National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

Transkript

1 National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning

2 Formålet med NKR erne at højne og ensarte kvaliteten af den specialiserede alkoholbehandling i Danmark, både de offentligt finansierede og de private tilbud. medvirke til hensigtsmæssige forløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper samt prioritering mellem tilbud give handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger ( punktnedslag ). Disse problemstillinger er prioriteret af de faglige arbejdsgrupper som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. 2

3 Vigtigt! Retningslinjerne beskæftiger sig kun med udvalgte dele af behandlingsindsatsen på alkoholområdet. Der er ikke tale om udtømmende beskrivelser af evidensbaseret behandling af personer med alkoholafhængighed og psykisk lidelse. Retningslinjen er således ikke dækkende for hele behandlingsforløbene, men et tillæg til den øvrige litteratur på områderne 3

4 Arbejdsgruppens sammensætning Repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Alkoholfagligt Forum, Psykologforeningen, Socialrådgiverforeningen, Addiktiv sygepleje, Gastroenterologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin. Referencegruppen: både regioner, styrelser, kommuner og brugere. 4

5 Arbejdsgruppens overvejelser Problemer med sektorgrænser Patienter med alkoholafhængighed og samtidig psykisk lidelse er kastebolde mellem sektorerne Problemer med at kunne følge behandlingen Patienter med alkoholafhængighed og samtidig psykisk lidelse er ofte dem, der ophører med behandling i utide eller slet ikke kommer ordentligt i gang med behandlingen Problemer indholdet i behandlingen Er der særlige behandlingstilbud, der skal overvejes, når man behandler patienter med alkoholafhængighed og samtidig psykisk lidelse 5

6 National klinisk retningslinje for behandling patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse 9 forskningsspørgsmål Tidlig identifikation af psykisk lidelse versus ingen identifikation Tidlig identifikation af alkoholafhængighed versus ingen identifikation Integreret/koordineret behandling versus sekventiel behandling Ambulant behandling versus døgnbehandling Dialektisk adfærdsterapi (DAT) og skematerapi versus standardbehandling til personlighedsforstyrrede alkoholafhængige Familie/netværksbehandling versus standardbehandling Udgående/opsøgende indsatser versus standardbehandling Efterbehandling versus ingen efterbehandling Acamprosat og naltrexon og samtale versus samtale

7 Identifikation af psykisk lidelse i forbindelse med udredning/behandling af alkoholafhængighed versus ingen identifikation Evidensgrundlag Ingen evidens fundet Arbejdsgruppen overvejelser Psykiske lidelser er hyppigt forekommende hos målgruppen og behandling af disse må antages at have betydning for prognosen. Personer bør ikke afvises fra alkoholbehandling, fordi vedkommende også har en psykisk lidelse Anbefaling Det er god praksis systematisk at identificere psykisk lidelse i forbindelse med udredning og behandling af alkoholafhængighed.

8 Identifikation af alkoholafhængighed i forbindelse med udredning/behandling af psykisk lidelse Evidensgrundlag Ingen evidens fundet Arbejdsgruppen overvejelser Alkoholafhængighed er hyppigt forekommende hos målgruppen og behandling af denne må antages at have betydning for prognosen. Personer bør ikke afvises fra behandling af psykiske lidelser, fordi vedkommende også har en alkoholafhængighed Anbefaling Det er god praksis systematisk at identificere alkoholafhængighed i forbindelse med udredning og behandling af psykisk lidelse.

9 Integreret/koordineret behandlingsforløb versus sekventielt behandlingsforløb Evidensgrundlag Ingen evidens fundet Arbejdsgruppen overvejelser Arbejdsgruppen vurderer, at det er kendt viden, at både alkoholafhængigheden og den psykiske lidelse bør behandles. Flere andre retningslinjer anbefaler, at det sker integreret/koordineret. Anbefaling Det er god praksis at tilbyde integreret/koordineret behandling til personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse.

10 Ambulant behandling versus døgnbehandling Evidensgrundlag Ingen evidens fundet Arbejdsgruppen overvejelser Ambulant behandling og døgnbehandling bør ikke ses som alternativer, men som elementer i ét behandlingsforløb. Både den ambulante behandling og døgnbehandlingen bør arbejde dobbeltfokuseret. Anbefaling Det er god praksis, at ambulant behandling og døgnbehandling kombineres i behandlingsforløb for personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse, der i perioder har vanskeligt ved at møde op til ambulant behandling

11 DAT og dobbeltfokuseret skematerapi versus standardbehandling til alkoholafhængige med personlighedsforstyrrelse Evidensgrundlag Evidensgrundlaget bestod af to RCT, n=156. Kvalitet af evidens Meget lav. Gavnlige og skadelige virkninger Der var en mulig positiv effekt på frafald, samt mulig positiv effekt på afholdenhed og selvmordsadfærd. Anbefaling Overvej at tilbyde DAT til personer med samtidig alkoholafhængighed og borderline personlighedsforstyrrelse ( ). Anbefaling Overvej at tilbyde dobbeltfokuseret skematerapi til personer med samtidig alkoholafhængighedhed og personlighedsforstyrrelse ( ).

