De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne

Transkript

1 De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne v/advokat (H), lic.jur. Mogens Moe Ved DANVAs temadag om vandhandleplaner 4. oktober 2012 De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne 1. Rammen for vandhandleplanerne 2. Obligatorisk indhold: indsatsprogrammerne 3. Udskudte opgaver 4. Konsekvenser for spildevandsforsyningen I: regnvandsbassiner o.l. 5. Konsekvenser for spildevandsforsyningen II: spredt bebyggelse 6. Vandindvindingstilladelser 7. Klimaindsats 8. Vandhandleplanerne og Forsyningssekretariatet 9. Anvendelse af aftalemodel 10. Hvad er vigtigt i en aftale? side 2 1

2 Rammen for de kommunale vandhandleplaner Bkg. 1219/2011: 4, stk. 1: Den kommunale vandhandleplan fastsætter, hvordan kommunalbestyrelsen vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet dog uden at foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forbindelse med gennemførelse af vandhandleplanen. Desuden krav om redegørelse for forholdet til en række andre planer ( 3) prioritering og afgivelse af forventet tidspunkt for igangsættelse af hver enkelt foranstaltning ( 5) KL har udgivet en skabelon, som synes almindelig brugt side 3 Obligatorisk indhold: Indsatsprogrammerne Overskrift Indsatsens omfang 1. Landbrug, inkl. P-ådale og Meget stor N-vådområder og bræmmer 2. Vandindvinding/overfladevande Mest kompenserende udpumpning 3. Vandløb m.v. fysisk Stor (vedligeholdelse, faunaspærringer, restaurering, genåbning) 4. Punktkilder Renseanlæg Lille Regnbetingede udløb Meget stor Spredt bebyggelse Meget stor 5. Akvakultur Noget i Jylland side 4 2

3 Udskudte opgaver Grundvandsbeskyttelsen er overladt til en fortsættelse af hidtidige aktiviteter. Initiativer, der kræver skattemidler, er stort set udskudt Overskrift Hjemmel til indgreb Overfladevand/sørestaurering Penge fra kommunekassen (18 søer er dog med i statens vandplaner) Grundvand Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Mbl. 24, jf. 64 Dyrkningsrestriktioner, jf. indsatsplaner Mbl. 26a, jf. 64a side 5 Konsekvenser for spildevandsforsyningen I: regnvandsbassiner o.l. Papir Tillæg til spildevandsplanen Lokalplan for visse regnvandsbassiner Påbud eller Aftale Økonomi Investeringen som øvrige investeringer Forsyningssekretariatet vil mene, at rekreative elementer skal betales af skattemidler Driftsudgifter: Får den særlige stilling som udgifter vedrørende miljømål side 6 3

4 Konsekvenser for spildevandsforsyningen II: spredt bebyggelse Papir Påbud til grundejer fra kommunen Tilbud om medlemskab af forsyningen Økonomi Investeringen betales som udgangspunkt af den enkelte grundejer; han slipper så for vandafledningsbidrag Grundejeren kan bede om kontraktligt medlemskab: billigere på kort sigt, men koster vandafledningsbidrag Hidtil har kun en mindre del benyttet sig af tilbuddet om medlemskab side 7 Vandindvindingstilladelser De fleste vil udløbe Midlertidige forlængelser sandsynlige, hvor ny tilladelse ikke nås. Flytning af kildepladser stort set opgivet i denne omgang Papir VVM beordret for KE s vedkommende, men kan måske undgås i resten af landet; mulig påvirkning af naturområder kan dog udløse VVM Ny vandforsyningsplan næppe nødvendig Vandselskabet skal indgive ansøgning om forlængelse Tilladelsens indhold Hidtidig indvinder har fortrinsret Nedsættelse af vandmængde vil være sædvanlig, af hensyn til vandføring i vandløb eller af hensyn til grundvand; udpumpningsvilkår (evt. overpumpningsvilkår) må forudses; tilførsel af særligt renset spildevand også en mulighed Varigheden skal efter loven normalt være 30 år, men dette er et problem i forhold til kommende vandplaner Anke Klage har opsættende virkning på bygge- og anlægsarbejder side 8 4

5 Klimaindsats Der er ved aftale mellem regeringen og KL afsat 2,5 mia. kr. til en klimaindsats i Aftalen forstås således, at det er forsyningerne, der finansierer mod brugerbetaling Processen forventes at omfatte bl.a. følgende led: 1. En lov om, at forsyningerne skal levere oplysninger om sandsynligheden for oversvømmelser til kommunerne, oktober Lovforslag har været i høring 2. En lov om, hvilke projekter forsyningerne kan finansiere + tilpasning af betalingsloven, oktober 2012 lovforslag pt. ukendt 3. Der vedtages forslag til tillæg til spildevandsplanerne om klimaprojekter i kommunerne 4. På basis af forslagene til spildevandstillæg anmoder vandselskaberne senest januar 2013 Forsyningssekretariatet om at godkende projekterne og forhøje prisloftet. Dette træffer hurtig afgørelse (Forsyningssekretariatet vil allerede nu behandle klimaprojekter, som kan gennemføres efter gældende lovgivning) 5. I mellemtiden gennemfører kommunerne offentlighedsfase og vedtager tillæggene til spildevandsplanerne side 9 Vandhandleplanerne og Forsyningssekretariatet Vandselskaberne har behov for at kunne indregne investeringer + drift i prisloftet Der er et tidsmæssigt problem: Tillæg til spildevandsplaner bliver først klar i løbet af 2013 Der kan komme et indholdsmæssigt problem: Forsyningssekretariatet vil holde øje med, om vandselskaberne kun betaler for betonløsningen De statslige indsatsprogrammer forudsætter, at alle projekter er gennemført pr side 10 5

6 Anvendelse af aftalemodel Godkendt af Konkurrenceankenævnet i den første runde af ankesager 2011 Konfirmeres i bkg. om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål (på vej) Eksempel angives i Vejledning om miljømål og servicemål (på vej) I praksis nødvendig ved grundvandsbeskyttende initiativer Kan også bruges ved gennemførelse af vandhandleplanerne side 11 Hvad er vigtigt i en aftale? 1. Den skal fastslå konkrete forpligtelser: For kommunens vedkommende: Projektet i bilag 1 er i overensstemmelse med kommunens vandhandleplan. Vi afstår fra at meddele påbud og erklærer os enige i, at vandselskabets projekt er nødvendigt og rigtigt. Vi erklærer, at det pågældende projekt alene tjener forsyningsmæssige formål For vandselskabets vedkommende: Vi investerer X mio. kr. i det regnvandsbassin, som er beskrevet i bilag 1. Det står færdig den Det vil koste Y kr. i driftsudgifter 2. Aftalen skal godkendes i byrådet eller i kommunens politiske udvalg 3. Man bør forholde sig til de vigtigste overskrifter i Naturstyrelsens paradigme: Formål Aftalens omfang Forventede effekter af projektet Forhold til planer Økonomi Gennemførelse af projektet De resterende punkter vedrører specifikt et skovprojekt. I øvrigt behøver man ikke at skrive så meget som Naturstyrelsen. Vær kort og kontant! side 12 6

7 Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax info@horten.dk Advokat (H), lic.jur. Mogens Moe mmo@horten.dk Mobil side 13 7