Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Transkript

1 Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen er vigtig at holde fokus på, fordi vi i Billund Kommune ønsker, at have borgere og medarbejdere som trives, har livskvalitet og mestrer at deltage aktivt i eget liv. Med sundhedspolitikken, ønsker vi en fokuseret og målrettet indsats indenfor sundhedsområdet, hvor initiativerne baseres på et solidt fagligt grundlag og den bedst tilgængelige viden. Sundhedspolitikken er udviklingsorienteret, derfor vil der også være en vision om at bidrage til at skabe ny viden på områder, hvor det nuværende vidensgrundlag er begrænset. Lisbeth Lange, Sundhedschef Billund Kommunes Sundhedspolitik skal være dynamo for, at borgere og kommunens medarbejdere, i et aktivt fællesskab, kan skabe udfoldelsesmuligheder. Målet er, at alle kan opnå en højere grad af sundhed, trivsel og livskvalitet. Vi tager udgangspunkt i borgernes livssituation og relationer uanset om det er børn, unge eller voksne. Det er vigtigt for os at understrege, at: - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar Social- og Sundhedsforvaltningen i Billund Kommune udvikler og koordinerer sundhedsfremmende tiltag i samarbejde med andre forvaltninger og lokale foreninger. Der afholdes kurser og forløb for borgere med kronisk eller langvarig sygdom. Vi arbejder således med mange tværfaglige indsatser på sundhedsområdet i forvejen. Sundhedspolitikken er endnu et skridt i retningen mod mere sundhed til borgerne og en styrket indsats mod tværfagligt samarbejde, hvor alle forvaltninger bidrager aktivt hertil. 1

2 Indledning Baggrund Direktionen i Billund Kommune besluttede ultimo 2012, at den gældende sundhedspolitik fra 2008 skulle revitaliseres med henblik på, at udforme og implementere en ny politik på området gældende Revideringen af sundhedspolitikken skal sikre, at politikken er tidssvarende og imødegår de aktuelle udfordringer på sundhedsområdet i Billund Kommune frem mod Der er siden 2012 gennemført en række initiativer, der understøtter udformningen af den nye sundhedspolitik. Initiativerne omfatter bl.a. afholdelse af temadag for ledere og medarbejdere med henblik på at udvælge temaer til sundhedspolitikken. De fire temaer blev i den forbindelse bestemt og fremadrettet er der arbejdet med følgende temaer: mental sundhed, bevægelse, børns sundhed og mad & måltider. I august 2013 blev der afholdt et borgermøde, hvor borgere blev inviteret til at komme med forslag til initiativer til de udvalgte temaer. Primo 2014 forelagde den daværende sundhedsminister udspillet Sundere liv for alle, der er regeringens ramme for en ambitiøs forebyggelsespolitik, der udstikker nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. Grundstenen for målene er KRAM 1 faktorerne og fokus på mental sundhed og social ulighed i sundhed. Vision Billund Kommune er en sund kommune i bevægelse sammen med borgeren Sammen finder vi ud af det sammen gør vi det sunde valg til det nemme valg Processen Sundhedspolitikken er baseret på en vision om at prioritere de indsatser, der gør størst mulig forskel for flest mulige mennesker - indenfor den givne økonomiske ramme. Sundhedspolitikkens fokus er i lige så høj grad et produkt af en fleksibel proces. Indsatserne er valgt ud fra, hvor der er motivation og energi i organisationen samt i lokalsamfundet for at gøre en forskel, ligesom det er en vision om at understøtte et sundere liv for alle. Borgerne skal inddrages i arbejdet med Billund Kommunes Sundhedspolitik og inddragelsen skal ske på alle niveauer i processen. Værdier og principper for sundhedspolitikken I Billund Kommune ønsker vi at: - Styrke den mentale sundhed understøtte borgernes psykiske robusthed og de faktorer, der skal til for at trives i hverdagen - Skabe rammerne for bevægelse i naturen og gode muligheder for fysisk aktivitet - Støtte både fysiske og sociale rammer for et godt måltid, hvor det sunde valg er det lette valg - Give børn og deres forældre de bedste vilkår for en god start som familie og støtte børns såvel fysiske som psykiske udvikling. 1 Kost (overvægt), Rygning, Alkohol, Motion 2