12 Familie/netværksorienteret behandling versus standardbehandling Evidensgrundlag Evidensgrundlaget bestod af et RCT, n=32. Kvalitet af evidens Meget lav. Gavnlige og skadelige virkninger Der var en mulig positiv effekt på funktionsevne, samt mulig positiv effekt på frafald og en række andre vigtige outcomes. Anbefaling Overvej at tilbyde familie/netværksorienteret behandling til personer med samtidig alkoholafhængighed og psykotiske lidelser ( ). Anbefaling Overvej at tilbyde familie/netværksorienteret behandling til personer med samtidig alkoholafhængighed og øvrige psykiske lidelser ( ).

13 Udgående/opsøgende indsatser versus standardbehandling Evidensgrundlag Evidensgrundlaget bestod af tre RCT, n=496. Kvalitet af evidens Meget lav. Gavnlige og skadelige virkninger Der var en svag tendens til reduceret alkoholforbrug ved integreret udgående behandling. Anbefaling Overvej at tilbyde udgående/opsøgende indsatser til personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse, som er i behandling ( ).

14 Efterbehandling/opfølgning versus ingen efterbehandling (professionel) Evidensgrundlag Evidensgrundlaget bestod af ét RCT, n=337. Kvalitet af evidens Lav. Gavnlige og skadelige virkninger Det var ikke muligt at trække data fra studiet. Personer, der modtog efterbehandling havde flere afholdende dage endkontrolgruppen ved endt efterbehandling. Anbefaling Overvej at tilbyde efterbehandling/opfølgning til personer med samtidig alkoholafhængighed og affektiv lidelse, angstlidelse og/eller adfærdsforstyrrelse ( ). Det er god praksis, at tilbyde efterbehandling/opfølgning til personer med samtidig alkoholafhængighed og øvrige psykiske lidelser

15 Acamprosat og Naltrexon og samtale versus samtale Evidensgrundlag Evidensgrundlaget bestod af syv studier, 6 RCT er, n=438, samt studie fra et systematisk review, n=31. Kvalitet af evidens Lav. Gavnlige og skadelige virkninger Der var en tendens til mindre frafald og et signifikant fald i procent dage med alkoholindtag ved endt behandling. Der sås en tendens til færre psykiske symptomer i interventionsgruppen. Der var lettere bivirkninger. Anbefaling Overvej at tilbyde acamprosat eller naltrexon til personer med samtidig alkoholafhængighed og affektiv lidelse, angstlidelse eller psykotisk lidelse i tillæg til samtalebehandling ( ). Det er god praksis, at tilbyde acamprosat eller naltrexon til personer med samtidig alkoholafhængighed og øvrige psykiske lidelser i tillæg til samtalebehandling

16 Hvad sker der så nu? I regionerne justerer man de interne retningslinjer og guidelines NKR en bør inddrages i sundhedsaftalerne NKRen får indflydelse på forskningsindsatsen MATE Næste generation af forskning i Enheden for Klinisk Alkoholforskning 16

17 MATE Et udredningsinstrument, der består af Demografiske data Beskrivelse af alkohol- og stofbrugen Beskrivelse af psykiske symptomer Beskrivelse af funktionsniveau Selvudfyldelsesskema vdr trang 17

18 MATE Et udredningsinstrument, der består af Demografiske data som passer til registrene Beskrivelse af alkohol- og stofbrugen Beskrivelse af psykiske symptomer Beskrivelse af funktionsniveau Selvudfyldelsesskema vdr trang 18

19 MATE Et udredningsinstrument, der består af Demografiske data Beskrivelse af alkohol- og stofbrugen som passer til registrene og som man har brug for i behandlingsinstitutionerne Beskrivelse af psykiske symptomer Beskrivelse af funktionsniveau Selvudfyldelsesskema vdr trang 19

20 MATE Et udredningsinstrument, der består af Demografiske data Beskrivelse af alkohol- og stofbrugen Beskrivelse af psykiske symptomer til case-finding til yderligere udredning for psykisk lidelse Beskrivelse af funktionsniveau Selvudfyldelsesskema vdr trang 20

21 MATE Et udredningsinstrument, der består af Demografiske data Beskrivelse af alkohol- og stofbrugen Beskrivelse af psykiske symptomer Beskrivelse af funktionsniveau til behandlingsplan og til samarbejde vdr sociale indsatser Selvudfyldelsesskema vdr trang 21

22 MATE Et udredningsinstrument, der består af Demografiske data Beskrivelse af alkohol- og stofbrugen Beskrivelse af psykiske symptomer Beskrivelse af funktionsniveau Selvudfyldelsesskema vdr trang til behandlingsplan og med henblik på at stille afhængighedsdiagnoser 22

23 Så Selvom der ikke er mange evidensbaseret indsatser til rådighed i dag, så er der mulighed for kvalitetsudvikling og sker forsøg på at skabe viden 23