Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Herlev hospital, Onkologisk afdeling, Senge- og Dagafsnit Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Marie-Helene Olsen Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Dorte Mønsted Bødker Stilling:Koordinerende klinisk vejleder Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Den koordinerende kliniske vejleder, som også er den uddannelsesansvarlige i området, er i tæt kontakt til afdelingens daglige vejledere, som alle er sygeplejersker. Den koordinerende kliniske vejleder har en 2/6 diplomuddannelse inden for det pædagogiske felt og en Masteruddannelse i Uddannelse og Læring. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Der holdes ugentlige refleksioner sammen med afdelingens studerende. Der holdes månedlige møder, og møder. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: 7½ time, og ved behov. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: 29½ time. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Bed-sideundervisning, før-, under- og eftervejledning, samt månedlige møder med den koordinerende kliniske vejleder om fx fastlagt studieaktivitet, logbog i medicinhåndtering, konkrete undervisningsemner og hvordan læringsudbytterne for modulet udøves i klinikken. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den koordinerende kliniske vejleder introducerer i fælleskab med den kliniske vejleder de studerende til afdelingen, herefter er det den kliniske vejleder som skal varetage det praktiske i forbindelse med Modul 4 for sygeplejestuderende i klinikken som for eksempel bed-sideundervisning, før-, under- og eftervejledning, formaliserede refleksionsøvelser, studiesamtaler og undervisning - både individuelt og sammen med 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 studerende på andre niveauer, fastlagt studieaktivitet, inddragelse af individuel studieplan og logbog i medicinhåndtering, og har den studerende til intern prøve. I tilfælde af problematiske problemstillinger bliver den koordinerende kliniske vejleder inddraget. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Der er til dagligt et tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, radiografer, social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer, sygeplejesekretærer, portører, diætist, kommunikationsmedarbejder, fysioterapeuter m.v. med den enkelte patient i centrum. Afdelingen er særdeles forskningsaktiv. Det betyder, at vi initierer og deltager i en lang række regionale, nationale og internationale primært behandlingsrelaterede udviklingsarbejder. Herudover kommer en række sygeplejemæssige forskningsprojekter. Center for Kræftforskning (CFK) består af Enhed for Eksperimentel Kræftbehandling (EFEK), Klinisk Forskningsenhed (KFE) og Laboratoriet. Eksternt samarbejder vi med andre hospitaler, hospice, privatpraktiserende læger, sundhedscentre, Kræftens Bekæmpelse, Psykiatrien og primær sektor. Internt samarbejder vi med andre afdelinger på Herlev Hospital og egne afsnit - f.eks. Stråleterapien. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Patientgruppen består af voksne i alle aldre. Det typiske patientforløb begynder på Onkologisk Afdeling ved, at patienten henvises med en kræftdiagnose af privatpraktiserende læge eller henvisende afdelinger. Patienten indkaldes til det ambulatorium, der har speciale i den diagnosticerede kræftform. Lægen tager stilling til, hvilken behandling vi kan tilbyde patienten ved at vurdere ud fra forskellige undersøgelsesresultater og patientens almene tilstand. Størstedelen af vores patienter behandles ambulant. Patienterne indlægges, hvis de har så mange eller så alvorlige bivirkninger af behandlingen, at de ikke kan være hjemme. Det kan for eksempel være, hvis deres immunforsvar er blevet for svækket af kemoterapi (peni), eller hvis de har fået voldsom diarré af kemoterapi eller strålebehandling. En anden årsag til indlæggelse kan være, at kræftsygdommen har spredt sig, så lindring eller behandling af symptomerne kræver indlæggelse. Størsteparten af vores nye patienter modtager enten medicinsk kræftbehandling, stråleterapi eller en kombination af begge dele. Vores afdeling behandler patienter med kræftknuder (solide tumorer) af næsten alle typer. Hvilke behandlinger giver vi? - Helbredende behandling med kemoterapi - Helbredende stråleterapi - Supplerende behandling til kirurgi før eller efter operation - Lindrende kemoterapi og/eller stråleterapi - Lindrende behandling, når aktiv og/eller livsforlængende kemoterapi ikke længere er mulig - Flere af disse former for kemoterapi finder sted, som led i klinisk forskning og udvikling. 3

