsvaret fortsætter anvendelsen af kortere udsendelsesperioder for faglært personel, der udsendes hyppigt. Forsvaret tilsikrer i forbindelse med indgåelse af kontrakter med civile leverandører, at leverandøren forpligtiger sig til at tage forsvarets lærlinge i praktik. Forsvaret indgår aftaler om uddannelsessamarbejde med civile entreprenører. I den forbindelse kan InterForce samarbejdet med fordel anvendes mere aktivt. Afhængig af muligheder for indgåelse af uddannelsessamarbejder med civile entreprenører foreslås det endvidere, at forsvaret øger antallet af egne standpladser i fornødent omfang. Forsvarets mangel på militært faglært personel er på de omhandlede områder meget kritisk. Det anbefales således, at de ovenstående foreslåede tiltag efter en ressourceberegning iværksættes hurtigst Side 5/15

6 muligt. Opmærksomheden henledes på, at visse løsningsforslag helt eller delvist kan være omfattet af aftaleområdet. Side 6/15

7 1. INDLEDNING Forsvaret anvender mange forskellige typer af erhvervsuddannet (faglært) personel. En oversigt over disse fremgår af bilag 1. Det er en meget forskellig og omfattende medarbejdergruppe og arbejdsgruppen har derfor valgt alene at behandle problemstillinger vedrørende rekruttering, fastholdelse og uddannelse for de seks største faggrupper. Disse grupper er mekanikere, flymekanikere, skibsteknisk personel, logistikassistenter, elektronik- og automatikfagteknikere samt administrativt personel. Øvrige grupper af erhvervsuddannet personel behandles således ikke i nærværende delrapport, men de beskrevne løsningsforslag vurderes i væsentligt omfang at være anvendelig for alle grupper. Øvrige bilag udviser forslag til kompetenceprofiler for det i delrapporten behandlede faglærte personel. Kompetenceprofilerne giver overblik over arbejdsområder, uddannelser og kompetencer for de enkelte faggrupper. 2. DEFINITION AF BEGREBET FAGLÆRT PERSONEL En erhvervsuddannet medarbejder har gennemført en erhvervsuddannelse, der er godkendt af Undervisningsministeriet. Denne godkendelse foreligger gennem en ministeriel bekendtgørelse og en eventuel vejledning og er i øvrigt gennemført efter Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser (LBK nr. 183 af 22/03/2004) og Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr af 12/12/2004). Som bevis for gennemført uddannelse får medarbejderen et svendebrev eller et uddannelsesbevis. I det følgende benævnes den erhvervsuddannede medarbejder faglært, idet denne betegnelse er den almindeligt anvendte og anerkendte i forsvaret. 3. REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE Af AGPU rapporten del I fremgår det, at rekruttering til og fastholdelse i forsvaret i indeværende forligsperiode vanskeliggøres af en række faktorer. Rekrutteringspotentialet er beskedent på grund af de små ungdomsårgange samtidig med, at samfundet befinder sig i en højkonjunktur. Herudover anfører AGPU rapporten del I en række faktorer 1, som påvirker unges valg af job og uddannelse. Disse faktorer har også indvirkning på rekruttering og fastholdelse af faglært personel i forsvaret. Trækket på specialister 2 har været meget højt for at inddække behovene ved internationale operationer (INTOPS), hvilket påvirker personellets vilkår. Herunder har forsvaret fortsat vanskeligt ved at rekruttere og fastholde en række specialister, som alle er afgørende for enhedernes operative virke samt for uddannelsesvirksomheden. Dette gælder især faglært personel. Derfor er det vigtigt at forsvaret anvender flere forskellige metoder til at tilvejebringe faglært personel. Nedenfor fremgår de forskellige muligheder forsvaret benytter for at rekruttere faglært personel eller personel, der skal uddannes til et faglært speciale. De særlige tilknyttede problemområder fremgår af punkt 5.1. Rekruttering af faglært personel finder sted som ekstern og intern rekruttering af personel, der allerede har en faglig uddannelse. Uddannelsen for denne gruppe behandles ikke efterfølgende. Rekruttering af ikke faglært personel til uddannelse sker som følger: Ekstern rekruttering fra en ungdomsårgang via Forsvarets Rekruttering. 1 AGPU rapport, del I, kapitel 5 og 6 samt bilag 6 Delrapport vedr. Forsvaret ungdom og uddannelse. 2 Specialist: Personel med stor viden og færdigheder inden for et afgrænset fagligt område (f.eks. faglært personel, men også ufaglært personel som sanitetspersonel, ammunitionsryddere, bjærgningspersonel m.v.) Side 7/15

