Resultatrevisionen er blevet justeret og forbedret i forhold til sidst år, men formål og koncept er grundlæggende stadig det samme.

Transkript

1 Resultatrevision Resultatrevisionen er blevet justeret og forbedret i forhold til sidst år, men formål og koncept er grundlæggende stadig det samme. Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i beskæftigelsesplanen. Jobcentrets forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen. Resultatrevisionen består af 4 dele: a. Resultatoversigt, der viser indsats og resultater i jobcentret samt udviklingen i disse i den seneste måned og det seneste år. b. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige ydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. c. Et scorecard med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling d. Et scorecard for indsatsen, hvor jobcentrenes resultater ift. at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktive tilbud til tiden sammenlignet med de øvrige jobcentre i landet. Processen: senest den 2. maj anmoder de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret LBR om bemærkninger til resultatrevisionen senest den 21. maj modtager jobcenteret LBR s bemærkninger til resultatrevisionen 1. senest den 30. juni godkender kommunalbestyrelsen og den statslige jobcenterchef resultatrevisionen inkl. LBR s bemærkninger senest den 1. juli sendes resultatrevisionen til RBR med LBR s bemærkninger og samtidig offentliggøres resultatrevisionen Der stilles ikke præcise formkrav til udformningen af resultatrevisionen. Det forventes dog, at jobcentrene i et særskilt notat som minimum kommenterer på alle dele af resultatrevisionen og forholder sig til både jobcentrets positive resultater, og hvor udfordringerne for jobcentrets indsats ligger. Jobcentrene anbefales at forholde sig til de væsentligste problemer, hvor

2 a) resultaterne i indsatsåret er blevet forringet i forhold til året før i jobcentret. b) resultaterne i jobcentret er mindre gode end sammenligningsgrundlagets c) resultaterne i jobcentret kan forbedres set i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Desuden kan jobcentret efter eget valg inddrage områder, hvor jobcentret gerne vil forbedre indsatsen, og kan i overordnede vendinger komme med bud på, hvordan jobcentret kan følge op på indsatsen og forbedre resultaterne.

3 Besparelsespotentiale: Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Det antages, at kommunen har mulighed for at opnå samme niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse, som det gennemsnitlige niveau i de sammenlignelige kommuner (klyngen). De kommunale udgifter, der benyttes i beregningen af beskæftigelsespotentialet er fratrukket refusioner. A-dagpenge er endnu statslig finansieret, og her er der derfor tale om den statslige besparelse. Data opdateret den Besparelsespotentiale Nordfyns Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2008 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 1,94 1, ,6 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,39 0, ,3 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 1,34 1, ,0 Introduktionsydelse 0,10 0, ,0 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,38 0, ,2 Sygedagpenge 2,67 2, ,4 Ledighedsydelse 0,27 0, ,2 Førtidspension 7,64 7, ,7 I alt 14,72 14, ,6 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forsikrede ledige Jobcenter Nordfyn havde i ,94 procent af befolkningen på dagpenge målt i helårspersoner. Gennemsnittet for klyngen var 1,54 procent. Såfremt Nordfyn kan sænke sin andel til det gennemsnitlige niveau, ville der kunne opnås en besparelse på 9,6 mio. kr. Jobcenteret har dermed et stort økonomisk incitament til at reducere antallet af dagpengeforløb.

4 Hvis udviklingen i Nordfyns dagpengemodtagere betragtes i forhold til den gennemsnitlige udvikling i klyngen så ses det, at Nordfyn især har oplevet en stigning blandt de kvindelige dagpengemodtagere under 30 år. For mændenes vedkommende har jobcentret haft en større stigning end klyngen for de årige (undtaget de årige). Endelig forekom der i løbet af 2008 en større stigning blandt de årige kvinder, men ved årets udgang lå Nordfyns dog på nogenlunde samme niveau som udviklingen i klyngen. Jobcentret har undersøgt flere parametre, som kan have haft betydning for denne udvikling. Ingen af disse har dog kunnet forklare forskellen mellem jobcentret og klyngen. Kommunale målgrupper: Som det ses af opstillingen har Jobcenter Nordfyn mindre udgifter inden for: kontanthjælp og starthjælp, arbejdsmarkedsparate: 1.3 mio. kr. revalidering, inkl. forrevalidering: 1.2 mio. kr. sygedagpenge: 1.4 mio. kr. ledighedsydelse: 3.2 mio. kr. førtidspension: 1.7 mio. kr. I alt: 8.8 mio. kr. Det kan bemærkes, at Jobcenter Nordfyn ligger markant under gennemsnittet af antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse. I det forløbne år har der været stor fokus på dette område. Det samme gælder for sygedagpengeområdet og førtidspension, hvor Jobcenter Nordfyn også ligger under det gennemsnitlige niveau. Der er samme udgifter som klyngen inden for kontanthjælp og starthjælp til ikke arbejdsmarkedsparate og introduktionsydelse. Overordnet set er der ikke nogen af de kommunale målgrupper, hvor jobcentret ligger over gennemsnittet for klyngen. Det betyder ikke, at der ikke er målgrupper, hvor det forventes muligt at forbedre indsatsen. Det skønnes muligt at forbedre indsatsen for ikke arbejdsmarkedsparate. For denne målgruppe igangsættes forløb på kommunens Aktiveringscenter, ligesom der søges etableret ca. 50 pladser hos private og kommunale arbejdsgiveren for målgruppen. Endelig laves en ændring af sagsfordelingen i jobcentret, således at der sker en opdeling i under 30 årige og ledige over 30 år. Denne opdeling sammen med flere aktiveringstilbud til de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthælpsmodtagere forventes at medføre en højere aktiveringsgrad med deraf færre udgifter til følge.