4 REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning tilrettelægges med henblik på, at de studerende opøver deres kliniske kompetencer, så de studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer i grundlæggende kliniske virksomhed. Dette opnås ved træning af færdigheder og interventioner i forhold til grundlæggende klinisk virksomhed. Den kliniske undervisning fokuserer på patienter og pårørendes oplevelser, vilkår og handlinger i relation til sundhed og sygdom. Det vil sige, at vi lægger vægt på sygeplejebehov, sygeplejeydelser og - resultater, på interaktion mellem patient, pårørende og sygeplejerske, den studerendes egne faglige og personlige udvikling og på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, svarerende til ca. 25 timer/ugentlig som i kategori 1 jf. studieaktivitetsmodellen. Den studerende arbejder med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden, anvender sin portfolio, herunder brug af logbog i medicinhåndtering svarende til ca. 5 timer/ugentlig som i kategori Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den koordinerende kliniske vejleder/kliniske vejleder/daglige vejleder samarbejder med den studerende om et patientforløb i klinikken ved for eksempel bed-sideundervisning, før-, under- og eftervejledning, refleksionsøvelser, studiesamtaler og undervisning - både individuelt og sammen med studerende på andre niveauer. Den kliniske undervisning tilrettelægges med henblik på, at de studerende opøver deres kliniske kompetencer, så de studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer i grundlæggende klinisk virksomhed. Dette opnås ved træning af færdigheder og interventioner i forhold til grundlæggende klinisk virksomhed. Den kliniske undervisning fokuserer på patienter og pårørendes oplevelser, vilkår og handlinger i relation til sundhed og sygdom. Det vil sige, at vi lægger vægt på sygeplejebehov, sygeplejeydelser og - resultater, på interaktion mellem patient, pårørende og sygeplejerske, den studerendes egne faglige og personlige udvikling og på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) De studerende i Onkologisk Afdeling følger den vejledende uddannelsesplan, vi har udformet i Onkologisk Afdeling for uddannelsesforløbet og som understøtter den individuelle uddannelsesplan. Den koordinerende kliniske vejleder udarbejder ugeplaner, som indeholder ugens fokusområde. Disse fokusområder er begrundet i den vejledende uddannelsesplan og den studerendes portfolio, logbog i medicinhåndtering og individuelle studieplan inddrages så vidt muligt. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den kliniske undervisning på Onkologisk Afdeling, er tilrettelagt som et uddannelsesforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte studerendes forudsætninger, og som fører til øgede kompetencer. Der er fokus på patientforløbet fra begyndelsen af klinikopholdet. Et af fagområderne i klinikken er, at de studerende opnår kendskab til individuelle patientforløb. Her skal de opnå forståelse for vigtigheden af samarbejdet mellem de forskellige afsnit, afdelinger og sektorer, for at patienten oplever et godt forløb. Det er også vigtigt for de studerendes forståelse i forhold til, hvad patienten har været igennem i sit sygdomsforløb, og hvad der evt. venter patienten. De studerende får mulighed for at udvikle deres læringsudbytter og færdigheder i et plejeteam under vejledning af en klinisk vejleder og en daglig vejleder. Læring finder sted med den studerende som aktiv deltager i sygeplejeteamets praksisfællesskab. Læring foregår i en fortløbende dialog, hvor praktiske handlinger italesættes med teoretiske refleksioner. Den kliniske undervisning foregår hovedsagligt som bed-sideundervisning og tager udgangspunkt i før-, under- og eftervejledning. Der tages udgangspunkt i refleksionsøvelser og studiesamtaler, i den studerendes portfolio, logbog i medicinhåndtering og i den individuelle studieplan. 4

