Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:

Transkript

1 Substantiver - genus For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord En kvinde, en mand Et barn Undtagelser findes: Et digt, et kys, et menneske, et flag En finger, en bi, en pris, en krig

2 SUBSTANTIVER 1. -e 15% SINGULARIS ubestemt en dag et hus bestemt Dagen huset PLURALIS ubestemt flere dage flere huse bestemt alle dagene alle husene 2. -(e)r [ ʌ ] 75% en uge et æble Ugen Æblet flere uger flere æbler alle ugerne alle æblerne en måned Måneden flere måneder alle månederne et træ træet flere træer alle træerne 3. 0-morfem 10% en sten et år Stenen året flere sten flere år alle stenene alle årene

3 REFLEKSIVE PRONOMINER 3. person plur.: ikke sin i dansk! De spiser deres kage De går deres vej Lone og Lene ordner deres sko Jysk bruger heller ikke sin i sing.: han spiser hans kage han tager hans hat og går

4 RELATIVE PRONOMINER Svensk: som Dansk: Som/der Subjektsfunktion: som/ der Den kat som sidder dér, er min Den kat der sidder dér, er min Objektsfunktion: som Den fugl som katten har spist var en rødhals

5 INTERROGATIVE PRONOMINER Hvem er det som kommer? Hvad er det som sker? Hvor er vi henne? Hvornår er vi færdige? Hvordan skal vi gøre? Hvorfor skal vi gøre det her? (Hvilken) vej skal vi gå / hvad for en vej skal vi gå? Hvis tur er det til at komme?

6 ADJEKTIVER Regelmæssig bøjning klog klogere klogest dum dummere dummest lav lavere lavest tung tungere tungest Bøjning med omlyd stor større størst ung yngre yngst få færre færrest lang længere længst Suppletiv bøjning gammel ældre ældst god bedre bedst lille mindre mindst mange flere flest meget mere mest ond, slem, dårlig værre værst Mere/mest tragisk mere tragisk mest tragisk spændende mere spændende mest spændende

7 SVAGE VERBER 1 85% imperativ infinitiv præsens præteritum præt. part. kast! kaste kaster kastede kastet tro! tro troer Troede troet (glda trodde) 2 lys! lyse lyser lyste lyst kør! køre kører Kørte (glda kørde) kørt

8 PRÆTERITUM PARTICIPIUM Svensk: perfektparticip /supinum Hjælpeverbum: hava han har sprungit/ han har sprungit en mil Dansk: præteritum participium Hjælpeverber: være/have han er løbet/han har løbet 10 km være (er/var): ved overgangsverber/tilstandsverber F.eks. blive, begynde, komme, ske, vågne, falde i søvn, dø Jeg er blevet forelsket Filmen er begyndt Katten er kommet hjem Der er sket en ulykke Er han vågnet nu? have (har/havde): ved handlingsverber F.eks. sove, høre, sidde, se, leve, tænke, danse, råbe, fabrikere, Jeg har set de første krokus Jeg har jeg hørt den første solsort I nogle tilfælde kan verberne både betegne en forandring eller en tilstand, og så kan man bruge både have og være: Overgang Jeg er lige flyttet Fuglen er fløjet sin vej Hun er gået Han er rejst Proces Jeg har flyttet sofaen Han har aldrig fløjet Nu har vi gået i to timer Han har altid rejst meget

9 Kongruensbøjning af participium-former: forekommer sjældent i moderne dansk (hverken genus eller numerus) Bilen/bilerne er stjålet Brevet/brevene er skrevet Hesten/hestene er bundet Fåret/fårene er bundet Terningen/terningerne er kastet Kongruensbøjning af participium-former i attributiv stilling forekommer med hensyn til numerus men sjældent med hensyn til genus (En strøgen skjorte) - en strøget skjorte (En udgiven bog) - en udgivet bog (En stjålen cykel) - en stjålet cykel strøgne skjorter udgivne bøger stjålne cykler

10 SYNTAKS dansk har ikke dobbelt bestemthed: den grønne bil /den gröna bilen dansk har objektsform på subjektsplads: det er mig, det er dig /det är jag, det är du verbalpartiklens placering: han tog låget af /han tog av locket formelt subjet: dansk har det som svensk, undtagen i følgende konstruktioner: der var engang en prinsesse. (præsenteringskonstruktion) der var mange blomster i haven (præsenteringskonstruktion) der snakkes for meget og gøres for lidt (passivkonstruktion)