8 Ekstern rekruttering af personel, der allerede har en delvis gennemført faglig uddannelse, som de ønsker at færdiggøre i forsvaret. Intern rekruttering af personel, der selv søger eller tilbydes en faglig uddannelse. Intern rekruttering af personel, der allerede har en delvis gennemført faglig uddannelse. Endelig rekrutteres faglært personel gennem genansættelse. Faglært personel, der tidligere har aftjent værnepligt eller været militært ansat i forsvaret, kan efter ansøgning herom genansættes. Ved skift mellem værnene vil den faglærte blive mødt med krav om at gennemføre relevante dele af værnets basisuddannelse. Dette vil typisk ske i form af on the job training og/eller sidemandsoplæring. Uddannelsen for denne gruppe behandles ikke efterfølgende. 4. UDDANNELSE Alle de efterfølgende beskrevne uddannelsesforløb tager udgangspunkt i, at medarbejderen civilt har gennemført erhvervsuddannelsesgrundforløbet Mekanikere (eksklusive flymekanikere og skibsteknisk personel) Hæren. Uddannelsesansvaret for Hærens lærlingeuddannelser er forankret ved Hæren Logistikskole. Uddannelsen til lastbilsmekaniker 4 gennemføres som et samlet uddannelsesforløb således: Uddannelse har en varighed af 42 måneder. Såfremt ansøgeren ikke har en militær grunduddannelse, skal denne først gennemgå en 4 måneders HBU. Uddannelsen har da en samlet varighed af 46 måneder. Uddannelsen veksler p.t. mellem uddannelsesophold på tekniske skoler og praktiktjeneste ved et Værkstedniveau II (VN II) ved Forsvarets Materieltjeneste. I forløbet er der 7 skoleperioder af min. 5 ugers varighed. Der er derudover op til 6 praktikperioder af 2 6 ugers varighed ved VN II. Der arbejdes p.t. med muligheden for at kunne benytte VN I som praktikplads de første 1½ år af uddannelsesforløbet. Uddannelsen som militær lastbilsmekanikerlærling adskiller sig fra en civil lærlingeuddannelse ved, at det er et militært uddannelsesforløb, hvor den militære lærling bl.a. skal vedligeholde sine militære færdigheder under læretiden. Herudover ydes der en højere løn under uddannelsen end en civil lærling oppebærer. Den grundlæggende uddannelse som mekaniker suppleres efterfølgende af relevante kurser for at sætte mekanikeren stand til at arbejde med særlige typer af køretøjer og materiel (kampvogne, infanterikampkøretøjer m.v.). Mekanikeren reparerer og vedligeholder køretøjer og maskiner, generatorer, hydraulikanlæg, signalmateriel og våbensystemer m.v. Efter endt uddannelse skal mekanikeren gennemføre Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse på 8 måneder eller tilsvarende uddannelse i Stående Reaktionsstyrke 5. 3 Den første skoleperiode på en erhvervsuddannelse kaldes et grundforløb. Grundforløbet varer ofte mellem 20 og 60 uger og gennemføres på en teknisk skole eller handelsskole. På grundforløbet arbejdes der med erhvervsrettede praktiske og teoretiske fag samt almene fag. Der findes pt. 7 forskellige grundforløb. Dvs., et grundforløb er fælles for en række beslægtede erhvervsuddannelser. Grundforløb for en erhvervsuddannelse skal gennemføres i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne (BEK nr. 341 af ). 4 Se kompetenceprofil i underbilag 2. Side 8/15