5 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Udviklingen af sygeplejen til kræftpatienter er et område med udviklings- og forskningspotentiale. På Onkologisk Afdeling har vi fokus på understøttende og lindrende pleje og på det at kunne mestre livet med en kræftsygdom. Der arbejdes med ernæring, palliation, ældre og kræft, patientundervisning, kvinders oplevelse af livet efter behandling for underlivskræft, forebyggelse af hårtab, rygestop før strålebehandling, dokumentation og brugerinddragelse i forhold til service og kommunikation De studerende har mulighed for at deltage i implementering af afdelingens driftsmål. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Den kliniske undervisning på Onkologisk Afdeling, Modul 11, er tilrettelagt som et uddannelsesforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte studerendes forudsætninger, og som fører til øgede kompetencer. Der er fokus på patientforløbet fra begyndelsen af klinikopholdet. Et af fagområderne i klinikken er, at de studerende opnår kendskab til individuelle patientforløb. Her skal de opnå forståelse for vigtigheden af samarbejdet mellem de forskellige afsnit, afdelinger og sektorer, for at patienten oplever et godt forløb. Det er også vigtigt for de studerendes forståelse i forhold til, hvad patienten har været igennem i sit sygdomsforløb, og hvad der evt. venter patienten. De studerende får mulighed for at udvikle deres kliniske sygepleje relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygedomme i forhold til modulets læringsudbytter og den studerendes færdigheder i et plejeteam under vejledning af en klinisk vejleder og en daglig vejleder. Onkologisk Afdeling har udarbejdet en vejledende plan for modul 11, som har et nyt fokusområde hver uge, i de 10 uger den studerende er i klinik. Fokusugerne skal ses som fortløbende og føre til øgede kompetencer hos den studerende. Fokusugerne sikrer, at den studerende kommer rundt om modulets læringsudbytter f.eks. fokusuge om palliation herunder udfører grundlæggende kliniske færdigheder rettet mod patientens reaktion på sygdom og lidelse, som f.eks. kommunikation med den palliative cancerpatient, samarbejde med patient og dennes pårørende i forbindelse med patientens indlæggelse og udskrivelse, mundtlig og skriftlig dokumentation af den udførte sygepleje, smertevurdering og evt. justering af sygeplejen i forhold til patienten, planlæg, tilrettelæggelse og medvirken til relevante undersøgelser og stuegang hos udvalgte patienter. Den studerende på Modul 11 får mulighed for at foretage sygeplejefaglige vurderinger og beherske sygeplejehandlinger til komplekse patienter ud fra gældende standarder, retningslinjer og vejledninger inden for følgende områder; det fysiske, fysiologiske, sociale, kulturelle, psykiske og eksistentielle område. Derudover vil den studerende også skulle udføre medicinadministration, transfusion, infusionsterapi, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje. Desuden skal den studerende være bevidst om at overholde de etiske retningslinjer og lovgrundlaget for udøvelsen af sygepleje, sikre god kommunikation, udføre sundhedspædagogiske opgaver, håndtere IT-teknologi og udføre dokumentation. Den studerende skal endvidere være med til at planlægge, tilrettelægge, udføre, koordinere og dokumentere sammenhængende patientforløb ved hjælp af metoder og standarder i udøvelsen af klinisk sygepleje på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Den studerende vil fra starten af modul 11 få tildelt egne patienter, som den studerende varetager sygeplejen omkring, herunder udføre grundlæggende sygeplejeinterventioner, observation af patientens fysiologiske, psykiske og sociale tilstand, tilrettelæggelse af stuegang, medicinhåndtering, koordinering i forhold til tværfaglige samarbejdspartnere f.eks. diætist, planlægge udskrivelse og dokumentation af den 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 kliniske praksis, hele tiden under vejledning og i samarbejde med klinisk vejleder eller en daglig vejleder. Onkologisk Afdeling har fra modulet start fokus på den studerendes fastlagte studieaktivitet. Ved den indledende studiesamtale redegør den studerende for egne forudsætninger og erfaringer med medicinhåndtering i forhold til tidligere moduler. Den studerende tilmeldes Hospitalets EPM undervisning indenfor de to første uger i klinikken og har introduktion til medicinrummet af afdelingens farmakonom. De følgende uger samarbejder den studerende med vejlederen om medicinhåndteringen til udvalgte patienter, herunder