5 Scorecard ministermål: Scorecardet er opgjort månedligt og viser det seneste års udvikling for hvert af beskæftigelsesministerens 3 mål for 2009 for Jobcenter Nordfyn og jobcentrene i klyngen. Placeringen af jobcentrene i klyngen viser, hvilken fremgang jobcentrene har haft i forhold til hinanden på indsatsområderne i det seneste år. Der gives en placering for hvert ministermål, og den samlede placering, der vises i tabellen, er en gennemsnitlig placering af de 3 ministermål. Scorecard Nordfyns Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Jobcenter Antal personer Feb 2009 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Jan 2009 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Feb 2009 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Tønder 220-9, , ,5 1 Nordfyns 211-4, , ,4 2 Middelfart 164 5, , ,5 3 Brønderslev , , ,1 4 Jammerbugt , , ,1 5 Halsnæs 213 9, , ,6 6 Faaborg-Midtfyn , , ,2 7 Morsø , , ,5 7 Kerteminde 162 5, , ,0 8 Vesthimmerland , , ,8 9 Billund , , ,7 10 Assens , , ,0 11 Hele klyngen , , ,0. Placering Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret har opnået i forhold til de andre jobcentre i klyngen.

6 Bemærkninger: Arbejdskraftreserven: Forsikrede ledige Jobcenteret havde i februar 2009 reduceret arbejdskraftreserven for de forsikrede ledige med 10,8 procent i forhold til februar Hvis arbejdskraftreserven betragtes i forhold til den samlede ledighed i kommunen, har jobcentret reduceret andelen fra 36 procent til 24,9 procent. Dermed ligger jobcentret nu nogenlunde på niveau med klyngegennemsnittet, hvor arbejdskraftreserven i februar i år udgjorde 22,3 procent af den samlede ledighed, mens den i februar 2008 udgjorde 30,9 procent af den samlede ledighed. Jobcentrets gode resultater med at nedbringe arbejdskraftreserven, skal bl.a. ses i lyset af den indsats jobcentret har ydet. Jobcenteret valgte således i 2008 og i starten af 2009 at indkalde samtlige personer i arbejdskraftreserven til stormøder, hvor der blev rådgivet om cv, jobsøgning samt generelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med jobsamtaler, såsom adfærd og påklædning. Til trods for nedbringelsen af arbejdskraftreserven har Jobcentret dog stadig udfordringer i den henseende. I enkelte målgrupper er udviklingen i arbejdskraftreserven således steget siden februar Dette er især gældende for mænd i alderen år, hvor stigningen har været væsentligt højere end klyngen. Den store stigning skal dog ses i lyset af, at jobcentret havde et meget lavt udgangspunkt i forhold til klyngegennemsnittet. Der var således kun tre fuldtidsledige i arbejdskraftreserven i Nordfyn i februar 2008, mens det lå på 20 i februar Niveauet i februar i år udgør 22 procent af samtlige ledige i den målgruppe. For klyngen lå antallet af fuldtidsledige i februar 2009 på 15 fuldtidspersoner, hvilket svarer til 17 procent af de ledige i denne aldersgruppe. Kontanthjælpsmodtagere: Der har været tale om en stigning på 10 fuldtidspersoner fra februar 2008, 34 fuldtidspersoner til februar 2009,44 fuldtidspersoner. Antalsmæssigt ligger Jobcenter Nordfyn fortsat med et lavt antal fuldtidspersoner. Hertil kommer at Jobcenter Nordfyn ligger med det laveste procent i klyngen for ledige, der kommer i arbejdskraftreserven. I februar 2009 var der 30,6 %, som kom i arbejdskraftreserven. Flere jobcentre ligger med over 50 %, som kommer i arbejdskraftreserven. Årsagen til, at Jobcenter Nordfyn ligger med en så lav arbejdskraftreserve, er, at de ledige straksaktiveres på et 4 ugers jobsøgningsforløb, som har en høj effekt.