9 Flyvevåbnet. I flyvevåbnet uddannes lastvogns- og motormekanikere. Lastvognsmekanikerne reparerer og vedligeholder - som i hæren - både lastvogne og personbiler. Den grundlæggende uddannelse 6 suppleres med relevante kurser på de enkelte typer af køretøjer. Motormekanikerne reparerer og vedligeholder mindre køretøjer, generatorer, styretøj, hydraulikanlæg osv. Den grundlæggende uddannelse suppleres med en begrænset omskoling/efteruddannelse, hvorefter disse kan bestride funktioner som jordudstyrsmekanikere. Den teoretiske uddannelse gennemføres ved EUC Midt og Erhvervsskolerne i Aars, mens praktikperioderne gennemføres ved flyvevåbnets NIV III myndigheder. Uddannelserne har en samlet varighed på 5 hhv. 3 år inkl. basisuddannelse og militæruddannelse Flymekanikere. Det er udelukkende flyvevåbnet, der har ansat flymekanikere, da disse reparerer og vedligeholder alle forsvarets fly og helikoptere. Flyvevåbnet uddanner primært selv sine flymekanikere, men har suppleret indtaget ved at gennemføre lærlingeforløb i samarbejde med TEC-Aviation i Dragør. Den teoretiske del af uddannelsen finder sted ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole og tager sammenlagt 15 måneder. Flyvevåbnet har opnået godkendelse til at gennemføre den praktiske del af flymekanikeruddannelsen af lærlinge ved flyvestationerne Skrydstrup, Karup og Aalborg. Den praktiske del af uddannelsen har en varighed af 39 måneder. Forsvarets Personeltjeneste har en ansøgning til høring i Undervisningsministeriet om godkendelse til at gennemføre den teoretiske del af uddannelsen ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole, således at lærlingene kan få svendebrev efter endt uddannelse. Indtil nu har lærlingene kun fået udstedt European Aviation Safety Agency Certificate of Recognition ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole, som giver adgang til det europæiske svendebrev for flymekanikere (Aircraft Maintenence Licens) efter yderligere et års praktik ved et civilt flymiljø. Uddannelsen til flymekaniker 7 gennemføres som et samlet uddannelsesforløb således: 4 måneders basisuddannelse (FBU). 2 måneders militæruddannelse (FMU). 15 måneders teoretisk uddannelse ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole. 39 måneders praktikperiode. Uddannelsen har således en samlet varighed af 60 mdr. ~ 5 år Skibsteknisk personel i Søværnet. Søværnet uddanner faglært personel indenfor følgende tekniske specialer: Maskinteknik 8, Missilteknik 9, Elektronikteknik 10 og Artilleriteknik 11, beskrevet i hhv. model A og B herunder. Herudover har søværnet et kortere teknisk forløb indenfor IT og data, beskrevet nedenfor i model C. Model A: Forløbet tager udgangspunkt i medarbejderens civile svendebrev som mekaniker, elektronikfagtekniker, smed, VVS-installatør el. lign. Uddannelsen består herefter af: 5 De militære mekanikere skal gennemgå en reaktionsstyrkeuddannelse, fordi de skal kunne virke fagligt under de samme vilkår, som er gældende for de operative enheder de er tilknyttet eller støtter. Dvs. under krig eller indsættelse under krigslignende forhold (INTOPS). 6 Se kompetenceprofil i underbilag Se kompetenceprofil i underbilag Se kompetenceprofil i underbilag 6. 9 Se kompetenceprofil i underbilag Se kompetenceprofil i underbilag Se kompetenceprofil i underbilag 9. Side 9/15

10 4 måneders basisuddannelse i søværnet (SBU). 15/16 ugers militærfaglig uddannelse (maskin: 15 uger, artilleri, elektronik eller missil: 16 uger). 12 måneders enheds- og samvirkeuddannelse i den fremtidige enhed. Uddannelsen har en samlet varighed på 20 mdr. ~1 2/3 år Model B: Forløbet tager udgangspunkt i medarbejderens civilt gennemførte erhvervsuddannelsesgrundforløb inden for "Teknologi og Kommunikation" eller tilsvarende (f.eks. militært, meriteret eller formelt forløb). Uddannelsen består herefter af: 4 måneders SBU. 12 måneders Automatikfagtekniker- eller Elektronikfagteknikeruddannelse. 15/16 ugers militærfaglig uddannelse (maskin: 15 uger, artilleri, elektronik eller missil: 16 uger). 