med løbende øget kompleksitet. I modulets sjette uge udvælges en patient, og den studerende viser, at hun behersker medicinhåndtering efter gældende lovgivning, retningslinjer og vejledninger. Den studerendes viden, færdigheder og kompetencer vurderes ud fra de kompetencekrav, der er beskrevet i modulbeskrivelsen. Den fastlagte studieaktivitet afsluttes med en faglig drøftelse mellem den studerende og den kliniske vejleder, hvor den studerende reflekterer over forløbet i forhold til de beskrevne kompetencekrav. Læring finder sted med den studerende som aktiv deltager i sygeplejeteamets praksisfællesskab. Læring foregår i en fortløbende dialog, hvor praktiske handlinger italesættes med teoretiske refleksioner. Den kliniske undervisning foregår hovedsagligt som bed-sideundervisning og tager udgangspunkt i før-, under- og eftervejledning. Der tages udgangspunkt i refleksionsøvelser og studiesamtaler, i den studerendes portfolio, logbog i medicinhåndtering og i den individuelle studieplan. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den sygeplejestuderende introduceres og indføres i sygeplejerskens funktioner i forhold til medicinhåndtering allerede fra begyndelse af Modul 11. Indtil afvikling af fastlagt studieaktivitet, i modulets uge 6, fokuseres der på udvikling af den studerendes videns- og handlekompetencer og selvstændighed med fokus på kompleksiteten inden for medicinhåndteringsprocessen. Den studerende samarbejder med koordinerende kliniske vejleder/den kliniske vejleder/den daglige vejleder om medicinhåndteringen til en udvalgt patientgruppe af varierende kompleksitet i den medicinske behandling. Inden den afsluttende gennemførelse af den planlagte studieaktivitet har den studerende været på EPM-kursus og blevet introduceret til medicinrummet af afdelingens tilknyttet farmakonom. Efterfølgende vil den studerende udføre medicinadministration, herunder transfusion og infusionsterapi. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Patientgruppen er medicinske patienter og består af voksne i alle aldre. Det typiske patientforløb begynder på Onkologisk Afdeling ved, at patienten henvises med en kræftdiagnose af praktiserende læge eller henvisende afdelinger. Patienten indkaldes i det ambulatorium, der har speciale i den diagnosticerede kræftform. Lægen tager stilling til, hvilken behandling vi kan tilbyde patienten, vurderet ud fra forskellige undersøgelsesresultater og patientens almene tilstand. Størstedelen af vores patienter behandles ambulant. Patienterne indlægges, hvis de har så mange eller alvorlige bivirkninger af behandlingen, at de ikke kan være hjemme. Det kan for eksempel være, hvis deres immunforsvar er blevet for svækket af kemoterapi (peni), eller hvis de har fået voldsom diarré af kemoterapi eller strålebehandling. En anden årsag til indlæggelse kan være, at kræftsygdommen har spredt sig, så lindring eller behandling af symptomerne kræver indlæggelse. Det kan for eksempel være i forbindelse med tarmslyng (Ileus) eller hvis patienten har vejrtrækningsbesvær (dyspnø). Modul 11 er tilrettelagt så den studerende i sit klinikforløb har mulighed for at følge den medicinske cancerpatients individuelle forløb i sygeplejen fra indlæggelse til udskrivelse. Det tilstræbes, at den studerende kommer i turnus i Stråleterapien, så den studerende opnår kendskab til individuelle patientforløb og får gennemført den planlagte studieaktivitet på Rigshospitalet. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 6

7 Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Klinikperioden evalueres ved hjælp af et evalueringsskema, som UDEVA sender den studerende. Den studerende opfordres til at udfylde skemaet ved den afsluttende studiesamtale. Det forventes, at den studerende til sin afsluttende studiesamtale har evalueret sit klinikophold skriftligt. Den skriftlige evaluering skal underbygges i dialog med den koordinerede kliniske vejleder. Evalueringerne vil blive drøftes på møder med de daglige vejledere, den kliniske vejleder, den koordinerende kliniske vejleder, afdelingssygeplejersker og ledende oversygeplejerske med henblik på at forbedre vores praksis i den kliniske uddannelse. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Dorte Mønsted Bødker Titel (er): Koordinerende klinisk vejleder adresse (r): dorte.moensted.boedker@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7