3 5 ledetråde, der binder værdier og principper sammen: - Sundhed skaber vi sammen - Sundhed er for alle - Sundhed vi er tidligt på færde - Sundhed vi er i bevægelse - Sundhed giver energi og glæde Hvordan arbejder vi? Praksis baseres på den nyeste viden og evidens. Det vil sige, at arbejdet som udgangspunkt har afsæt i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, der indeholder faglige anbefalinger til kommunale sundhedsfremmende og forebyggende indsatser af høj kvalitet. I tilfælde hvor der er begrænset viden, vil praksis medvirke til udvikling af ny viden på området. Fakta og evaluering baseres på de nyeste foreliggende undersøgelser, der dokumenterer udviklingen i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom samt undersøgelser på børne- og ungeområdet. Hvert fjerde år gennemføres den landsdækkende undersøgelse Hvordan har du det?, det er en repræsentativ undersøgelse af borgere på 16 år eller derover. Den er gennemført i alle landets regioner, hvilket giver mulighed for analyser af kommunale forskelle og resultaterne kan anvendes til f.eks. kommunal sundhedsplanlægning. På børneområdet anvendes data fra Børnedatabasen, Ungeprofil undersøgelser og data fra NOVAX. De fire temaer er blevet bearbejdet i temagrupperne, hvor følgende forvaltninger/afdelinger er repræsenteret: Sundhed, Teknik og miljø, Børne- og kultur (Sundhedsplejen) og Økonomi- og personale. Fremadrettet skal der nedsættes arbejdsgrupper for hver af de foreslåede indsatser indenfor hvert tema. Arbejdsgrupperne arbejder videre med en egentlig udførelse. Det er hensigten at frivillige og borgere i øvrigt, især de, der har givet input til borgermødet, skal inddrages i processen, så de kan føle ejerskab og får medindflydelse. Der er opstillet mål og succeskriterier for hver indsats, men det er op til arbejdsgrupperne at opstille SMART 2 mål. Flere af indsatserne må betragtes som opstartet med kommunal forankring. På sigt er der en overordnet målsætning om at afledte tiltag, i mere eller mindre omfang, skal forankres hos og videreføres af borgere og frivillige. Sundhedspolitikkens temaer Samarbejde med borgeren Det overliggende tema for sundhedspolitikken er ansvar i samarbejde borgeren. Det vil sige, at borgerne har ansvar for egen sundhed, men som kommune har vi en gensidig forpligtigelse til at understøtte 2 Specifik Målbare Attraktive Realistiske Tidsbestemte 3

4 rammerne og betingelserne for at have en sund livsstil. De borgere, der ikke alene er i stand til selv at tage ansvar for egen sundhed, skal vi samarbejde med for at give dem de bedste muligheder for at gøre dette. Mental sundhed Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker Kilde: Verdenssundhedsorganisationen (WHO) For Billund Kommune betyder mental sundhed at alle borgere, voksne og børn, kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer og indgå i et socialt fællesskab. Vi sætter fokus på mental sundhed fordi: - Andelen af voksne 3, der har dårligt mentalt helbred er steget fra 9,0 % til 9,6 % fra 2010 til ,6 % føler sig meget ofte eller ofte nervøs eller stresset, det er en væsentligt større andel end i 2010 (9,6 %) - 6,1 % ofte er uønsket alene - Andelen, der sjældent eller aldrig er i kontakt med hhv. familie 6,9 % og venner 8,0 % Kilde: Sundhedsprofil 2013, Billund Kommune - Blandt andelen af piger, der ofte eller meget ofte føler sig ensomme, er der en stigning på ca. 25 % i perioden fra 2009 (7,2 %) til 2012 (14,4 %), tendensen ses også Billund Kommune med en stigning fra 9,8 % til 11,3 i henholdsvis 2009 og I Billund Kommune angiver 22,6 % af unge at være trist eller ked af det ugentligt, det er en stigning fra 19,6 % i 2009 Kilde: Ungeprofilundersøgelsen Folkeskoleundersøgelsen Bevægelse Fysisk aktivitet omfatter al bevægelse, der øger energiomsætningen, det vil sige. både ustruktureret aktivitet og mere bevidst, målrettet, regelmæssig fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet indeholder således et bredt spektrum af aktiviteter lige fra idræt, sport og anden hård motion til hverdagsaktiviteter som leg, havearbejde, en gåtur, cykling som transport, at tage trapper mm. Kilde: Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet 2012 Billund Kommune ønsker at skabe rammerne for borgernes udfoldelsesmuligheder. De steder hvor børn, unge og voksne og ældre færdes og opholder sig i løbet af dagen skal skabe og opfordre til bevægelse. Befolkningens forudsætninger, muligheder, behov og interesse for at udfolde sig fysisk er af meget forskellig karakter, derfor ønsker vi at initiativer, der skal fremme fysisk aktivitet spænder bredt fra muligheder til at bruge naturen og byens rum samt minimere forhindringer for at være fysisk aktiv. Fokus er rettet mod fysisk aktivitet fordi: 3 I henhold til Sundhedsprofil 2013 er baseret på besvarelse af voksne personer på 16 år eller derover 4