27 måneders lærlingepraktik fordelt på værksteder og operative enheder. 3 mdr. svendeprøveforløb ved Søværnets Specialskole. 10 måneders enheds- og samvirkeuddannelse ombord i en enhed. Uddannelsen har en samlet varighed på 60 mdr. ~ 5 år Model C: Forløbet tager udgangspunkt i konstabelelevens civilt gennemførte erhvervsuddannelsesgrundforløb inden for "Teknologi og Kommunikation" eller tilsvarende (f.eks. militært, meriteret eller formelt forløb). Uddannelsen består herefter af: 4 måneders SBU. 6 måneders IT-supporteruddannelse. 14/19 ugers militærfaglig uddannelse (kampinformation: 14 uger eller kommunikation: 19 uger). 14 måneders lærlingepraktik ombord i en operativ enhed. 3 måneders svendeprøveforløb ved Søværnets Specialskole. 4,5 hhv. 5,5 måneders enheds- og samvirkeuddannelse ombord i en enhed. Uddannelsen har en samlet varighed på 36 mdr. ~ 3 år 4.4. Logistikassistenter. Benævnelsen logistikassistenter dækker i denne sammenhæng over mange undergrupper af personel, herunder reservedelsekspedienter, forsyningsekspedienter og logistikassistenter. Faggruppen benyttes ved hæren og flyvevåbnet, idet søværnet anvender ældre faglært personel i disse funktioner (aflastning og/eller aftægt) Hæren. Hæren vil indledningsvis udelukkende rekruttere til logistikassistentuddannelsen 12 fra personel i Stående Reaktionsstyrke, idet uddannelsen rent tidsmæssigt ikke kan indpasses i basis-/reaktionsstyrkeuddannelsesforløbet ved enheder i 2. brigade. Dette medfører, at personellet, som minimum vil have gennemgået HBU og HRU eller tilsvarende uddannelse forud for optagelse på logistikassistentuddannelsen. Uddannelsen omfatter praktikuddannelse i værnet og teoriundervisning ved en handelsskole. Varigheden af logistikassistentuddannelsen er normalt 2 år, men vil variere afhængig af elevens civile uddannelsesbaggrund. Den samlede varighed af uddannelsen er således normalt 3 år inkl. HBU og HRU. 12 Se kompetenceprofil i underbilag 3. Side 10/15

11 Forsyningshjælpere i Stående Reaktionsstyrke, der ønsker uddannelse til logistikassistent gennemgår en individuel kompetenceafklaring ved en handelsskole. Herefter kan de opnå merit i forhold til dele af den teoretiske del af uddannelsen samt dele af praktikforløbet. Soldaten vil herefter skulle gennemføre et uddannelsesforløb for de ikke meriterede dele. Efter afsluttet uddannelsesforløb udleveres civilt anerkendt uddannelsesbevis som logistik-assistent. Logistikassistentuddannelsen kan efterfølgende suppleres med efteruddannelse svarende til den oprindelige reservedelsekspedient. Forsvarets Personeltjeneste har fra Mommark Handelsskole modtaget tilbud om et uddannelsesforløb for logistikassistenter, hvor de gennemfører en overbygning af 2 ugers varighed. Ved denne uddannelses afslutning udstedes et AMU uddannelsesbevis. Tilbuddet om denne supplerende uddannelse er pt. i høring ved Hærens Operative Kommando Flyvevåbnet. I flyvevåbnet har man tidligere selv uddannet forsyningsassistenter, men man har nu ansøgt om at blive godkendt som praktikplads for logistikassistentuddannelsen 13. Alle kommende forsyningsassistenter i flyvevåbnet vil således fremover få en civil kompetencegivende uddannelse, suppleret med et De- Mars funktionsmodul, hvilket forventes at øge rekrutteringsgrundlaget og kvaliteten af ansøgerne og slutproduktet. Den samlede varighed af uddannelsen er normalt 2½ år inkl. FBU og FMU Elektronik- og automatikfagteknikere. Både elektronik- og automatikfagteknikeruddannelsen indledes med gennemførelsen af respektive værns basisuddannelse. Elektronikfagteknikere anvendes i alle tre værn og uddannelsens teoridel gennemføres ved Søværnets Specialskoles Teknikkursus. Teoridelen har en varighed af 12 måneder. Automatikfagteknikere benyttes udelukkende ved søværnet. Uddannelsens teoridel gennemføres ligeledes ved Søværnets Specialskoles Teknikkursus. Teoridelen har en varighed af 12 måneder. Begge uddannelsers