7 Sygedagpengeforløb over 26 uger: Jobcenter Nordfyn har det største fald i antallet af sygeforløb over 26 uger på 27 %, medens klyngen gennemsnitlig har haft et fald på 11,4 %. Der er i perioden februar 2008 til februar 2009 tale om et fald fra 215 til 157 sygedagpengeforløb. Hertil kommer, at Jobcenter Nordfyn på landsplan ligger helt i top i forhold til, hvor kort et sygedagpengeforløb varer. Der er tale om et fald på baggrund af en meget målrettet indsats for at nedbringe antallet af langvarige sager. Faldet skyldes bl.a. en tidlig indsats i visitationsenheden med en hurtig indkaldelse af den sygemeldte og et tæt samarbejde med de praktiserende læger. Unge på offentlig forsørgelse: Jobcentret har oplevet en stigning i antallet af unge dagpengemodtagere under 30 år siden februar Stigningen forekom i slutningen af 2008 samt starten af 2009, og frem til denne periode havde jobcentret et fald en udvikling der også har karakteriseret klyngen. Hvis antallet af unge dagpengemodtagere betragtes i forhold til den samlede ledighed, så udgjorde den i februar ,8 procent, mens denne andel var steget til 14,2 procent. Klyngens udvikling har været den samme i denne periode. Da stigningen især har været koncentreret omkring slutningen af 2008 og starten af 2009, kan finanskrisen være en stor del af forklaringen på den stigning der er forekommet i både jobcenter Nordfyn og jobcenterklyngen. Der har været en stigning for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere med 21 fuldtidspersoner en stigning fra 50 til 71 fuldtidspersoner. Dette skyldes helt klart, at stigningen i ledigheden især har ramt de unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Der har stort set været et uændret antal ikke arbejdsmarkedsparate. Der er tale om en stigning på 1 fuldtidsperson fra 96 til 97 fuldtidspersoner. Der er en overvægt af kvinder både for arbejdsmarkedsparate og ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Der er løbende et større antal kvinder på kontanthjælp, som har barselsorlov. Der er desuden en stærk overvægt af de årige kontanthjælpsmodtagere såvel for de arbejdsmarkedsparate som de ikke arbejdsmarkedsparate. Jobcenter Nordfyn vil i højere grad end nu lave en indsats i forhold til ungegruppen. Indsatsen for unge under 30 år vil fremover blive varetaget af en unge-gruppe. Der vil desuden blive flere tilbud til denne gruppe. Der er indledt et tættere samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som Ungdom-

8 mens Uddannelsesvejledning, Odense og internt i kommunen med Børne- og ungeforvaltningen. Scorecard rettidighed: Scorecard rettidighed har til formål at give et overblik over, hvor ofte indsatsen i et jobcenter gives til tiden, og hvilke dele af indsatsen, der i en tilfredsstillende grad er udført til tiden. En aktiv indsats indgår som et væsentligt element i beskæftigelsesindsatsen for så hurtigt som muligt at få borgeren tilbage i beskæftigelse. Målsætningerne er: a-dagpenge: min. 90 % af alle dagpengemodtagere skal have deres jobsamtale, 1. aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud til tiden. kontanthjælpsmodtagere: min. 90 % af jobsamtalerne, 80 % af første og gentagne aktiveringstilbud til arbejdsmarkedsparate og 75 % af første- og gentagne aktiveringstilbud til ikke arbejdsmarkedsparate gives til tiden. Det angives med grøn farve i tabellen, når et jobcenter har opnået en målsætning. Rettidighed 4. kvt 2008 Jobsamtaler A-dagpenge Første aktiveringstilbud Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Målsætning Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Randers Skive Slagelse Egedal Hedensted Middelfart Stevns Struer Holbæk Ikast-Brande Odense Skanderborg Thisted Vesthimmerland Aabenraa Allerød Frederikshavn/Læsø Guldborgsund Haderslev Kalundborg Kerteminde Lemvig Lolland Mariagerfjord Norddjurs Nordfyns Nyborg Rebild Billund Esbjerg/Fanø Faaborg-Midtfyn Faxe Fredensborg Fredericia Furesø Gentofte Placerin