5 - Et godt fysisk helbred hænger sammen med god mental sundhed Kilde: Sundhedsstyrelsen Mental sundhed blandt voksne danskere Ca. 25 % er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden - Andelen af voksne, der angiver at have stillesiddende fritidsaktivitet er steget fra 2010 (15,6 %) til 2013 (17,9 %) - I Region Syddanmark angiver 67,3 % af borgere med stillesiddende fritidsaktivitet, at de gerne vil være mere fysisk aktive Kilde: Sundhedsprofil 2013, tal for Billund Kommune Mad og måltider Mad- og måltidsvaner er et resultat af et komplekst samspil mellem smagspræferencer, kulturelle normer, økonomiske ressourcer, funktionsniveau og fysiske rammer. Hertil kommer personlig livserfaring, viden om sundhed og oplevelser af sundhedsrisici i forhold til valg af mad Et måltid forstås som alle små og store måltider og mellemmåltider, der spises alene eller i fællesskab med andre, det vil sige. det samlede indtag af mad i løbet af dagen Kilde: Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakken Mad og måltider (2012) I Billund Kommune vil vi skabe rammerne for dagens måltider og styrke evnen til at vælge det sunde alternativ. Et måltid er meget mere end blot at indtage maden, vi fokuserer på både det sociale, fysiske og biologiske aspekt. Vi vil styrke de positive tendenser og imødegå en negativ udvikling. Der er fokus på mad og måltider fordi: - Der er i Billund Kommune 3,2 %, der er undervægtige, det er en stigning på 1,5 procentpoint siden Andelen, der er moderat eller svært overvægtige (BMI>25) er 51 % og stort set status quo - Faldende tendens i udviklingen af andel borgere, der er svært overvægtige (BMI>30) - Blandt Billund kommunes voksne borgere angiver 18,4 % af de adspurgte at have et usundt kostmønster, det er stigning på 3,3 procentpoint siden Generelt i Region Syddanmark ønsker 50 % af de adspurgte borgere, der har et usundt kostmønster, at de gerne vil spise mere sundt Kilde: Sundhedsprofil 2013 Børns sundhed At fremme børns trivsel, læring, sundhed og udvikling Temaet børns sundheds har, i modsætning til de andre temaer, en defineret aldersgruppe (0-16 år). Initiativerne har derfor afsæt i temaerne mental sundhed, bevægelse samt mad og måltider målrettet aldersgruppen. Primær, tidlig forebyggelse er fælles overligger for indsatserne. Børns sundhed er i fokus bl.a. fordi: 5

6 - Ca. 5 % af børn i børnehaveklasser har tegn på lav almen trivsel, mens omkring 11 procent ikke trives i skolen. Lav skoletrivsel er bl.a. forbundet med kendetegnene: bor ikke sammen med begge forældre, problemer med enten fysisk aktivitet eller motorik, bemærkning til forældre-barn relation, udvikling og trivsel Kilde: Temarapport om børn indskolingsundersøgt i Mental sundhed er ikke blot en forudsætning for udvikling og læring, men er også en beskyttende faktor for risikoadfærd og udvikling af sygdom senere i livet Kilde: Sundhedsstyrelsen Psykisk mistrivsel blandt årige (2011) - Tal fra Billund Kommune (ej udgivet) viser at andelen af overvægtige børn ved både indskoling og udskoling er stigende igennem de seneste 3 år - 8 % af indskolingsbørn 4 har motoriske vanskeligheder - Børn, der er fysisk aktive mindre end én time dagligt har markant højere forekomst af motoriske vanskeligheder (22 %) sammenlignet med børn, der er aktive mere end én time dagligt (ca. 7 %) - Motoriske vanskeligheder forekommer oftere blandt overvægtige (8,8 %) og svært overvægtige (17,4 %) sammenlignet med normalvægtige børn (7,9 %) Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (2011) 5 Sundhedspolitik i dag og om 4 år Vi ser sundhedspolitikken som en proces og som en udvikling. Sundhedspolitikken angiver retningen for, hvad vi vil arbejde med de næste fire år, men dermed ikke sagt vi stopper der. Kursen er sat og vi arbejder frem mod den næste Sundhedsprofil (2017), hvor vi igen tager Billund Kommunes udfordringer op. Alle relevante fagområder har et medansvar for at igangsætte konkrete indsatser og aktiviteter, der sikrer medinddragelse. Det handler om at gøre en forskel, der hvor der er et behov og motivation. Sundhedsforvaltningen ønsker at skabe et solidt fundament for sundhedspolitikken og dermed en stærk sammenhængskraft. 4 Baseret på tal fra kommuner i Region Hovedstaden 5 Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10og 2010/11 fra databasen børns sundhed: Motoriske vanskeligheder 6