praktikforløb gennemføres ved de respektive værn. Uddannelserne afsluttes med en svendeprøve ved Søværnets Specialskoles Teknikkursus. Praktikperioden er på 30 måneder og svendeprøveforløbet er på 3 måneder. Afslutningsvis gennemføres værnsspecifikke tjenesteforløb jf. pkt Hæren. Elektronikfagteknikere 14 gennemfører praktiktjeneste ved Værkstedsniveau II henholdsvis Værkstedsniveau I faciliteter i hæren. Efter endt uddannelse skal medarbejderen gennemføre hærens reaktionsstyrkeuddannelse på 8 måneder eller et tilsvarende forløb i Stående Reaktionsstyrke. Samlet varighed af uddannelsesforløbet = 57 mdr. ~ knap 5 år Søværnet. Elektronik- og automatikfagteknikere i søværnet gennemfører praktiktjeneste ved værksteder i den operative struktur, ved sejlende enheder og/eller ved Søværnets Specialskoles Teknikkursus. Herudover gennemføres 15/16 ugers militærfaglig uddannelse afhængig af speciale (missilteknik, elektronikteknik, pjeceteknik eller maskinteknik). Uddannelsesforløbet afsluttes med 10 mdr. tjeneste, hvor enheds- og samvirkeuddannelsen gennemføres ombord i en enhed. Samlet varighed af uddannelsesforløbet = 62 mdr. ~ godt 5 år. 13 Se kompetenceprofil i underbilag Se kompetenceprofil i underbilag 4. Side 11/15

12 Flyvevåbnet. Elektronikfagteknikere 15 i flyvevåbnet gennemfører praktiktjeneste ved NIV-III myndigheder i flyvevåbnet. I forbindelse med praktiktjenesten gennemføres funktionsuddannelse relateret til det våbensystem, der findes ved elevens faste tjenestested. Forløbet afsluttes med 10 mdr. tjeneste ved elevens faste tjenestested. Samlet varighed af uddannelsesforløbet = 60 mdr. ~ 5 år Administrativt personel. Alle værn benytter sig af militært administrativt personel på manuelt niveau 16. Forsvaret tilbyder at videreuddanne de militære kontorhjælpere gennem Grundlæggende Voksenuddannelse i form af en generel kontoruddannelse på Mommark Handelsskole, således at disse herigennem formelt bliver uddannet til kontorassistenter og opnår uddannelsesbevis. Varigheden for disse teoretiske uddannelsesforløb er typisk i størrelsesordenen 8 10 uger, men afhænger af hvor meget, der kan meriteres efter en individuel kompetenceafklaring, der gennemføres i den første uge af forløbet Hæren. Kontorhjælperuddannelsen 17 gennemføres i hæren som et funktionsuddannelsesforløb for manuelt personel under hærens reaktionsstyrkeuddannelse eller i Stående Reaktionsstyrke. Denne uddannelse indeholder bl.a. edb-kurser inden for DeMars (PERSYS, ØKOSYS og FORMAT) ved Forsvarsakademiets Center for Forvaltning og kan efterfølgende udbygges yderligere med andre relevante kurser samme sted. I uddannelsen indgår også on the job training/ sidemandsoplæring ved den operative enhed, hvor medarbejderen forretter tjeneste. Funktionsuddannelsen har en varighed af 8 måneder. Kontorhjælperuddannelsen har en samlet varighed på 12 mdr. ~ 1 år Søværnet. Uddannelsesforløbet 18 tager udgangspunkt i medarbejderens civile uddannelse indenfor handels- og kontorområdet (kontor, bank, shipping, forsikring o. lign.). Uddannelsen består herefter af 4 måneders basisuddannelse efterfulgt af en målrettet militærfaglig uddannelse indenfor våben af 10 ugers varighed. Herefter placeres medarbejderen i sin fremtidige enhed og gennemgår her enheds- og samvirkeuddannelsen, som varer 12. mdr. Uddannelsen har en samlet varighed på 18,5 mdr. ~ 1½ år. Alternative forløb på baggrund af individuel meritvurdering, efterfulgt af særlige uddannelses- og tjenesteaftaler under anvendelse af en civil handelsskole, bliver dog også anvendt Flyvevåbnet. I flyvevåbnet har man tidligere selv uddannet administrationspersonel, men man har nu ansøgt om at blive godkendt som praktikplads for kontorassistentuddannelsen 19 med speciale i offentlig administrati- 15 Se kompetenceprofil i underbilag Det militært administrative personel indgår i operative enheder i de tre værn. De kan ikke erstattes af HK uddannet civilt personel, da de alle har operative skråstregsfunktioner. De deltager på lige for med øvrige militære personelgrupper under INTOPS og anden operativ indsættelse. 17 Se kompetenceprofil i underbilag Se kompetenceprofil i underbilag Se kompetenceprofil i underbilag 15. Side 12/15