9 Rettidighed 4. kvt 2008 Jobsamtaler A-dagpenge Første aktiveringstilbud Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Målsætning Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Gribskov Helsingør Herning Horsens Hvidovre Høje-Tåstrup Jammerbugt Morsø Odder Ringsted Roskilde Silkeborg Sorø Syddjurs Tårnby/Dragør Vallensbæk/Ishøj Varde Vejen Vejle Viborg Vordingborg Århus/Samsø Halsnæs Holstebro Ringkøbing-Skjern Aalborg Albertslund Bornholm Brøndby Favrskov Frederiksberg Frederikssund Gladsaxe Herlev Hillerød Hjørring Kolding København Køge Lyngby-Taarbæk Næstved Odsherred Rudersdal Solrød Sv.borg/Langel./Ærø Sønderborg Hørsholm Ballerup Brønderslev Glostrup Greve Lejre Rødovre Tønder Assens Hele landet Kilde: Jobindsats.dk Anm.: En grøn farve i tabellen angiver, at den givne rettidighedsmålsætning er nået. Placeringen er givet på baggrund af antallet af opnåede rettidighedsmålsætninger. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv. Placerin Bemærkninger: Tallene er angivet for 4. kvartal Forsikrede ledige Jobcenteret havde en rettidighed for dagpengemodtagere på henholdsvis 98 procent for jobsamtaler, 88 procent for første aktiveringstilbud og 93 procent for gentagne aktiveringstilbud. Dermed er det kun rettidigheden for første tilbud, som ligger under målsætningsniveauet på 90 procent.

10 Kontanthjælp- og starthjælp: Målsætningerne er opfyldt for jobsamtaler og for 1. aktiveringstilbud for arbejdsmarkedsparate, medens første tilbud for ikke arbejdsmarkedsparate og gentagne tilbud for såvel arbejdsmarkedsparate og ikke arbejdsmarkedsparate ikke er opnået målsætningen for rettidighed. Jobcentret vil intensivere indsatsen for at opnå en større rettidighed for tilbud til de ledige. Resultatoversigt Nordfyns Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Arbejdskraftreserve i alt Feb A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp Feb Sygedagpengeforløb over 26 uger Jan Unge under 30 år i alt Feb A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp Feb Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Feb Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Feb Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Sygedagpenge - fuldtidspersoner Jan Antal forløb (26-52 uger) Jan Antal forløb (over 52 uger) Jan Revalidering - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Fleksjob - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Antal berørte personer Feb Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Antal forløb (over 13 uger) Jan Førtidspension - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb

11 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Feb Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Feb Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Jan Jobsamtaler kontant- og starthjælp Feb Første tilbud - a-dagpenge Jan Første tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ikke-arbejdsmarkedsparate Jan Gentagne tilbud - a-dagpenge Jan Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ikke-arbejdsmarkedsparate Jan Forsikrede ledige. Resultater: Arbejdskraftreserven: Forsikrede ledige: Jobcentret har som nævnt tidligere oplevet en nedgang i forhold til februar I forhold til januar 2009 er der dog sket en stigning på 14 procent. Udviklingen fra januar til februar er forårsaget af en stigning blandt mændene, mens arbejdskraftreserven for kvinder er faldet en anelse. Den samme udvikling har været gældende for klyngen. Kontanthjælpsmodtagere: Jobcentret har som tidligere anført en stigning i forhold til februar måned I forhold til januar måned er der en stigning på 10 % svarende til 3 fuldtidspersoner. Sygedagpengeforløb over 26 uger: Som tidligere anført har der været tale om et fald på 27 % i forhold til februar måned 2008, men en beskeden stigning på 2 % i forhold til januar måned Unge på offentlig forsørgelse Forsikrede ledige:

12 Jobcentrets andel af unge dagpengemodtagere under 30 år var i februar 2009 steget 4 procent i forhold til måneden før og 71 procent i forhold til året før. Den gennemsnitlige udvikling i klyngen har været en stigning på 85 procent, og dermed ligger jobcentret under gennemsnittet. Jobcentret har stor fokus på unge på offentlig forsørgelse, og har bl.a. indledt et tættere samarbejde med med ungdommens uddannelsesvejledning. Kontanthjælp: Andelen af kontanthjælpsmodtagere under 30 år var i februar 2009 steget med 18 % i forhold til måneden før, den største del af stigningen er for arbejdsmarkedsparate. Der er en stigning på 15 % i forhold til året før. Den gennemsnitlige stigning i klyngen udgør 19 %. Forsørgelsesgrupper: Forsikrede ledige: 833 personer var, for de forsikrede ledige, berørt af ledighed i februar måned i år, hvilket er en stigning på 1 procent i forhold til måneden før og 33 procent i forhold til samme måned året før. Gennemsnittet for klyngen var en udvikling på 39 procent i forhold til året før, og jobcentret ligger dermed på niveau med udviklingen i klyngen. Det er mændene som ligger til grund for stigningen set over hele året, mens der har været et fald i antallet af ledighedsberørte kvinder. Mellem januar og februar er begge gruppers ledighed steget, dog primært mændenes. Historisk set oplever jobcentret stigninger i ledigheden i starten af året som følge af sæsonledighed, hvilket kan indikere at flere af de berørte personer vil være forsvundet fra de fremtidige ledighedsopgørelser. Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere: Der er en stigning på 98 % i forhold til samme måned, februar måned året før. Gennemsnittet for klyngen er 15 %. Dette skal sammenholdes med udviklingen for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere: Her har Jobcenter Nordfyn et fald på 1 % i forhold til samme måned, februar måned året før. Gennemsnittet for klyngen er en stigning på 10 %. Der er tale om et fald på 1 % i forhold til måneden før. Sygedagpenge: Der er tale om væsentlige fald for såvel antallet af forløb i intervallet uger med et fald på 26 % og forløb over 52 uger med 29 % i forhold til januar måned 2008.

13 Disse fald er væsentligt større end gennemsnittet for klyngen. Revalidering: Der er tale om et uændret antal revalidender i forhold til februar måned Klyngen har et fald på 11 % i forhold til samme måned i Fleksjob: Der har været tale om en stigning på 17 % i forhold til samme måned i Gennemsnittet i klyngen udgør 7 %. I løbet af 2008 er antallet af personer på ledighedsydelse nedbragt væsentligt. Dette har medført en stigning i antallet af fleksjob. Ledighedsydelse: Der har været tale om en stigning på 11 % i forhold til februar måned Stigningen er forekommet i januar og februar måned 2009, medens der har været et fald i løbet af For klyngen har der været tale om en stigning på 20 % inden for det seneste år. Førtidspension: Der har været tale om en stigning på 2 % i forhold til samme måned i For klyngen har der været tale om en stigning på 1 %. Indsatsen: Aktiveringsgrad Forsikrede ledige: Jobcentret havde i februar i år en aktiveringsgrad på 19 procent, hvilket er en udvikling på -1 procent og -9 procent i forhold til henholdsvis måneden før og samme måned året før. Gennemsnittet for klyngen lå i februar i år på 17 procent. Målet for jobcentrets indsats overfor de forsikrede ledige er, i henhold til beskæftigelsesplanen, en aktiveringsgrad på 30 procent. Jobcentret ligger dermed under sit eget måltal. Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere: Jobcentret har en aktiveringsgrad på 36 %. For klyngen ligger gennemsnittet på 46 %. Der er tale om et fald på 15 % i forhold til året før. Faldet i aktiveringsgraden skyldes en stor tilgang af nye ledige sammenholdt med, at jobcentret ikke har haft et tilstrækkeligt antal aktiveringspladser. Fra ultimo april måned har jobcentret igen et tilstrækkeligt antal aktiveringspladser. Det forventes, at aktiveringsgraden vil stige markant.

14 Ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere: Jobcentret har en aktiveringsgrad på 26 %, medens klyngen har et gennemsnit på 30 %. Med virkning fra den 01. maj 2009 bliver der flere aktiveringstilbud til denne målgruppe dels i forbindelse med nye tilbud på kommunens aktiveringscenter dels i forbindelse med indgåelse af partnerskabsaftaler med et antal virksomheder. Rettidighed: Forsikrede ledige: I januar lå jobcentret med en rettidighed på henholdsvis 91 procent for jobsamtaler, 89 procent for første aktiveringstilbud og 100 procent for gentagne aktiveringstilbud. Dermed er det kun første aktiveringstilbud som ligger under det fastsatte mål på 90 procent. Kontanthjælpsmodtagere: I februar lå jobcentret med en rettidighed på 97 % for jobsamtaler. Der er tale om meget lave procenter for første tilbud i januar måned 2009 på henholdsvis 14 og 27 % for henholdsvis arbejdsmarkedsparate og ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Disse tal undersøges yderligere. I december var tallene 88 % og 64 %. For gentagne tilbud udgør procenten 100 % for arbejdsmarkedsparate og 56 % for ikke arbejdsmarkedsparate.