13 on 20. Alt kommende administrativt personel i flyvevåbnet vil således fremover få en civil kompetencegivende uddannelse, suppleret med et DeMars funktionsmodul, hvilket forventes at øge rekrutteringsgrundlaget og kvaliteten af ansøgerne og slutproduktet. Den samlede varighed af uddannelsen er op til 4½ år, afhængig af meritering efter en individuel kompetenceafklaring. 5. PROBLEMOMRÅDER Nedenfor beskrives de problemområder, der er identificeret i forbindelse med rekruttering, fastholdelse og uddannelse af faglært personel Rekruttering og fastholdelse. Rekruttering af faglært personel til ansættelse i forsvaret samt fastholdelse af eget uddannet faglært personel vanskeliggøres af, at forsvaret ikke matcher det civile lønniveau for disse grupper, og derfor ikke altid kan konkurrere med tilsvarende civile virksomheder. En stor del af det faglærte personel ønsker ikke langtidskontrakt, da de ikke ønsker at opgive den allerede opsparede civiluddannelsesret. På grund af personelmangel er det faglærte personel generelt mere belastet af hyppige udsendelser i INTOPS samt sejlads med søværnets skibe end øvrige manuelle personelgrupper. Dette er medvirkende til at vanskeliggøre fastholdelse af personellet. Faglært personel i den hjemlige struktur skal desuden inddække den manglende arbejdskraft for deres udsendte kolleger, hvilket øger arbejdsbelastningen og skaber forringet arbejdsklima. En uforudset stor afgang blandt det faglærte personel sammenholdt med et øget strukturelt behov for denne personelgruppe som konsekvens af blandt andet forsvarsforliget for perioden medfører, at mange stillinger, der skulle besættes med faglært personel, står tomme Uddannelse. Forsvaret mangler generelt færdiguddannet faglært personel (svende) til at forestå uddannelse af lærlinge under disses praktikperioder. For at lærlingen kan opnå optimale uddannelsesvilkår, er der - bl.a. henset til forsvarets internationale engagement - behov for halvanden til to svende pr. lærling i praktikperioden 21. Generelt er der i hæren for få standpladser 22, hvilket virker som en begrænsning i uddannelsen af de militære lærlinge samt for det faglærte personels virke i øvrigt. 6. LØSNINGSMULIGHEDER Efterfølgende beskrives forslag til løsning af de under pkt. 5 beskrevne problemområder. Der gøres opmærksom på, at hver løsningsmulighed kun nævnes ét sted, selvom denne vil kunne være medvirkende til at løse flere problemområder Rekruttering og fastholdelse. 20 Flyvevåbnet ønsker ikke selv at gennemføre uddannelser, hvor der findes eksisterende tilbud, der dækker værnets behov. Flyvevåbnet har samtidigt et ønske om at give en civil kompetencegivende uddannelse i de tilfælde, hvor det er muligt. Endelig har Finansministeriet pålagt forsvaret at øge antallet af lærlinge. Flyvevåbnet bidrager herigennem til at løse denne problematik. 21 Her tænkes på inddækning af uddannelseskapacitet i form af stedfortrædende svend, ved den oplærende svends fravær. Dette fravær kan forårsages af udsendelse i INTOPS, kursusdeltagelse, ferie og afspadsering, sygdom mv. 22 Standplads: Arbejdsplads i garage/værksted eller lignende, hvor lærlingen, sammen med sin svend, kan udføre sit arbejde under praktikperioden. Side 13/15

14 Generelle rekrutterings - og fastholdelsesproblemer (faglært personel). Det foreslås, at forsvaret målretter sin rekrutteringsindsats på følgende måde: Forsvaret markedsfører sig - særligt på tekniske uddannelsessteder - som faglig uddannelsesinstitution med efterfølgende ansættelsesgaranti. Dette i form af foredragsvirksomhed, gennem udlevering af uddannelseskataloger, oplysninger på hjemmesider m.v. Ved ansøgning om specifik tjeneste eller uddannelse i forsvaret skal det aktivt tilsikres, at alle potentielt egnede kandidater tilbydes alternativer til den ansøgte tjeneste eller uddannelse, såfremt det oprindelige ønske ikke kan imødekommes. Det foreslås, at forsvaret målretter sin fastholdelsesindsats på følgende måde: En styrkelse af løntillæg til særlige funktioner og i forbindelse med udsendelse i internationale operationer. Forsvaret øger fokus på tjenesteplaner Målrettet rekruttering blandt faguddannet værnepligtigt personel. Det foreslås, at: Forsvaret gives mulighed for at indgå uddannelsesaftaler med værnepligtige og hjemsendt personel om afvikling af praktikforløb i forsvaret i forbindelse med gennemgang af en civil faglig uddannelse. Forløbet afsluttes med tilbud om fortsat tjeneste efter gennemført svendeprøve/eksamen. Under uddannelsesforløbet ydes løn mv. som for øvrige konstabler. Forsvaret tilbyder gennemførelse af erhvervsuddannelsesgrundforløb forud for gennemgang af forsvarets lærlingeforløb Ansættelse af civilt faglært personel i militære stillinger. Det foreslås, at civilt ansat personel tilbydes ansættelse i militære stillinger. Personellet gives om muligt den nødvendige militære uddannelse og konverteres til militær ansættelse Ansættelsesforhold. Det foreslås, at der gennem aftale med personelorganisationerne gives mulighed for at kapitalisere opsparet civiluddannelse 23. Endvidere foreslås det at forsvaret tilbyder øget kompetenceudvikling, fleksible ansættelsesvilkår samt meritering Hyppige udsendelser i INTOPS m.v. Det foreslås, at: Forsvaret tilbyder korttidskontrakt til personellet allerede ved ansættelse som konstabelelev/lærling. Forsvaret øger anvendelsen af udlicitering af støtteopgaver såvel nationalt som i forbindelse med INTOPS. Her skal der tages behørigt hensyn til, at forsvaret opretholder egen evne til at løse disse opgaver. Forsvaret undersøger muligheden for i højere grad at anvende civile i visse militære stillinger i IN- TOPS. Forsvaret fortsætter anvendelsen af kortere udsendelsesperioder for faglært personel, der udsendes hyppigt Uddannelse. 23 Dette er allerede aftalt for HKKF s forhandlingsområde. 24 Forsvaret skal tilsikre at opnåede kompetencer dokumenteres, således at disse kan anvendes civilt. Side 14/15

15 Faglært personel (svende) til at forestå uddannelse af lærlinge. Det foreslås, at der i forbindelse med indgåelse af kontrakter med civile leverandører tilsikres, at leverandøren forpligtiger sig til at tage forsvarets lærlinge i praktik For få standpladser. Det foreslås, at Forsvaret indgår aftaler om uddannelsessamarbejde med civile entreprenører 25. I den forbindelse kan InterForce 26 samarbejdet med fordel anvendes mere aktivt. Afhængig af muligheder for indgåelse af uddannelsessamarbejder med civile entreprenører foreslås det endvidere, at forsvaret øger antallet af egne standpladser i fornødent omfang. 7. ANBEFALING Forsvarets mangel på militært faglært personel er på de omhandlede områder meget kritisk. Det anbefales således, at de i pkt. 6 foreslåede tiltag efter en ressourceberegning iværksættes hurtigst muligt. Opmærksomheden henledes på, at visse løsningsforslag helt eller delvist kan være omfattet af aftaleområdet. 25 En aftale mellem forsvaret og en civil virksomhed, hvor virksomheden stiller vedligeholdelseskapacitet i form af standplads/svend eller uddannelse til rådighed for forsvaret. Virksomheden får til gengæld sikkerhed for en kontraktlig leverance i en defineret periode, genkøb eller lignende. 26 InterForce: Et samarbejde mellem forsvaret og civile private og offentlige virksomheder omkring forsvarets brug af det frivillige personel. InterForce formål er at forbedre forholdene for mennesker, der står med både en militær og en civil forpligtelse, når forsvaret bruger de skjulte ressourcer. Side 15/15